Kvinfo, hvad i alverden, eksisterer de stadig ?

Hvem i alverden gider at anvende tid i det foretagende, som ikke har medvirket til nogen som helst forandringer/ forbedringer for kvinder der virkelig står med problemer til op over ørerne.

Jeg tænker bl.a. på de af de muslimske kvinder, der drømmer om at kunne klippe deres Hijab, Niqab eller Burka op i småstykker.

De som ikke kan befri sig for de tekstil-fængsler, som de muslimske mænd har opfundet og pakker deres “ejendom” ind i.

Hæhæhæ, næe, uperfekte mennesker er ikke lige sagen i den islamiske verden, for Allah skaber intet uperfekt .

Og hvad angår apartheid, så er den en del af Islams dualistiske opdeling af verden .

Sjovt nok er det ikke noget man trækker frem i medierne og diskutere, at der her i det 21. årh. i de Vestlige lande indføres Apartheid ….og at man lader det ske for at tækkes dem, muslimerne, der trækken den ind i vores samfund !

Alt hvad Vesterlingene har kæmpet for at frembringe i form af tolerance, åbenhed og demokrati, vil blive taget i brug for at komme ind i vores samfund og derefter ødelægge dette indefra.

Intet der kommer fra arabisk-islamisk side er for småt til ikke at bliver taget seriøst, for de er parate til at anvender hvilke som helst midler.

Nå, hun kan jo altid lægge skylden for det hele over på sin fattige,
forsømte barndom – og ikke mindst sit noget særprægede fornavn

Nå, men i de luftlag kommer man hurtigt til at kede sig så gudsjammerligt, fordi den hele verden og næsten alt hvad der kan købes for penge er til rådighed.

Jeg troede faktisk hun var klogere, men på den anden side er det vel rart med en ekstra indtjening taget i betragtning hvor dyrt det er at bevæge sig i de øverste økonomiske- og royale kredse.

For det koster kassen at være med der.

En dragt, et par selskabskjoler + tasker og sko der passer til, fra de rigtige firmaer, kan blanke de fleste af for nogle måneder.

Hvem ved om Rigmor ikke har oplevet det og fundet det træls ?

“Det kan undre at Leth indleder med at henvise til Dan Brown. En mindre faktuelt funderet forfatter ( historiserende fiktion) skal man da lede længe efter.”

Det undrer ikke mig. Både Dan Brown og Leth skriver bl.a. om mænd og seksualitet. Den første om et religiøst ikon og den angivelige frugt af dennes seksualitet og Leth skriver om sig selv – også som et seksuelt væsen. Og begge forfattere skriver om uperfekte mænd. Og det de skriver, er vel også en slags ’historiserende fiktion’ som du skriver. Godt udtryk.

M.h.t. liderlighed, så tror jeg at liderlighed hos Leth skal forstås på flere måder. Som en metafor for flere ting. Forstås som både motor, muse, som sanselighed og pirring, men også som digterens maskulinitet og manddom – som del af hans tilgang til tid, ting, filosofiske tanker, mennesker og verden samt det kunstneriske projekt.

Det betyder meget for hans selvfølelse og for hans skriveproces (tror jeg), at han på én gang er både mand og et seksuelt samt skrivende væsen. Både på indholds og udtrykssiden. Det har en fremtrædende plads hos den mandlige, vestlige æstetiker og livsnyder. Måske også derfor at der er så mange moralister og multikulturalister, der ikke kan fordrage Leths ‘historiserende fiktion’ (låner lige nimus fine betegnelse). Der er for mange klassiske vestlige referencerammer, for meget mand og maskulinitet, kulturhistorie – og seksualitet og ikke mindst nydelse – i Leths kunst.

Han er for fræk, for vestlig og for meget mand, den kære, erotiske og sofistikerede Leth. Alt det han kan kunstnerisk, er det rappere ikke kan, fordi de binder sig selv op på en karikeret, infantil og ydre samt ord- og vidensfattig maskulinitet. Leth behøver ikke at brøle og skabe sig for at blive hørt – og forstået. Eller sige fuck. Han kan nøjes med at hviske (på papir), som der står i oven viste digt.

Det er lige som med rigtig god malerkunst. Der behøver heller ikke at følge et stort neon skilt (eller en rapper) med pædagogisk vejledning med for at det bliver nærværende, troværdigt og kraftfuldt – og forståeligt. Der behøver heller ikke at være lort, bræk og blod. Kig f.eks. rigtig godt og helt tæt på nogle af Van Gogh’s malerier af naturen og af ansigter. Det er som at få et stød i mellemgulvet. Det er samme intensitet, insisteren og sanselig, maskulin udstråling og levet liv, der er i mange af Leths digte og bøger. (Disse elementer findes også i nogle kvindelige kunstneres værker, så det er ikke altid afhængig af kunstnerens køn – men ofte er det, fordi nogle kvindelige kunstnere er bange for at virke ufeminine og moralsk anløbne)

Leths kunst er mere maskulin – set i et kunstnerisk og kulturhistorisk lys – end alle rappere i landet til sammen. Måske derfor de rød-grønne feminister (bl.a. Kvinfo) kastede sig mere end vildt og frådende over Leth end over alle rappere til sammen. Leth skriver som en rod i mere end en forstand. Når Leth skriver er det mere end Leth, der skriver. De(n) europæiske, mandlige kultur- og kunsthistoriske tradition og rødder skriver med hver evig eneste gang. Og som kvinde føler jeg mig ikke det mindste provokeret, intimideret, holdt udenfor eller truet på min kønsidentitet, når jeg læser Leth. (Hø hø..) Jeg ser hos Leth referencer til og dialog med en storslået, rasende ambitiøs og skøn samt kraftfuld kultur- og kunsthistorie, som også er min kultur og mit sprog. Til en fortid og en verden der også er en del af mit kulturelle, bevidsthedsmæssige og sproglige arnested – hvor fra min og mines verden går.

Apropos at Leth inddrager Dan Brown i et digt, så kan hverken kropsforskrækkede (hijab) feminister eller dele af den kirkelige eller det meste af moske verden lide uperfekte mennesker og seksualitet. Det kan Leth – og det er vi også andre der kan. Det er vigtigt at netop Leth laver en film om det erotiske menneske. Jeg håber at hans planer bliver ført ud i livet. Det er der brug for i en snerpet neoklerikal tid. Den trænger i den grad til lidt kunstnerisk og humoristisk defloration.

Leth er en skøn kunstner og det er helt igennem skøn musik og sang, de leverer de fine unge kannibaler. ) Den udgave har jeg ikke hørt før.

“Down on your knees,
And thank heaven,
fasting, for at good man’s love”

(As you like it”, III,5)

Nu varer det nok ikke længe inden hun får tilbudt
hovedrollen i “Pusher 4 – High Society”.
Jeg har hørt, at hun allerede har tabt sig 140 gram …

Gud ved, hvem der gider at gå rundt med Rigmor Zobels portræt. Hendes meget ældre mand havde en gang en herregård ikke så langt herfra, hvor han med henblik på Prinsen opdrættede fasaner i en sådan grad, at man nærmest gik og faldt over de stakkels kræ. Der er mange sære måder at mave sig frem på.

Enligt Malik skulle första generationens muslimska invandrare inte ha varit våldsbenägna, eller i alla fall inte haft jihadistiska tendenser, men vi som var med på tidigt 80-tal minns mycket väl att samma förakt för värdfolken visades redan då. Samma oförklarliga ökning, från i princip noll, av våldtäkter och fall av oprovocerad misshandel, ja t.o.m. enstaka “hedersmord” förekom redan då, och på den tiden rapporterade tidningarna om allt, även om gärningsmännens ursprung. Den främsta skillnaden är nog helt enkelt att andelen muslimer då var betydligt lägre. De som kom riktade in sig på att etablera sitt brohuvud för att sedan steg för steg så obemärkt som möjligt utöka sin maktbas. Jag påstår alltså att det, i ljuset av dessa historiska fakta, närmast är att gå islamisternas ärenden att hävda att jihadismen har vuxit fram ur eller kan exploatera muslimers “känsla av utsatthet” eller “reaktioner på diskriminering och segregation”.

En annan oerhört viktig faktor som helt saknas i resonemanget är klanväldets betydelse. Det skulle vara intressant att höra någon verkligt seriös samhällsvetare, om sådana finnes, redogöra för dess samband med islamismens framväxt och styrka. Vi har ju alla förstått att när det är dags att ta livet av en dotter eller syster som har “vanhedrat” en familj, så deltar hela familjen (och klanöverhuvudet ?) i beslutet, ja ibland t.o.m. i genomförandet. Detsamma gäller när äktenskap ska arrangeras. Oftast går det förstås inte så långt som till mord, utan stannar vid andra bestraffningar, men av alla vittnesmål som finns från kvinnor som har utsatts för “hedersproblematik” framgår det tydligt att de har stått ensamma mot klanen, utom kanske någon syster eller mor som ibland har försökt hjälpa dem i smyg.

Jag är tacksam för seriösa motargument, men jag är rädd att vi måste dra två fruktansvärda slusatser av detta:

1. När vänstern och andra multikulturförespråkare säger “Vi kan inte dra alla över samma kam”, så är man bara tvungen att ta i beaktande att klanledarna har i det närmaste oinskränkt makt över sina anförvanter, vilket innebär att dessa knappast kan ses som individer med möjlighet, eller ens vilja eller förmåga, att fatta självständiga beslut. De muslimska samhällena och subkulturerna är förmodligen mer hierarkiskt uppbyggda och hårdare kontrollerade än något västerländskt samhälle någonsin har varit, inklusive Hitlers Tyskland, om det nu kan räknas dit. Det innebär att om toppen av hierarkin, t.ex. huset Saud eller shiiternas Ayatollah (d.v.s. Khomeini) eller imamerna på Al Azhar-”universitetet” i Kairo “radikaliseras”, så radikaliseras resten av pyramiden mer eller mindre per automatik. Det kan vara sant att det finns enstaka undantag från regeln, men de har ingen möjlighet att påverka skeendet och måste därför tyvärr lämnas utan avseende.

2. Av klanledarnas absoluta makt, som bevisas av “hedersproblematiken”, följer att de onda gärningar som begås i islams namn eller outtalat, systematiskt upprepat oprovocerat våld mot de Europeiska värdfolken t.ex., har klanledarnas godkännande eller t.o.m. uppmuntran.

Dessa slutsatser måste vara uppenbara för alla journalister och opinionsbildare och att dessa frågor aldrig har behandlats i den offentliga debatten visar hur groteskt surrealistisk den har blivit och avgrunden i dessa opinionsbildares svek mot sina egna folk.

Ha, nogle folk er sgu hurtige og meget foretagsomme

http://timkl.posterous.com/free-rigmor-zobel

Grunden til, at man stort set kun kan få halal-mad – eller neutral vegetarmad – i fx.københavnske skoler nu, er bla., at det ellers ville være alt for besværligt og dyrt at have begge dele. For det er nemlig ikke nok for muslimerne, at de SELV kan få deres tåbelige halalkød – og vi andre vort svinekød af og til. Næj, nej – tallerkener og bestik må heller ikke NOGENSINDE have været i berøring med svinekød, selv om det er blevet vasket op mange gange sidenhen. Så det ville nemlig kræve dobbelt service
og “dobbelt bogholderi” – altså separat håndtering og sortering + separate opvaskemaskiner. Så hysteriske er de!
I hvert fald har de tidligere fald forsøgt sig med sådanne særkrav andre steder (diverse institutioner – ved ikke hvordan det så er gået der), så det er jo ret nærliggende at antage, at det er det samme, vi ser i dette tilfælde.

Den slags fuldstændigt vanvittige særkrav er der kun én kur imod: “OK, I tager SELV jeres eget service med – og I vasker det SELV op!”
Så ville det LYNHURTIGT holde op, men i stedet foretrækker vore slatne myndigheder og folkevalgte altså gang på gang at give
sig på sådanne områder for at få fred. Så kan man jo selv ekstrapolere sig frem til, hvad fremtiden vil bringe af den slags “læggen sig på maven for endeløse islamiske krav om særbehandling” på andre felter, og hvordan de igen og igen vil vælge at tyrannisere den danske befolkning og underminere dansk kultur trin for trin, da det er det letteste – og sikreste! -, fordi de ikke vil skabe sig og true lige så meget som vore ædle “kulturberigere”.

Det var nok værd at undersøge nærmere, kære Snaphaner.