Det er jo britiske tilstande dette her. Det ville være guld hvis din kilde eller en anden fra personalet ville skrive et læserbrev om det.

Løsningen er enkel, men det er nok for sent. Religiøse krav afvise kontant med bemærkningen “Dette er Danmark, her er religiøsitet noget privat. Kan du ikke holde det ud, befinder du dig i det forkerte land”.

Man har i øvrigt, uden nogen form for begrundelse, lov til at bede om at blive behandlet af en anden læge.

En anden forklaring kan være det faktum at særligt en del yngre veluddannede, middelklasse kvinder er blevet voldsomt puritanske og frelste på det seneste. Og her passer kravet om hijab til kvinder glimrende ind. Tørklædet passer perfekt til ideen om dydens smalle sti for kvinder. Stærke frelste (på den ufede måde) signaler sender hijab – ikke bare hjemme, men også overfor kolleger og klienter/kunder på job. Vi lever i en tid hvor nogle kvinder er kvinder værst. Således er der ingen forståelse for kvinder der ønsker at leve knap så puritansk – f.eks prostituerede. Det ses både i S og SF. Ud med prostituerede. Ind med religiøse tørklæder og religiøse normer i offentlige embeder. Og ingen forståelse for de mennesker der ikke bryder sig om religiøs mission i offentlige institutioner. Ud med dem og deres holdninger. Og ind med tørklæder. Hvis ansatte vover at kritisere tørklæder, så får de både kolleger og ledelse og guderettighedsråd på nakken. Bare spørg sygeplejersken Rachel. Men det er set på flere andre offentlige arbejdspladser.

Overvægtige personer og personer der drikker mere end det af femi-staten anbefalede ringeagtes og der har sågar lige været forslag om at mennesker med livsstilssygdomme skal bagerst i køen til behandling på danske hospitaler. Man tror at det er løgn. Men den særligt kvindelige nypuritanske og sundhedsdyrkende (der hvad sundhedspolitik angår minder om Hitler-) kultur er simpelthen grum mod mennesker der ikke lige er enige med de nypuritanske kvinders opfattelse af livskvalitet og værdier.

Det samme gælder i forhold til rygning. Også der er det primært kvinder der vender det hvide ud af øjnene og har lille eller slet ingen forståelse for at der i et humant og rummeligt samfund skal være plads til andre end puritanske kvinders sundheds og forsagelses værdier og kultur. I den forstand opfatter jeg en del kvinder som militante sundhedsfanatikere. Det er ikke mænd der laver alle forbuddene. Det er primært kvinder. Godt hjulpet på vej af f.eks. Kræftens Bekæmpelse og lign. organisationer.

For 40 år siden skulle kvinder og piger lære sin krop at kende – og andres for den sags skyld. I dag kræver mange kvinder at kvinder og piger skal lære at forsage kroppen og dens behov – måske usunde (og fornøjelige og nydelsesfulde) behov.

Vores samfund og kultur måles alt for meget i femi-dikotomien sundt – usundt. Rent – urent. Alt for meget i dikotomier i stedet for en rummelig, mangfoldig og menneskelig mellemvej. Der mangler ægte humanisme og lev og lad leve kultur i vores femi-styrede sundhedsvæsen og samfund.

Kvindekultur er blevet det gængse (også selvom der er færrest kvinder på bestyrelseskontorerne) og det er en forbuds- og forsagelseskultur, der er tale om. Det er selvfølgelig i orden med puritanisme hvis det var noget der hørte til i privaten og med måde i det offentlige rum. Men når der er tale om et helt samfund der skal indrettes og måles efter femi-dikotomi som ovennævnte, så har vores samfund et stort problem. Så er der måske en del unge mænd – og kvinder, der siger skråt op og render på gaderne om natten i stedet for at få sig en uddannelse…

Noget helt andet er at det kan være en fordel for nogle kvinder, at andre – måske yngre og kønne kvinder – har hijab på, for så kan man(d) ikke se det skinnende, tykke, smukke og sorte hår, som de fleste indvandrerkvinder er velsignet med. Danske kvinder skal derved ikke konkurrere på hår med ’hijabiserede’ kvinder. Bare en tanke.. Det er skægt nok en del gamle beton feminister, der nu da de selv er falmede og trinde synes at det er en god ide med stram hijab til yngre kvinder. Ældre feminister og imamer kan derfor tage hinanden i hånden og prise de stramme og tildækkende hijabs til kvinder.

Jeg tror det har med at gøre, at en del kvinder har fundet ud af at religiøse følelser og fornemmelser er en væsentlig magtfaktor. Hvad der ikke kan indhentes af særrettigheder og magtbeføjelser via fornuft, saglighed, dygtighed og arbejdskraft, det kan måske hentes via religiøse og følelsesmæssige særkrav. I den forestilling danser nogle kvinder og islam – og kristendom (jævnfør ovennævnte kvindelige præst) meget tæt. Hvad feminismen (og dele af folkekirken) ikke kunne klare selv, kan de nu med hjælp fra islamiske normer og særkrav opnå og praktisere i offentlige institutioner. Tænk bare på koblingen af Asmaa og Kvinfo. Og Kvinfo, mentornetværk og tørklæder

Det var noget intolerant sagt om mennesker der ikke har hijab på. Hun er allerede en god dhimmi, præsten. Og fordomsfuld oven i købet. En fordømmende præst, hmm…

Jeg forstår heller ikke, hvorfor kvinder ikke råber mere op om indvandringen, men når det er sagt, kan jeg da konstatere, at der er langt flere danske danske kvinder, der debatterer, end fx norske, Svenske kvinder imod indvandring er jeg aldrig stødt ind i.

Kan det have noget at gøre med, at kvinder tit ikke når at få læst aviser og set nyheder, og at medierne gennemgående er mere lagt an på at nå mænd, når det gælder intellektet? Aviserne har jo gennemgående været indrettet efter mænds interesser og smag. Det har ændret sig en del i de senere år, jeg er fx glad for forbrugetstoffet, men som før nævnt forbandet over al det sladderstof, der har sneget sig ind.

Ikke så sjældent falder jeg i dyb undren, når jeg ser mænd reflektere helt seriøst på hulkehistorier og sladder om X-faktor, Michael Jackson osv. Der er ingen af mændene i min familie eller jævnaldrende venner, der overhovedet kunne drømme om at beskæftige sig med den slags, det ville de aldrig gide. Har noget mon ændret sig?

Som du ved, skal man gennemgående være ret dårlig for at blive indlagt på hospitaler i dagen Danmark, og få patienter vil have overskud og lyst til at føre kulturkamp. Man er afhængig af andre, og det er hospitalets ansvar ikke at belaste en med uvedkommende religiøse demonstrationer.

Da jeg arbejdede på et mellemstort hospital med et stort opland af landsbyer, var det ikke ualmindeligt at sognepræsterne henvendte sig telefonisk om et sognebarn, der var indlag,t og spurgte, om vedkommende var interesseret i et besøg. Patienten blev derefter høfligt spurgt, om vedkommende ønskede besøget, og det var ikke alle, der gjorde det. Den slags hensyn kunne man stadig tage i 1980′erne, da hospitalerne ikke var religiøse missionmarker, men jævnligt ideologiske slagmarker, og det er vel det sidste, der stadig gør sig gældende nogle steder.

Jeg aner det faktisk ikke og har da også tænkt meget derover. Føler mig af og til som den sidste mohikaner.
Har enn søster, der er noget mere tolerant, end jeg selv er, men hun blev også opdraget som god katolik. Det er måske der forskellen ligger. Jeg blev ikke religiøst opdraget, har aldrig haft religiøse fantasivenner og har altid tænkt på mig selv mere som menneske end som kvinde.

Helt generelt opfører en stadig større gruppe af kvinder sig som idioter.
Igennem mange år forsvarede jeg mit eget køn, men jeg må da indrømme, at selv jeg kan komme i tvivl. Måske er kvinder generelt dummere end mænd, hvad ved jeg. Måske er det store doser af østrogen, der gør så mange kvinder til idioter. Uanset hvad er det lige så svært for mig som for dig at forstå, hvorfor så mange af dem gør, som de gør.

Men se så lige på Pia K. Den kvinde er intet mindre end temmeligt bemærkelsesværdig. Nogle gange frygter jeg ligefrem for hendes helbred, for sådan som jeg ser det, står og falder DK med hende. Og hun har mere mod end alle fra SF, SD, V og K tilsammen, så nogle højintelligente kvinder findes der altså.