I værste fald så for min egen skyld.

“Trangen til at afslutte historien” er selfølgelig lig med shariastaten, hvor alt går som et urværk af daglige rutiner som alle tjener underkastelsen for Allah. Gudsstaten. Historien står stille i underkastelse.
For Muhammed var det mestensdels sjov og ballade. Han døde fra hele mollevitten, fred være med ham.
For ummaen og kalifferne blev det efter hans død alvor. Noget gik tabt med Muhammed, Allahs fysiske tilstedeværelse!
Man sad tilbage med en helligstat, et gudssurrogat, modeleret efter jødisk forbillede, iranernes zarathustriske kunne også været brugt, men var for fremmed med sin indo-euro kultur og royalisme. For mange guder, hellige køer og grise. Kristendommen, hellensk, mirakuløs og filosofisk anlagt, var blevet totalt forkastet, kendetegnet ved den tomme og forvredne Isa figur.
Muslimerne er således tvunget til en evig genopførelse af Medinatiden, der er fuldstændigt tabt.
Det er netop fra denne problematik man henter sin idealisme, fremad det kan lykkes, “Yes we can”.
Har vi så fat i en evighedsmaskine? Jeg skriver selv at Islam er bærer af noget evigt!
Nej! Og der følger ikke rigtig nogen god forklaring på hvorfor, er jeg bange for. Men der er et eller andet galt med Islam i vor tid. Noget der stinker af opbrud og pludselig død. Jihadisterne er omend aktive og selvsikre, sjovt færdige! Der flyder en sær og kraftig nihilisme fra dem, de griber efter noget som ikke længere findes eller lader sig gøre. Jeg modsiger nok mig selv og det er fordi det er umuligt at forstå fuldstændigt og at spå om fremtiden. Man har i den henseende kun sin “gutfeeling”.
Talrige shariaregimer synes på vej, måske endda et løst organiseret sunni kalifat, men Islams guddommelighed er undergravet, den er nu blot endnu en magtideologi som så mange andre. Dette tab overlever den ikke.
Europa vil mærke Islams overherredømme i den forstand at man må tilpasse sig den konstante fare ved at have lukket denne kødædende zombie ind af hoveddøren. Vi er nu tvunget via denne historiske fejltagelse til at opleve dens hærgen på egen krop. Samtidig kommer man ikke uden om at der er noget uendeligt spændende i at være konfronteret med sin arve og ærkefjende.

En spænding som føles bedst på afstand, skal det lige siges!

jeg er helt enig!

Et lille problem dog!

Taleban som reaktionære? Jeg er bange for det er tid til lidt ordkløveri!

Muslimernes jihadister er ikke reaktionære, eller som Kaare Bluitgen synes at sige: “højreorienterede”.
De er utopister, idealister, totalitære og hellige mordere der ikke standser før de har vasket sig rene i vores vantro blod. Iøvrigt et umuligt projekt da selvfrelseriet og den “TOTALE AFVASKNING” ikke lader sig gøre. Islam er desværre bærer af noget evigt i mennesket eller universet. Trangen til at afslutte historien.
Denne trang bryder med højre eller venstre.
Vi misforstår Islam hvis vi tror at der bare er tale om noget gammelt lort som snart lægger sig ned og dør af alderdom. Jødedommen og Hinduismen er snare kendetegnet ved at være alderstyngede “reaktionære” hobbyværksteder, som for hver dag der går bliver mere og mere sultede for mening.
Islam ryger ikke på at falde sammen af rust, men på at brænde cirutten i begge ender. At æde sig selv i hellig virketrang. Derfor er det så vigtigt at muslimerne får lov til at oprette så mange shariaregimer så muligt i deres hjemlande. Der kan de så i deres vanvid inddæmmes og fise ud.
Gaza er det bedste eksempel. Hamas, en rabiat jihadmilits har nu magten og islamisere og jihadder på livet løs.
De får imidlertid aldrig erobret Israel, men istedet kørt deres egen befolkning fuldstændigt istykker.

At isolere muslimerne er vores hovedopgave, ikke at omvende dem. Man kan tvinge kamelen til brønden, men ikke tvinge den til at drikke. Muslimerne rider nu på en bølge af had/jihad og skriger på sharia. Lad dem få det.

Det hele skal nemlig ses i sammenhæng med Leth og Schopenhauer!

Man er enig om at rydde reaktionære magthavere af vejen, men så kommer man ikke så meget længere. Man vil ikke støde islam, selvom det faktisk er det man skal for at indføre demokrati. Det er slående hvor elendig koalitionen har været til at påvirke afghanere og irakere via massemedierne, men sådan skal det næsten gå når man har mistet den kulturelle selvtillid. Hvordan kan tingene i øvrigt være meget anderledes når koalitionen består af regeringer, som på hjemlig grund har travlt med at give højtråbende muslimske indvandrere særrettigheder ?

“Noteres bør også Hjemmeværnets popularitet og vækst, der næppe skyldes Mary-effekten,

Nej, naturligvis skyldes det ikke nogle pæne ugebladsbilleder af Mary. (eller hvad pressen nu måtte skrive om af feel-good-historier). Hvemmeværnests succes skyldes selvfølgelig at de ‘har sparket røv’ i Helmand provinsen. Alt andet andet er snik-snakl!!!

Stakkels Sverige, eller rettere: stakkels svenskere. De er end ikke begyndt at vende rundt endnu, – og fører sig fortsat frem som bagtroppens fortrop. Gad vide om hr. menigsvensker nogensinde vågner op og siger fra?

“Men hvor barsk, det end lyder, så har Danmarks såkaldte aktive udenrigspolitik gennem de sidste 10 år betydet, at en hel ny generation af danskere er vant til krig og vant til at yde selv det største offer. I titusindvis har været udsendt i aktiv tjeneste, i hundredetusindvis har været pårørende, familie og venner. Danmark er på det mentale plan helt anderledes rustet end for blot 10 år siden.”

Fuldstændig korrekt. Den håbæøse naivitet der herskede i Dansk udenrigspolitk før indstasen Bosnien i 1990′erne er gudskelov blevet afløst af en noget mere ‘robusthed’, som kan vise sig at være guld værd om det skulle komme til opgør med de ‘hjemlige’ jihadister. Man kan sige noget kynisk, at den Danske nation er blevet ‘vænnet til’, at et opgør med de totalitære kan indebære tab af menneskeliv, hvilket står i fuldtændig i modsætning til den flæbende ‘vi voksne kan også være bange’-mentalitet der herskede under eksempelvis fodnote-politiken. Til sammenligning kan vi jo bruge Sverige. De Svenske ‘tøsedrenge’ befinder sig i det relativt fredelige Nord-Afghanistan, men de har dog (utroligt nok) været i kamp med Taliban, hvor de faktisk har dræbt 3 af ‘the bad guys’. Ud over de Svenske medier er dybt forargede over at ‘verdens etiske supernagt’ ligefrem slår fjenden ihjel, så er de også ved (rent ud sagt) at skide lysegrønne smågrise over ‘hvad Taliban nu vil gøre for at få hævn’ over Sverige:

“Hot från talibaner: Svenskar kommer att dö

Tre av oss blev martyrer. Men hämnden kommer – kanske inte i dag eller i morgon eller nästa
vecka, men den kommer. Svenskar kommer att dödas. Men just nu är vårt mål att sabotera valet.”

http://svt.se/2.22584/1.1637926/svenskar_kommer_att_do

De Svenske medie-horer er dybt rystede, og hvad medel-Sevenson egentlig mener om det hel tæller jo som bekendt ikke hinsidan.

Min ældste fløj togter i sin F-16 over Afghanistan – havde base hos amerikanerne i Kirgistan.

Specialenheder på jorden i samarbejde med piloter i luften er en rigtig god konstellation, skulle jeg hilse at sige.

Hvad gør man så f.eks. herhjemme… jo, politikerne lytter i hvert fald ikke til “håndværkerne” – men føre politik med henblik på næste valg.

Min foragt for de forskellige politikere, specielt de Radikale, er efterhånden enorm og jeg stoler ikke på dem over en dørtærskel.

Enten tager man fat på en måde der virkelig batter noget – eller man holder sig væk !

Det er ikke og har aldrig været de europæiske landes PLIGTER at tage imod revl og krat af bekvemmelighedsflygtninge.

Men bevar´s hvis det modviljen mod EU de vil have forøget og en virkelig mærkbar modstand mod indvandringen fra islamiske lande EU-kraterne vil have frembragt, så skal de bare fortsætte i det valgte spor .

Jeg er stensikker på jeg ikke står alene med en afsky over den måde europæerne behandles på af deres egne politikere, nemlig som de skaffedyr der bliver pålagt at betale for den islamiske besættelse af deres egne lande.

Hvad med om EU begyndte at tage samtaler med og lytter til deres egne borgere om, hvad de mener om den islamiske indvandring? .

Man kunne give de afghanske bønder et varsel om, at fra nu af bliver de forbandede valmuemarker sprøjtet, tæppebombet eller hvad der nu skal til for at ødelægge dem fra luften. Ikke noget med senere nødhjælp, hvis de alligevel vælger valmuerne. Alle ved, at det er valmuerne der finansierer taleban, og uden pengene får de det svært og taber magt.

Det er muligt, at jeg er for pessimistisk, men jeg har ikke meget tiltro til, at Pakistan undgår at blive et nyt Iran. Det er jo allerede galt helt op i toppen af samfundet, mange af os læste for et halvt års tid siden et interview med en fysikprofessor på et af landets store universiteter, der fortalte, at de unge studerende nu er inde i en rivende religiøs udvikling, så at naturvidenskab er ved at blive til religion med alt, hvad det indebærer, såsom at jorden er flad osv. Guderme må vide, hvordan begavede unge mennesker kan forføres på den måde, jeg gætter på, at angst er en væsentlig faktor.

————–

Ang. Mærsk havde jeg tidligere på dagen en direkte telefonforbindelse til Esplanaden, hvor en mand fnøs, da jeg nævnede racismesagen fra USA. Den slags har vi hele tiden, sagde han, folk forsøger at slå os for penge, men der er ikke noget at komme efter. Der er jo næppe den nationalitet og hudfarve, der ikke er repræsenteret i den koncern. Og nu vi var ved det, fortalte han mig, at man heller ikke er homofobe, og at en af hans kolleger i mange år har været gift med en anden mand. Han var irriteret på pressen og slog så pludselig over i en sjofel latter og sagde, at byen er fuld af “mænd der vimser rundt i små lyserøde shorts”, og at de i øvrigt er ganske harmløse, og at pressen også skulle geare ned i den sammenhæng.

Det kunne vi nemt blive enige om. Men pressen elsker åbenbart at opgejle en hetzstemning og at udråbe martyrer. Politiet har desværre igen bidragt med at være emsigt hjælpsomme, og homolobbyen er altid rede. Stod det til mig, skulle Per Larsen havde forbud mod at lade sig interviewe, politiet og pressen er blevet alt for meget slyngvenner, og det har ikke været til gavn for samfundet som helhed.