Det fremgik af programmet at kristne og andre ofte er nødtvunget til at bruge sharia-domstolene – fordi de er hurtigere, billigere (men også mere lemfældige). Det ser jeg som en kritik, ikke en anbefaling. Det viser jo desuden hvordan sharia breder sig til hele samfundet, ikke kun muslimerne.

Til gengæld forklarede programmet jo hvorfor sharia trods alt er populært og vinder frem. Det er nemt at forstå for “den jævne mand” og desuden retter det sig mod hverdagens små skærmydsler. Det er omtrent det samme som den store danske orientalist Frede Løkkegaard skriver i sin lille bog “Muhammed” fra ca. 1970, og han tegner bestemt ikke et positivt billede af Muhammed eller islam: islam er den jævne mands religion, den er nem at forstå, pragmatisk, men alligevel klar og kontant, skal blot overholdes i det ydre, der kræves ingen inderlig overbevisning; derfor vandt den frem gennem århundrederne. Samt naturligvis at den blev udbredt med sværdet.

Dertil kommer at sharia i Nigeria afløste det importerede britiske retssystem, som måske nok er langt bedre ud fra faglige synspunkter, men hvis ingen har forklaret det til den jævne, uoplyste nigerianer, så er det forståeligt at han ser det som et fremmedartet, kolonialt system. (Der er i øvrigt også utrolig mange danskere der ikke forstår hvordan retssystemet virker, og her i landet har pøbelmagten bl.a. givet sig udslag at domstolene afgiver kendelser om fængsling begrundet i “folks retsfølelse”).

Journalisten Ruhi Hamid, som stod bag programmet på DR, konkluderer i en artikel fra 2007:

“Most of the people that I met in Zamfara said they welcomed Sharia. It has cut down drinking and violence, and the court is no longer an intimidating place of wigs and gowns, doing business in a language that they do not understand.

After six weeks in Zamfara, I can see how Judge Isah’s court functions well as a small claims court for this rural Islamic society. But my reservations about Sharia remain the same. For me, the sticking points are still the floggings and the amputations, and the undeniably unfair treatment of women in rape and adultery cases.”

Det lyder ikke just som om hun ønsker at importere sharia til Storbritannien.

Så der er ikke noget at klage over.

Programmet viste at DR har taget kritikken om ensidighed til sig, for det var da et klart islamisme-kritisk program.

Man kan altid skælde en hvilken som helst reportage ud for ikke at være kritisk nok eller ikke tage alle detaljer med, men nu var rammen for dette program jo altså en relativt personlig skildring fra et besøg i Nigeria. At journalisten selv var en (liberal) muslim var ingen ulempe, tværtimod var det en del af vinklen. Hun argumenterede overhovedet med koranen, det lod hun interviewpersonerne om. Derimod fremførte hun flere gange almindelige vestlige og demokratiske synspunkter.

Fra DRs side lagde værten op til, at tv-seerne ville få at se, hvad Sharia i virkeligheden går ud på.

Selve programmet var tilrettelagt af Ruhi Hamid, der selv er muslim.
At man valgte Nigeria er nok ikke nogen tilfældighed, eftersom det er et af de få lande med Shariadomstole, der ville tillade intervieweren at gå uden tørklæde.
De piskeslag, man ser i programmet, er ikke repræsentative for hovedparten af de lande, hvor man praktiserer Sharia, og hvor piskning efterlader slemme sår og tilmed kan have døden til følge. Det vælger man at lade være med at fortælle i programmet.

Programmet vil bl.a. undersøge, hvordan kvinder bliver behandlet ved en Shariadomstol. Her ved vi udemærket, at en kvindes vidneudsagn kun tæller halvt så meget som en mands. Alligevel forsøger Ruhi at vise , med eksemplet af en ung kvinde der kun skal sværge ved koranen for at vinde retsagen, at kvinder er godt stillet ved en sådan domstol. Ruhi glider derved så let, at man næsten glemmer fakta, videre i dokumentaren.
Senere i programmet ønsker Ruhi sig ligefrem tilbage til landsbyens Shariadomstol, fordi det gik så hurtigt der. Der bliver ikke diskuteret, om god jura i det hele taget kan bygges på hurtig og sjusket gennemgang.

Hun besøger en håndløs mand, der sværger, at han er glad for at være foruden sin hånd, og hun møder kvinder, der også er fuldt ud tilfredse med at leve som undermennesker.
Det er muligt, at disse mennesker siger, hvad de gør, fordi de godt ved, at de lokale myndighederne ved, at BBC er i området og i gang med at lave tv om Islam.
Hvad ville der ske med dem, i et land som Nigeria, hvis de foltalte åbent om, hvor frygteligt det er at få hugget en hånd af uden bedøvelse, og hvordan det er ikke at kunne afgive vidneforklaring på lige fod med det modsatte køn? Det kommenterer Ruhi heller ikke. Igen mangel på kvalitet i programmet.

Der vil sikkert sidde danskere ude i det ganske land, der efter at have set dette program vil tro, at domme ved Shariadomstole foregår på en fin og afslappet måde, som følge af programmet.
Hurtige retssager og vattede piskeslag, tolerance af kvinders ret til at gå uden tørklæde, frit valg imellem Shariastraf og almindelig straf.
Dette vil man tro, fordi både DRs vært samt Ruhi Hamid generaliserer over, at dette program vil kunne besvare spørgsmålet om, hvordan Sharia i virkeligheden er.
Det fortæller bare ikke meget om, at Sharia i de fleste tilfælde vil betyde piskeslag, der er så hårde, at man risikerer at dø af dem, hængning af homoseksuelle og stening af utro kvinder osv.

Titlen på programmet skulle have været “Når Sharia dømmer i Nigeria, imens tilrettelæggeren af programmet, der forøvrigt selv er muslim samt repræsentere BBC, ser på.”
Man burde have informeret om, at Nigeria er et urepræsentativt land angående praktisering af Sharia i de fleste andre lande.

Men hvis man kan tillade sig at sende politisk motiveret propaganda som “Når Sharia dømmer” jo er, så kunne man også lige så godt have vist Fitna.
Programmevar en smart og troværdig fordrejning af sandheden.
Det er jo sådan, at propaganda virker allerbedst, når den virker troværdig.

Jeg har lige været forbi DRs hjemmeside. Det viser sig at det er rigtigt nemt at klage over programmer.

Man skal bare gå ind på dette link og udfylde klagen: http://www.dr.dk/OmDR/Kontakt_DR/Kontaktformular/20061106112043.htm

Hvis i fandt ” når Sharia dømmer” manipulerende så klag!

Er vi mange nok der gør det, så bliver der vel lavet en sag ud af det.

Du skrev: “M.h.t. had så synes jeg at netop det ord er misbrugt så voldsomt overfor mennesker der er kommet med kritik af f.eks. islam. Derfor tager jeg afstand fra det ord.”

Jow, det er jo det, der er problemet, når jeg pludselig begynder at skrive om had, fordi det så kan få andre til at udbryde, at de hele tiden har haft ret. Men sådan mener jeg ikke, at klaveret spiller, og jeg kan heller ikke forestille mig, at de svenske videomakere blot har ønsket at give udtryk for uskylidg humor. Dette er dødelig alvor. De er ved at miste Sverige.

Rapsagen har jeg skrevet meget om. Som mor er jeg forarget over, hvad Århus kommune kan finde på at udsætte 11-årige børn for. Man må gå ud fra, at en kommunal institution behandler små børn med takt og omtanke, når man betror sine børn til dem. I stedet bliver de åbenbart misbrugt til slibrige pædofillignende udgydelser og politisk propaganda. Den hovedansvarlige Henning Winther mener, at det er en storm i et glas vand, så ham skulle de fyre. Men det sker heller ikke.

I øvrigt brydre jeg mig ikke om rap. Mon Steen snart disker op med fin musik igen? Eller LFPC?

Jeg kan godt se hvad du mener og jeg synes da også at den perverse form for ‘venlighed’ – der er at finde nogen steder – f.eks. på nogle religiøse debattørers blogs – er direkte klam og frastødende.

Men bortset fra det skal begrebet hadetale vel egentlig defineres. Den definition har jeg ikke lavet. Min anke er bare, at det er vildt urimeligt at f.eks. raptekster og religiøse tekster kan få lov til at sprutte intolerance, arrogance og vrøvl ud i vores samfund – og til en masse børn og unge, uden at særlig mange bryder sig om at lave om på det eller bare kritisere det.

Til gengæld så er aviser og journalister en masse gode til at tage afstand fra nynazistiske foreningers intolerance og råbe vagt i gevær, som det hedder. Hvilket er godt. Jeg mangler dog bare at danske aviser i samme ånd kritiserer raptekster, rappere og religiøse tekster, som nynazistiske tekster og grupper – når de nu er i gang, som BT tilsyneladende er.

Jeg går ind for at vi som borgere skal sige vores mening med vægt, ærlighed og direkte og også gerne provokerende og rigtig gerne med humor. Hvis jeg var modstander af det, så ville jeg ikke deltage i debatten på Snaphanen og Uriasposten, hvor bølgerne da heldigvis indimellem er høje. Selvfølgelig skal vi sige fra, når vi opfatter noget og nogen som urimelige og skadelige. Sige fra på hver vores måde.

Trusler og chikane samt anti-demokrati propaganda er noget lort. Hvad enten det står i religiøse tekster, i raptekster eller i nazi tekster.

I øvrigt så tror jeg, at jeg er mindst lige så – mildest tal – vred og hidsig som dig, over hvor feje og ligeglade mange er, når det gælder om at tage vare på alt det skønne og frie vi har fået foræret af vores forældre og forfædre – kulturelt, velfærdsmæssigt samt demokratisk set.

M.h.t. had så synes jeg at netop det ord er misbrugt så voldsomt overfor mennesker der er kommet med kritik af f.eks. islam. Derfor tager jeg afstand fra det ord.