15
jul
Seneste opdatering: 15/7-09 kl. 2151
34 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Moses on hans Tavsens Plads

Michelangelo kopi, Hans Tavsens Parks, 2200 Nørrebro, foto JB.

Rapskole-rollemodel truede anmelder med tæsk

Underviser på rapskolen lovede anmelder tæv efter dårlig omtale i musiktidsskriftet Gaffa: “Du er et svin!”Det, du skriver, er noget lort!”

15. juli 2009 Uwe Max Jensen

image001Når en 11-årig elev på rapskolen i Rosenhøj rapper en trussel mod EU-politikeren Morten Messerschmidt og i øvrigt opfordrer politikeren til at sutte sin pik, er der ifølge rapskolernes leder Henning Winther blot tale om en “voldsom metaforik”, der ikke skal tages for pålydende.

Når underviseren på rapskolen i Toveshøj/Gellerup, den professionelle rapper Ham Den Lange med det borgerlige navn Thorbjørn Bech-Rossen, på sin debutplade fantaserer om at brænde Pia Kjærsgaard som en heks på bålet, er det ifølge rapperen “en symbolik på, at jeg (Ham Den Lange, red.) synes, det er pinligt, vi har hende (Pia Kjærsgaard, red.) som repræsentant for Danmark.” Men måske er der ikke så langt fra de hadefulde ord til handling blandt rapskolernes undervisere.

Lovede anmelder tæsk…… sappho.dk

Narrehatten Henning Winther

Denne aktuelle sag er det seneste eksempel på en til ulidelighed stadfæstet tendens: Velmenende myndigheder der gerne vil indynde sig hos et særdeles vanskeligt segment af ghettounge, og derfor ukritisk accepterer de værdier der ellers er problemet. Ikke blot accepterer man dem, man lefler for dem og udpeger rollemodeller der er alt andet end det. Det er så pinligt, det er så forudsigeligt, og først og fremmest er det udtryk for desperation over en situation om hvilken man ikke aner sine levende råd. Man hyrer det omvandrende Stockholmsyndrom Henning Winther, som Jyllands-Posten gavmildt har tildelt en fin blog. Se her hvilket himmelråbende paradoks og hykleri som han ikke selv har fanget før han klikkede på Publish – one rule for you, one rule for Messerschmidt:

[…] den efterfølgende debat i forbindelse med denne artikel kørte meget hurtigt ud på et rent ud sagt racistisk sidespor, hvor den 11-årige rapper dels blev kaldt alskens skældsord, dels blev truet korporligt og opfordret til at rejse “hjem” sammen med sin familie.[…]

Winther har ikke den mindste forståelse for at den pågældende raptekst med offentliggørelsen flyttede problematikken ud i den offentlige sfære i det omgivende samfund, hvor dødstrusler normalt ikke er et accepteret virkemiddel til at opnå større “gennemslagskraft”.

[…] Efterfølgende blev jeg kontaktet af en medarbejder fra Klubben i Rosenhøj, som forklarede mig sagens sammenhæng. Jeg skrev derpå en mail til alle undervisere i rapskolerne over hele Århus, hvor jeg bl. a. indskærpede, at de som de voksne og ansvarlige undervisere har pligt til at følge klubbernes og ungdomsskolernes regler for sprog og ytringer i undervisningen.

Det er et emne, vi har gennemgået ved flere lejligheder, da raptekster ofte benytter sig af stærke vendinger, voldsom metaforik og trussellignende udsagn. Det er den måde, teksterne får deres gennemslagskraft på, og det er selvfølgelig også det, der er tilfældet med den konkrete tekst – overdrivelse fremmer forståelsen.[…]

Hans abstraktionsevne rækker kun til at vurdere trusselslyrikken konkret, ikke som noget der i værste fald kan medvirke til at gøde jorden for reel vold mod en politiker fra et dæmoniseret parti, en politiker der ofte er afhængig af beskyttelse fra ordensmagten. Tænk Pim Fortuyn. Sammenligningen af Messerschmidt med Bubber er hvor Henning Winther endegyldigt kaster håndklædet i ringen:

[…] I 1997 indspillede jeg nummeret “Psykopat På Fri Fod” med rapperen Clemens. I teksten indgår passagen “Jeg tog på besøg i Bubbers Badekar/Jeg hader den nar, ha-ha-hader den nar/Bubber han skal dø, sagen den er klar”… Så vidt jeg er orienteret, har kredsen omkring Bubber ikke kontaktet pressen, og Bubber lever i bedste velgående med en dejlig kone og tre børn, der højst sandsynligt har et Clemens-album eller to på deres computer.

Raptekster har som tidligere nævnt en voldsom metaforik – men at tro at en 11-årig knægt i et udsat område i Århus Syd udgør en reel trussel mod en folkevalgt politiker, der oven i købet arbejder i Bruxelles er måske lidt at fordreje virkeligheden.[…]  Rap vs. ytringsfrihed

Noget kunne tyde på at ikke blot valget af Henning Winther som leder, men også valget af rap som offentligt støttet fritidstilbud var en rigtig skidt idé. Fjols (LFPC).

Tyrkisk leder i unåde i Kina

Erdogan var så frejdig at komme til Køln, og forkynde overfor 3 mio tyske tyrkere, at “integration er en forbrydelse mod menneskeretighederne.”  Kineserne  frabeder sig hans indblanding:

Kinesisk avis kræver, at den tyrkiske leder, Recep Tayyip Erdogan, trækker udtalelser om “folkemord” på uighurerne i Xinjiang tilbage .Den tyrkiske ministerpræsident, Recep Tayyip Erdogan, er faldet i unåde i Beijing, efter at han i sidste uge kaldte uroen i Xinjiang-provinsen for et “folkemord”. Den officielle kinesiske avis China Daily krævede i en harmdirrende leder i går, at Erdogan trækker udtalelsen tilbage. Erdogans beskrivelse af optøjerne i Xinjiang som “en slags folkemord” er en uansvarlig og aldeles grundløs anklage, skriver avisen under overskriften “Lad være med at fordreje fakta”. ‘Sandheden om uroen’, Al Qaida hotar Kina efter protester i Xinjiang

“Danske” kriminelle fører krig i Halmstad

Exempel finns på uppstickare som utmanat de etablerade gängen: Black Cobra i Danmark som ligger i strid mot Hells Angels och Gårdstensalliansen i Göteborg som stred mot Bandidos.Som namn på de nya kriminella grupperingarna i Halmstad har just Black Cobra, La Familia eller Klubben nämnts. Den 21-åring som bor i lägenheten som besköts i tisdags har tidigare varit bosatt i Danmark.Kriminella för krig i Halmstad.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

34 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
PeterBr
PeterBr
14 years ago

Det kunne måske være på sin plads at huske på at dele af rap miljøet i USA er dybt betændt af kriminalitet,narko, vold og mord, det har det været fra starten i gettoerne og det er også det de lokale “gangstere” (her Århus) prøver at leve op til.
At de (lederne) så ikke formår at indse hvilket vildspor de er på vej ud af er skræmmende, sørgeligt og nok, desv. sigende om dele af den offentlige forvaltning.

Janne
Janne
14 years ago

Jeg er ikke sikker på at ‘rapcenterchefen’ er pædagogisk uddannet. I så fald havde han nok lært at det ikke er ok at lære mindreårige at true eller at skrive om at slikke nogens p.. Er der i det hele taget pædagogisk tilsyn med rap ‘skolen’ ? Det er vel også noget Red Barnet skulle ind over og nogen skulle tage at se på børns rettigheder: børns ret til at blive fri for at høre på at nogen skal have en patron og at nogen skal have slikket p.. Det er både klamt og uetisk at lære børn ovennævnte. Jeg… Read more »

erik pedersen
14 years ago

Jeg var ikke klar over at der var oprettet stillinger i det kommunale system som fx.rapcenterchef! Måske er vi kommet lidt langt ud efterhånden! At chefen for denne afdeling brugte et sprog overfor en person der spurgte ham om hvordan denne afdeling egentlig fungerede, fik han et møgfald incl.han var et møgsvin,plus det han skrev var noget forbandet svineri,og løgn!! Værsgo og skylle.. […] Måske har børnene opfattelsen af, at et uhøvisk sprog er helt ok,incl.trusler på livet oa.”morsomheder” (det skrives på regningen retten til at ytre sig) – men Danmarks Riges Grundlov er helt klar her!. Det er strafbart.… Read more »

Janne
Janne
14 years ago

Apropos rap og trusler og – hamas børne-TV: “Palæstinensiske børn lægger jævnligt øjne til mord og mordtrusler, når den Hamas-styrede tv-kanal al Aqsa sender børneprogrammet ‘Morgendagens pionerer’. Nu har kanalen valgt at genudsende et af programmets mest kontroversielle episoder – foran et publikum bestående af børn. I episoden, som blev vist første gang for to år siden, sidder to palæstinensiske børn og ser en rekonstruktion af deres egen mors forberedelse til et selvmordsangreb, skriver CNN.” h t t p://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/331444:Udland–Boerne-tv-hylder-selvmordsbomber Hvor meget sang og TV med vold og trusler skal børn i Danmark fodres med? Og er det at kalde et… Read more »

Mette
Mette
14 years ago

Steen. Det ville være mærkeligt, hvis ikke du jævnligt kørte træt i dette race, og jeg har ligefrem undret mig over den enorme arbejdsdisciplin, som du og LFPC lægger for dagen. Ganske vist har jeg selv tit fået at vide, at jeg arbejdsmæssigt kan give de fleste baghjul, når det griber mig, men jeg har også nogle dage, hvor jeg ligger fuldstændig brak. Jeg dyrker min indre hippi, som andre har haft så travlt med at slå ihjel, men som trives og har det enormt godt, når det tillades at flippe ud. Jeg bliver i eller på sengen, drikker vin,… Read more »

WilliamJansen
14 years ago

@ Polinos, du skriver: Problemet i øjeblikket er nærmest, at den ikke gør det – den trasker bare af sted i allerede gennempløjede furer, angst for at lægge sig ud med resten af “kulturkompagniet”; jfv. Helle Merete Brix’ deprimerende gennemgang af den danske teaterscenes udbud den kommende sæson. WJ: Jeg følger ikke det danske kulturliv, men fornemmer klart at du har fuldstændigt ret i denne analyse. Vi har virkeligt brug for at kulturlivet griber fat om Islam, integration og alle lignende emner. Vi trænger til at se Sascha Barat Cohen i ‘The Life of Mo’ – en slags Borat/Bruno bare… Read more »

polinos
polinos
14 years ago

– William Jansen Du har åbenbart ikke fattet, hvor det er pudlens kerne ligger: Ingen har noget mod, at kunsten provokerer. Problemet i øjeblikket er nærmest, at den ikke gør det – den trasker bare af sted i allerede gennempløjede furer, angst for at lægge sig ud med resten af “kulturkompagniet”; jfv. Helle Merete Brix’ deprimerende gennemgang af den danske teaterscenes udbud den kommende sæson. Men ytringsfrihed, også kunstnerisk, er en skrøbelig ting – så meget har nogen af os da lært af Muhammed-krisen. Den kan ikke overleve trusler om fysiske overgreb. Trusler på livet, trusler om vold dræber ytringsfriheden,… Read more »

LFPC
14 years ago

Hende her burde være kommentarskriver på vores blog. Formidabelt: Rikke Andersen, København | Skrevet: 16. jul 09 kl. 09:19 ‘Rapskole’? ‘Farverig metaforik’? ‘Lære at udtrykke sig verbalt’? Er det ikke en kliché? Er der ikke lidt for meget ‘bleg, dansk undermåler med aspargesben og tør IT-uddannelse, der ikke virker hos damerne, bruger unge mænd med voldsfantasier som undskyldning for at udleve sin indre taber med alt hvad der dertil hører af 90er-brillestel og sentimental ordflom i forsøget på at erhverve sig et par gram maskulinitet’? It might just be me, selvfølgelig. Men jeg tilhører også det damesegment, der finder det… Read more »

LFPC
14 years ago

Henning Winther er gået i selvsving på sin JP-blog. Der er for ham kun tale om ord der udtrykker noget i et lukket miljø, ikke noget der vedrører det offentlige rum hvor de fremsiges. Han kommer nok ikke til at fatte det før dem der betaler festen gør det klart for ham.

Janne
Janne
14 years ago

Politiken spørger hvad der bør ændres i den danske grundlov.

“Politiken.dk holder liv i grundlovsdebatten. Er tiden løbet fra vores forfatning? Hvad bør ændres?”

h t t p://politiken.dk/debat/skrivdebat/article751113.ece

I samme åndedrag er det relevant at spørge:

Hvad bør ændres i koranen?

hp
hp
14 years ago

Henning Winther gør et stort nummer ud af, at han ikke er kommunalt ansat. Gad vide, hvem der så betaler hans løn, eftersom det var Århus kommune, der lukkede sommerrapskolen i Rosenhøj? Dernæst skriver han om ‘mine undervisere’. Måske har han ikke opdaget, at det er kommunens undervisere, som han – af uransagelige årsager – har en ledelsesret over. Betal selv, Henning Winther, så kan du måske bruge udtrykkene. Jeg er sikker på, at William Jansen med sine idiosynkrasier gerne donerer tilskud. Da han glad og gerne og med usvigelig sikkerhed rammer ved siden af emnet, som han altid gør.… Read more »

Janne
Janne
14 years ago

Jeg elsker at se ‘Pricernes’ madprogram Spise med Price på DR2. Pragtfuldt program med en masse skøn humor og god mad. En af ‘Pricerne’ kan desuden andet end at lave mad og teater. Han kan f.eks. sætte ord på den triste forvandling der er ved at ske med vores engang dejlige hovedstad København:

»Jeg synes det er trist, at man efterhånden skal se sig for, når man bevæger sig igennem byen om aftenen. Der har sneget sig en utryghed ind, som jeg ikke synes har været der før.«

h t t p://www.aok.dk/byen-rundt/artikel/mit-koebenhavn-james-price

Janne
Janne
14 years ago

En ‘Rikke’ har en ret skæg motivanalyse af rap ‘chefens’ rapskolesysler og fabrik for verbal dåselort:

h t t p://blogs.jp.dk/gademusik/2009/07/15/performancekunst/#comments

Jeg kender selv flere danske mænd over 35, som tager fri fra kone og børn for at løbe på skateboard med kasketten omvendt i weekenden – for at være ung og rappe med de helt unge. Det er så gu’ en smule patetisk.

Janne
Janne
14 years ago

Det interessante og spændende ved manden Uwe Max Jensen, er, at han både kan bruge hoved OG røv. ;o)

Pardon mit franske.

Janne
Janne
14 years ago

hp Den såkaldte macho rap kultur er på flere områder sørgelig infantil. Det er blevet trendy for nogen gran voksne mænd at dyrke pattebarnet (at snobbe nedad) i sig selv? De har gjort det vrælende pattebarn i sig selv til en dyd. Og hvis rap kulturen får kritik så opfører nogle rappere sig også infantilt ved at hævde at det ikke er til debat, idet det er en kritik fri ‘kultur’. Nogen af dem kan ikke engang argumentere for det de laver, men truer hvis de får dårlig kritik. Det er dyrkelse af det præmoderne umælende trækølle-menneske. Den ædle vilde?… Read more »

JensH
JensH
14 years ago

@Mette Jeg kenderstort set heller intet til Uwe Max Jensens kunst, men jeg har fulgt hans virke i den offentlige debat i de senere år, og ud fra det vil jeg sige, at jeg ville ønske der var flere kunstnere som ham, der turde udfordre og kritisere islam. Dertil kommer, at i takt med MSM store svigt, så har Sappho i de senere år udviklet sig til et af de vigtigste nyhedsmedier. Såvidt jeg husker var det også via Sappho, at Helle Merete Brix fik bragt til offentlighedens kendskab, at talsmanden de afviste Irakiske asylansøgere i Brorson Kirken rent faktisk… Read more »

WilliamJansen
14 years ago

Det er slet ikke Uwe Max Jensens fækalier der bekymrer mig, det er lige så meget hans gentagne lovbrud og hans løgnagtighed. Han har bl.a. skrevet adskillige læserbreve i falsk navn, hvilket førte til at han blev smidt ud af Kunstakademiet (men så er det jo godt at Trykkefrihedsselskabet tager imod).

Men så er det jo sjovere at snakke om mandens pis og lort end om det forhold at manden ikke er hæderlig…

Poul Højlund
Poul Højlund
14 years ago

Om rappernes kunstneriske udtryk blot disse citater fra straffeloven:

§ 266. Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

§ 266 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der, uden at forholdet omfattes af §§ 136 og 266, offentligt fremsætter udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærværk.

LFPC
14 years ago

Hagekors på Moses på Nørrebro. Gerningsmændene er vel indiskutable, men ved de ikke at Moses/Musa er en muslimsk profet? Måske de mere tumpede bare har internaliseret jødehadet uden at bekymre sig om hvem de hader helt præcist og hvorfor.

hp
hp
14 years ago

Hold da helt op: En mand på 27, som synes det er sjovt at brænde Pia Kærsgaard, at få at vide, at han har en lille pik, og at bøsse er et skældsord. Mama Mia. Måske lidt sjovt, hvis man er 10 år og synes, det er hamrende skægt at prutte og bøvse. Men 27 år…..hmmmm.

Mette
Mette
14 years ago

Steen Jeg ved næsten intet om Uwe Max Jensen, men når de begynder at sælge deres afføring som kunst, er jeg gået. . Et andet fænomen, som jeg ikke brød mig om, var den med de små fisk i blenderen. Det forfærdelige var, at man stod der og var forfærdet over, at der kunne være nogen fristelse i at se, hvad der skete, hvis man drejede på knappen. For det vidste man jo godt, og man ønskede ikke at se resultatet. Eller jeg gjorde i hvert fald ikke. Var det for at vise, at vi alle kan handle makabert? Det… Read more »

hp
hp
14 years ago

William Jansen er – velargumenteret, bevares – atter på tynd is. Rapskolen er offentligt støttet, hvilket er problemet.

Hvis unge svagtbegavede ønsker at få suttet deres pik eller skyde en politiker, be my guest, men så skal det bare ikke foregå for offentlige midler. William Jansen er da velkommen til at skyde (undskyld) penge i foretagendet.

WilliamJansen
14 years ago

Det hænder ofte at fodboldfans synger voldelige og truende smædesange.

Hvis Trykkefrihedsselskabet har principper, så får de travlt, når Superligaen starter op igen.

WilliamJansen
14 years ago

@ Steen, du spørger: Hvem siger det sludder ? WJ: Det er et spørgsmål. Selskabets aktive promovering af UMJ i deres tidsskrift og med den Sappho-pris han har fået lov at designe synes ikke at harmonere med en eventuel holdning om at kunstnere skal holde sig indenfor loven. Det er hykleriet og principløsheden hos Selskabet, som jeg prøver at udstille. Hvis kunsten skal holde sig indenfor lovens rammer, hvad vil de så med deres mange UWJ-projekter? Hvis kunsten ikke skal holde sig indenfor lovens rammer, hvilke standarder gælder der så for den iflg. selskabet? Lad os få en debat om… Read more »

Mette
Mette
14 years ago

Dit spørgsmål er fejlplaceret, William Jansen. Dette er ikke Trykkefrihedsselskabet.

I øvrigt finder jeg Uwe Max Jensens fækale “kunst” barnlig og temmelig syg.

WilliamJansen
14 years ago

Hvis Trykkefrihedsselskabet mener at kunsten skal holde sig indenfor lovens rammer, hvorfor promoverer selskabet så Uwe Max Jensen?

Hvis Trykkefrihedsselskabet mener at kunsten skal holde sig indenfor samfundets normer, hvorfor promoverer selskabet så Uwe Max Jensen?

Hvis Trykkefrihedsselskabet mener at kunsten skal være respektfuld overfor samfundets basale værdier, hvorfor promoverer selskabet så Uwe Max Jensen?

Hvis Trykkefrihedsselskabet IKKE mener at kunsten skal holde sig indenfor love, normer, rammer, værdier og hegnspæle, hvorfor skriver de så tre artikler om dette normbrydende århusianske kunstværk?

Svar med udgangspunkt i principielle overvejelser udbedes.

Mette
Mette
14 years ago

Nu er min pc helt tosset. Indlægget var i orden, da det blev sendt.

Det er vel forståeligt, trods alt. Blot skal tilføjes, at Henning Winther ikke svarer folk, men er gået i offerposition.

Mette
Mette
14 years ago

Henning Winther har sat en kaskade af kritik på selv på de spørgsmål, som folk forståeligt nok har stillet ham, og Snaphanen får et ordentlig fur af en en af de “anstændige”. Det kan I heldigvis tage jer let.

Tonny
Tonny
14 years ago

Jeg var ved at kaste op, da jeg så Enhedslisten Keld Hvalsø brokke sig over lukningen.

Hvlasø var selv inititativtager til en byrådsbeslutning mod ekstremisme. Godt nok var han kun ude efter højreekstremister, men byrådet besluttede i stedet, i øvrigt til Hvalsøs store fortrydelse, at modgå al ekstremistisk adfærd og ytringer.

Der er altså ikke noget at rafle om. Rap-skolen handlede imod byrådets beslutning.

Læse mere om byrådets indstilling her:
http://209.85.135.132/search?q=cache:5GlDN9Jx-q4J:www.indblik-udsyn.dk/Baggrund/Byraadets%2520indstilling.aspx+%C3%A5rhus+kommune+ekstremisme&cd=9&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-a

Janne
Janne
14 years ago

De siger at intolerante og rå rap tekster bare er metaforer og de siger, at man ikke kan kritiserer rap tekster, for så er de taget ud af sin kontekst.

Det er de sammen argumenter der bruges, når intolerancen og råheden i koranen kritiseres.

Hvor meget inspiration hentes fra koranen, når der laves rap tekster?

Hvor meget hamas TV bruges som inspiration, når der laves rap tekster?

34
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x