22
jul
Seneste opdatering: 23/7-09 kl. 0435
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

dsc09720

(fotos: Hodjas Blog, se flere) Jeg faldt over Hodjas egne, nye fotos og kom i tanker om en gammel klassekammerats far, der “sad” i Theresienstadt. Dvs. han sad ikke så meget, han var “krankenträger”, en ret typisk nazi-eufemisme for ligslæber. Han overlevede og blev over 90 år gammel, og fortsatte sin læderhandel i København. Der er skrevet en lille gribende men uprætentiøs bog om ham, “En vintersamtale med Elias Levin, 2003” af Erik Henriques Bing. Fra den husker jeg blandt andet, hvordan den aldeles ulærde læderhandler senere, med  en selvfølge som var han selv professor, holdt foredrag på Sorbonne for lektorer og professorer om sin tid som “sygebærer”. Han “könnte was erzählen”, og det kunne de  bare tage og høre på. På jiddisch, som  var det eneste han kunne udover dansk. Han var en enkel mand. Robust. Klarede sine prøvelser uden krisehjælp og fortalte lige ud ad landevejen om dem, som en tildragelse der tilfældigvis blev hans.

Selektiv voldtægtsrapport

Der findes afsnittet “de ramtes etnicitet” – men ikke afsnittet “germingsmandens etnicitet”. Det er nok min grundige svenske “uddannelse” , der  får mig til at spørge: hvorfor nu det ? Efter så nær kontakt ved  man som regel med hvem.

De ramtes etnicitet
Næsten 9 ud af 10 af dem, der henvendte sig i Center for Voldtægtsofre i 2008, var af
etnisk dansk oprindelse. Fordelingen har været den samme i de fleste år. I 2006 var
andelen af voldtægtsramte med anden etnisk herkomst end dansk dog dobbelt så stor
som normalt. Centret kan ikke forklare denne stigning. (s 21)

Antal gerningsmænd
Hver 10. voldtægtsramt rapporterede, at der havde været flere end én gerningsmand.
Dette er en lidt højere andel end de foregående 5 år. Forskellen er dog så lille, at man
ikke af tabellen kan drage den konklusion, at antallet af gruppevoldtægter er
stigende.  (s. 24)

Rapport fra Center for Voldtægtsofre, Århus, pdf,  Årsrapport: 9 ud af 10 voldtægtsramte er unge. Der var 136 henvendelser, men tallet gælder kun Århus og omegn. 18 % “kan ikke huske voldtægten“.

Prioriteter

Britiske turister i Frankrig på vej hjem via Calais bliver jævnligt udsat for landevejsrøveri af grupper af asylansøgere:

Migrant gangs in Calais are targeting British holidaymakers in terrifying ‘highway robberies’. Would-be illegal immigrants are forming human roadblocks to force motorists passing through the French port town to stop. Travellers are then robbed at knifepoint by the migrants, who are desperate for funds to help them sneak into the UK. Calais migrants ambush Britons at knifepoint in terrifying ‘highway robberies’ […]

A Calais police spokesman said: ‘Frontier police received a report from a British couple who said the gang formed a human chain across the road to stop them. ‘Around six of them then surrounded the car and waved a knife in the male driver’s face and demanded cash. He threw his wallet out of the window and sped off. The refugees fled into the woods on foot.’ […]

Et alvorligt problem, skulle man mene, og franskmændene har da også lovet at rydde enklaven “The Jungle” som er et arnested for kriminaliteten i Calais. At turister i det 21. århundrede skal opleve noget så uværdigt som at blive udsat for landevejsrøveri fra folk der ønsker at bosætte sig i deres land ville for få år siden have vakt hovedrysten, men problemet ser nu ud til at skulle forlænges: De franske myndigheder er bekymret for forbrydernes værdighed i forbindelse med en rydning:

There are currently around 2,000, many living in a squalid camp known as the Jungle, which the French government has said will not be cleared away until next year. In April immigration minister Eric Besson vowed to bulldoze the litter-strewn shanty town – where a London journalist was raped by a migrant last year – after admitting it had become a hotbed for people smugglers and criminal gangs. But he has now said the camp must remain in place until it can be dismantled ‘in a dignified manner’.  Calais migrants ambush Britons at knifepoint in terrifying ‘highway robberies’

Fjordman har ret: De europæiske regeringer fører krig mod deres egne befolkninger (LFPC).

Britiske politistatsbeføjelser: Ingen anti-OL-plakater derhjemme

Britain, a failed state in the making. Jeg har ingen idé om hvad det er der er gået galt derovre, og hvornår og hvorfor. Endnu mindre hvorfor briterne vedbliver med at finde sig i det. Efterhånden er det kun en morbid følelse af, tør man bruge ordet her, vantro over de daglige nyheder fra den kontrolbesatte nation der ikke kan kontrollere indvandringen. Skal der være bare lidt retfærdighed må de bizarre nyheder formidles til skræk og advarsel for os andre. Endnu en gang er det tabloidavisen the Daily Mail der råber vagt i gevær, og endnu en gang citeres bestyrtede og forargede borgerrettighedsforkæmpere – men absolut intet vil ske, endnu mindre  vil der komme et opgør mod politistatsmentaliteten (LFPC).

Police have been handed ‘Chinese-style’ powers to enter private homes and seize political posters during the London 2012 Olympics.

Little-noticed measures passed by the Government will allow officers and Olympics officials to enter homes and shops near official venues to confiscate any protest material.

Breaking the rules could land offenders with a fine of up to £20,000. […] Police given powers to enter homes and tear down anti-Olympics posters during 2012 Games

Jo, tro er netop “en privat hobby”

“Tro er ikke en privat hobby” skriver præst Eva Holmegaard Larsen fra idylliske Nødebo Præstegård. Jo, især når den “tro” også er en total Weltanschaung og man er statens repræsentant og har med overgivne (patienter) at gøre, der ikke bare kan rejse sig og checke ud som en anden Lazarus. Hvis tørklædet, som Chadort Djavann siger, er et psyko-seksuelt overgreb på kvinder, så kan man jo forestillie sig, hvordan sageløse syge og døende kan opfatte  det.  Det virkelig trættende ved tørklædediskussionen, og grunden til at den vil blive ved med at repetere sig, er  at landet er fuldt af intellektuelle og politikere, der simpelthen ikke gider sætte sig ordenligt  ind i spørgsmålet. Vi vil springe den over mindst her 2. gang. På gaden kan det være en meget praktisk indikator på graden af muslimsk, patriarkalsk dominans, men i statslige  job har det overhovedet intet at gøre. Politi, hospitaler, statsskoler osv. Den aktuelle Mawla, er bare endnu er politisk murbræker, man kunne kalde Mawla Salami. Hun er kun fortroppen.

Og mod så meget forvirret barnekammerføleri som Nødebopræstens her, kæmper Gud(erne) forgæves. Men måske de vil holde én det tilgode på dommens dag, at man støttede folkekirkeordningen på trods af et stort antal af dens ikke mindst kvindelige  præster, der burde være de  første til at undersøge sagen til bunds. For med islam når man ingen vegne med sentimentalitet og “den anden kind”.

“Kan man virkelig tillade sig at være sygeplejerske og samtidig bære sit had og sin forargelse offentligt til skue? Burde had og foragt ikke være en privat sag?”

I januar blussede en voldsom diskussion op om sygehuspersonalets ret til at bære tørklæde eller andre religiøse symboler, når de er på arbejde – og altså ude i det offentlige rum. 12 ansatte på Odense Universitetshospital klagede over en kvindelig, muslimsk læge og hendes hovedtørklæde, som de fandt provokerende og krænkende. Hun burde lade det blive ude i omklædningsrummet og kun bære det i sin fritid. Argumentet var, at patienter ikke skal udsættes for at se personalet skilte med deres religiøse overbevisning.

Protestgruppen fik opbakning fra blandt andre lægen Vibeke Manniche fra Kvinder for Frihed, som i forvejen ligger i krig mod det muslimske hovedtørklæde, der for hende er et beskæmmende udtryk for kvindeundertrykkelse. Hun udtalte i forbindelse med tørklædesagen i Odense, at det ligefrem var noget griseri. Og at det var intimiderende for patienterne. Hvordan blive rask i et sådant intimiderende miljø?

Hospitalets ledelse kunne fortælle, at den omtalte kvindelige læge havde været ansat siden 1995, og at der aldrig har været klaget over hende hverken fra patienter eller anden side, og at alle undersøgelser i øvrigt viser en stor tilfredshed med hospitalernes tilbud om gejstlig betjening til dem, der ønsker det – og at der heller aldrig har været nogen klager over tilstedeværelsen af præster på sygehuset. Alligevel skrev Vibeke Manniche på sin hjemmeside, at vi jo ved, der er patienter, der stødes af religiøse symboler – så hvad venter vi på? Få dem fjernet!

Min første tanke, dengang sagen kørte, var at bede min Gud og skaber om ikke at overlade mig i kløerne på en af de 12 fra Odense Universitetshospital i min sidste time. Argumentet mod at bære tørklæde som læge eller dommer eller politiker eller i det hele taget er , at religion er en privat sag og skal dyrkes i fritiden, så det ikke generer andre. Men religion er ikke en privat sag og kan ikke være det, og andre må bære den tort at blive konfronteret med det. Religion er ikke mere privat , end at det ville være frygteligt at ligge i en hospitalsseng og ingen ville tage min hånd og bede sammen med mig.

Den dag i den stille stue med det døde barn slog det mig, hvor kunstigt det er at tale om religion som en privat sag. Hvis det var det, hvad skulle vi andre så være der for? Jeg skulle være der, for at trøstens ord kunne lyde til dem. Og familien og sygeplejerskerne var med for at synge for de to forældre, som ikke kunne få en lyd frem, og for sammen med dem at bede for deres barn – og de gjorde en verden til forskel.

De 12 sundhedsarbejdere fra Odense Universitetshospital tilhører den gruppe, der farer særligt aggressivt frem i den verserende debat om religionens rolle i det offentlige rum.

Angrebet på den kvindelige læge var hårdt og hensynsløst og uden forståelse for, hvad tro er . Tro er ikke en privat hobby, man kan sidde og pusle med i sin fritid. Det er en primitiv og fantasiløs holdning og meget mere krænkende for det religiøse menneske, end noget tørklæde eller kors nogensinde har været for nogen. Og det er næsten uhyggeligt at tænke på, at der findes sygeplejersker og andet sundhedspersonale med så lidt hjerte og forståelse for andre menneskers liv og følelser.

Kan man virkelig tillade sig at være sygeplejerske og samtidig bære sit had og sin forargelse offentligt til skue? Burde had og foragt ikke være en privat sag?

Gudskelov for de tørklædeklædte læger og sygeplejersker. Så ved man da, hvem der ikke ville skamme sig over at bede et fadervor med mig, når den dag kommer. Præst Eva Holmegård Larsen, hele artiklen på link

Nylig skrev hun ikke  helt overraskende denne: Kirken er som en moder:

Der er grund til at glæde sig over al den ballade, som kirken stadig kan sætte i værk. I dette tilfælde Brorsons Kirke i København, der har åbnet sine arme for irakiske flygtninge. Det viser, at der står respekt om kirken som et fredhelligt sted, der kan sætte selv den mest hårdnakkede politiske vilje i en kattepine.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • England er simpelthen så grotesk, at man tror det er løgn nogle gange.

  • Bjovulf

    Svenske tilstande i DK ? “Kulturberigelsen” slår igennem for alvor …

    http://www.dr.dk/NETTV/Update/2009/07/22/183130.htm

  • Robin_Shadowes

    Tänkte tipsa om metalmattes nya låt Sverigedemokraten. Tyvärr inte animerad eftersom han tydligen har problem med att YouTube inte accepterar flashanimationer. Rätt kul ändå.

    Ge Sverige Tillbaka,
    de får ni INTE!!!
    Vi ska ta över hela Sverige
    Inga Svennar får finnas
    Ge Sverige Tillbaka,
    de får ni INTE!!!
    Vi ska ta över hela Sverige
    Inga Svennar får finnas

    Abo
    What?
    Abo!
    Ey What?
    ABO!!

    Det äcklas i munnen på mig, Jag skäms för jag är Svensk
    jag gillar inte Svennar, jag tycker inte sånt är bra
    och Sverigedemokraten, jag fick ett brev från Sverigedemokraten.
    Jag blev skitförbannad, jag förstod ingenting va de stod
    så nu ska jag komma med mina fördomar och säga att dom är rasister
    Ja de tycker jag är bra, för jag förstår inte!
    Jeaaavla rasister, jag ska fan komma hit och ta över hela skiten, hela Skåne ska bli ett eget land fan
    http://www.youtube.com/watch?v=fkKm3m-O234&feature=channel_page

  • Ulla Lauridsen

    “Gudskelov for de tørklædeklædte læger og sygeplejersker. Så ved man da, hvem der ikke ville skamme sig over at bede et fadervor med mig, når den dag kommer. Præst Eva Holmegård Larsen”

    Jeg er bange for, hun bliver slemt skuffet over deres økumeniske sindelag.
    Til den tid er korset i kapellet også taget ned for ikke at krænke “nogen”.

  • Vivi Andersen

    Præsten Eva Holmegård Larsen må på alle måder leve isoleret fra hvad der foregår i den øvrige del af Danmark, Europa, Vesten .

    For hvordan i alverden kan hun ellers komme med sådan en erklæring ?

  • Mia

    “Gudskelov for de tørklædeklædte læger og sygeplejersker. Så ved man da, hvem der ikke ville skamme sig over at bede et fadervor med mig, når den dag kommer. Præst Eva Holmegård Larse”

    Eva fatter tilsyneladende ikke at en læge og sygeplejerskes job er forskelligt fra præstens.

    Når ingen patienter klager over tørklædebærende læger og sygeplejesker, så er det fordi, de prøver at holde sig på god fod med dem der kommer til at afgøre deres behandlingsforløb. Det er altså ikke et lige magtforhold imellem sygeplejeske/læge på den ene side og patient/familie på den anden. Det vil altid være behandlerne der har magten og ikke patienten.

    Det er utroligt at hospitalsledelsen gemmer sig bag at de endnu ingen klager har fået fra patienter. HALLO jeres personale har klaget, og de bliver også en dag patienter. Altså findes der danskere der ville finde det generende.

    Jeg klager hermed på forhånd: Jeg ønsker ikke at modtage behandling fra en person, der er så dybt religiøs, at vedkommende føler sig nødsaget til at skilte med det på sit job i den offentlige sektor.
    Jeg ønsker heller ikke at min homoseksuelle fætter nogensinde, i det danske hospitalsvæsen, kommer i en situation, hvor han er nødsaget til at modtage behandling fra en person, der skilter med at finde homoseksuelle amoralske.
    Jeg ville ikke føle mig sikker på at han blev behandlet lige så godt som de andre patienter, og ydermere ville det vel være stressende for ham at blive plejet af en person han må formode ikke bryder sig om hans livsstil.

    Hospitalspersonale er der for patientens skyld og deres job er at gøre hvad de kan for at helbrede patienten, og gør man ikke nær så godt med islamistisk reklamebanner om hovedet fordi det (med rette) vil skræmme visse patientgrupper.

  • Vivi Andersen

    ” Kan man virkelig tillade sig at være sygeplejerske og samtidig bære sit had og sin forargelse offentlig til skue ? Burde had og foragt ikke være en privatsag ?”, spørger præsten Eva Holmegard Larsen.

    Det hun der siger fortæller mig, at hun har drejet det hele 180 grader, samt at hun IKKE har sat sig ind i hvad Niqabéns og Hijab´ens signalværdier er !

    Og hun har givetvis heller ikke kendskab til de islamiske tekster .

    Men hvis hun vidste hvilke signalværdier de islamiske hovedbeklædning sender ud til omverdenen ville hun ikke for det første skrive om de ikke-muslimske sygeplejersker sådan som hun gør, men derimod rette disse ord mod de sygeplejersker, læger og plejepersonale der bærer Niqab eller Hijab, de islamiske beklædningsgenstande.

    Det, den vidende patient får ordløst smækket i hovedet, når han/hun behandles af en muslimsk læge eller plejepersonale iført Niqn eller Hijab , er at han/hun patienten iflg. Islam er en Uren, Vantro , et 2. klasses menneske, der må lægge sit liv i hænderne på dem der opfatter patienten på en sådan måde, nemlig de muslimske læger og plejepersonale, som tillige er i modsætning til den vantro, da de er de Rettroende, Rene, 1. klasses mennesker..

    Niqab og Hijab sender signaler til de vantro om afskyen og foragten overfor dem og ønsket om at sejre over dem og deres gennem Jihad..

    Det kan da ikke for vantro patienter være sundhedsfremmende, at blive konfronterede med disse signaler sendes fra dem, der skal hjælpe en frem til helbredelse .!

  • polinos

    -> Ulla, Vivi, Mia!
    Jeg kan læse, at i er kloge kvinder, så måske I kan forklare mig det, jeg er kun en uvidende mand:
    Hvordan i himlens navn kan det gå til, at det især er KVINDER – endda som regel “progressive” kvinder (vil de sikkert selv mene) – der forsvarer tørklæder og andre symboler på grov kvindeundertrykkelse? For slet ikke at tale om, at det statistisk set mest er kvinder, der støtter de politiske partier og generelle samfundsholdninger, der medfører mere indvandring og større “tolerance” over for multikulturen, hvilket igen gør kvinders liv og færden i det offentlige rum stadig mere usikkert og farligt (jævnfør historien oven for om voldtægter). Hvis ikke, det er fordi jeg er gammel nok til at have oplevet 1870’erne som ung mand, og derfor er kommet til at hade det marxistiske begreb, ville jeg næsten mene, der er tale om eklatante eksempler på “falsk bevidsthed”.
    Nej, jeg forstår det virkelig ikke. Lad gå med, de er ligeglade med sig selv. Men hvad med deres døtre?
    Jeg skal spare jer for lomme-psykologi her, men kunne det være fordi, kvinder – i kraft af deres bløde hjerter (undskyld!) – er lettere ofre for kernen i den politiske korrektheds-ideologi: At “den anden”, den fremmede, muslimen, den farvede, udlændingen, pr. definition ALTID er offer, og at man som “anstændigt menneske” nu engang ikke kan tillade sig at kritisere eller stille krav til et stakkels “offer”?
    Jeg ved det virkelig ikke, men kan kvinder da for fa’n ikke fatte, at det er DEM, først og fremmest, der bliver ramt allerhårdest, når samfundet går i opløsning, og at det er, hvad der sker, når en dysfunktionel men aggressiv religion som islam rider ind i det offentlige rum, og skaber kaos omkring sig?
    Alle kvinder burde tvinges til at læse “Tjenerindens fortælling”. Poul Ruders opera er også god!

  • polinos

    1870’erne… SÅ gammel er jeg nu ikke! Det var vist – så vidt jeg husker – 1970’erne…

  • Mia

    @ Polinos

    Jeg aner det faktisk ikke og har da også tænkt meget derover. Føler mig af og til som den sidste mohikaner.
    Har enn søster, der er noget mere tolerant, end jeg selv er, men hun blev også opdraget som god katolik. Det er måske der forskellen ligger. Jeg blev ikke religiøst opdraget, har aldrig haft religiøse fantasivenner og har altid tænkt på mig selv mere som menneske end som kvinde.

    Helt generelt opfører en stadig større gruppe af kvinder sig som idioter.
    Igennem mange år forsvarede jeg mit eget køn, men jeg må da indrømme, at selv jeg kan komme i tvivl. Måske er kvinder generelt dummere end mænd, hvad ved jeg. Måske er det store doser af østrogen, der gør så mange kvinder til idioter. Uanset hvad er det lige så svært for mig som for dig at forstå, hvorfor så mange af dem gør, som de gør.

    Men se så lige på Pia K. Den kvinde er intet mindre end temmeligt bemærkelsesværdig. Nogle gange frygter jeg ligefrem for hendes helbred, for sådan som jeg ser det, står og falder DK med hende. Og hun har mere mod end alle fra SF, SD, V og K tilsammen, så nogle højintelligente kvinder findes der altså.

  • Mette

    Vivi Andersen

    Som du ved, skal man gennemgående være ret dårlig for at blive indlagt på hospitaler i dagen Danmark, og få patienter vil have overskud og lyst til at føre kulturkamp. Man er afhængig af andre, og det er hospitalets ansvar ikke at belaste en med uvedkommende religiøse demonstrationer.

    Da jeg arbejdede på et mellemstort hospital med et stort opland af landsbyer, var det ikke ualmindeligt at sognepræsterne henvendte sig telefonisk om et sognebarn, der var indlag,t og spurgte, om vedkommende var interesseret i et besøg. Patienten blev derefter høfligt spurgt, om vedkommende ønskede besøget, og det var ikke alle, der gjorde det. Den slags hensyn kunne man stadig tage i 1980’erne, da hospitalerne ikke var religiøse missionmarker, men jævnligt ideologiske slagmarker, og det er vel det sidste, der stadig gør sig gældende nogle steder.

  • Mette

    polinos

    Jeg forstår heller ikke, hvorfor kvinder ikke råber mere op om indvandringen, men når det er sagt, kan jeg da konstatere, at der er langt flere danske danske kvinder, der debatterer, end fx norske, Svenske kvinder imod indvandring er jeg aldrig stødt ind i.

    Kan det have noget at gøre med, at kvinder tit ikke når at få læst aviser og set nyheder, og at medierne gennemgående er mere lagt an på at nå mænd, når det gælder intellektet? Aviserne har jo gennemgående været indrettet efter mænds interesser og smag. Det har ændret sig en del i de senere år, jeg er fx glad for forbrugetstoffet, men som før nævnt forbandet over al det sladderstof, der har sneget sig ind.

    Ikke så sjældent falder jeg i dyb undren, når jeg ser mænd reflektere helt seriøst på hulkehistorier og sladder om X-faktor, Michael Jackson osv. Der er ingen af mændene i min familie eller jævnaldrende venner, der overhovedet kunne drømme om at beskæftige sig med den slags, det ville de aldrig gide. Har noget mon ændret sig?

  • Janne

    “Gudskelov for de tørklædeklædte læger og sygeplejersker. Så ved man da, hvem der ikke ville skamme sig over at bede et fadervor med mig, når den dag kommer.”

    Det var noget intolerant sagt om mennesker der ikke har hijab på. Hun er allerede en god dhimmi, præsten. Og fordomsfuld oven i købet. En fordømmende præst, hmm…

  • Janne

    polinos

    Jeg tror det har med at gøre, at en del kvinder har fundet ud af at religiøse følelser og fornemmelser er en væsentlig magtfaktor. Hvad der ikke kan indhentes af særrettigheder og magtbeføjelser via fornuft, saglighed, dygtighed og arbejdskraft, det kan måske hentes via religiøse og følelsesmæssige særkrav. I den forestilling danser nogle kvinder og islam – og kristendom (jævnfør ovennævnte kvindelige præst) meget tæt. Hvad feminismen (og dele af folkekirken) ikke kunne klare selv, kan de nu med hjælp fra islamiske normer og særkrav opnå og praktisere i offentlige institutioner. Tænk bare på koblingen af Asmaa og Kvinfo. Og Kvinfo, mentornetværk og tørklæder

  • Janne

    polinos

    En anden forklaring kan være det faktum at særligt en del yngre veluddannede, middelklasse kvinder er blevet voldsomt puritanske og frelste på det seneste. Og her passer kravet om hijab til kvinder glimrende ind. Tørklædet passer perfekt til ideen om dydens smalle sti for kvinder. Stærke frelste (på den ufede måde) signaler sender hijab – ikke bare hjemme, men også overfor kolleger og klienter/kunder på job. Vi lever i en tid hvor nogle kvinder er kvinder værst. Således er der ingen forståelse for kvinder der ønsker at leve knap så puritansk – f.eks prostituerede. Det ses både i S og SF. Ud med prostituerede. Ind med religiøse tørklæder og religiøse normer i offentlige embeder. Og ingen forståelse for de mennesker der ikke bryder sig om religiøs mission i offentlige institutioner. Ud med dem og deres holdninger. Og ind med tørklæder. Hvis ansatte vover at kritisere tørklæder, så får de både kolleger og ledelse og guderettighedsråd på nakken. Bare spørg sygeplejersken Rachel. Men det er set på flere andre offentlige arbejdspladser.

    Overvægtige personer og personer der drikker mere end det af femi-staten anbefalede ringeagtes og der har sågar lige været forslag om at mennesker med livsstilssygdomme skal bagerst i køen til behandling på danske hospitaler. Man tror at det er løgn. Men den særligt kvindelige nypuritanske og sundhedsdyrkende (der hvad sundhedspolitik angår minder om Hitler-) kultur er simpelthen grum mod mennesker der ikke lige er enige med de nypuritanske kvinders opfattelse af livskvalitet og værdier.

    Det samme gælder i forhold til rygning. Også der er det primært kvinder der vender det hvide ud af øjnene og har lille eller slet ingen forståelse for at der i et humant og rummeligt samfund skal være plads til andre end puritanske kvinders sundheds og forsagelses værdier og kultur. I den forstand opfatter jeg en del kvinder som militante sundhedsfanatikere. Det er ikke mænd der laver alle forbuddene. Det er primært kvinder. Godt hjulpet på vej af f.eks. Kræftens Bekæmpelse og lign. organisationer.

    For 40 år siden skulle kvinder og piger lære sin krop at kende – og andres for den sags skyld. I dag kræver mange kvinder at kvinder og piger skal lære at forsage kroppen og dens behov – måske usunde (og fornøjelige og nydelsesfulde) behov.

    Vores samfund og kultur måles alt for meget i femi-dikotomien sundt – usundt. Rent – urent. Alt for meget i dikotomier i stedet for en rummelig, mangfoldig og menneskelig mellemvej. Der mangler ægte humanisme og lev og lad leve kultur i vores femi-styrede sundhedsvæsen og samfund.

    Kvindekultur er blevet det gængse (også selvom der er færrest kvinder på bestyrelseskontorerne) og det er en forbuds- og forsagelseskultur, der er tale om. Det er selvfølgelig i orden med puritanisme hvis det var noget der hørte til i privaten og med måde i det offentlige rum. Men når der er tale om et helt samfund der skal indrettes og måles efter femi-dikotomi som ovennævnte, så har vores samfund et stort problem. Så er der måske en del unge mænd – og kvinder, der siger skråt op og render på gaderne om natten i stedet for at få sig en uddannelse…

    Noget helt andet er at det kan være en fordel for nogle kvinder, at andre – måske yngre og kønne kvinder – har hijab på, for så kan man(d) ikke se det skinnende, tykke, smukke og sorte hår, som de fleste indvandrerkvinder er velsignet med. Danske kvinder skal derved ikke konkurrere på hår med ’hijabiserede’ kvinder. Bare en tanke.. Det er skægt nok en del gamle beton feminister, der nu da de selv er falmede og trinde synes at det er en god ide med stram hijab til yngre kvinder. Ældre feminister og imamer kan derfor tage hinanden i hånden og prise de stramme og tildækkende hijabs til kvinder.

  • PeterK

    Jeg kender en der arbejder på et større sygehus i provinsen. Her har man også muslimsk personale, og nøjagtigt samme problemer. Muslimer er sg’u lige så fantasiforladte som teenage unger, der også synes det der med at “Alle de andre må altså godt”, eller “jeg sover lige ovre hos Cecilie”, der ved nærmere eftersyn har spirende fuldskæg og maskuline former, er helt nyt og smart.
    Muslimer må ikke røre alkohol, og heller ikke vise andet end hænder. Det karambolerer kraftigt med kravene om skrubning op til albuerne efter direkte patientkontakt. Allerede her burde hospitalsledelsen sige stop. Men nej, man fandt en desinficerende væske uden alkohol, og tilbød dem det. Den blev så opstillet overalt på hospitalet ved siden af den alkoholbaserede. Så kom undskyldningen om at man ikke måtte vise arme. Man tænkte lidt over om der skulle monteres forhæng ved alle de mange tusinde vaske, men tilbød dem så skyllerummet. Nej, nej der kunne jo komme en mand. Så gjorde man et af vaskerummene på hver afdeling “muslims only”, og så var det OK. Det betyder at hver gang det muslimske personale har rørt ved en patient, skal de gå hen på det muslimske vaskerum og skrubbe, for derefter at kunne gå tilbage til næste patient.
    Næste krav bliver nok “muslim only” spiselokaler og kontorer. De holder ikke op før de får rent muslimske afdelinger, eller hele muslimske hospitaler.

    Løsningen er enkel, men det er nok for sent. Religiøse krav afvise kontant med bemærkningen “Dette er Danmark, her er religiøsitet noget privat. Kan du ikke holde det ud, befinder du dig i det forkerte land”.

    Man har i øvrigt, uden nogen form for begrundelse, lov til at bede om at blive behandlet af en anden læge.

  • PeterK:

    Det er jo britiske tilstande dette her. Det ville være guld hvis din kilde eller en anden fra personalet ville skrive et læserbrev om det.