27
jul
Seneste opdatering: 28/7-09 kl. 0310
29 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det skulle undre mig meget, om vi ikke ser flere af disse sager i København inden ugen er omme. I paraleluniverset Politiken mener den hurtigsnakkende, submaniske husfilosof Rune Engelbreth Larsen, at det er “danske mænd med højreekstremistiske holdninger” , der gør sådan noget. Det er aldrig dokumenteret statistisk, der er formentlig ingen forsker, der føler sig fristet, men det har ikke sandsynligheden for sig. Det siger kun noget om, hvordan Engelbreth ville  ønske det var.

0907hugobraakhuisThe organiser of Amsterdam’s Gay Pride boat parade, which will take place next week, has become a victim of gay bashing.After an evening on the town Hugo Braakhuis kissed a friend goodbye at Rembrandtplein when a group of young men starting taunting them.

When his friend reacted to their “Cancer Homos” insults he was immediate hit. When he fell to the ground the boys began kicking his body, leaving him bruised and wounded.Braakhuis was hit as well, but was not wounded. “That is because I defended myself, and I delivered some blows as well,” he says. Asked by a reporter for local newspaper De Telegraaf whether he could describe the boys, Braakhuis said, “They boys looked like Moroccans, eighteen or nineteen years old. But there was a blond guy as well.”Police arrived quickly and caught one of the boys in the act of committing a crime.
Organiser of Amsterdam’s Gay Pride boat parade victim of gay bashing

Det ville være så nemt

hvis man bare kunne forbyde alt det man ikke kan lide. Det kan man også, men det hjælper ingenting.

Gatuprostitutionen ökar i Stockholm, Göteborg och Malmö. När DN var ute en vanlig vardagskväll var det 18 kvinnor som sålde sex mitt i Stockholm city. Nästan en fördubbling på ett år, enligt polisen.Prostitutionen på gatan gick ner kraftigt efter sexköpslagens införande 1999. I dag, tio år senare, är gatuprostitutionen tillbaka i stor skala i Stockholm, Göteborg och Malmö. Stor ökning av kvinnor som säljer sex på gatan

‘Kuffar-kitman’ om islam og homoseksualitet

Referencerne her er så vage at det er umuligt at afgøre om journalist Maria Lützen er blevet ført bag lyset af Jørgen Bæk Simonsen og hendes webkilde, men tag ikke fejl: Den kendsgerning at ophavet er Jyllands-Posten er ingen garanti for omtale uden omsvøb. Som altid må man huske at JP er temmeligt klart opdelt i de yngre journalister på den ene side, og så lederskribenter, kommentatorer og solide reportere af den gamle skole på den anden. Noget kunne tyde på at Lützen tilhører den første kategori, for denne sniksnak kunne lige så godt være vildledning fra akademisk hold af en ukritisk journalist, eller endda autentisk muslimsk kitman (ufuldstændig gengivelse af virkeligheden med henblik på netop at føre kuffar, de vantro, bag lyset).

Faktaboksen her opstiller således en feelgood-ækvivalens mellem Koranens “fordømmelse” og “nogle muslimer”s accept. Passér gaden, de er såmænd lige så uenige som vi er. Hvad der er aldeles fraværende, og hvilket således kunne give mistanke om at Bæk Simonsen har haft en manipulerende finger med i spillet, er omtale af pisk såvel som dødsstraf ved stening i sunni-islams lovskoler, at dødsstraf praktiseres den dag i dag i islams navn, og at hadet daterer sig helt tilbage til Muhammed selv. Hvilken interesse har Jørgen Bæk Simonsen i at fortie den brutale sandhed? Jeg har en alvorlig mistanke om at dette spørgsmål trænger til grundig kulegravning.

[…] Among the Sunni schools of Islamic jurisprudence (madhahib), the Hanafi school mandates a severe beating for the first offense, and the death penalty for a repeat offender. The Shafi’i school calls for 100 lashes for an unmarried homosexual, death by stoning for a married one. The Hanbali school requires stoning across the board. Muhammad, the prophet of Islam, directed his followers to “kill the one who sodomizes and the one who lets it be done to him” (‘Umdat al-Salik, p17.3).

In many areas these injunctions are still followed. The Islamic Penal Law Against Homosexuals in Iran calls for the death penalty for sodomy and one hundred lashes for lesbianism for the first three offenses, with death for the fourth offense. Homosexuality is a capital offense not only in Iran, but also in Saudi Arabia, Sudan, Yemen and Mauritania. […] Amsterdam officials commissioning study to determine why Moroccans target city’s gays

Fakta: Koranen om homoseksualitet

Koranen fordømmer homoseksualitet, idet det anses for unaturligt.

Ifølge Koranens verdensbillede er manden og kvinden skabt for og til hinanden.

Seksuel omgang med samme køn anses for stridende mod den guddommelige orden.

Homoseksualitet opfattes dog af nogle muslimer som værende acceptabelt begrundet i, at seksuel orientering er en privatsag.

Kilder: Islamforsker Jørgen Bæk Simonsen og religion. dk. [Faktaboks i Maria Lützen: Ali Baba og de 40 homoer, JP 26.7.2009, ikke online]

‘Umdat al-Salik som det første citat nævner er som omtalt her flere gange en vejledning i dogmatikken for Abdul Wahid Pedersens lovskole Shafi’i (LFPC).

Sharia i Nigeria: You don’t need no education

Jeg ser ikke de tv-kanaler jeg bliver bestjålet to gange årligt for at medfinansiere, så jeg kan ikke vide bestemt hvilke konklusioner dette program på DR1 nåede frem til. Var det ’sharia er mange ting’, eller var det ‘der er ingen stopmekanisme indbygget i sharia der forhindrer fuld implementering med amputationer og steninger’? Tja, det finder jeg aldrig ud af.

21.40 Horisont Special: Når Sharia dømmer

Hvordan er det at leve med sharia-lovgivning? Er der også retfærdighed for kvinder? Og hvor hårde er straffene? En engelsk journalist er rejst til det afrikanske land Nigeria for at finde ud af, hvordan en sharia-domstol egentlig fungerer og dømmer. Vært: Mette Vibe Utzon.

Virkeligheden i Nigeria var dog i et pædagogisk lune i dag, hvis ellers journalisterne tager ansvar for egen læring, som det vistnok hedder på moderne dansk (LFPC):

Bauchi, the capital city of Bauchi State, was awash with bloodbath early morning yesterday as scores of religious fundamentalists were killed after a failed attack on a police station.

Official estimates put the death toll at 32, but the figure is not less than 150, according to correspondents who said they counted the bodies.

A group called “Boko Haram” (“education is sin”), which has been campaigning for the imposition of Sharia’h (Islamic law) on the 36 states of the Nigerian federation, was said to have sparked off the crisis when its members launched an attack on the station.

Reuters news agency quoted a member of the group, who was wounded during the initial attack on the station, as saying the group wanted to “clean the (Nigerian) system which is polluted by western education and uphold Sharia’h all over the country”. […] 150 Killed in Bauchi Religious Crisis

Fredrik Reinfeldts sång

Lars Ohly´s sång

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Der vist ingen tvivl om hvad der foregår .

    http://www.out-and-about.dk/visnyhed.asp?id=1231

  • Leif Eriksen

    @Mosemanden

    Har du læst den sidste kommentar i det link du har givet?

    Nå, den fortjener sgu en reprise:

    “HEJ ALLE : homofobi kommer ikke til dk genem udlæninge , det findes ikke homofobi i østen eller sydlande som det findes i nordvestilge( kulturalt jeg mener og ikke politisk ) i islamiske lande når man er AKTIV ( ham som boller )er ikke bøsse og ham som passiv er som en pige og tages som kæreste , homofobi kommer fra vestlige lande og skulles homofobi prester i kirke …i islamiske lande dem som er meget relegiøse og fanatisme de er i mod homo og HETERO sex det betyder at mend og kvinder også kan ikke være kærester men de homofobi muslimske mend i dk har kærster og de boller og viser deres kærester og angreber homosexualle …og den dobbe moral og hykleri det findes ikke i BIBLEN og QURANEN …PLEAS GET MORE INFORMATION … 🙂 “

  • Janne

    Det er ikke rart selskab (mildest talt) foreningen Århus mod moskeen er kommet i i BT.

    Er der noget om snakken eller er det blot et udtryk for unuanceret vrøvl på BT?

    h t t p://www.bt.dk/danmark/nazisten-der-sprang-fra

    Jeg forstår i øvrigt ikke hvorfor mennesker skal udstødes som hadegruppe blot fordi de er skeptiske overfor en stormoske. Særligt fordi der er en del moskeer hvori der ikke tales så venligt om anderledes tænkende og -troende mennesker. Heller ikke om homoseksuelle.

    Se det evt. i sammenhæng med at BT’s politiske og kvindelige kommentator er tilhænger af tørklæder i hjemmeværnet og i det hele taget.

    Desuden kan jeg ikke se at BT har fundet hadegrupper på venstrefløjen. Men venstrefløjs hadegrupper marcherer ellers engang imellem i flok og sortklædte i gaderne og ødelægger andres biler og bygninger og kaster med brosten.

  • Mette

    Jeg anbefaler at se flere af de svenske videoer i samme serie som de to ovenstående. Det er ikke svært at sætte sig ind i handlingen, vi kender den i forvejen.

    Det bemærkelselsværdige er det enorme had, der ligger bag ved videoproduktionen, og hvor jeg forstår det! Måtte det vokse sig så stort, at det sker en revolution i svensk politik.

  • Janne

    Mette

    Jeg ser indignation.

  • morlille

    Jeg er bare så træt af den evindelige (især i denne uge) focusering på bøsser, der insisterer på at være anderledes og hele tiden at blive eksponeret som noget særligt bevaringsværdigt. Mediernes dækning af denne uges halløj i København er til at kaste op over, al den tid de samme medier ikke brugte mere end højst 1/4 minut på dækningen af det seneste handicap-OL!

  • Mette

    Janne. Jeg ved ikke, hvor mange af videoerne, du har set, men jeg ser meget mere i dem end indignation. Jeg kan ikke forstille mig, at man lægger et så stort arbejde i fremstillingen på baggrund af indignation, der skal stærkere følelser til.

    Du spurgte om Århus mod moskeen. Det er min opfattelse, at det var nogle af de såkaldte almindelige mennesker, håndværkere, der startede det projekt. Jeg linker her til en, der har været eller er formand for foreningen og er gift med en sygeplejerske på Skejby. Et andet fremtrædende medlem, der hedder Haugaard, havde en overgang tit læserbreve i JP. De plejer at være lidt primitive i tonen men på sin vis ikke anderledes i indhold end så meget andet.

    Politikerne på rådhuset har ført kamp i mange år om sagen, og her er jeg meget taknemmelig for en gammel vens indsats. Det startede med, at muslimerne krævede, at deres stormoske og islamcenter skuller placeres i midtbyen ved siden af domkirken (som i Köln), hvor der siden middelalderen har været tæt bebyggelse og ikke er plads til sådan et projekt. Muslimerne mente, at andet måtte vige, men om det skulle være teateret eller nogle af de fine store forretningsbygninger med banker, måske Magasin eller Hotel Royal, blev aldrig helt klart. Folk blev edderspændt rasende over frækheden.

    http://www.aarhus-mod-moskeen.dk/index.asp?id=273

    Det er sandt, at White Pride har været en pest på stadion, og vi er mange, der ikke fatter, at AGF ikke foretog sig noget særligt for at stoppe det. Jeg kender på nært hold en tidligere formand, som er en typisk SF’er, hvis valgsprog er “alt er politik”, men han foretog sig ikke meget for at holde det pak ude, og det er typisk for ham. Han er desværre i dag dekan for det naturfaglige fakultet, og det er fabelagtigt, hvad han har fået lov til at slippe af sted med. Ikke mindst da man foretog en aktieemission i AGF’s fodboldklub, som det var oplagt at supporterne ville tabe på. Til dette fremstød valgte han vor biskop Kjeld Holm, der reklamerede i mange og store annoncer for aktiekøbet og på den måde var medansvarlig for, at mange mennesker tabte penge, da aktierne hurtigt faldt til en værdi af næsten ingenting. Samme biskip, som aldrig forsømmer at kalde danskerne fremmedfjendske, og som heller ikke foretog sig noget for at blive af med White Pride, selv om han sad på stadion til fodboldkampene.

    Til AGF’s kampe har der altid været et meget stort beredskab, som politiet leverede, måske netop pga. de ekstremistiske gruppers uundgåelige tilstedeværelse, og det må have kostet formuer og massevis af mandskabstimer, som blev taget fra andre opgaver, og som AGF aldrig bidrog til at refundere. I stedet for blot at nægte disse nazityper adgang. Jeg ved ikke, hvordan det er i dag. På hverdage tilbragte ballademagerne ifølge politiet tiden i træningscentre for at holde sig i form til næste kamp. Politiet mente at have et godt overblik over, hvem der var/er.

    Foreningen mod moskeen var en reaktion på Foreningen for en stormoske, der i dag er næsten “død” af mangel på enighed blandt de stedlige muslimer. Der blev iværksat en indsamling, jeg tror, at man håbede på 50 mio., men der kom næsten ingenting. En stor del af ufreden i de muslimske miljøer om denne sag skyldtes, at tyrkerne ikke ville være med. Dette kom frem på det tidspunkt, hvor de troede, at Tyrkiet var tæt på at blive medlem af EU, og de mente, at stormoskeen kunne skabe en dårlig stemning mod tyrkerne.

    Foreningen for stormoskeen havde en hjemmeside, hvor alle i princippet kunne debattere, og en dreven muslimmed videregående uddannelse kommenterede indlæggene. Han skrev et nydeligt dansk, men var arrogant og blev med det samme hånlig og afvisende, hvis folk ikke strøg ham med hårene. Der kom ingen svar, da en kvindelige forsker i religionshistorie spurgte, hvorfor bestyrelsen var imod kvindelige imamer?

  • Mette

    Jeg skrev forkert, manden der hyppigt debatterede i JP mod moskeen hedder Per Hovgaard og ikke Haugaard. Han er også gift med en sygeplejerske.

  • Jørgen Bæk Simonsen bor jo Egypten. Der er homoseksualitet nærmest set som et nødvendigt onde.

    Da der er mange fattige unge mænd, som strenge fædre ikke vil lade deres døtre gifte sig med, da de ikke har penge eller hus og deres familie har det heller ikke.

    Altså er der en masse ungkarle hvis drifter ikke kan blive tilfredsstillet nok med porno, som boller med andre mænd, da det i Egypten trods alt ikke er noget man bliver æresmyrdet for, eller skaber storkonflikt mellem familier over.
    Andre bliver jo som sagt billige gigolos for vestlige midaldrende kvinder på sex turisme.

    Begge grupper bliver naturligvis socialt ekskluderet af samfundet, set ned på og udsat for fysisk forfølgelse.

    Men at Muhammad sagde at homoseksuelle skulle dræbes, såvel som det er praksis i flere lande, det er faktum og det ved Jørgen Bæk Simonsen angiveligt godt.

  • @ Mette – jeg synes ikke videoerne er hadefulde. De siger godt nok noget humoristisk, som kunne koste 50.000 i HMF bøde, hvis man skrev det i avisen. Men den svenske pointe er jo, at man netop ikke kan skrive det i avisen. De er vel i højden sarkastiske. og ret så sympatiske, fordi de insiterer på at behandle alvorlige sager godmodigt og med tungen i kinden.

  • U-landshjælp burde ikke gives til lande som Nigeria, der tillader flerkoneri og børneægteskaber. De to ting hænger jo nemlig sammen. Ellers er der ikke koner nok. Hvis en kone kun behøver at være 6 til 9 år gammel, er produktionstiden på koner jo væsentligt nedsat. Islams syge familiestruktur ville ellers ikke kunne lade sig gøre. Der ville være konemangel. Hvilket der faktisk er. En overset faktor i indvandringsdebatten. En mand fra en landsby med konemangel, har bedre chancer for at blive gift, når han kan tilbyde et liv i Vesten.

    Ligevis fremdeles skal lande, der ikke vil tillade den ene halvdel af befolkningen at arbejde og uddanne sig ikke have en krone. De kan få deres børn for egen regning. Ikke vores. En mands 4 koner føder jo børn fra de bliver kønsmodne – i visse lande. Det er dyrt for en eneforsørger. Islam er ekstemt fattigdomsskabende.

  • Mette

    Steen.

    Jeg forstår godt, hvor du vil hen, og jeg har selv tænkt over mit ordvalg og vil gerne forklare det nærmere.

    Først. Videoerne er godt professionelt håndværk og risikable at sende i omløb, hvor risikable kan jeg ikke bedømme. At nogen tog chancen og gjorde det, er absolut sympatisk, og det synes jeg, at der er grund til at glæde sig over og være taknemmelige for. Jeg går 100 pct. ind for, at de er på deres plads.

    Men jeg tror ikke, at politikere, der er så langt ude i selvbedraget og bedraget af deres landsmænd som den svenske statsminister og den kommende – Mona Sahlin – så meget som løfter et øjebryn over andres indignation. At udvise indignation over disse personers handlemåde er som at slå vand på en gås, dvs. nyttesløst. Der skal hård lud til skurvede hoveder, som vi siger på dansk, og det tror jeg, at videoernes bagmænd er helt klar over.

    Disse to politikere er de eneste kendte, der optræder på videoerne, og der er efter min mening tale om en vel fortjent og nærmest dræbende satire. Det er de to, der først og fremmest repræsenterer den politiske magt, og det er den videoerne angriber. Men videoerne peger også på den vigtige kendsgerning, at magten kan overgå til dem, der erobrer “gaden”, dvs. den rå pøbel, der optræder i flok, slår på snotten og ikke kender til hensyn.

    Hvis et civiliseret demokrati skal fungere, må politikerne lytte til folket og ændre alvorlige fejltagelser, inden det er for sent. Og hvis to så hårdkogte magtpersoner som de aktuelle svenske politikere skal vige fra den nuværende kurs, skal det være af frygt for noget, der er værre, end det de selv har sat i gang og støttet. Her kan man så spørge, om dette andet findes eller højst kan matches? Kan europæiske politikere overhovedet skræmmes af noget, der er voldsommere end islam?

    Videoerne peger på horder af primitive dubletter med sammenvoksede øjenbryn, og det siges jo også et sted, at svenskerne er ved at miste deres land (husker ikke det præcise ordvalg). Der er altså ikke tale om lidt almindelig ævl og kævl. Rosengård brænder jævnligt på de videoer, det er de primitive “mekanismer” og deres ubønhørlighed og mængder, der peges på. .

    Indtil nu har politikerne tålt vor indignation så inderligt vel. Jeg er selv så rasende på Anders Fogh Rasmussen over hans underskrift på LIssabontraktaten, at jeg ikke har ord for det, og jeg var trods alt en trofast vælger i mange år. Måske netop derfor føler jeg hans svigt på den måde. Hvornår den stærke vrede og raseriet retligt kan benævnes som had, er sikkert en personlig vurdering, og had er vel nærmest et tabu ord i et civiliseret samfund.

    Men på et tidspunkt opstår der uden tvivl stærke følelser, når en befolining skal udholde andres magtliderlighed, had og samfundsødelæggelser. Et hårdt pres avler et hårdt modpres, og en ikke fjern dag tror jeg, at politikerne vil opleve, at følelserne er blevet så stærke, at de ikke mere kan ignorere dem. Det ser jeg som en højst ønskelig udvikling, og det dikterede mit tidligere ordvalg .

    For det er jo netop det forfærdelige i øjeblikket, at vi føler, at vi ignoreres, og at en uønsket udvikling kører hen over os som en damptromle. Jeg kan dæmpe mit sprogbrug og udskifte “had” med “stor sorg”, men i sidste ende når vi frem til had, hvis dette fortsætter, det kan ikke være anderledes.

    Men man kan simpelthen ikke i længden vedblive med at påføre andre stor sorg, træde på dem og ødelægge deres land uden at skabe had. Dette viser historien.

  • Janne

    Mette

    Årh, ja, nu du skriver om århusianske intellektuelle, så kommer jeg til at tænke på den meget sympatiske og interessante debattør ‘dommedag’, der på Uriasposten mener at det er intellektuelle vi skal sætte vores lid til. Han har da til dels ret (her tænker jeg på f.eks. Frederik Stjernfelt og flere andre af samme kaliber), men samtidig må jeg sige “ha ha og jow, jow”, for jeg har mødt Kjeld Holm og nej, der skal simpelthen en ny generation til, hvis hjælpen skal komme fra den kant. Han og disciple ser tingene som han har gjort de sidste 30 år. Han er kørt fast i en gammel og utidssvarende forestillingsverden. Mange af hans slags – om jeg så må sige – ser på verden på en underlig lille-put agtig og enfoldig måde, som om Danmark er verdens centrum og at vi stadigvæk lever i det forrige århundrede – hvor det var Hellas der var det ultimative. Men vi lever i en stor verden nu og en forandret verden, hvor det ikke er DF – der er demokratiske – der er den store gordiske knude der skal løses – det er tværtimod islamisme (som hader vores demokrati og konstant laver hadetale mod os og vores kultur og frihed) og så er det noget af indholdet i koranen. Bl.a. synet på og omtalen af mennesker der ikke er enige i islams menneske- og samfundssyn og islams syn på homoseksuelle og kvinder. Og så de mange uhyrlige straffe der skal undergå mennesker der vover at benytte sig af sin religionsfrihed og tænke- og talefrihed.

    Noget som jeg efterlyser, er, at journalister og intellektuelle – når de i aviser og andre ’fora’ prøver at indkredse hadegrupper og hadetale der findes i Danmark og i EU i det hele taget – ser hvad der findes af hadetale i både foreninger, raptekster og i religiøse tekster. Hadetale og intolerance i raptekster (mod anderledestænkende, kvinder, homoseksuelle og folkevalgte politikere) skal naturligvis ikke undskyldes som metaforer, kunst eller kultur. Det skal nynazistisk tale, religiøs intolerance og hadefuldhed selvfølgelig heller ikke. Hadetale og intolerance skal ikke undskyldes som hverken metafor, kunst, kultur eller religion!

    Tak for info om foreningen mod moskeen i Århus. Og jeg synes at der er intellektuelle der er værd at sætte sin lid til. Bl.a. nogen af debattørerne på både Uriasposten og på Snaphanen.

    M.h.t. at DR så rundhåndet propaganderer for tørklæder og nu (sammen med BBC) synes, at det er tid også at diskutere sharia lov i EU, så ser vi ikke i samme grad at vestlig lov – hvor der ikke hugges hænder af og hvor kvinder har ligeret med mænd og hvor der er religions- og tænkefrihed samt sekularisme – får samme opmærksomhed, selvom der er en del – bl.a. nye borgere – der kunne have god brug for at få mere kendskab, så vi ikke ser selvtægt, hvor unge kaster sten efter politi, ambulancefolk og brandmænd – eller sender tæskehold hvis der er nogen eller noget de ikke bryder sig om. Eller jager piger og kvinder der ikke vil underkaste sig familiens forfængelighed og magtsyge. DR er underligt servile når det gælder alt hvad der har med islam at gøre. Har en underlig grødagtig og ukritisk tilgang til islam. En tam og doven tilgang til et aktuelt stof som slet ikke hører hjemme i et moderne demokrati.

  • PeterBr

    “Som altid må man huske at JP er temmeligt klart opdelt i de yngre journalister på den ene side, og så lederskribenter, kommentatorer og solide reportere af den gamle skole på den anden.”

    God iagttagelse, det er lige præsis den knivsæg mit abonnement balancerer på. Den dag det evt. tipper til petit-journalistik og
    ” Light Brigade” PK journalistik, så er det slut.
    Man kan dog håbe at visse yngre journalister med tiden , bliver mere modne og selvstændige i deres tilgang til faget men det er nok et lidt naivt håb da det som skrevet ,også er en generations “opdragelse og prægning” der kommer til udtryk.

  • Mette

    Janne, dret vender jeg tilbage til senere på dagen, når jeg har bedre tid til at kommentere.

    Til PeterBr

    Ja, sådan har jeg det også. Jeg ville straks sige JP op, hvis den var befolket med journalister som fx de yngre kvindelige anmeldere af bøger og film, der vælter sig i ordgyderi, men hvis overfladiske og tit alt for begejstrede vurderinger jeg sagtens kan undvære.

    Der er den fordel ved JP, at man i de fleste tilfælde får serveret journalisternes e-mail adresse, og derfor kan sende dem nogle ord. Det kan ligefrem have en virkning, selv om det ikke er sikkert, at de svarer en.

  • PeterBr.

    Ja det er absolut den lette afdeling, selv Per Nyholm kan være god, når han holder sig strikt til kulturstoffet, feks. med en fremragende artikel om Vincent van Gogh for nylig.
    Erhvervs sektionen syntes jeg så er i topklasse, det er over en bred kam, virkelig god journalistik der ofte redder helhedsintrykket på en “tynd” dag.

  • Mette

    Janne.

    Kjeld Holm er den eneste af de personer, som jeg nævnede i går, jeg vil betegne som intellektuel. Det er han så til gengæld så gabende kedeligt og usympatisk ensidigt, at han skulle skamme sig. Jeg sad i domkirken den nat, hvor vi gik ind i et nyt årtusinde, det var tæt på midnat, han stod på prædikestolen og havde sit livs chance for at holde sit livs tale. Folk nikkede mere og mere med hovederne, og jeg tænkte, at her sad vi i det særlige øjeblik og over manges sengetid, og han var i stedet ved at tale os i søvn. Så begyndte Bamse at synge ude på havnen bag kirken, folk løftede hovederne og smilede til hinanden, og inden midnatsklokken slog, vrimlede vi ud til vores syngende elektriker.

    Der er næsten konstant en masse ballade omkring Kjeld Holm, han er upopulær og en meget politisk socialdemokrat: Jeg synes som du, at han tilhører en svunden epoke og drysser af støv, andre siger af luskethed. Vores gamle biskop Herluf Eriksen er for øvrigt medlem af Islamkritisk kritisk netværk i Folkekirken.

    Jeg mener, at det, vi er i gang med, er et kolossalt stort folkeligt ryk, der varer længere end vore liv, og at det mere er mængden end “stjernerne”, der kommer til at tælle i det lange løb, skønt ingen kan undværes. Derfor bliver jeg altid så glad, når der pludselig dukker en læser op og skriver, at vedkommende har glæde af de argumenter, som bloggerne forsyner hinanden og folk med.

    Du bryder dig ikke om hadsk tale og handlemåde, og det gør jeg heller ikke. På den anden side er jeg vokset op i et miljø og har som voksen bevæget mig i andre, hvor det kunne være bydende nødvendigt at sige kontant fra.

    Forleden var jeg inde på Helen Latifis blog og forlod den som før med en kvalmende følelse af at være blevet præsenteret for uhæderlighed, for intet sted har jeg set en sådan dyrkelse af sødladent vås og på samme tid så stærke aggresioner, der smutter ud både her og der. Dette står for mig som det ultimative frastødende. Hellere åbne aggressioner end dette neurotiske og hykleriske univers.

    Hvis der er vrede, så lad os se på vreden, dens årsager og konsekvenser, dvs. erkende dens eksistens og handle ud fra den. Førend det sker, sker der heller ikke noget rigtigt nyt i debatten og politikken andet, end vi kommer dybere ud i hængedynd. Det er snart mange år siden, at jeg opgav at komme ud af det her med rene hænder. Der må nødvendigvis tages ubehagelige beslutninger, og også beslutninger, der er onde for mennesker, som vi ikke ønsker at være onde imod. Det er umuligt at leve side om side med islam uden at blive ødelagt, og vi har ret til at forsvare os.

    Ang humor, kan det være jættesvært at tolke den rigtigt, når man begiver sig ind på andre nationers jagtmarker. Derfor var jeg også ret meget i tvivl, da jeg skrev mit første indlæg i morges. Jeg startede ved min intuitive opfattelse og forsøgte at koble hovedet på, og i så henseende befandt jeg mig midt imellem dansk humor og det indtryk, som jeg har af den svenske fra mine år i Sverige. Jeg havde endnu ikke læst min avis, men tilfældet ville, at JP netop i dag har en kronik “Humor og danskhed”, hvor der blandt andet står, at humoren er mere alvorlig i Sverige og i Norge, hvilket jeg godt vidste i forvejen, da jeg har boet begge steder.

    Vores forsorne selvironi og udbredte skik med at gemme os og blufærdighed bag en frisk bemærkning bliver ofte misforstået af nordmænd og svenskere. Jeg har masser af gange oplevet, at nordmænd troede, at min ironi var dobbeltbundet og ondskabsfuld, hvor det overhovedet ikke var i mine tanker, og der kun var tale om lidt gøren grin med mig selv og situtionen. Dette er kronikøren inde på som noget særligt dansk. Vi danskere er på den anden side ofte mere direkte end vore naboer. Men de kan sandelig også være det og da på en måde, som jeg tit har opfattet som unødvendigt hård og ondskabsfuld.

    Den danske ambassade i Oslo har fundet det på sin plas at indrykke nogle oplysninger om nationale forskelle, og jeg kan kun nikke genkendende til dem:

    ”Grundholdninger
    Generelt gør tidligere tiders puritanske strømninger og mindre liberale holdninger sig fortsat noget stærkere gældende og præger adfærds­mønstret og omgangsformerne i højere grad end i Danmark. Således har afholdsbevægelsen større indflydelse end i Danmark, især i Syd- og Vestnorge. Kontroversielle emner fremkalder ligeledes stærkere reaktioner og kraftigere debat, end vi er vant til i Danmark.
    Generelt vil man som dansker opleve Norge som mere restriktivt end Danmark på en lang række punkter. Dette gælder ikke mindst i forhold til alkohol, rygning og overtrædelse af hastighedsgrænserne.
    Ola og Kari Nordmann forekommer generelt lidt mere autoritetstro og lovlydige end danskerne, ikke mindst på ovennævnte områder, og for flertallets vedkommende mindre liberale i deres livsførelse end gennemsnitsdanskeren. Men på den anden side fremhæver nordmændene gerne dansk lune og afslappethed, som noget de værdsætter.
    Humor og ironi
    Norsk og dansk humor har mange fællestræk. Der er imidlertid én væsentlig forskel, man som dansker bør notere sig – ironi, og specielt den danske selvironi, forstås ikke af alle og får mange nordmænd til at føle sig usikre på, hvad budskabet er. Ironi kan i Norge nemt blive opfattet mere bogstaveligt og uvenligt, end den er ment. ”

    http://tiny.cc/jptrp

  • Nå, I fandt også “Blattar bråk”-videoerne. De er nok ikke helt stuerene, men alligevel ret uskyldige, og så udtrykker de den virkelighed man lever under som etnisk svensker i ghettoen, i karikeret form, naturligvis. Men humor har også ret.

    Angående den nye debat om “hadforbrydelser”, så troede jeg forlængst det var slået fast at gerningsmændene i de fleste tilfælde (vel over tre fjerdedele) er unge muslimer. Det er det indtryk jeg har fra venner og bekendte, og jeg var i øvrigt domsmand i den første sag hvor bestemmelsen blev brugt, samt tilhører ved den anden. Gerningsmændene var unge af “anden etnisk baggrund”.

    Derfor undrer det mig såre at nogen pludselig påstår at gerningsmændene oftest er etnisk danske mænd med højreekstrem eller hooliganbaggrund. Det ligner manipulation af fakta. Er der blevet fremlagt et materiale eller en statistik?

    Man kan argumentere både for og imod en særlig strafskærpende bestemmelse. Der findes imidlertid en hel stribe strafskærpende punkter i straffeloven (§ 81), som desværre bruges lidt for sjældent. § 82 opregner en endnu længere liste over formildende omstændigheder. Hele straffelovens kap. 10 handler faktisk om hvorfor en bestemt forbrydelse ikke bare takseres til en standardstraf, men modereres efter forskellige forhold. Det er jo bl.a. derfor vores retssystem adskiller sig fra Sharia, hvor der er kontant afregning ved kasse 1.

    I betragtning af de forhold er der ikke noget mærkeligt ved at straffeloven indeholder en bestemmelse om kriminalitet, som begrundes i ofrets religion, etnicitet eller seksuelle orientering. Mit indtryk er snarere at mange ikke bryder sig om selve ordet “hadforbrydelser/hate crimes”, som jo heller ikke er et særlig mundret begreb.

    Her en udmærket kommentar der giver gode argumenter for fokus på “hadforbrydelser”. Der nævnes nogle ret grove eksempler. “Sag 2” er den sag hvor jeg var domsmand:

    “Sag 1: I en lufthavn, hvor der var mange mennesker til stede, fik to servicemedarbejdere at vide, at: »Du er en abe – du skulle barbere dig – I er sikkert en flok tyrkere, du ligner en abe – du er en tyrkisk mand, og du hører ikke til her – det er meget værre, at du er fra Marokko – I er en flok aber« samt: »Du ligner en abe – du er araber, du hører ikke til her«.

    Sag 2: En mand på 25 år havde fået to mindreårige drenge til at overfaldet en 61-årig mand med adskillige knytnæveslag og spark i hovedet og på kroppen. Den 61-årig blev endvidere slået i hovedet og på kroppen med et jernrør. Baggrunden for volden var, at den 61-årig er homoseksuel.

    I den første sag fandt retten, at vedkommende, der havde fremsat udtalelserne, havde overtrådt bestemmelserne i straffelovens §266b. Fordi udtalelserne var fremsat på et offentligt sted, hvor mange var til stede, og at det var forhånende og nedværdigende udtalelser mod de to servicemedarbejdere.

    I den anden sag dømte retten den 25-årige og forhøjede straffen efter straffelovens §81 nr. 6. Retten lagde til grund, at den 25-årige kom i kontakt med den 61-årige og hurtigt blev klar over, at vedkommende var homoseksuel og ønskede seksuel kontakt. Den 25-årige fandt dette frastødende, men var alligevel i kontakt med den 61-årige i nogen tid og inviterede ham til en bestemt adresse udelukkende med det formål, at den 61-årige skulle have tæv. Derudover lagde retten til grund, at den 25-årige ansporede to mindreårige drenge til at deltage i voldsudøvelsen mod den 61-årige. Ved fastsættelsen af straffen fandt samtlige dommere det skærpende, at gerningen var udført af flere i forening, at gerningen var særlig planlagt, og at gerningen havde baggrund i den 61-åriges seksuelle orientering. … “ Det er ingen forbrydelse at være sig selv, Berlingske, 24. juli

    Her er et eksempel på en god og rimelig brug af § 266 b. Det er trist at § 266 b også bruges til at hæmme den politiske debat, men den har altså somme tider sin berettigelse. Man kunne måske lige så godt bruge injurieparagraffen, men dens betydning er desværre totalt udhulet.

    I ovenstående ser man dog også et af paradokserne ved begrebet “hadforbrydelse”. De to forbrydelser er ikke lige store, den ene er rent verbal, mens den anden handler om grov vold. Men når man fokuserer på “hadet” som selve forbrydelsen, så virker det som om de handler om det samme og er lige grove. Det er forkert.

    Måske skulle man ikke søge forklaringen på motivet hos offerets forhold, men i gerningsmandens baggrund. Det burde være strafskærpende hvis handlingen er motiveret i en religiøs eller politisk hellig bog eller idé.

    Højrefløjen i Danmark er imidlertid traditionelt meget imod at indrette straffesystemet efter gerningsmandens forhold (sådan som det fungerer på Grønland). Så det kommer vi nok ikke videre med.

  • Mette

    “Det burde være strafskærpende hvis handlingen er motiveret i en religiøs eller politisk hellig bog eller idé.”

    Det mener jeg bestemt ikke Handlingen taler for sig selv, for det næste bliver så, at nogle er handicappede af at være indoktrineret med bestemte religiøse eller politiske idéer, og så er man i fuld gang med at indrette et samfund, hvor vi er ulige for loven.

    Jeg er ikke bange for ordet had, skønt det ikke er mange år siden, at jeg var ligefrem stolt over, at jeg slet ikke kendte til had. Det gør jeg nu, og det er en modreaktion, fordi jeg har indset, at vi er ved at miste noget elsket. Der er ikke langt fra at elske til at hade.

    Jeg går fuldt og helt ind for, at man skal forbyde islam, mens tid er. Det sker ikke, og den beslutning kommer sandsynligvis til at koste mange, mange lidelser og menneskeliv gennem mange generationer, hvor vor tid kommer til at stå for andre som en guldalder af frihed, og vor opførsel som umenneskelig og komplet uforståelig.

  • Janne

    Mette

    Jeg kan godt se hvad du mener og jeg synes da også at den perverse form for ‘venlighed’ – der er at finde nogen steder – f.eks. på nogle religiøse debattørers blogs – er direkte klam og frastødende.

    Men bortset fra det skal begrebet hadetale vel egentlig defineres. Den definition har jeg ikke lavet. Min anke er bare, at det er vildt urimeligt at f.eks. raptekster og religiøse tekster kan få lov til at sprutte intolerance, arrogance og vrøvl ud i vores samfund – og til en masse børn og unge, uden at særlig mange bryder sig om at lave om på det eller bare kritisere det.

    Til gengæld så er aviser og journalister en masse gode til at tage afstand fra nynazistiske foreningers intolerance og råbe vagt i gevær, som det hedder. Hvilket er godt. Jeg mangler dog bare at danske aviser i samme ånd kritiserer raptekster, rappere og religiøse tekster, som nynazistiske tekster og grupper – når de nu er i gang, som BT tilsyneladende er.

    Jeg går ind for at vi som borgere skal sige vores mening med vægt, ærlighed og direkte og også gerne provokerende og rigtig gerne med humor. Hvis jeg var modstander af det, så ville jeg ikke deltage i debatten på Snaphanen og Uriasposten, hvor bølgerne da heldigvis indimellem er høje. Selvfølgelig skal vi sige fra, når vi opfatter noget og nogen som urimelige og skadelige. Sige fra på hver vores måde.

    Trusler og chikane samt anti-demokrati propaganda er noget lort. Hvad enten det står i religiøse tekster, i raptekster eller i nazi tekster.

    I øvrigt så tror jeg, at jeg er mindst lige så – mildest tal – vred og hidsig som dig, over hvor feje og ligeglade mange er, når det gælder om at tage vare på alt det skønne og frie vi har fået foræret af vores forældre og forfædre – kulturelt, velfærdsmæssigt samt demokratisk set.

    M.h.t. had så synes jeg at netop det ord er misbrugt så voldsomt overfor mennesker der er kommet med kritik af f.eks. islam. Derfor tager jeg afstand fra det ord.

  • Janne

    Af disse grunde er jeg også rigtig glad for at Trykkefrihedsselskabet bliver ved med at ‘gnave’ i sagen om rapskolen i Århus.

  • Mette

    Janne.

    Du skrev: “M.h.t. had så synes jeg at netop det ord er misbrugt så voldsomt overfor mennesker der er kommet med kritik af f.eks. islam. Derfor tager jeg afstand fra det ord.”

    Jow, det er jo det, der er problemet, når jeg pludselig begynder at skrive om had, fordi det så kan få andre til at udbryde, at de hele tiden har haft ret. Men sådan mener jeg ikke, at klaveret spiller, og jeg kan heller ikke forestille mig, at de svenske videomakere blot har ønsket at give udtryk for uskylidg humor. Dette er dødelig alvor. De er ved at miste Sverige.

    Rapsagen har jeg skrevet meget om. Som mor er jeg forarget over, hvad Århus kommune kan finde på at udsætte 11-årige børn for. Man må gå ud fra, at en kommunal institution behandler små børn med takt og omtanke, når man betror sine børn til dem. I stedet bliver de åbenbart misbrugt til slibrige pædofillignende udgydelser og politisk propaganda. Den hovedansvarlige Henning Winther mener, at det er en storm i et glas vand, så ham skulle de fyre. Men det sker heller ikke.

    I øvrigt brydre jeg mig ikke om rap. Mon Steen snart disker op med fin musik igen? Eller LFPC?

  • Mia

    @ Alle der så programmet “når Sharia dømmer” på DR i går.

    Jeg har lige været forbi DRs hjemmeside. Det viser sig at det er rigtigt nemt at klage over programmer.

    Man skal bare gå ind på dette link og udfylde klagen: http://www.dr.dk/OmDR/Kontakt_DR/Kontaktformular/20061106112043.htm

    Hvis i fandt ” når Sharia dømmer” manipulerende så klag!

    Er vi mange nok der gør det, så bliver der vel lavet en sag ud af det.

  • steen

    Jo, jeg så det. Britisk muslim rejser til Nigeria og finder pro et contra ved sharia. Det vil jeg næppe klage over – men apropos islimisternes hærgen derned nu, så er det godt nok utroligt hvad der IKKE kom med i det program. Det indtryk stod tilbage, at kristne og muslimer lever i bedste overensstemmelse, og det er i al fald løgn.

  • NN

    @ Steen

    Fra DRs side lagde værten op til, at tv-seerne ville få at se, hvad Sharia i virkeligheden går ud på.

    Selve programmet var tilrettelagt af Ruhi Hamid, der selv er muslim.
    At man valgte Nigeria er nok ikke nogen tilfældighed, eftersom det er et af de få lande med Shariadomstole, der ville tillade intervieweren at gå uden tørklæde.
    De piskeslag, man ser i programmet, er ikke repræsentative for hovedparten af de lande, hvor man praktiserer Sharia, og hvor piskning efterlader slemme sår og tilmed kan have døden til følge. Det vælger man at lade være med at fortælle i programmet.

    Programmet vil bl.a. undersøge, hvordan kvinder bliver behandlet ved en Shariadomstol. Her ved vi udemærket, at en kvindes vidneudsagn kun tæller halvt så meget som en mands. Alligevel forsøger Ruhi at vise , med eksemplet af en ung kvinde der kun skal sværge ved koranen for at vinde retsagen, at kvinder er godt stillet ved en sådan domstol. Ruhi glider derved så let, at man næsten glemmer fakta, videre i dokumentaren.
    Senere i programmet ønsker Ruhi sig ligefrem tilbage til landsbyens Shariadomstol, fordi det gik så hurtigt der. Der bliver ikke diskuteret, om god jura i det hele taget kan bygges på hurtig og sjusket gennemgang.

    Hun besøger en håndløs mand, der sværger, at han er glad for at være foruden sin hånd, og hun møder kvinder, der også er fuldt ud tilfredse med at leve som undermennesker.
    Det er muligt, at disse mennesker siger, hvad de gør, fordi de godt ved, at de lokale myndighederne ved, at BBC er i området og i gang med at lave tv om Islam.
    Hvad ville der ske med dem, i et land som Nigeria, hvis de foltalte åbent om, hvor frygteligt det er at få hugget en hånd af uden bedøvelse, og hvordan det er ikke at kunne afgive vidneforklaring på lige fod med det modsatte køn? Det kommenterer Ruhi heller ikke. Igen mangel på kvalitet i programmet.

    Der vil sikkert sidde danskere ude i det ganske land, der efter at have set dette program vil tro, at domme ved Shariadomstole foregår på en fin og afslappet måde, som følge af programmet.
    Hurtige retssager og vattede piskeslag, tolerance af kvinders ret til at gå uden tørklæde, frit valg imellem Shariastraf og almindelig straf.
    Dette vil man tro, fordi både DRs vært samt Ruhi Hamid generaliserer over, at dette program vil kunne besvare spørgsmålet om, hvordan Sharia i virkeligheden er.
    Det fortæller bare ikke meget om, at Sharia i de fleste tilfælde vil betyde piskeslag, der er så hårde, at man risikerer at dø af dem, hængning af homoseksuelle og stening af utro kvinder osv.

    Titlen på programmet skulle have været “Når Sharia dømmer i Nigeria, imens tilrettelæggeren af programmet, der forøvrigt selv er muslim samt repræsentere BBC, ser på.”
    Man burde have informeret om, at Nigeria er et urepræsentativt land angående praktisering af Sharia i de fleste andre lande.

    Men hvis man kan tillade sig at sende politisk motiveret propaganda som “Når Sharia dømmer” jo er, så kunne man også lige så godt have vist Fitna.
    Programmevar en smart og troværdig fordrejning af sandheden.
    Det er jo sådan, at propaganda virker allerbedst, når den virker troværdig.

  • Janne

    At DR mener at vi skal diskutere sharia i Danmark er i sig selv tankevækkende – det set sammen med at vi jævnligt af den TV-kanal får ukritisk tørklædepropaganda ind med aftenkaffen. Det på samme tid som dele af venstrefløjen er kommet med forslag om oprettelse af landsdækkende dialogmøder mellem offer og forbryder, uden om det gængse danske retssystem. Vi må forstå at vores retssystem også er alt for vestligt og dansk og for lidt islamisk.
    Og ja, det er også tankevækkende at DR kun viser sharia fra en side og ikke fra en anden – f.eks. ved at vise Fitna.

  • Jeg forstår ikke jeres indtryk af Sharia-programmet på DR. For mig virkede det som en klar negativ og kritisk skildring af sharia. Journalisten mente da ikke at sharia er en fordel for kvinder, tværtimod. Det fremgik tydeligt.

    Så der er ikke noget at klage over.

    Programmet viste at DR har taget kritikken om ensidighed til sig, for det var da et klart islamisme-kritisk program.

    Man kan altid skælde en hvilken som helst reportage ud for ikke at være kritisk nok eller ikke tage alle detaljer med, men nu var rammen for dette program jo altså en relativt personlig skildring fra et besøg i Nigeria. At journalisten selv var en (liberal) muslim var ingen ulempe, tværtimod var det en del af vinklen. Hun argumenterede overhovedet med koranen, det lod hun interviewpersonerne om. Derimod fremførte hun flere gange almindelige vestlige og demokratiske synspunkter.

  • Jeg mener også journalisten sagde omtrent sådan: “Sharia-dommerne hævder at islam giver kvinden rettigheder. Men det skal ses i forhold til at kvinden slet ikke havde rettigheder før islams tid. Kvindens rolle ifølge islam stammer altså fra 600-tallet.”

    Det fremgik af programmet at kristne og andre ofte er nødtvunget til at bruge sharia-domstolene – fordi de er hurtigere, billigere (men også mere lemfældige). Det ser jeg som en kritik, ikke en anbefaling. Det viser jo desuden hvordan sharia breder sig til hele samfundet, ikke kun muslimerne.

    Til gengæld forklarede programmet jo hvorfor sharia trods alt er populært og vinder frem. Det er nemt at forstå for “den jævne mand” og desuden retter det sig mod hverdagens små skærmydsler. Det er omtrent det samme som den store danske orientalist Frede Løkkegaard skriver i sin lille bog “Muhammed” fra ca. 1970, og han tegner bestemt ikke et positivt billede af Muhammed eller islam: islam er den jævne mands religion, den er nem at forstå, pragmatisk, men alligevel klar og kontant, skal blot overholdes i det ydre, der kræves ingen inderlig overbevisning; derfor vandt den frem gennem århundrederne. Samt naturligvis at den blev udbredt med sværdet.

    Dertil kommer at sharia i Nigeria afløste det importerede britiske retssystem, som måske nok er langt bedre ud fra faglige synspunkter, men hvis ingen har forklaret det til den jævne, uoplyste nigerianer, så er det forståeligt at han ser det som et fremmedartet, kolonialt system. (Der er i øvrigt også utrolig mange danskere der ikke forstår hvordan retssystemet virker, og her i landet har pøbelmagten bl.a. givet sig udslag at domstolene afgiver kendelser om fængsling begrundet i “folks retsfølelse”).

    Journalisten Ruhi Hamid, som stod bag programmet på DR, konkluderer i en artikel fra 2007:

    “Most of the people that I met in Zamfara said they welcomed Sharia. It has cut down drinking and violence, and the court is no longer an intimidating place of wigs and gowns, doing business in a language that they do not understand.

    After six weeks in Zamfara, I can see how Judge Isah’s court functions well as a small claims court for this rural Islamic society. But my reservations about Sharia remain the same. For me, the sticking points are still the floggings and the amputations, and the undeniably unfair treatment of women in rape and adultery cases.”

    Det lyder ikke just som om hun ønsker at importere sharia til Storbritannien.

  • I forrige indlæg skulle der stå: “Hun argumenterede overhovedet IKKE med koranen, det lod hun interviewpersonerne om.”