Schwartzkopf smører ikke for tykt på Zerlinas romantik, hvis man sammenligner med andre. Det behøves sådan set heller ikke.

Jeg har hørt flere udgaver af den ‘tynde og lille stemme’. Den er ganske flot og fin og en stor stemme inden for sin art. Den mangler for mig at se bare den ekstra dybde, farve, tyngde og sære tvekønnethed som jeg hører i David Daniels stemme. Første gang jeg hørte og så ham på een gang faldt min kæbe ned på brystet; aldrig havde jeg hørt/set noget lignende. Men efterhånden synes jeg bare at der mangler noget hvis operasangere ikke lyder som ham – eller som f.eks. Maria Callas. ) Eller også synes jeg at musikken fylder for meget i forhold til en ellers pragtfuld stemme. Sådan har jeg det f.eks. med Dame Kiri, hedder hun vist. Derfor elsker jeg også at lytte til vocalise og lignende med hende.

Hmm.. Tænk hvis vi skulle til at stemme efter hvilket partier der var mest følelsesfulde. Næh, hvis det er følelser der primært skal trække læsset i politik, så får vi vist tilstande som vi ser i flere teokratiske lande hvor hele befolkninger voldstyres med religiøse følelser – af bl.a. mullaher. *gys*

Næh, jeg sætter min lid til at demokratisk valgte politikere også bruger hovedet og kigger ud i fremtiden og forholder sig til at vi lever i et demokrati og at den styreform også skal være den der eksisterer i fremtiden, når der skal laves politik vedrørende vores samfunds nu og fremtid.

@ Casper – du kan sikkert have ret, jeg brugte bare Selskabets stavning.

Daniels er en vaskeægte kontratenor, der kan synge de partier, som blev skrevet for fortidens kastratsangere. At hans sangstemme er så speciel, synes jeg ikke, at man får en fornemmelse af, når han taler. Sært nok. Daniels synger meget smukt. Men kan jeg lide det? Her synes jeg, at jeg bliver lidt forvirret og har svært ved at svare.

Når jeg hører stemmerne på gamle film etc. undrer jeg mig over, at der er mode i stemmer. Den værste af de værste tilhørte en af de mest forgudede kvinder – Jacqueline Kennedy. Det er ren babytalk, selv om jeg er overbevist om, at den dame kunne tænke både beregnende og kynisk i sin jagt på en velbeslået far. Engang fik hun mig til at lede i gamle bånd, fordi jeg blev grebet af skræk ved tanken om, at jeg måske selv engang har skulle have haft en af de der behagesyge stemmer. Jeg fandt et gammelt et, hvor jeg gik i køkkenet og stegte frikadeller, mens jeg talte og sang med ungen, der var meget lille. og i gang med Lego. Gudskelov, her var alt ved det sædvanlige med megen latter og pludelige jyske udbrud, når stegpanden spruttede. Jeg tror, at stemmen er det, jeg lægger mest mærke til hos andre mennesker. Tøjet registrerer jeg, men jeg lægger ikke vægt på det, selv om jeg sætter stor pris på smuk kvalitet.