1
aug
Seneste opdatering: 3/8-09 kl. 0019
28 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det første kys, som Sting siger om Pickett, det første møde. “I made  love to this record, for the first time.” Der var ingen der fortalte en, hvordan man skulle bære sig ad. Fortryllelsen var uforstyrret. Det smukke køn var næsten uopnåeligt, sådan føltes det, selvom det naturligvis ikke passede, én lang, ubestemmelig længsel og ingen der docerede én om, hvad man skulle stille op med den. Men hun hed Marie Louise, Malou, var hollænder og  alt for ung. Eros kommer forstyrrende tidligt, sådan omkring i fire-års alderen. Så var hun Gitte fra Gasværksvej på Vesterbro. Så hed hun Anne Sofie fra Holbergsgade, mere poetisk men så praktisk anlagt, at jeg skylder hende en hel del. Så hed hun Kirsten og Kirsten og Karen og Karine, og affortryllelsen truede. Men det vil man modsætte sig. Uden mystik er der ikke noget ved det. Elskende må være hinandens gåder, i al fald til dels, ellers er det bare et firma, et prosaisk lydspor fra DR P 1, Trine Bryld og kompagni. Sangene er til dem, hvor de nu måtte være. Kun 14- 15 år gamle, men fuldt udlærte i kærlighed. Det går jo ikke. Det gjorde det så heller ikke, men de lever videre endnu alligevel, som min beskedne kærlighedserklæring til deres køn. Og det holder aldrig op.

Stax,  Otis Redding – Sitting on the Dock of the Bay,Otis Redding – Try A Little Tenderness Sam Cooke – Bring It On Home To Me,  Rufus Thomas – Walking The Dog, Wilson Pickett & Steve Cropper – In The Midnight Hour. Booker T & the MG’s – Green Onions, James Brown – Papa’s Got a Brand New Bag & I Feel Good. Mustang Sally. Ray Charles – Whatd I Say. Georgia On My Mind. Let Me Down Easy – The Spencer Davis Group, When a Man Loves a Woman – Spencer Davis Group. Spencer Davis Group – I’m a Man. Spencer Davis Group – Gimme Some Lovin. Spencer Davis Group – Together till the End of Time. Nobody Knows You When You Down And Out.

Knud Pedersen, Sankt Hans Gade nr. 18, Nørrebro

Det vil bare ikke slutte med Knut Hamsun. Thorkild Hansen var kun begyndelsen i 1978, en sommer  jeg tilbragte i Valdres i et Norge i oprør. Læs hvis ikke andet, hans første bog, “Sult” og hans sidste “På Gjengrodde Stier“, en norsk 90-årig Sokrates´ forsvarstale i et sprog, der knapt er af denne verden.  Det er tynde bøger målt i millimeter. Der er  59 år imellem dem, men det er den samme stemme.

Nu må det altså være slut. Hvad foregår der i disse mænd, der ikke kan se, at vejen til helvede er brolagt med menneskers domme over mennesker? Dette er hvad man tænker – i hvert fald hvad jeg tænker – når man ser, at mennesker, som man ellers skulle tiltro evne for mere komplekse tankegange, udtaler sig som chefen for det store og meget veldrevne Trøndelag Teater i Trondheim i anledning af 150 året for Knut Hamsuns fødsel på tirsdag, 4.august. Teaterchefen hedder Otto Homlung, og han erklærede i forrige uge stolt i den indflydelsesrige regionalavis Adresseavisen, at Trøndelag Teater vil være Hamsunfri zone i hele 2009. Det er nu 64 år siden, den anden verdenskrig sluttede.Det er nu 57 år siden, Hamsun døde. Ingen digter har vel skænket en hel verden større rigdom end denne ranke nordmand. Alligevel bliver hans landsmænd ved med at forfølge ham. Hvad fejler disse mennesker? Claes Kastholm, kronik Blomster og blod og Kastholm Berlingske Tidende, 01.08.2009, ikke online.

Relativ svensk ro

2 våldtäkter/försök till våldtäkter, 7 fall av misshandel, 21 stölder, 6 ringa narkotikabrott, 4 fall av skadegörelse, 2 bedrägerier och 7 omhändertaganden för fylleri samt ordningsstörning.

Politiken vinker farvel  til Muhammedkrisen

Det forstår man så godt. Alt for længe har vi været “kontroversielle og nationalistiske“:

Flere forskere og PR-folk mener, at Outgames har brandet Danmark ud af Muhammedkrisen.

»Vi har manglet en afslutning på hele Muhammedkrisen«, mener Christian Have, der er direktør i Have PR og Kommunikation og professor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

»De seneste 4-5 år har vi i udlandet været kendt som landet med Muhammedkrisen. Og at vi igen kan profilere os som et åbent og tolerant samfund har været fantastisk vigtigt. Det er afslutningen på en krise om Danmarks branding og renommé«. Kulturborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev (V), er »meget enig«.

»Hvis den positive effekt er, at vi har fået fjernet skyggen fra Muhammedkrisen og får et bedre brand ude omkring i verden, er det rigtig fint. Men Muhammedkrise eller ej, så tror jeg, at Outgames sender klare signaler ud til omverdenen om, at vi ikke accepterer forskelsbehandling. Og at vi er åbne og tolerante i København«. Homo-OL styrker Danmarks renommé

»Er vi en bananrepublik nu?« I

Jeg håber selvfølgelig at vagtlederens kommentar er galgenhumor og ikke udtryk for dhimmitude, men som det lød hos The Smiths “that joke isn’t funny anymore”.  For som Benjamin Franklin sagde “we must all hang together, or assuredly we shall all hang separately”. Dette eskalerende vanvid får ingen ende i nogen nulevendes tid hvis ikke de anstændige kommer over på vores side (LFPC).

Personen, som havde kørt farligt på Nørrebrogade, flygtede til Mjølnerparken, hvor han senere blev anholdt, stadig iført håndjern. […]

»Han er blevet anholdt i Mjølnerparken, stadig iført håndjern«, siger Mogens Knudsen, som bekræfter at politiet var talstærkt til stede for at operere i det belastede boligbyggeri.

»Vi er væk derudefra nu, og da vi kørte, var stemningen en anelse trykket. Vi håber den gode stemning bliver genoprettet, nu vi ikke er der mere«, siger politiets centrale vagtleder. Endnu er ingen af stenkasterne blevet anholdt. Stenkastere befriede anholdt på Nørrebro

»Er vi en bananrepublik nu?« II

En sømand kommenterer piratangrebet ved Øland:

Det är något som inte stämmer. Tänk er en regelrätt pirat attack på Svenskt territorium i nådens år 2009. En liten notis här och en text-tv sida där och hela saken är utrangerad?

Jag har själv erfaret lindriga ”pirat attacker” i väst afrika ett par gånger som resulterat i att vi förlorat förtöjningstrossarna akterut mitt i natten i 18 knops fart. Detta skedde utanför Senegal’s kust och vis av erfarenheterna bemannade vi alltid poopdeck efter avgång och problemet var avklarat. Konfrontation är något som de flesta ”pirater” försöker undvika.

Utanför Lagos i Nigeria var det ökänt att ligor slog till om ett fartyg låg uppankrat nattetid. Privilegierad som jag är av att jobba på ett europeiskt fartyg så hade vårt rederi både pengarna för att muta myndigheterna plus att vi alltid efter mörkrets infall fick tillåtelse att cirkulera en bit ute till havs fastän bunkerpriserna är höga.
Dock hörde vi nödanrop på VHS radion var natt där utsatta fartyg bad Nigeriansk myndighet om hjälp då rånare (pirater) bordat fartyg som låg för ankars. Lagos maritima myndighet som är en av de mest korrumperade i världen ( många utbildade på Malmö maritima universitet) svarade aldrig. ( Det finns otaliga historier jag kan berätta om de sk utbytesstudenter som utbildats till marina myndigheter i Malmö och som med juridiskt kunnande nu utövar storhandel med böter läs mutor i väst afrika!)

Åter till ämnet.

Regelrätta konfrontationer mellan angripare och ett modernt fartyg i våra vatten är en sensation, om inte operationen är militär. Att nå ett fartyg mellan Öland och Gotland idag med en ribb är inte svårt och jag kan tänka mig att utgångspunkt mycket väl kan ha varit södra Stockholms skärgård runt Nynäshamn. Så pass stor räckvidd har en ribb om det planeras.
Efter 9/11 så har dock sjöfarten ändrats radikalt och något som kallas ISPS har införts. Detta är ett monumentalt ingipande i sjöfartens suveränitet där lagar införts av USA som i stort sett stämplar allt sjöfolk runt hela världen som potensiella terrorister då vapen via gigantiska containerfartyg lätt kan föras in i USA.

En produkt av denna paranoia är att på samtliga klassade fartyg (I stort sett alla fartyg i kommersiell trafik) finns idag två överfallslarm. Ett skall sitta hemligt placerat på fartygets ” kommandobrygga” samt ett vid kaptenens hytt. I detta fall så blev inget aktiverat då enligt artikeln båten var bordad i 12 timmar. Enligt det lilla som finns att läsa om detta anfall så har besättningen hållits fången under tolv timmar samt blivit utsatt för fysiskt våld. Det nämns inget om förhör och det som förbryllar mest är att fartyget aldrig gjort ett endaste anrop på assistans efter att ”piraterna” lämnat utan att det lugnt seglat vidare mot destinationen?

Jag har kollat på Sveriges sjöfartstidnings hemsida shipgaz.com och inte hittat ens en notis. Jag är förbryllad! Jag skall med största intresse följa detta och återkomma med fakta om jag kommer över något. Är vi en bananrepublik nu eller är det militärt ?  (ribb = speedbåd)

Här kapades lastfartyget

När kaparna tagit sig ombord band man de femton ryska besättningsmännen. Efter tolv timmar lämnade kaparna lastfartyget.Då hade de slagit sönder all kommunikationsutrustning.Enligt uppgifter till den finska nyhetsbyrån FNB ska besättningen sedan ha kontaktat rederiet med en mobiltelefon som kaparna inte fick med sig. Den chockade besättningen fortsatte därefter sin färd mot Algeriet.

73594a126b508b2a3_1

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Pk

    Vi er ikke en bananrepublik, men på vej til at blive
    en muslimsk kamellortsrepublik.

  • Fritz

    »Er vi en bananrepublik nu?«
    JA.

  • Fritz

    Det sker Jo næsten hver dag at politiet må ned på knæ nå de møder jihad folket. Men havde det været en ung dansk lømmel på en ulovlig knallert, ja så havde de været modige nok til at lave riverdance på hovedet af ham. Ud af klappen med disse ubrugelige betjente og ud af klappen med jihad folket.

  • Mette

    Tak for Otis Redding og minderne om gamle kærester, som de fleste af os sikkert gemmer på som noget kært.

    De der tidligt erfarne piger, der var en slags lynafledere for os andre, fik tit en hård medfart af tiden, og hvadenten de var trædesten eller lidt mere, indgår de ofte, når mænd skriver bøger og laver film. Set fra “antagonisternes” side ser det derimod noget pauvert ud, skønt deres eksistens var kendt.

    Her mere end en menneskealder senere bruger jeg navnet på en – for det meste – meget forsmået bejler som password, og jeg har også gemt hans billede og det balkort, hvor han skrev sig på alle dansene. Han var lidt ældre, og hans lidelser gennem tre års kurtisering var almindeligt kendte. Det var der, Else kom ind i billedet, hun var nemlig genganger i den slags sammenhænge og ikke noget at tage sig af, vi vidste, at vi kunne sende hende og hendes lige ud i mørket med et vink af en lillefinger. .

    Da jeg endelig blev 18 og var på vej ud af hans tilværelse, passede han mig op i et trafikeret gadekryds, greb om mit cykelstyr og udtalte de minderige og desperate ord, at “selv den vildeste hest til sidst må tage bidslet”. Han var nemlig noget af en junker, og det var det værste han kunne sige til en vordende liberal. Der blev kamp om cyklen, inden jeg knejsende forlod valpladsen for min første store kærlighed. At det forholdt sig sådan, fik han aldrig at vide.

    Et halvt år efter indtog de norske studerende byen, og få år senere hængte en svensk hoffotograf, der uvist af hvilken grund var flyttet fra storstaden, et billede af en bruds ansigt omgivet af slør og i størrelsen en meter gange en meter op i sit udhængsskab på domkirkepladsen. Da jeg kort efter mødte Søren tæt på broen ved Skovmøllen, hvor han en juninat gav mig mit første kys, sendte han mig et blik fuld af sårede følelser. Han kørte selv med en klapvogn og jeg sendte ham et muntert smil.. Den lyse norske sendte den mørke danske et forundret blik og fik ingen forklaring. .

    Siden har vi kun set hinanden til skolejubilæet, hvor jeg stadig blev ør over hans nærvær og fuldstændig klar over, hvor perfekt vi altid har passet sammen. Alt for godt, og det tror jeg, at jeg altid vidste. Alle andre vidste det, og han var dejligere end nogensinde.

    Søvngængerballade.

    Grøn vil jeg have dig grøn.
    Vinden grøn. Grenene grønne.
    Skibet i havet
    og hesten i bjergene.
    Med en skygge om sin midje
    Drømmer hun ved sin balustrade,
    Huden grøn og lokkerne grønne,
    og øjnene af iskoldt sølv.
    Grøn vil jeg have dig, grøn.
    Under sigøjnermånen
    betragter tingene hende,
    og hun kan ikke se dem.

    Grøn vil jeg have dig, grøn.
    Som rimfroststjerner kommer
    med skyggens fisk, der åbner
    vejen for morgengryet.
    Figentræet gnider vinden
    med sit grenværks sandpapir,
    og bjerget, den iltre kat,
    rejser sine beske agaver:
    Men hvem kommer? Og ad hvilken vej…?
    Hun venter ved sin balustrade,
    Huden grøn og lokkerne grønne,
    og drømmer om det bitre hav.

    ….

    Grøn vil jeg have dig, grøn.
    Vinden grøn. Grenene grønne.
    Sammen steg de op, de to.
    Den lange vind, den efterlod
    i munden en besynderlig smag
    af basilikum, galde og mynte.
    – Frænde, sig mig, hvor hun er:
    Hvor er din bitre datter?
    Så ofte hun vente på dig!
    Så ofte måtte hun vente,
    frisk hendes ansigt, sort hendes hår,
    heroppe ved balustraden.

    På cisternens kolde ansigt
    vuggede sigøjnersken.
    Huden grøn og lokkerne grønne,
    Øjnene af iskoldt sølv.
    Kun en istap af måneskin
    bærer hende på vandet.
    Dybt fortrolig blev natten
    Som et meget lille torv.
    Ravende civilgardister
    Stod og dundrede på porten.
    Grøn vil jeg have dig, grøn.
    Vinden grøn. Grenene grønne.
    Skibet på havet.
    Og hesten i bjergene.

    Fra Lorca’Frederica Garcia s “Sigøjnerballader, som blev indkøbt på den tid og stadig hører til favoritterne .

  • Vivi Andersen

    Mette

    Meget smukt fortælling om kærlighed til Søren.

    Du har set ham til skolejubilæet og det må have været en sødmefyldt oplevelse .

    Desværre kørte min store kærlighed sig ihjel på sin motorcykel, på vej tilbage til Kbh.s Tandlægehøjskole efter en påskeferie hjemme.

    Ham begravede vi 9 mdr. og 3 dage efter min Far, som døde af kræft.

    Begge gravsteder er jeg forlængst holdt op med at besøge, nemlig da jeg opdagede at jeg altid har dem med mig i hjertet.

    Heldigvis trådte mine 3 børns far ind i billedet. Han havde altid befundet sig i periferien så helt fremmed var han ikke.

    Men ægteskabet hold ikke, selvom 26 år er en pæn distance at stå igennem sammen.

    Han fandt vist nok sit livs kærlighed i sin nuværende samlever og det er dejligt for ham.

    Jeg har stadig Ole med i hjertet .

  • Vivi Andersen

    Ups for en række stavefejl – må hellere slå kontrollen til !

  • Mon Homo – OL styrker vores renommé i den muslimske verden?

    Findes der et jøde OL vi kan holde ? 😛

  • NN

    Den første forelskelse. Var som ganske ung, ganske, ganske ung, taget til England.
    Her var jeg kommet ind til en fest (jeg i virkeligheden ikke var nær gammel nok til at komme ind til) og var i fuld gang med at danse til ”The only one I know” da jeg får øje på ham.
    Det var som om nogen pegede på ham med en projektør. Det så virkelig ud, som om han lyste. Og i samme øjeblik ser han på mig. Det var som at blive ædt med øjnene, jeg måtte simpelthen se væk. Jeg var ikke i tvivl om at jeg ville komme til at lære ham nærmere at kende, men netop den aften blev jeg nød til at tage hjem tidligt.
    Jeg møder ham da også igen en dag, helt tilfældigt, to uger senere. Vi støder ind i hinanden ved et gadehjørne. Og jeg genkender ham med det samme men går videre (for vi kender jo trods alt ikke hinanden, og lidt dansk er man jo altid!). Her kunne han jo også have været gået videre, men han stopper op og vender sig om efter mig. Så vidt jeg husker er det for at bede om ild(ak ja, det var dengang man røg).
    Han er den dag i dag det eneste menneske, der nogensinde har kunnet sende mig til tælling med èt enkelt blik. Den eneste der har kunnet sende mig ud i totalt moralsk uføre.
    Jeg tager simpelthen med ham. Og vi kører rundt midt om natten i foråret, og bilen ender med at blive fyldt med kirsebærblomster, for træerne er lige sprunget ud. Vi bliver tilmed stoppet af politiet den aften, men det er en anden historie.
    Jeg laver alt det, man råder unge mennesker fra at gøre den nat, og jeg er i ekstase over det. Jeg har simpelthen ikke lyst til at være noget andet sted.

    Jeg bliver da også hængende i England i mange år. Hver gang jeg hører ”There is a light that never goes out” med the Smiths, så tænker jeg på dette himmelsendte væsen, hvis krop syntes bygget alene for min fornøjelses skyld, og som med et cheshire cat smil lokkede mig væk fra dydens smalle sti.

    And if a double-decker bus
    Crashes into us
    To die by your side
    Is such a heavenly way to die
    And if a ten-ton truck
    Kills the both of us
    To die by your side
    Well, the pleasure – the privilege is mine…

  • HelgeD-H

    @Mette
    -Rigtig godt skrevet kommentar, som er andet end om islamiseringen i Danmark vi Snaphaner modsætter os.
    Lidt åndehul skal vi have på en søndag. Teksten for denne Sigøjnerballade synes jeg godt om.
    Jeg er meget glad for at du er kommet tilbage til Snaphanen som fast kommentator.

    Med relation til Otis Redding : I’ve Been Loving You Too Long
    Hjerte=smerte, og Love Hurts, samt Confortably Numb.
    I den senere tid har jeg forsømt at kommentere i dette samfundsproblem som vokser
    sålænge der kommer stedse flere muslimer ind i Danmark dag efter dag.

    Jeg er blevet brændt af via e-mail :
    Hej Helge. Turen på “Bakken” har været på venskabelig basis fra min side i dag, jeg har mistet min tiltrækningskraft til dig og min kærlighed er der ikke længere.
    Turen på “Bakken” er den længste dag vi har haft sammen, det var en god tur, men mange brikker faldt også på plads for mig under denne tur. Konklusionen er at jeg ikke er i stand til at leve sammen med dig pga. vores forskellighed. Du taler i vest, jeg taler i øst. Jeg føler ingen sammenhæng eller interesse.
    Vi er på hvert sit plan, du på det historiske og teoretiske og jeg på det psykologiske og overfladiske.
    Det kan aldrig forenes.
    Forelskelsen i starten gjorde at jeg i starten kunne forenes med de tanker og fremtidsdrømme du havde, indtil det langsomt gik op for mig at det ikke vil kunne praktiseres i virkeligheden uden stress og mange problemer
    og det gik også op for mig til sidst at det ikke var mine drømme og det blev sværere og sværere at forklare.
    Der er derfor ingen kærlighed mere, kun venskab. Vores forhold er derfor forbi. Du er en god ven, men mere
    vil jeg ikke længere kunne give dig. Det vil gøre ondt i starten for os begge, men for mig vil det være den bedste løsning. Da jeg ikke kan kysse dig, når jeg ikke elsker dig. Jeg vil få et afsavn af en at holde af
    måske finder jeg ham aldrig, men sådan er livet man kan ikke få alt.
    Venlig hilsen A…..
    T
    ————————————————————————————————————————————————-
    Sikke en skideballe 🙁 Jeg er ren novice i det med at have at gøre med en kæreste.
    Jeg medgiver, at jeg den sidste uge nok ikke har vist mig som nok mand, ved at være mere bestemt.
    Eller at hun har været i en kattepine, og løser en problemstilling ved at ofre mig overnight.
    At man så ikke længere er jomfru, og jeg har sværget at være sjælesørger for at holde hendes socialfobi,
    paranoia, og bipolære affektive nede, og sjov-barometeret oppe, komplicerer tingene lidt.
    Damer må vide hvordan damer tænker.
    Jeg har stadig A….. med i hjertet !
    På den anden side vil det være lettere at være illegal nationalpatriot hvis man ikke har en familie at tage hensyn til 😀

  • Pk

    Kære Snaphane.
    Livet er andet end islam.
    Kærlighed og musik.F.eks.
    Kærligheden har givet smerte,efter stor fryd.
    Islam er bare smerte.OG aldrig fryd…
    Det er det værste. Der findes ingen fryd i Islam.

  • steen

    @ PK: Det er det gudskelov i høj grad.

    Hvis man skal tage “weblog” bogstaveligt, er det jo bare en løbende dagbog over hvad, der indtræffer. Sådan opfatter vi det også, ellers gad vi sikkert heller ikke. Vi er hverken nogen omnibusavis eller noget nyhedsbureau, ikke noget parti eller nogen forening. Vi opfinder os selv forfra hver dag, så længe det går.

  • Mette

    Uha, Helge, hende skal du ikke sørge over. Trøste, trøste. 🙂

    Tak for I andres dejlige indlæg, mon der kommer flere på denne mørke augustaften om stor kærlighed, der aldrig ruster?

    Jeg politiserer lidt, mens vi venter.

  • Mette

    Tak for indlægget om Hamsun, Steen Ham har jeg skrevet meget om i den norske debat og efterhånden også i den danske, for når det gælder denne gudsbenådede forfatter, træder nogle nordiske forskelle klart frem.

    Nordmændene havde det hårdere under krigen og har sværere ved at tilgive, at landets berømte søn gik fjendens ærinde. At han altid mente det samme, vil få vide af, og nævner man hans navn i Norge, står horisonten straks i flammer, om end der også er mange, som synes, at nu må det være slut.

    Natasza Sandbu, en østeuropæisk indvandrer på venstrefløjen, der den gang var debatredaktør på Aftenposten, startede i eftersommeren 2004 en ualmindelige infam og hadsk avisdebat for at få den norske historieprofessor, Hans Fredrik Dahl fyret fra universitetet, fordi han i et teaterprogram havde kaldt Hamsun for en “dissident“, hvilket man umiddelbart skulle tro var et uskyldigt ordvalg. Det var imidlertid ikke hårdt nok for denne tidligere polak og for Aftenposten.

    Med dette svage og ligegyldige udgangspunkt fik Sandbu derefter uden besvær hidset en anden historieprofessor, forskningsdirektøren for Norges Holocaustcenter Odd-Bjørn Fure op til lignende forargelseshøjder, men han kom ned på jorden igen efter nogle voldsomme udladninger, da en tredje professor gik ind i debatten og tog vennen Dahl i forsvar.

    Siden synes jeg, at Fure har været meget fraværende, nærmest forbløffende tavs, skønt antisemitismen har fået kronede dage i Norge. Tænk, at denne vederstyggelighed er så uinteressant for forskningsdirektøren for et Holocaustcenter, mens ordet dissident var så stor ståhej værd!

    Om Hans Fredrik Dahl skal i øvrigt nævnes, at han også er en fin skribent, der på falderebet, mens væsentlige kilder til større viden endnu levede, fik interviewet dem og skrev et stort to-binds værk om Quisling, som simpelthen er værket, hvis man ønsker et godt kendskab til denne landsforræder, som nordmændene var meget hurtige til at tage livet af efter kapitulationen. Han blev skudt og tog sikkert meget med sig i graven.

    Det skal også med, at Aftenposten tog varmt imod Quisling, da denne tog over som stråmand, efter at tyskerne havde besat Norge, og at Dahl har dokumenterer dette ganske frapperende i biografien. Men Aftenposten lever stadig og er i dag i teten for bl.a. at håne og spotte danske islamkritikere og dansk invandrerpolitik, og det forstår man jo sådan set godt. Hitler og islam var og er slyngvenner. Men der er brist i logikken, når det gælder hetzen mod Dahl.

    http://tiny.cc/SRw5f

    Jeg håber, at der i forbindelse med de verserende politiske opgør en dag bliver skrevet nogle artikler eller bøger om de forbindelser, der i en årrække er blevet vævet mellem rabiate elementer på den norske og den danske venstrefløj. I øjeblikket er det den norske finansminister Kristin Halvorsen fra SF’s søsterparti, der er et af forbindelsesleddene, som bl.a. snakkemaskinen Lotte Heise er meget begejstret for. Kristin Halvorsen har opfordret offentligt til at boykotte Israel, og statsminister Jens Stoltenberg måtte ud med en undskyldning til USA, der var hurtig til at anmode om en forklaring.

    Et kik i en af den danske historiker professor Uffe Østergaards nu forældede bøger, hvor dekonstruktion af det nationale er et bærende element, vil også give anelser om, at han og Fure har noget sammen, som ikke var til gavn for kollegaen Hans Fredrik Dahl, der befinder sig på den borgerlige fløj.

    Den værste dansk-norske fællesdebat, som jeg er stødt ind i fra nyere tid træder imidlertid ud af bogen “Mellem Brøndkjær og Nørholm : dagbog fra Hamsun-årene 1975-1978” om Thorkild Hansens arbejdet med “Processen mod Hamsun”. Den er udgivet efter hans død af hans kone Gitte Jæger og Lars Peter Rømhild (Gyldendal, 1996) og fortæller, hvordan venstrefløjen brugte Hamsun-bogen til at igangsætte en veritabel heksejagt på Thorkild Hansen, som til sin dybe forundring blev udråbet til nazist, efter at hans bog først havde fået gode anmeldelser. Han havde ellers skrevet trilogien om trekanthandelen med slaverne, som mange danskere har læst, og ingen er vel i tvivl om, at racist var han ikke. For slet ikke at tale om hans bog om det lykkelige Arabien.

    Det udbredte norske had mod Hamsun var imidlertid brugbart i begge lande, og både norske og danske medier løb helt løbsk i politisk propaganda, så at det udartede til et mareridt for Thorkild Hansen.

    “Mellem Brøndkjær og Nørholm” indeholder beskrivelser af, hvor hårdt oldingen og patriarken Hamsuns skæbne gik ud over hele familien, et emne som Hans Fredrik Dahl ligeledes har været inde på. De to døtre flygtede til Danmark, skønt ingen af dem havde været nazister, og de vendte ikke hjem til Norge for at bo. Den ene var for alkoholiseret til at hjælpe Thorkild Hansen, men den anden gav ham mange oplysninger.

    I.S. Kolloens nye mammutbiografi “Hamsun. Sværmer og erobrer” er allerede nedsat til spotprisen 99 kr. hos Samlerens bogklub, så den er næppe en succes i Danmark, trods det at den er yderst velskrevet og indholdsrig. Kolloen udtalte sig forud for udgivelsen nedladende om Thorkild Hansens bog, men måske skal en dansker ikke vove sig ind i dette norske minefelt, selv om det netop var her i landet og i Tyskland, at Hamsun fandt støtte, da det bornerte borgerskab i Oslo havde svært ved at få øjnene op for hans evner. Og hvor hans elskede døtre siden flygtede til.

    Hamsun blev som sagt født i 1859, og for ham var Hitler det overmenneske, som hans litterære generation og flere efter fablede om. George Bernard Shaw, Ezra Pound, D. H. Lawrence, E.M. Foster, Virgina Woolf, H, G. Wells, Aldous Huxley, W. B. Yeats og mange andre kanoniserede forfattere beredte vejen for Hitler.

    Disse navne nævnes som lokkemad på bagsiden af Johan Carey’s “The Intellectuals And The Masses. Pride and Prejudice among the Literary Intelligentsia 1880-1939”, som den danske historieprofessor Bent Jensen engang i 2001 (tror jeg nok) anbefalede i en af de JP-kronikker, der var med til at sætte fut i kulturkampen. Side 5 skriver Carey:

    “The great Norwegian novelist Knut Hamsun provides an ekstreme example of this anti-demokratic animus. Hamsun’s novel “Hunger“, published in 1890, was a seminal modernist text. Thomas Mann, Hermann Hesse and Gide all recorded their debt to Hamsun, and Isaac Bashevis Singer has called him “the fatter of the modern school of literature”. Hamsun’s Nietzschean view of the mass is epitomized in a speech by his character Ivar Kareno, hero of the Kareno trilogi, a young struggling author of fiercely anti-democratic view:

    “I believe in the born leader, the natural despot, the master, not the man who is chosen but the man who elects himself to be ruler over the masses. I believe in and hope for one thing, and that is the return of the great terrorist, the living essence of human power, the Caesar”.

    Dette er et selvbiografisk værk, og Hamsun rokkede sig aldrig fra sit credo. Det gik ret ind både i Norge og hos en stor del af datidens mennesker, og det er derfor, at Hamsuns skæbne stadig er aktuel.

    Vi har igen i dag en selvudnævnt intelligentsia af embedsmænd, politikere, litterater, mediefolk og andre kendisdemimonder, der ser ned på os andre – masserne – og handler ekstremt antidemokratisk. De har hovedsæde i Bruxelles og lykkes alt for godt med deres forehavende.

    Man skal læse Hamsun for hans sprog og evner til at beskrive, så det mærkes. Eller om hans skæbne for at lære at fortolke nogle faresignaler, som altid vil være til stede blandt os mennesker.

  • Pk

    Til Mette.
    Tak for dine indlæg. Vi kommer vidt omkring. Der samles op på
    flere emner. Skønt.
    Apropos Thorkild Hansen. Købte de 2 bind”Processen mod Hamsun”
    og læste. Næste morgen ringede jeg til mit arbejde. Meldte mig syg og
    læste videre. Forstod aldrig angrebet på TH; andet en stupid politisk
    tænkning.
    Nå, TH siger i bogen Søforhør,Nærbillede af Thorkild Hansen disse
    kloge ord:” Men det drejer sig om de små sprogområder ligesom
    det danske,og der er man vant til at interessere sig for, hvad der foregår
    andre steder.Det behøver man ikke i de store lande, de kan tillade
    sig for en provinsialisme,som for os andre ville være døden.”
    Disse ord tænker jeg tit på når debatten raser herhjemme om
    danskere og “Morten Korck” syndromet.

  • Janne

    Jeg har lige været ovre på Thomas’ blog og lyttet til Chopin Nocturne Op. 9 No. 2 … suuk.. hvor er det godt. Og så går turen til Snaphanen og så har flere af jer venligt og tillidsfuldt åbnet op for dyrebare personlige historier om kærlighed. Hvad en god og vedkommende blog dog ikke kan sætte igang. :o)

  • Janne

    mente 🙂

  • “Tak for I andres dejlige indlæg, mon der kommer flere på denne mørke augustaften om stor kærlighed, der aldrig ruster? ”

    Der var engang:

    Shakespeare – Sonnet 116
    Let me not to the marriage of true minds
    Admit impediments. Love is not love
    Which alters when it alteration finds,
    Or bends with the remover to remove.
    O no, it is an ever-fixèd mark
    That looks on tempests and is never shaken;
    It is the star to every wand’ring bark,
    Whose worth’s unknown, although his height be taken.
    Love’s not time’s fool, though rosy lips and cheeks
    Within his bending sickle’s compass come:
    Love alters not with his brief hours and weeks,
    But bears it out even to the edge of doom.
    If this be error and upon me proved,
    I never writ, nor no man ever loved.

  • Broholm (ordblind)

    åhhhh hvor musik og anden kunst dog har evnen til at bringe minder frem i en……

    ikke alle minder er så søde og smukke, som de billeder vi alle gemmer i vort hemmelige hjerte, nej, der er også sange der får en til at huske de sørgelige dage i ens liv. Jeg har Elvis som baggrundsmusik til mange af mine minder, både gode og dårlige. Maybe I didn´t love you, hørte jeg nok 100000000 gange, da jeg lige havde fortalt min ex-kone at jeg følte vi ødelagde vores børn med vores ustabile samliv og derfor gerne ville skilles. In the ghetto, med Elvis har jeg sjovt nok hørt begge gange jeg er kørt hjem fra hospitalet, efter jeg har fået mine børn, så den er også en glad sang for mig, selvom teksten er super sørgelig.
    Mens memories med Elvis altid bringer minderne frem om Charlotte, den eneste kvinde jeg tror jeg nogensinde har elsket og som jeg tror også elskede mig, desværre minder filmen Alexander mig også om den sidste nat vi havde sammen, men livet går jo desværre ikke som man håber.
    Hvor skal vi sove i nat, var sangen jeg dansede til da en ældre pige (hun var 17 år og det var jo gammel for en ung fyr) viste mig hvordan menneskeracen formere sig (desværre husker jeg ikke hendes navn).

    ÅHHHHHHHHHHHHHHHHHH de minder, hvor er det skønt at kunne mindes et liv med mange og forskellige hendelser, som på godt og ondt har gjort os til de mennesker vi er idag.

  • Bjovulf

    OT:

    Man kan godt mærke, at der snart er valg i Storbritanien 🙂
    Så er spørgsmålet jo bare lige, om Labour mon så har tænkt sig at gøre planerne ud i praksis,
    når det så kommer til stykket … hvis de altså bliver genvalgt …
    Men det er dog interessant, at de i det mindst er begyndt at diskutere den slags hårdt tiltrængte stramninger
    og forhindring af misbrug af reglerne offentligt.

    http://www.dailymail.co.uk/news/article-1203724/Crackdown-80-000-immig rant-wives-free-pass-Britain.html

    Ha, det bliver mere og mere det rene PK-vanvid ovre i “good old” Britain:

    http://www.dailymail.co.uk/news/article-1200069/Police-officers-practi ce-witchcraft-Pagan-Police-Association-religious-holidays.html
    http://www.dailymail.co.uk/debate/article-1200220/Wheres-PC-Pagan-Hes- Summer-Solstice-Sarge-.html

  • bl

    lige en kommentar som shippingmand. Den svenske sømands kommentar er korrekt. shipgaz.com / shipgaz.se har nu holdt sommerferie siden den 04.07, så at historien ikke er nævnt der overrasker ikke. I DK har vi følgende daglige medie: http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5218

    Hvad sømanden ikke nævner er, at alle fragtskibe har en dims, som sender positionen, hvis den ikke er slået fra. AIS modtages i kystnære farvande af forskellige modtagestationer.
    “AIS (Automatic Identification System) is a technology that was originally designed for collision avoidance. ”
    Fx kan man melde sig på vesseltracker.com – for at finde skibet.

    Denne dims virkede om bord på Arctic Sea, så sent som i torsdags, sidste position ud for Bretagnes kyst.
    Siden er der ingen position! Hvorfor? Portugals kyst, hvor skibet i fredags angiveligt skulle befinde sig, ja der var skibet ikke til at se. Enten var det meget langt ude, hvad der økonomisk ikke giver mening, eller også virkede AIS ikke, eller var slået fra, hvad der i Europa er ulovligt, eller skibet har langt ude haft motorskade.
    Det burde være passeret Portugals sydvestlige hjørne selv med den lave hastighed 8 knob og være på vej ind i Gibraltarstrædet.

    Jeg er ikke meget for konspirationsteorier, men det her er lidt mystisk.

  • steen

    @bl: Mystisk, ja mon ikke. Vi følger historien. Her er hvad der skrives om den i Sverige og Finland idag

    Polisen misstänker att fel fartyg kapats
    De tungt beväpnade kaparna lämnade fartyget utanför Öland tomhänta.
    Nu misstänker polisen att de kan ha kapat fel fartyg.
    – Det är möjligt att de tagit fel, säger Ylva Voxby på Rikskrim som utreder fartygskapningen.

    http://www.expressen.se/Nyheter/1.1659444/polisen-misstanker-att-fel-f artyg-kapats

    Sverige har blivit allt fattigare, Kaparna smög undan radarn

    http://www.kvp.se/Nyheter/1.1658979/kaparna-smog-undan-radarn

    http://svenska.yle.fi/nyheter/sok.php?id=164047&lookfor=&sokvariant=ar kivet&advanced=yes&antal=10
    http://www.ystadsallehanda.se/article/20090803/TYCKTTANKT/304035499/13 10/&/Sverige-har-blivit-allt-fattigare

  • Vivi Andersen

    I sin tid, da den blev udgivet, købte jeg Thorkil Hansens “Hamsun”.

    Jeg husker stadig hvor forfærdet jeg var over den behandling man gav den gamle mand.

    Det var ren hævn for man havde ikke nødigt at straffe Hamsun SÅ voldsomt !

    Engang siden har jeg læst trilogien – men sad tilbage med en følelse af at have ondt af denne gamle mand samtidig med jeg følte en god portion vrede mod hans hustru, som jeg ikke fandt videre behagelig !

    Jeg tror ikke jeg nogensinde vil læse trilogien igennem igen .

    Så hellere begynde at kigge lidt nærmere på William Blake.

    The Sick Rose.

    “Oh Rose, thou art sick!
    The invisible worm,
    That flies in the night,
    In the howling storm,

    ‘Has found out thy bed
    Of crimson joy;
    And his dark secret love
    Does thy life destroy.”

    Blake er skøn og mystisk !

    Hamsun er alt for “truende”, fordi hans skæbne er alt for tæt på nutiden og virkeligheden.

  • Mette

    Ja, hun udviklede sig ikke heldigt, den Marie, og i fængsel kom hun også. Men guderne skal vide, at hun heller ikke havde haft det nemt med Hamsun og alle hans idéer, bortrejser, damer og flasker. Der var fire børn at tage vare på. Da han døde, skrev hun til – jeg tror det var et af børnene – at der knap nok var penge til det mest nødvendige til en begravelse, de sad meget småt i det i hans sidste levetid.

    Quisling havde en russisk kone, og hans skæbne var også mærkværdig. Han var utvivlsomt usædvanlig intelligent, og det kunne have været interessant, om man i stedet for at skyde ham, havde fængslet ham, så at han kunne have skrevet sine erindringer. Men det kunne jo ikke gå hurtigt nok med at komme af med ham.

    Førend Quisling blev bidt af Hitler og tankerne om et Storgermanien og sine egnen højst vidtløftige udlægninger af historien, var han sammen med Fridtjof Nansen dybt involveret i velgørende arbejde i Sovjetunionen, så der var også noget pænt at sige om ham. Han var præstesøn, og det må ligeledes i den familie have været ret forfærdeligt, dens navn blev jo verden over pseudonym for forræderi. Hans Fredrik Dahl skriver i biografien, at Quislings parti aldrig havde mere end 50.000 tilhængere, da det var størst. Men der var jo en Big Brother at hælde sig til.

    Jeg kender godt rosendigtet, det er en lille perle. Dejligt med et digt af og til. 🙂

  • JensH

    @Mette

    Apropos Quisling: Du skriver hans parti (Nasjonal Samling) kun havde 50.000 tilhængere. Det er sikkert rigtigt nok, men såvidt jeg husker læste jeg på et tidspunkt, at der i det daværende Norske politi fandtes mange sympatisører, og ikke bare det, men også mange NS-medlemmer. Faktisk mener man over halvdelen af de Norske politifolk var NS-sympatisører. Husker jeg rigitigt???

  • Mette

    JensH

    En lille korrektion. Nasjonal Samling nåede kun op på de 50.000, da der var flest medlemmer. Den norske befolkning var i det hele taget overvejende probritisk, og det vidste Quisling godt.

    Jeg kan ikke svare dig på dit spørgsmål, men jeg ved så meget, at det norske politi ikke står i et flatterende lys ifm. jødeforfølgelserne, idet det i mange tilfælde var norske politifolk, der fandt og afhentede jøder, som blev sendt videre til koncentrationslejre, og det skete mindst et år førend det jødeforfølgelserne startede i Danmark i oktober 1943. Man må derfor kokludere, at de gik tyskernes skidne ærinde.

    Derimod kan jeg oplyse, at professor Dahl i biografien om Quisling, der jo var officer, skriver at der var mange NS-supportere i det norske officerskorps.

    Det kan måske interessere dig at læse en af anmeldelse af Dahls biografi. Den er er skrevet af Henning Poulsen, som jeg formoder er identisk med den daværende historieprofessor af samme navn ved Historisk Institut på Aarhus Universitet. Det synes jeg, at han slipper godt og sobert fra, og han får indflettet noget om forskellen på danske Fritz Clausen og norske Quisling. Poulsen retter nogle fejl, men gør sig også selv skyldig i nogle misforståelser. Det er nu ikke så betydningsfuldt.

    Alle synes at være nået frem til, at Quisling var overbevist patriot. Som mange andre mente han, at Hitler ville sejre, og han så sig selv som den, der kunne skabe særligt gunstige forhold for Norge i det nye Storgermanien. Derfor kastede han sig ud i nogle afsindige fortolkninger af historiske forhold, der skulle lægge op til denne ariske hædersplads for det norske folk. De historier er bare til at grine ad, skønt morsomt var det jo ikke.

    http://tiny.cc/jDzfY

  • Mette

    For god ordens skyld skal tilføjes, at professor Henning Poulsen har ord for at befinde sig udpræget til venstre, og at hans norske kollega Dahl er konsevativ og ofte er blevet trukket gennem sølet med beskyldninger om at være nazivenlig. Det glæder mig derfor at læse Poulsens anmeldelse, der hæver sig over alt det fnidderfnadder, som Dahl i mange år har måttet slås med på hjemmebanen. Sådan skal det være, man skal holde sig til det faglige og give hinanden en fair behandling.

    Vi har selv historikere, der slås på det forfærdeligste, pt. er det professor Bent Jensen og Flemming Rose vs. tidligere institutbestyrer Anders Bøgh. Sidstnævnte har truet med retssag i flere kronikker i JP. Jeg synes, at det burde være muligt at nå til en modus vivendi med Anders, der er en af hovedaktørerne bag danmarkshistorien.dk. Han er mig bekendt halvt norsk, og hans far var i mange år vor socialdemokratiske domprovst. Anders Bøghs store interesse er Valdemar Atterdag, der samlede Danmark, da landet var ved at falde fra hinanden, og jeg synes også at hans udtalelser i en kronik vedr. den digitale danmarkshistorie tyder på, at har har et nationalt sindelag. Han oplyser selv i en af kronikkerne, at han er blevet meget klogere med alderen og har flyttet sig langt fra det kulturradikale. Sønnen har skrevet en rost biografi om Hækkerup. Forlig jer I hunde! 🙂

  • Peter Buch

    Om jøder i Norge:
    Deportasjonen av jødene [rediger]
    Opptakten [rediger]

    De norske jødene hadde helt fra okkupasjonens begynnelse blitt utsatt for en stadig økende trakassering fra NS-regimet og fra tysk hold. Overgrep som arrestasjoner og mishandling av enkeltpersoner, yrkesforbud for jøder, hærverk mot og ekspropriasjon av jødisk eiendom samt merking av jødiske forretninger med skilt pålydende «Jüdisches Geschäft» («Jødeforretning») pågikk helt fra sommeren 1940. Allerede i juni 1941 ble mannlige jøder i Nord-Norge internert. Den 10. januar 1942 ble det på oppfordring fra SIPO iverksatt stempling av alle norske jøders pass med bokstaven «J». Stemplingen ble utført ved de lokale norske lensmannskontor og politikamre. Våren 1942 startet så en systematisk registrering og kartlegging av jødene. Politidepartementet beordret at alle voksne jøder skulle registrere seg på det nye skjemaet «Jøder i Norge». NS statistiske kontor, Politidepartementet og den stedlige politimester skulle arkivere hver sin kopi av skjemaet.

    Arrestasjon og deportasjon [rediger]

    Den 13. mars 1942 gjeninnførte Quisling den såkalte jødeparagrafen, avsnittet i grunnlovens paragraf 2 som forbød jøder adgang til riket (avskaffet 21. juli 1851).

    Under unntakstilstanden i Trøndelag fra 6. oktober 1942 ble alle mannlige jøder arrestert. Disse ble ført til Falstad konsentrasjonsleir, hvor hele gruppen ble utsatt for mishandling. Den 24. oktober fulgte så Quisling-regjeringens lov om ekspropriasjon av alle jøders eiendom. Samme dag fikk det norske Statspolitiet ordre fra SIPO om å arrestere alle mannlige jøder. Arrestasjon ble iverksatt natten til 26. oktober. Aksjonen ble gjennomført av norsk politi, forsterket med enheter fra hirden. Hirden stilte vaktmannskaper til de interneringsleirene der jødene innledningsvis ble samlet. Den 25. november ble også alle kvinner og barn arrestert. De arrestertes boliger ble forseglet og alle deres verdier og eiendeler beslaglagt av det norske nazi-styret ihht. Quisling-regjeringens lov av 24. oktober. Gull, sølv, smykker og klokker ble overtatt direkte av de tyske okkupasjonsmyndighetene uten å bli registrert.

    Den 26. november 1942 ble 302 menn, 188 kvinner og 32 barn overlevert til tyskerne på Oslo havn. Totalt 522 norske jøder ble med på denne første transporten med DS «Donau» til Stettin i Tyskland (nå Polen). Derfra gikk veien til utryddelsesleiren Auschwitz. Ytterligere 26 jøder ble samme dag sendt sammen med andre norske fanger på skipet MS «Monte Rosa» . Også denne gruppen endte i Auschwitz. MS «Monte Rosa» hentet en ny last med fanger, en transport fra Grini, den 19. november. Blant disse var 20 jøder.

    Det skulle bli en siste, stor transport. 158 jøder, av dem en stor andel kvinner, barn og syke, ble sendt fra Oslo med skipet «Gotenland» 24. februar 1943. Bare de 28 friskeste mennene ble innregistrert i Auschwitz. De resterende 130 ble sendt rett i gasskamrene.

    Mellom 50 og 100 jøder ble holdt i ulike leire eller fengsler i Norge inntil frigjøringen. 23 av disse omkom eller ble drept. Et titall greide å overleve i dekning i Norge gjennom hele krigen.

    Før arrestasjonene i 1942 var det omkring 2 200 jøder i Norge. Totalt 767 jøder ble deportert fra Norge til tyske utryddelsesleire. Bare 27 overlevde. 230 familier ble helt utryddet.

    Flukt til Sverige [rediger]

    Med hjelp fra forskjellige motstandsorganisasjoner lyktes omkring 1 000 jøder i å redde seg over til Sverige.[2] I tillegg kom et mindre antall seg over Nordsjøen til Storbritannia.

    De eksisterende «eksportorganisasjonene» som arbeidet med å hjelpe flyktninger over til Sverige hadde på dette tidspunktet en kapasitet på omkring 60 personer i uken. Rutene gikk nødvendigvis gjennom villmark og var fysisk krevende. For å få et så stort antall sivile, inklusive kvinner, barn og syke over grensen på kort tid måtte det improviseres. I tillegg til Milorg og Sivorgs etablerte eksportorganisasjoner ble en del nye grupper nå etablert nærmest ad hoc og nye personer trukket inn i arbeidet. Tidsnøden førte til sikkerhetsbrudd, arrestasjoner og henrettelser.
    Fra:
    http://no.wikipedia.org/wiki/Deportasjonen_av_de_norske_jødene_i_1942

  • Mette

    Peter Buch

    Det er en meget tragisk historie, du henviser til, og jeg vil mene, at der kunne være blevet reddet flere norske jøder. For så kort tid havde de da heller ikke, og der er de fleste steder ikke så langt til den svenske grænse.

    Apropos Steens oplæg om Claes Kastholms kronik om Hamsun og vi andres små beretninger om kærester, der aldrig kom til at leve lykkeligt sammen til deres dages ende, synes jeg at vi skal medtage et Hamsun.digt og for en stund glemme hans nekrolog over Hitler, og at han forærede sin nobelmedalje til Goebbels. Der må dog både i himlen og på jorden være tilgivelse også for dette stormfulde menneske. Gav han ikke mere, end han tog?

    “Således var Kjærligheten.

    Nei nei, den var atter meget anderledes og den var som ingen anden Ting i hele Verden. Den kom en Vaarnat til Jorden da en Yngling saa to Øine, to Øine. Han stirret og saa. Han kysset en Mund, da var det som to Lys traf hverandre i hans Hjærte, en Sol som lynte mod en Stjærne. Han faldt i en Favn, da hørte og saa han intet mere i hele Verden.

    Kjærligheten er Guds første Ord, den første Tanke som sejlet gennem hans Hjærne. Da han sa: Bliv lys! blev det Kjærlighet. Og alt han hadde skapt var såre godt og han vilde intet ha ugjort igjen derav. Og Kjærligheten blev Verdens Ophav og Verdens Hersker; men alle dens Veier er fulde af blomster og Blod, Blomster og Blod.”