9
jul
Seneste opdatering: 9/7-09 kl. 2248
13 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Man tror det er plottet fra en dårlig, såkaldt samfundskritisk* svensk krimi, men virkeligheden er mere karikeret end fiktionen:

I samband med rättegången mot de tre flickor som angripit Martin Kinnunen och hans flickvän i går på Södertörns tingsrätt så uppträdde mamman till den huvudåtalade extremt olämpligt. Den huvudåtalade heter Rebecka Roos, hennes mamma heter Cecilia Roos och är ” Professor i dansinterpretation”, vad nu det är. Bekanta till mig vittnar om att Cecilia Roos skrattade under i princip hela rättegången, samma rättegång där hennes dotter står anklagad för att ha slagit ned en kvinna samt sparkat henne när hon låg ned. Dessutom så gick Cecilia Roos, enligt samma vittnen, upp på åhörarläkaren och hälsade vänligt på medlemmarna i ”Revolutionär front” som satt där. – Det verkar som om ungdomarna i Revolutionär Front vann. Kinnunen överväger att trappa ned sin politiska verksamhet efter den grova misshandlen. Robsten blog.

* Beskrivelsen grunder sig selvfølgelig på, at de alle er i overensstemmelse med den herskende ideologi. Såvel Mankell som Gouillou, Liza Marklund og Stieg Larsson befinder sig fra socialdemokratiet  og venstreud, og skriver  i strid, politisk medvind. Ligesom også Sjöval og Wahlöö gjorde. Det eneste de risikerer for deres “samfundskritik”, er masser af penge, kors og bånd og  stjerner.

Det tyrkiske mareridtsscenarie

Det er vanskeligt at undgå velkendte klicheer om kulturelt selvhad og et dødsønske hos de europæiske eliter. Konsekvenserne af Tyrkiet i EU vil være fatale for Europa, og de samme eliter kan umuligt være så blinde og uvidende at de ikke kan lave den slags fremskrivninger som den anmeldte bog her opstiller (LFPC).

[…] The sheer size of Turkey brings another negative issue to the EU table. At almost 800,000 square kilometres she dwarfs Germany, the EU’s present largest country by over twice the area and almost matches her population numbers as well. Turkey currently has 71 million inhabitants compared to Germany’s 82 million, but Turkey is expected to expand to 100 million by 2050, whilst Germany, although not actually shrinking, will only grow courtesy of non-indigenous immigrants, the majority of whom just happen to Turkish.

This is of particular importance apropos the number of delegates any European country can send to the European parliament. The larger one’s population, the larger the number of delegates, thus the Europe of 2025 could find itself in the curious situation where an Islamic country is allowed to wield the most powerful bloc vote in Brussels’ European parliament, which itself sits in a city with a majority Islamic population. […]

They quote EU officials who believe only 2.7 million Turks will move to Europe, the same EU officials no doubt who thought only 17 thousand Poles would come to England, rather than the 2 million who of course did just that. […]

The EU officials’ figure of a mere 2.7 million immigrants is laughable. Germany alone may take that number in a matter of months, the rest of Europe possibly ten times that. And regardless of whether they actually move to traditional European countries, the 71 million new EU Turks would transform the Muslim population of the EU from 25 million to almost 100 million overnight, and with higher numbers comes lower assimilation into the host countries culture, helped along by the Turkish Prime Minister’s speech to 16,000 cheering Turks in Cologne, Germany, in February 2008, when he told them “assimilation is a crime against humanity.“ […]

War is one issue that Claeys and Dillen neglect to cover. Young Turkish males mired in grinding poverty would no doubt be attracted to the EU wages paid by the barely disguised future European army. Indeed, as the ratio of military age Turks is almost double that of the EU population, Europe could find itself with an army whose ranks contain a significant minority of Muslim soldiers. What would be the situation if the EU felt compelled to attack Iran, or the army was called in to put down Allahu-Akbaring adolescents in Andalucía, mutinous Muslims in Malmö or insurrectionary Islamists in Istanbul? The potential for inciting World War Three hardly bears thinking about. […] Paul Weston Reviews “A Bridge Too Far”

Børnetime i Paliland

To børn hvis mor sprængte sig selv i luften overværer her en genopførelse af forberedelserne, underlagt teatralsk musik. Klippet vil næppe blive set af folk som Mogens Lykketoft eller Margrete Auken, men mon ikke det i givet fald ville udløse den velkendte reaktion: Send flere penge derned? (LFPC)

To værktøjer i kassen

“Med pr-værktøj træder den muslimske  talsmand ind på gerningsstedet. Var den rettroende gerningsmand eller offer?”:

Boble 1: “Det er islamfjendsk at hævde, at forbrydelsen har noget med Islam at gøre”.  2) “Forbrydelsen afslører tyskernes islamfjendlighed.”

Islam-PR-am-Tatort

Og møllen maler: Bundesregierung verurteilt Dresdner Messerattacke,“Islamfeindlichkeit weit verbreitet”, “Weiße Rosen für Marwa” – Kundgebung vor dem Rathaus

Storbritanniens ikke så bløde totalitarisme

Jeg savner en kort og enkel forklaring på den engelske syge, hvis en sådan findes. Et land besat af tanken om at overvåge og kontrollere sine egne borgere, men ude af stand til at kontrollere den illegale indvandring, for ikke at tale om den undergravende virksomhed fra indvandrede mindretal. Denne beretning er ikke fra det hedengangne Sovjetunionen, men Storbritannien annus horribilis 2009. Via Gates of Vienna (LFPC):

[…] Until six weeks ago, Mr and Mrs Jones, as I must call them under reporting restrictions, lived happily with their three young children, two sons and a daughter, aged under 13. Mr Jones, a business consultant, is related to various European royal families and his brother is a senior Army officer seconded to the UN. If he has one weakness, as he admits, it is to refer to these connections, as he did to the heads of the schools attended by his two older children, saying that he was particularly concerned for their security. He asked that he could be allowed to drive into the school grounds when picking up his daughter, because he did not want to leave her waiting, potentially vulnerable, in the road outside.

The headmistress agreed to this, but, concerned about other children’s safety, contacted the local police, who in turn passed on their concerns to social services. The result of this was that, on May 18, when Mr and Mr Jones, accompanied by their younger son, arrived at school to pick up their daughter, they were met by a group of strangers, one as it turned out a female social worker. She asked, without explaining why or who she was, whether he was Mr Jones. When she three times refused to show him any ID, he was seized from behind by two policemen, handcuffed and put under arrest.

He was driven by a policeman to a nearby mental hospital where he was told that, because of “a number of concerns”, he was being detained under Section 136 of the Mental Health Act and “sectioned” under S.2 as of “unsound mind”. His wife, it turned out, had been similarly arrested, for loudly protesting at the handcuffing of her husband and the forcible seizing from her arms of her young son. The three children had been taken into care by social services. […] Is the state guilty of child kidnap?

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Limewoody

    Det lader til at nogen i EU-systemet engang har lovet Tyrkiet medlemsskab af og at Tyrkiets premierminister vil insistere på, at landet bliver optaget som fuldgyldigt medlem ( ellers…….).

    Såfremt dette land bliver optaget i EU må den være eneste udvej at melde sig ud af samarbejdet eller lave regionale EU-frie enklaver.

    Safremt Tyrkiet optages i EU – erindrende kapital og arbejdskraftens fri bevægelighed – vil islamisternes strategi overordnet være at fremskynde islamiseringen af det europæiske kontinent primært gennem migration af fattige og lavt/uuddannede og sidenhen angribe demokratierne gennem de allerede eksisterende institutioner: først og fremmest de lovgivende.

    Det pres der vil blive lagt på den oprindelige befolknings evne og vilje til at betale skat vil blive ubærlig, hvorfor velfærdsstaten som vi kender kommer under hastig afvikling.

    Dertil kommer en voksende korruption og nepotisme.

    Læg dertil en større grad af konflikter der vil få “bandekonflikten” til at ligne drengestreger.

    Man kan jo også tænke sig, at en evt. EU-hær med et stort islæt af tyrkere vil være mere villig til at udføre ubehagelige ordrer hvis hæren i en given situation indsættes over for “vantro” danskere.

  • JensH

    @Limewoddy

    “Det lader til at nogen i EU-systemet engang har lovet Tyrkiet medlemsskab”

    Nyrup gjorde ihvertfald da han som Dansk statsminister var EU-formand. MEn om der var nogen før ham der direkte havde lovet Tyrkerne fuldt medlemsskab ved jeg ikke.

  • HelgeD-H

    Vi kan bare se at Tyrkiet hellere end gerne vil være med i EuroGendfor.
    Tyrkiet bliver den store domminerende “dreng” i EU-klassen, som ikke er bange for at spille landene
    ud mod hinanden (divide et impera).
    Og så kan svinekød og Kirker også forbydes af EUrabia.
    Hvilket idealsamfund tyrkerne tragter efter, og hvilket helvede på jord vantro skal have.

  • Janne

    OT

    Man forstår at politiet kan føle sig afmægtige. Det er det rene anarki når folk, der bliver bedt om at forlade en butik, stimler sammen og tilkalder andre der så generer politiets arbejde. Hvad kan der gøres for at politiet kan få lov til at passe det arbejde de er sat til?

    “Politiet kommer med en ransagningskendelse til en butik, rykker ind og i løbet af kort tid står der en million mennesker, hidkaldt af sms’er, som står udenfor og råber og stresser betjentene, siger butiksindehaveren, som Stiftstidende har talt med.”

    h t t p://www.fyens.dk/article/1278850:Odense–Butiksejer–Lad-politiet-vaere- i-fred

  • Robin_Shadowes

    Kommer Turkiet med i EU är Europa kört. Islamiseringen kommer gå i raketfart och även om vi fortfarande kommer vara i majoritet i våra egna länder så kommer vi behandlas som en förtryckt minoritet. Syftet är nog också som Limewoody nämner att muslimer har inga problem att döda kafirer. Så arméer och polisstyrkor med allt fler muslimer kommer verka som rena trojanska hästar. Ett annat scenario som också kan bli verklighet är att om vi kränker deras pedofet, så kommer vi inte riskera avtjäna straffet i våra egna länder, utan det kan lika gärna ske i ett MENA-land. Det obestridliga faktum att Jordanien de facto krävt Geert Wilders utlämnad borde oroa varje etnisk europé. Vi vet också vilka straff som stipuleras enligt koranen för att kränka islam.

  • Vivi Andersen

    Robin_Shadowes

    Glimrende udtryk : pædofet i stedet for profet !

    Det er en ret præcist betegnelse af MO, at kalde ham for det han virkelig var, nemlig en PÆDOFET i stedet for det han så gerne ville være, en PROFET.

    Angående Tyrkiet i EU – så får landet jo deres status som Partnerland til EU fra januar 2010.

    Dermed får den tyrkiske befolkning samme adgang til Søjle 4 bestemmelser som EUs egne borgere, hvilket betyder at de kan rejse ind i og på kryds og tværs i EU-landene under henvisning til arbejdskraftens frie bevægelighed.

    Hvad det kommer til at betyde for europæerne kan vi så gætte på.

  • Benjamin

    I grunden er det jo fuldstændig ligegyldigt om tyrkiet kommer med i EU eller ej. Så længe planerne for Euromed (med fri muslimsk indvandring i EU) starter planmæssigt næste år, og så længe EU gør alvor om at ønske at bruge denne foranstaltning til at hente 56 millioner afrikanere og arabere ind i EU, så er løbet kort uanset om tyrkiet kommer med.

    Men angående tyrkisk medlemsskab, så blokerer ivrige kræfter i bl.a. Frankrig og Østrig fortsat. Østrig har bl.a. fået indbygget en klausul om at ikke nok med at tyrkiet skal opfylde kravene (hvis de da nogensinde kan det), så skal de øvrige lande også være “klar” til at optage tyrkiet, hvilket i praksis vil sige, at et land som Østrig kan nedlægge veto mod et tyrkisk medlemsskab:
    http://de.wikipedia.org/wiki/Beitrittsverhandlungen_der_T%C3%BCrkei_mi t_der_EU#Europ.C3.A4ische_Union

  • “I grunden er det jo fuldstændig ligegyldigt om tyrkiet kommer med i EU eller ej. Så længe planerne for Euromed (med fri muslimsk indvandring i EU) starter planmæssigt næste år, og så længe EU gør alvor om at ønske at bruge denne foranstaltning til at hente 56 millioner afrikanere og arabere ind i EU, så er løbet kort uanset om tyrkiet kommer med”

    Alt andet lige må hastigheden af tilstrømningen også være af betydning. Hvis vi bliver presset på både den sydlige og den østlige flanke …. det er slet ikke til at forestille sig. Hvis Europa på få årtier dramatisk ændrer karakter, og al snak om integration eller assimilering forstummer fordi det er så åbenlyst et blålys, så taler vi om uroligheder af et omfang man kun kan gætte på. Vil EU så risikere at tabe Babelstårnprojektet på gulvet, fordi europæerne gør oprør? Vil en langsom kvælning af os være bedre i EUs optik? Der er så mange variable i luften at prognoser synes umulige.

    Dette med de 56 millioner afrikanere og arabere er vist kun planer endnu, og er måske blevet opgivet p.g.a. finanskrisen og den stigende arbejdsløshed.

  • Benjamin

    @ Vivi, så vidt jeg ved får tyrkiet ikke status som priviligeret partnerland fra januar. Kan du nævne hvor du har læst det henne? Men selv under et priviligeret partnerskab, ville der jo ikke nødvendigvis være tale om folks frie bevægelighed, men nok snarere om told- og afgiftsfrie zoner.

  • Robin_Shadowes

    Vivi, jag har inte myntat uttrycket själv. Lånade det från någon kommentator på GoV för några månader sedan. Minns dock inte vem det var. Men det är i sanning passande.

  • Hm, jeg vil bestemt hævde at det er Li der enten har opfundet eller udbredt dette ord herhjemme.

  • Mette

    Beretningen om den groteske behandling, som den britiske familie er udsat for, har gjort indtryk på mig. Vel sagtens fordi jeg ved flere lejligheder har oplevet på tæt hold, at der også kan ske fuldstændig urimelige ting i Danmark, ikke mindst i det sociale regi og på hospitaler og plejehjem, men også blandt lærere og pædagoger. Altsammen fordi små, misundelige mennesker med ikke særlig dybtgående uddannelse i det hellige demokratis navn har fået for meget magt og misbruger den til at ride egne kæpheste.

    Et eksempel, der er et par årtier gammelt. En stedlig godsejers kone indlægges på et mindre lokalt hospital. Parret er sidst i tresserne og indenfor deres erhverv kendte for at være driftige foregangsfolk, der med flid har skabt gode arbejdsplader og et fleksibelt og rentabelt landbrug, der er kendt som et af de bedst drevne i landet. Han har store tillidshverv og er meget velset i vide kredse. Hun er hans gode støtte, og jeg kender så vidt en lille smule til hende, fordi vi har spillet turneringsbridge i samme klub, hvor jeg opfattede hende som en venlig person, der hørte til de mest stilfærdige.

    På hospitalet finder sygehjælperne hurtigt ud af, at de mener at godejerfruen er en hystade, der simulerer. Sygeplejerskerne følger trop, dette er i en meget politisk opkørt periode.

    Jeg sidder med ved en konference mellem de forskellige faggrupper på hospitalet, hvor jeg uden succes blander mig, fordi jeg finder, at patienten omtales i misvisende og nedladende vendinger, som jeg kun kan opfatte som et ondt udslag af Janteloven. Hun er ikke min patient, men jeg har så vidt udvekslet nogle ord med hende, og syntes, at hun så meget dårlig ud. Hun fortalte mig, at arbejdsbyrden var blevet for stor for hende, og at de måtte afvikle med gården. Vi talte om en passende grund, så at de kunne bygge sig et nemt hus, som hun kunne overkomme. Jeg kunne ikke genkende plejepersonalets beretninger om en frådende fisefornem hystade.

    Der gik et par uger, og en dag modtog jeg en opringning fra patientens mand, som jeg ikke kendte. Han gik ret på og sagde, at han og hans kone var dybt ulykkelige, fordi de var blevet klar over, hvordan sygehuset bedømte hendes tilstand, og at de mente, at der blev begået en stor fejl. Han spurgte lige ud, hvad de skulle gøre. Hans kone stod for at blive udskrevet med “diagnosen” hypokonder. De må have fået en fornemmelse af, at jeg var uenig i dette, men hvordan ved jeg ikke. Måske via en sygeplejerske, eller blot fordi jeg havde udvekslet et par venlige ord med patienten, der må have følt sig ilde tilpas af flere grunde, afhængig som hun var af de mennesker, der bagtalte hende.

    Nuvel, jeg tog en dyb indånding og sagde til manden, at jeg rådede dem til at opsøge en læge i en større by, for jeg syntes også, at hans kone så meget syg og forandret ud. Det gjorde de, og den nye læge var ikke i tvivl. Godset blev hurtigt afviklet, og parret flyttede til en anden kommune, hvor de opholdt sig i de måneder, hun havde tilbage at leve i, for derved risikerede hun ikke mere at blive indlagt på det sygehus. hvor læger og sygeplejersker havde ladet sig rive med af sygehjælperne. På den måde tabte kommunen for øvrigt – pga. fladpandet sladder – en af sine bedste skatteydere.

    Nogle år senere endte manden på samme plejehjem som min mor, og det viste sig, at de kendte hinanden i forvejen, hvilket jeg ikke vidste, og min mor var enig, dette var en sympatisk mand, der ikke gjorde meget ud af sig selv. Selv som plejepatient fortsatte han dog med at yde værdifuld konsulentbistand indenfor sit fag og forblev til det sidste en myndig men meget venlig og klog herre, som bl.a. landets største avis havde et langt interview med på falderebet. Jeg ved ikke, om han havde fine aner, navnet var ikke specielt, men han var utvivlsomt meget dygtig, og den slags kan hurtigt fremkalde misundelse. Men Janteloven har nu aldrig været specielt dansk.

    Jeg har tidligere deltaget i en dansk debat, hvor en mand blev ved med at lægge personlige dokumenter ud på nettet for at fortælle, hvordan han var blevet mishandlet af sine børns skolepsykologer og socialrådgivere, der var blevet involveret via dem. De ville tage hans børn fra ham. Krigen fortsatte, efter at han og hustruen var flygtet fra landet til Wien, hvor deres piger klarede sig fint i deres nye skole, fik topkarakterer og livede op, da de blev fri for det pres, som deres danske skole havde lagt på dem.

    Sagen gik over adskillige år, og til det mere typiske hører, hvordan papirer forsvandt fra den offentlige forvaltning, og hvordan den snoede sig for at holde fast ved, at manden var et monster. Noget af det forfærdelige i sådanne situationer er, at når mennesker bliver presset så hårdt, begynder de også at opføre sig usædvanligt. Jeg brød mig da heller ikke om, at manden lagde alle de personlige dokumenter ud på nettet. På den anden side var det måske hans eneste mulighed for at holde myndighederne fra livet.

  • HIstorien fra England er grotesk. Så siger man i frankring, at vi tilhører den angelsaksiske verden. Jeg er nu glad for Danmark, hvor der også findes groteske historier af en anden totalitær verden, men slet ikke i den grad, man ser det i England. Undtaget når skattevæsenet er indblandet, på det område kan vi godt følge med i groteske tilfælde på stribe.