26
jun
Seneste opdatering: 26/6-09 kl. 2142
28 kommentarer - Tryk for at kommentere!

A Tortured Soul

There are two things to say about him. He was a musical genius; and he was an abused child. By abuse, I do not mean sexual abuse; I mean he was used brutally and callously for money, and clearly imprisoned by a tyrannical father. He had no real childhood and spent much of his later life struggling to get one. He was spiritually and psychologically raped at a very early age – and never recovered. Watching him change his race, his age, and almost his gender, you saw a tortured soul seeking what the rest of us take for granted: a normal life.

But he had no compass to find one; no real friends to support and advise him; and money and fame imprisoned him in the delusions of narcissism and self-indulgence. Of course, he bears responsibility for his bizarre life. But the damage done to him by his own family and then by all those motivated more by money and power than by faith and love was irreparable in the end. He died a while ago. He remained for so long a walking human shell. I loved his music. His young voice was almost a miracle, his poise in retrospect eery, his joy, tempered by pain, often unbearably uplifting. He made the greatest music video of all time; and he made some of the greatest records of all time. He was everything our culture worships; and yet he was obviously desperately unhappy, tortured, afraid and alone.

I grieve for him; but I also grieve for the culture that created and destroyed him. That culture is ours’ and it is a lethal and brutal one: with fame and celebrity as its core values, with money as its sole motive, it chewed this child up and spat him out. I hope he has the peace now he never had in his life. And I pray that such genius will not be so abused again. Atlantic Online

Nynazistiske prioriteter

Nazikortet er alt for bekvemt et kneb at benytte for islamkritikeres modstandere til at dette vil gøre nogen som helst forskel, men tankevækkende er det at se hvordan rigtige ekstremister vægter deres fjendebilleder. Via Gates of Vienna (LFPC):

Neo-Nazis in Germany are applauding the repression of protests in Iran and publishing statements supporting the reelection of President Mahmoud Ahmadinejad and his hard-line government. Two extremist parties, the NPD and DVU, have managed to contort their racist thinking to embrace the Iranian leader because Ahmadinejad openly advocates the elimination of Israel – and presumably has no plans to move to Germany.

The NPD website defended Ahmadinejad against what it called a “media attack on the Iranian people’s spirit,” referring to widespread doubts being expressed about the president’s reelection and described him as the “true leader of his people,” according to public broadcaster ARD. The DVU website carried the message: “Congratulations on your reelection Mr President.” […]

Germany’s fascists first took to Ahmadinejad when he said he wanted to destroy Israel, and then in 2006 organised a conference for Holocaust deniers. […] German neo-Nazis praise reelection of Iran’s Ahmadinejad

Talebanisering

Three-quarters of those surveyed said it was wrong for the West to intervene militarily in Pakistan and Afghanistan. Some 11% said it was legitimate for guerrilla fighters to target British or Nato forces in Afghanistan while 78% were opposed to such attacks. Almost a third of respondents said they thought the police, government and British society were anti-Muslim. A majority of respondents said they did not think that was the case. UK Muslims split on Taliban fightVideo: British Muslims’ views on Taliban

Smeltedigel eller nedsmeltning ?

THE number of babies born in the UK to immigrant mothers shot up by almost two thirds between 2001 and 2007, according to official figures. More than one in five of children born in Britain in 2007 had a mother born overseas – a total of 160,300 compared with 529,700 for British-born mothers.In the London boroughs of Newham and Brent, 74.8 per cent and 72 per cent of all births were to foreign-born women. 1 IN 5 UK BIRTHS IS TO A MUM FROM ABROAD, The chaos is not a mistake. It is a deliberate policy aimed at transforming our society.


Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Bjovulf

    Fantastiskt smukt – mange tak.

    Men titlen giver jo let nogle helt utilsigtede associationer nutildags … 😉

  • du tænker på “the king of pop” ?

    Han fylder intet på mine musikhylder og i min bevidsthed, men jeg har hørt så meget floromvundet sludder til morgen, at jeg fandt disse linjer fra Atlantic, der kan gøre os lidt klogere på fænomenet. Og os selv. Og Hollyweird…………….og så tænker man jo på en af samme slags, Elvis, der kun var halvt så stakkels. Kan man virkelig kende os på vores idoler og afguder ?

  • Gunnar Biering

    Steen, jeg synes også, at det er et godt klip fra “Atlantic”, og jeg deler din vurdering.
    I modsætning til MJ havde Elvis et normalt liv indtil 20-23 års alderen, og det er mit indtryk, at han var drevet af lyst og glæde ved sit arbejde mere end af penge. At Elvis døde jammerligt alt for ung skyldtes vel, at han på grund af sin fattige opvækst ikke kunne håndtere sit liv som rigmand – englænderne siger jo, at det tager 3 generationer at skabe en gentleman, det gælder vel også millionærer?

  • JensH

    @Steen

    “Han fylder intet på mine musikhylder og i min bevidsthed”

    Michael Jackson er nok mere min generation, da det trods alt var i 1980’erne han lavede sine bedste ting. Siden da gik det ned ad bakke for ham, både musikalsk og personligt. Nu var det ikke sådan jeg ‘dyrkede’ Michael Jackson, (jeg var mere til musik a la Bruce Springsteen og Deep Purple), dog havde jeg (selvfølgelig) ‘Thriller’-albummet i min pladesamling. Men det var dog sådan at når man som unge menneske gik i byen dengang, så kunne man næsten være sikker på, at der på et eller andet tidspunkt blev spillet Michael Jackson. Jeg synes også det kvalmende at høre på alt det ‘floromvundene sludder’ her til morgen, men man kommer ikke udenom, at hans musik fyldte utroligt meget tilbage i 1980’erne, og at det var fantastisk god musik at spille når der ’skulle festes igennem’. Før ‘Thriller’ havde han faktisk lavet et andet glimrende album kaldet “Off The Wall”, og efterfølgeren til Thirller, kaldet ‘Bad’, var også et glimrende album at putte på grammafonen (eller for de mere velhavende:CD-afspilleren), til fester ect.

  • Bjovulf

    Steen: Nej, MJ er heller ikke lige min kop te.

    Jeg var såmænd bare lidt “uartig” 🙂 ( Bare oversæt titlen direkte til dansk ord for ord )

    Ja, det der MJ cirkus er da gået over i rent mediehysteri – det kommer vel til at vare i flere uger.

    NH.

    PS.
    Meget interessant video på BBC:

    http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/8119782.stm

    British Muslims’ views on Taliban
    AdvertisementThe war on terror in Afghanistan and Pakistan has more support than the war against Iraq had, but it is still a controversial operation, particularly with many Muslims living in the UK.

    A poll for the BBC showed the vast majority of Muslims in Britain oppose our involvement in the region, but also showed little support for the actions of the Taliban. ( hmmm, det var vist ikke hele sandheden, BBC 😉 ).

    ——————————————————————————————————————————————–

    Så kan Tøger, Engelbreth, LTM og resten af lallenivisterne måske snart begynde at fatte,
    hvad det egentlig er, vi så naivt har importeret i enorme mængder. Tallene i DK er vel af
    samme størrelsesorden.

    NH

  • Mette

    Ikke med min bedste vilje har jeg kunnet få øje på¨hverken karisma eller genialitet hos MJ. For mig har han altid været et forstyrret og uinteressant teenagebarn med en vulgær smag og et symbol på en generation, der for manges vedkommende ikke har lyst til at blive voksne og i stedet bliver mere og mere forkrampede. Han findes ikke i dette hjem, men der er ganske meget Bruce Springsteen, Peter Gabriel og andre voksne mennesker. Også bedagede herrer som B.B. King og John Lee Hooker. Elvis havde stemme, men i dag virker repertoiret jo noget antikveret.

  • @ Mette – jeg har set et par koncertvideos med ham i dagens anledning – han minder om en dresseret dukke, der er ræd for publikum. På intet tidspunkt virker han som om han er i kontakt med det. En “levende død”, som Atlantic skriver. Jeg kan ikke gå i selvsving over det, ligesom heller ikke med Elvis, hvis oprindelighed forlod ham allerede i 25 års alderen. De er interesserer mig kun som symptomer på hvem vi er: “with fame and celebrity as its core values, with money as its sole motive.” Som andre deperate nutcrackers, blev han vistnok muslim: Michael Jackson autopsy ‘permissible’ says top Muslim.

    Det mere end antydes at det er læger om medicinmisbrug, der har taget livet af ham. Antagelig en demerol-sprøjte (syntetisk morfin). Derudover tog han en cocktail af flere mediciner, antidepressiver o lign. Ak, ja.

  • Mette

    “En dresseret dukke”, ja. Helt i sin egen kunstige verden og uægte i et og alt. Læger har gjort meget ondt i den sammenhæng med kirurgi og åbenbart også med andet.

    Jeg har for øvrigt også fravalgt Triers nye film. Det par stykker, jeg har set, var mere end rigeligt, proppet med udspekulerethed og neurotiske postulater, som de var. “Breaking the waves” var aldeles forfærdelig.

    Forleden købte jeg DR-serien “Gøngehøvdingen” for et par mønter, det kunne jeg jo nok ofre på et gensyn med snaphanerne og jeg sendte dig og LFPC en taknemmelig tanke, mens jeg råhyggede mig. Etlars historiske bøger fyldte ligesom Coopers, Marryats og Ingemanns pænt i min barndoms læsning, flere var arvede. Jeg blev overrasket over gensynet, for selv om jeg stadig synes, at Pilmark er et forkert valg til hovedrollen, og at han og Pallesen er for meget folkekomedie, så lagde jeg denne gang mærke til, at, serien er fyldt med smukke billeder. Den er ikke så dårlig endda.

    Herlig Bach indspilling.

  • Janne

    Tak til snaphanerne for lidt musikalsk føde. Her er et lidt af nutidens voldsomme volvo øreguf til gengæld, hvis I gider at finde det på youtube.

    “Green Onions – Steve Cropper & Donald ‘Duck’ Dunn”

  • janne – tak, den har jeg selv spillet. !

    jeg tror også vi skal dyrke lidt musik i sommer, hvis vi er i nærheden af nettet. Mærkbar agurketid fra i dag.

  • Mette

    helst ikke Madonna, vel?

  • Jutta

    Tak for AIR.
    Det er en fin maade at beskrive dette skaebne anderledes end MSM.
    MJ har aldrig haft mulighed, at kunne lide sig selv, inderlig og ydrelig.

  • Peter Buch
  • Bjovulf

    En fantastisk Ralph McTell sang om den jugoslaviske tragedie –
    som vore lallenaive poltikere gør alt hvad de kan for at genopføre her ;-(

    http://www.youtube.com/watch?v=r2xoyOewvuY

  • PeterK

    “Så kan Tøger, Engelbreth, LTM og resten af lallenivisterne måske snart begynde at fatte,
    hvad det egentlig er, vi så naivt har importeret i enorme mængder.”

    De vil aldrig fatte det, så havde de gjort det forlængst. Når de ligger i rendestenen og der står en skrævende over dem med krumsablen klar, vil deres sidste tanke være “hvad gjorde vi galt, hvorfor kan de ikke lide os?”
    De er vokset op blandt ligesindede inde i en osteklokke – Bermudatrekanten -, og har ikke begreb om hvad der sker udenfor. Husk de tilfælde hvor deres egne børn er frarøvet det sædvanlige af de sædvanlige i S-toget eller på vej hjem fra skole. De taler stadig om dialog. De tror at man kan komme til en forståelse med mennesker for hvem enhver indrømmelse er en sejr, og som bliver ved som kvælerslangen der tomme for tomme følger med byttets mindste svækkelse.

  • Jutta

    Tak for aftensangen!
    @Bjovulf
    Ogsaa tak for erindringen af den jugoslaviske tragedie paa denne rar maade

  • Bjovulf

    Du er velkommen, Jutta 😉

    Han har skrevet masser af andre fine og bedre sange/ melodier
    end den “alle” kender … (Streets of London)

    Men det er alligevel altid den, de spiller i radioen *SUK*

    Prøv at søge efter “The Girl from the Hiring Fair” eller “The Setting” fx.

  • Bjovulf

    @ PeterK

    Ja, du har desværre nok ret, men man kan da håbe, at det efterhånden tynder mere og mere
    ud blandt deres begejstrede proselytter, efterhånden som flere og flere af disse eller deres familier –
    rent statisktisk – også for alvor bliver konfronteret med de dystre konsekvenser af “kulturberigelsen”

    Ja, vore politikere har endnu ikke fattet, at hver gang vi bøjer os det mindste, så bliver det straks opfattet
    som endnu en svaghed fra vores side, som skal udnyttes maksimalt – og til at stille nye, mere vidtgående
    krav. Det opfattes ALDRIG som et signal til “kulturberigerne” om selv at være imødekommende, mere
    tilpasningsparate og mindre krævende, sådan som vi vel inderst inde stadig naivt håber på., men
    bliver skuffet over gang på gang.

  • Janne

    Steen

    Okay :o)

    Når jeg hører det nummer så får jeg simpelthen gåsehud, som da jeg hørte/hører You’ll never walk alone og når jeg lytter til en del klassisk musik, som forleden hvor vi var nogle stykker der var til klassisk klaverkoncert i en kirke. Intet at sige til at Bach og hans musik i nogle religiøse kredse bliver kaldt for den 5. evangelist.

  • JensH

    Mette udgyder:

    “med en vulgær smag og et symbol på en generation, der for manges vedkommende ikke har lyst til at blive voksne og i stedet bliver mere og mere forkrampede.”

    På min genrations vegne: Mange tak!!! Det undrer mig dog lidt, at vi ikke også fik et eller anden andet sippet og foraget opstød over anvendelsen af tøjmærker såsom LaCoste, Docksides, Burberrys ect. Så havde billedet af “vulgær smag” ligesom været fuldendt, ikke sandt?? Du lyder virkelig som en af disse indebrændte 1970-typer, med al den skinhellige kloster-mentatiletet der normalt følger med den generation.

  • Vivi Andersen

    Tusinde tak for Bach´s AIR pakket smukt ind i universet´s vidundere.

    Netop AIR har gennem mange år for mig betydet rigtig meget .

  • Mette

    Tak, JensH, det er ikke første gang, at du finder anledning til at skrive hånligt om mig, og du er velkommen til at fortsætte, hvis det hjælper. Der er imidlertid noget, du fuldstændig har misforstået. I mine skabe er alle de mærker, du nævner, fordi de synes uopslidelige. De blev købt, førend de kom på alle hylder og det var ikke for at prale af mærkerne, der dengang ikke var så kendte som nu, men fordi det var god kvalitetet.

    Jeg antager, at du forveksler mig med typer, som en af dem, der i disse dage omtales, fordi de i deres ungdom var i PETs søgelys for sympati med Sovjetunionen. Der er et næsten helsidesbillede af en af dem i JP side 7 i dag. Typisk med datidens drengeklipning med langt pagehår over brede øjenbryn, kraftigt kæbeparti, beslutsomt udtryk, åbenstående skjorte og oprulellede lange ærmer, smalhoftet i jeans, en cigaret mellem to fingre, den anden hånd om en bajer, i baggrunden en Tuborg etiket og en smilende unge pige med langt hår. Hvem mon HAN er, tænkte jeg.

    Det er Anne Grete Holmsgaard, den senere formand for ligestillingsudvalg og al verdens tiltag for kvinder, som ikke rigtigt er blevet til noget, men som hun har levet af i alle år. At der ikke kom meget ud af det, kan jeg godt forstå, jeg har altid afskyet typen, og det er ikke det kvindelige univers, der trænger sig på i det portræt. Det befinder sig lysår fra det liv, jeg har ført, som ofte var på stilethæle, og aldrig med cigaretter og bajere og andre symboler som krykker for en forstyrret identitet. Den er nemlig solid som Gibraltarklippen, og du er ikke den første, der irriterer dig over det.

    For min egen generations vedkommende, kan jeg sagtens se nogle gennemgåendfe svagheder men også styrker. Jeg har altid fundet den for tam og alt, alt for autoritetstro. Jeg er dog ikke ene om min bekymring over den generation, som du solidariserer dig fuldt og helt med. En meget rost kronik, der siden blev fulgt op af en ligeledes glimrende af Bente Troense, er for eksempel denne fra JP, som passer fint til al det bræk man kan læse om MJ.

    “Kronik: Krisen og den moderne mand
    Bertil Nordahl, forfatter, København
    Offentliggjort 26.03.09 kl. 03:00

    Den infantile mand, eller den barnliggjorte mand – “drengerøven” – er tidens svøbe. Kronikøren er ikke i tvivl om, at den økonomiske krise skal ses som et voldsomt symptom på den infantile mandlighed – ikke det omvendte!

    Om MJ hedder det i en anden JP-artilkel i dag “Pop-kongen blev aldrig voksen”

    “Aldrig en voksenplade
    Rent kommercielt er der ingen tvivl om, at han med sine soloplader fra slutningen af 1970’erne til begyndelsen af 1990’erne overgår de fleste, og som liveperformer kunne han i sin storhedstid også noget særligt.

    Når det gælder musikken, skal Michael Jackson huskes for, at han virkelig formåede at suge traditioner og trends til sig og herefter kunne forvandle dem til noget, der blev hans eget. Og det taler også til Jacksons fordel, at han kunne levere flere sællerter efter hinanden.

    Til gengæld trækker det ned, at han allerede i 1990’erne begyndte at gå i stå som musiker. Ydermere må man konstatere, at Jackson aldrig fik lavet de personlige voksenplader, der forholdt sig til faderrollen, ægteskaber og skilsmisser samt økonomiske problemer og retssager.

    Hvorfor kom de aldrig? Der var ellers nok at synge og skrive om!

    Man kan ikke lade være med at tænke den tanke, at Michael Jackson aldrig rigtigt forstod, hvad der foregik i hans eget liv, og derfor heller ikke kunne reflektere over kaos i kærlighedslivet og økonomiske kriser.”

    http://jp.dk/arkiv/?id=1738808&eceExpr=michael jackson” />&eceArchive=o

  • JensH

    @Mette

    “det er ikke første gang, at du finder anledning til at skrive hånligt om mig”

    Jeg har ingen erindring om at skulle have gjort det, men jeg kan omvendt heller ikke udelukke det. Jeg har haft mange indlæg på Snaphanen, og kan ikke huske dem alle. Men grundlæggende bliver der ‘gået til stålet’ i blogsfæren, og det kan ikke nytte noget at være sart. Jeg har eksempelvis slet ikke tal på alle de gange jeg er blevet kaldt ‘fascist’, ‘nazist’ og ‘rascist’ af ‘vennerne’ på venstrefløjen, og det tager jeg helt roligt. Jeg ved derss multikulturelle vision fo hver dag der går bliver mere og mere illusorisk i forhold til de daglige ‘begivenheder’ i virkelighedens Danmark.

    Men jeg ’solidariserer’ mig aldeles ikke med hele min genration, (1980’er generationen), men mener dog jeg har ret til at forsvare den mod så grove og generaliserende beskyldninger. Nu består en ungdomskultur jo af flere segmenter, og jeg ’solidariserer’ mig udelukkende med det segment jeg tilhørte, (“mærkedyrs-segmentet), som iøvrigt var en reaktion på den meget politiske tøjmode der havde hersket i 1970’erne, (‘proletarisering’). Men glædeligt at høre du har god tøjsmag, trods alt 🙂 Iøvrigt vakte denne 1980’er mærketøjs-mode så meget forargelse hos ‘etablisementet’, at selveste ‘Gorm & Gregers’ tog det op i deres program ‘Lørdagskanalen’ i DR-monopolet. Hele familien Danmark var skam behørligt foragede over os unge og vores ‘vanvittige’ tøjforbrug, og så i krisetider!!!!

    Men må jeg så ikke også sige, at det er noget tamt at bedømme en hel generations (danske) mænd på en personligt ustabil og mentalt infantil type som Michael Jackson. Forresten er han født i 1958, og hører vel derfor ‘formelt set’ til 1970’er generation. Men nuvel, det var i 1980’erne han nåede sin karrieres højdepunkt, og hans musik blev spillet meget til fester og på Diskoteker dengang. Men det var nu før alle hans aparte stunts.

    Men lad os et øjeblik vende tilbage til Danske mænd. De to store ‘mode-fag’ for mandtlige studerende i 1980’erne var altså ingenør eller civiløkonom, hvilket vil sige uddannelser der retter sig mod det private erhvervsliv. Så skulle nogen af os have problemer med ‘at blive voksne’, så kan jeg sandt for dyden love dig for vores arbejdsgivere nok skal sørge for vi vågner op og forholder os til realiteternes verden. Hvad var det nu liiigge der var ‘mode-fag’ i 1970’erne??

    Iøvrigt, så var 1980’erne kendetgnet ved en tårnhøj ungdomsarbejdsløshed gennem hele årtiet, og dertil kom store ungdomsårgange kombineret med et begrænset antal uddannelsepladser. Hørte man nogensinde os sidde og pive over det?? Besatte vi nogensinde vore uddannelsesinstitutioner?? Lavede vi optøjer og brændte hele bydele af?? Nej vel. Derimod kan jeg huske at have hørt, at selv når 1970’er generationen fik sin vilje -hvad den stort set altid gjorde- så var det ‘et udtryk for magthavernes repressive tolerance’. Det ville jeg personligt kalde en både forkælet og umoden generation.

    Og bare lige tilsidst. Jeg er næsten klar over at du nu vil nævne, at den (vanvittige) udlændingelov, som bærer hovedansvaret for den suppedas vi befinder os i nu, blev vedtaget i….1983. Det er selvfølgelig også fuldstændig korrekt, men jeg må afvise at min generation bærer ansvaret for denne ulyksaglige lov. Den ‘tidsånd’ der muliggjorde en sådan nationalt selvmorderisk lov var blevet skabt af den ‘kulturkamp’, der var blevet ført i 1960’erne og 70’erne, og hvor det hovedsagligt havde været ungdommen der havde gået forrest.

  • Mette

    JensH. Michael Jacksons generation, der er fra 1960’erne og deromkring, hører til den mest forkælede i historien. Jeg påstår ikke, at alle er ens, men der er rigtig mange barnlige individer, der lever på en hob af floskler og nemme løsninger, som blandt andet spores i et meget stort forbrug, mange udenlandsrejser, stor gældsætning, krævementalitet, brokkementalitet, flokmentalitet, et stort medicinforbrug og meget andet, der ikke just peger i retning af ægte interesse for andre end dem selv.

    Dette er ikke noget, jeg sidder og finder på, det er et almindeligt samtaleemne, fordi tidsånden er ved at vende. Folk har fundet ud af, at det alligevel ikke var lykken at shoppe amok, det er godt på vej til at være usmart. Vi kan kun håbe på, at folketingets medlemmer en dag bliver grebet af samme ansvarlighed overfor kloden og skatteyderne.

  • JensH

    @Mette

    “Michael Jacksons generation, der er fra 1960′erne”

    Jeg er bange for du roder generationerne lidt sammen. Statistisk og lidt firkantet sat op er det nu engang sådan:

    Født i 1940’erne -> det man kalder 1960’er generationen.
    Født i 1950’erne -> det man kalder 1970’er generationen
    Født i 1960’erne -> Det man kalder 1980’er generationen
    Født i 1970’erne -> Det man kalder 1990’er generationen
    Osv.

    1970’er genrationen skulle efter sigende være den mest røde, mens 1980’er generationen var betydelig mere bborgerlig, (eksempelvis KU havde sin storhedstid i 1980’erne). 1980’er generationen blev kaldt “Nå-generationen” fordi de selvfede generationer hånede de (dengang) unge for at ikke gøre oprør mod samfundet. 1980’erne blev som bekendt kaldt ‘fattig-firserne’, (Schlüters genopretningspolitik ect), og årtiet var kendetgnet ved en massiv ungdomsarbejdsløshed og alt for få uddannelsespladser. Derfor blev de unge i 1980’erne ‘hånet’ for at de ikke gjorde oprør mod samfundet, sådan som de forrige generationer havde gjort det i 1960’erne og 1970’erne, (“Nå-generationen”). Jeg ved ikke hvordan du forbinder ‘fattig-firserne’ med det “at shoppe amok”??? og jeg fatter slet ikke hvad du mener med “stor gældsætning, krævementalitet, brokkementalitet, flokmentalitet, et stort medicinforbrug “??? Hvordan er det liige du fåår forbundet det med 1980’erne???

  • Kunne man ikke sige det sådan at parallelt med ‘nå-generationen’ blev 1980’erne også kendt for yuppies osv., altså dette med at shoppe amok?

    Vi her tænker jo også på 1970’erne som munkemarxisternes årti, men dette årti var jo også Abba, platformstøvler, flares, symfonisk rock, og fra 1976 den nihilistiske punk. Der kan jo sagtens eksistere samtidige fortællinger der ikke udelukker hinanden.

  • Mette

    JensH

    Jeg ved ikke, hvor du har din terminologi fra, men generationen fra 60’erne er altså ikke det samme som 68’erne, for de hører til de store årgange fra midten af 1940’erne. Resten kan du sagtens finde beskrevet på min måde, hvis du vil, jeg har allerede givet dig henvisninger til to kronikker i JP indenfor de sidste måneder om emnet.

    De såkaldte “fattig-firsere” var ikke spor fattige, det er der tit harceleret over, og sammenlignet med 1970’erne tvivler jeg på, at der var ret mange, der i desperation søgte arbejde udenfor landet. Bevares, der var kartoffelkuren, som ramte de mest hidsige låntagere, men jeg har da aldrig hørt andre, der beklagede sig virkeligt over den, og jeg gjorde i hvert fald aldrig,

    De egenskaber, som du hæfter dig ved, at jeg har skrevet om, tog rigtig fart som massefænomen i 80’erne og 90’erne og er først ved så småt – måske – at fade ud nu. Sker det ikke friviligt, vil folk mere eller mindre blive tvunget ud i det. Vi har haft en lang periode med højkonjunktur og et kolossalt forbrug sammenlignet med tidligere, men for mange af jer, der ikke har oplevet andet, kan det vel være svært at forstå.

  • Mette

    Jo, LFPC, man kan sagtens finde magtfuld semiotik fra de såkaldte fattigfirsere. Jeg tænkte netop på det, da jeg i aftes fandt den video med Mary Black, som jeg har postet i dag, og hvor hun er iklædt typisk firsertøj med enorme skulderpuder, der får hendes skikkelse til at virke helt ude af proportion.

    Sådan var der mange, der gik rundt og signalerede “power” på den tid. Den gang begyndte det hele også at gå i sort, som er den mest magtfuld farve. I øjeblikket indretter folk sig som i gravkapeller. Sort, og hvidt og stål, evt. med enkle pangindslag. Det skal virke individualististisk. Bare kik hos Ikea og Ilva. 🙂 For os, der hverken vil give slip på vor egen eller familiens historie ser det mere broget ud. Vi bor i hjem og ikke i udstillinger, men vi har da også Billy-reoler, det skal da ikke komme an på det. Selv om jeg da godt kan overveje Mogens Koch – en gang imellem.