betegnende klip fra engelsk film 1968. Der er mere brug for selvironien idag. Vi holder fokus lidt på England efter den mageløse jolly-feel-good video igår.

Englands nye indenrigsminister, Alan Johnson:

“I do not lie awake at night worrying about a population of ­70million.” Mr Johnson, tipped as a possible successor to Gordon Brown, also insisted he was “happy” living in a multi-cultural society and called for more foreign workers to come to Britain. Sir Andrew Green, chairman of thinktank Migrationwatch, said: “The minister should be having nightmares about the impact on our schools, hospitals, environment and quality of life of another 10million people in the country. Instead he has just given up.”

Flere læsetips fra idag: Soames: The government is ‘in denial’ about massimmigration, HOLIDAYMAKERS WARNED OVER CALAIS ROBBERIES, Calais migrants mutilate fingertips to hide true identity, og så har vi ikke omtalt de 30 terrorceller og 2000 individer, der overvåges i landet eller den udtalte frygt for nuklear terror, der holdes beredskabsøvelser imod. Alligevel er der nogle der  ønsker sig Browns job, når han er slidt op, hvad der ikke ser ud til at vare alt for længe.

“Det er babyboomernes skyld”

Ny fantasifuld forklaring på den planmæssigt fortskridende opløsning i Skåne. Man ved  hvem der gør det og hvorfor (Invandrare “krigar” mot svenskar med rån), men en kvart journalistsandhed, skal ligne hel sandhed her:

Var tredje dag rånas en person i Lund. Nu förutspår polisen att 2009 kommer att bli det råntätaste året på hela 2000-talet. En orsak är det tidiga 90-talets babyboom.Rekordstor ökning av antalet rån i Lund

Hypokondria

At vaccinere en hel befolkning på 9 mio mod svineinfluenza, som optager svensk radio overmåde meget, har det krævet 18 mio doser  a 65 kroner = 1.3 mia kroner. Godt  nok kun svenske. Derefter – hold nu tungen midt i munden, logistikken er betydelig:

För att förstå storleken på problemet kan Stockholm tas som exempel. I Stockholms läns landsting ska ungefär två miljoner personer ges två doser av vaccinet, det vill säga fyra miljoner vaccinationer. Till landstinget kommer att levereras ca 300 000 doser per vecka. Lek med tanken att landstinget hyr Råsunda fotbollsstadion. För att vaccinera 300 000 personer skulle vi behöva fylla Råsunda med råge, det vill säga med ungefär 40 000 personer varje dag, sju dagar i veckan, och sedan vaccinera alla dessa. För att nå alla stockholmare behöver vi sedan upprepa detta varje vecka i 13–14 veckor! Alternativt kan man tänka sig vaccinera tre fulla hus i Globen varje dag under samma tid! Alla förstår att inget av dessa är realistiska alternativ. ”Svårt att lyckas med massvaccinationerna”

Danmark har valgt en anden, ikke bevisligt ringere løsning. For ti år  siden, underholdt SR i 6 måneder om “galna kosjukan”. Der var vistnok én  svensk ko der fik den, og ingen svensk homo sapiens. Den mageløst morsomme Pontus Enhörning havde sine kronede dage, med at gøre med den menneskelige og animalske muh-køer. Vi vil bekymres, ellers er vi ikke rigtig glade.

“Ur-politik” og Obamas glemte rødder

Konspirationsteorier rider verden som en mare. Ofte er det en ynkelig måde at løse et problem med påtrængende kognitiv dissonans: 9/11 var et inside job, hvorved de ædle vilde ikke bliver associeret med skyld for villet ondskab. Omvendt betyder eksistensen af motiverende mekanismer for konspirationstankegang selvfølgelig heller ikke at der ikke findes konspirationer. Blot er store, magtfulde konspirationer der angiveligt involverer tusinder af mennesker, som 9/11 eller månelandingerne, i en klasse for sig, fordi projektet har alle sandsynligheder imod sig. Tusinder af mennesker skulle være involveret i konstruktionen og opsendelsen af Apollo-fartøjerne, vel vidende at det var fup og fidus, og ikke én har stået frem og tilstået, ikke ét dokument er dukket op. Men en blegnæbbet nørd med for megen tid mener ud fra skygger og forskellige anomalier på film og fotos at have afsløret det hele.

Anderledes stiller sagen sig hvis konspirationen har involveret langt færre mennesker, og ikke har krævet egentlig planlægning. Hvis nu en amerikansk statsborger med en helt unik baggrund som fortaber sig i tågerne oplever fremgang ud fra politisk tæft og talegaver, ja faktisk ender helt oppe i Det Hvide Hus, hvor mange behøver så overhovedet at være involveret, hvis ‘konspirationen’ består i løgn om skift af religion for nogle årtier siden? Manden er selvfølgelig Barack Hussein Obama, og selv om egentlig dokumentation for at han skulle være skabsmuslim ikke findes, må man godt nok sige at hans udmeldinger i uhyggeligt mange tilfælde er konsistente med spekulationerne.

Jeg iler med at tilføje, at Raymond Ibrahim ikke nævner konspirationsteorien om Obama eksplicit, men omvendt er præsidentens nonchalance i forhold til et altgennemtrængende tankesæt han selv har kendt på første hånd særdeles tankevækkende. Hvis Obama er velbevandret i det førmoderne som islam udlever, og hvis han ved hvordan det former USAs fjender, og ikke tager udgangspunkt i denne viden, men i vestlig postmoderne sniksnak og ønsketænkning, så bliver vel kun én konklusion mulig – at den amerikanske præsident ikke har det amerikanske folks velbefindende og sikkerhed for øje. Heaven help us all om det er tilfældet (artiklen bør læses i sin helhed) (LFPC).

[…] While I was born and raised in the U.S., my parents were born and raised in Egypt. Even though they were Christians (Copts), it was only natural that they would adopt an “Islamicate” worldview, that is, a worldview based on Islamic culture and society, though obviously not Islamic dogma. As a result, while I share and appreciate the Western worldview, so too am I intimately acquainted with the Islamic world’s weltanschauung.

This is a worldview typified by cynicism and stoicism: a belief that humanity is intrinsically opportunistic, selfish, and warlike; that might not only makes right, but should; that those in the right do not apologize or appease, but rather assert; a survival-of-the-fittest mentality; and, above all, sheer contempt for perceived weakness and equivocation, or in Islamic parlance, emasculate behavior. Let’s call this a worldview based on “primordial politics.”

Anyone who has spent time in the Islamic world or held sincere conversations with people from there — Muslim or Christian makes no difference — will know this to be true. In short, the worldview of the average person from the Islamic world is the antithesis of the postmodern, “therapeutic” worldview of the liberal West, where “feelings,” “mutual respect,” “toleration,” and the ability to “express oneself” are paramount. This is only natural: people bred in harsh environments (e.g., the vast majority of the Islamic world) are not impressed by soft or sublime words. […]

Here, then, is the problem: If I and countless other second-generationers are intimately (if not instinctually) conscious of the Islamic worldview by simply having parents from the Islamic world, surely Barack Hussein Obama — who, unlike me, spent a major chunk of his youth in the Islamic world (Indonesia), being raised by a Muslim stepfather — is also aware of the predominance of this worldview. This is especially the case since almost everyone — friend or foe — makes it a point to say that Obama is a very “insightful” man, “in tune” with the rest of the world.

Thus he of all American leaders should know that the sort of idealistic, “feel-good” talk of mutual respect (i.e., appeasement), such as he often gives, while moving to his constituency, will have little effect on the people of the Islamic world — except, perhaps, to breed more contempt for the American “paper tiger,” Osama’s appellation for the U.S. during Clinton’s era. So why does Obama do it? Indeed, why does he do so more than other Western leaders (whose naivety is somewhat justified in that they do not have the insights afforded by his background)? […] Raymond Ibrahim: Obama’s Puzzling Approach to the Muslim World