2
aug
Seneste opdatering: 3/8-09 kl. 1246
30 kommentarer - Tryk for at kommentere!

En Gutmensch-musiker som Peter Gabriel er vel for en umiddelbar betragtning blot et fremtrædende eksempel på en venstreorienteret kunstner der takket være tidlig succes har kunnet leve i en virkelighedsfjern boble uden at blive udfordret på sin evigtunge idealisme. Parallelt hermed stammer udtrykket i overskriften fra sidste sang  på Pink Floyds The Wall, og er ment som selvros fra sangskriveren Roger Waters’ side. Denne karakteristik af det globaliserede rock-jetset holder dog ikke nødvendigvis, for naiviteten og sværmeriet  rækker i dagens verden langt ind i hvad man tidligere ville kalde solide borgerlige kredse. Peter Gabriel har da også fået nogle absolutte sværvægtere som medspillere i “The Elders”, et noget belastet navn at vælge for en organisation der sandsynligvis vil være Israel fjendtligt stemt.

Som med alle rockstjerner ligger Gabriels kunstneriske højdepunkt i ungdommens eksperimenterende år, her i et klip med de tidlige – dvs. de rigtige – Genesis, dengang gruppen spillede kompleks og storladen progressive rock, og ordet ‘progressive’ ingen politiske overtoner havde (LFPC).

“The Elders” are coming to the Middle East, ostensibly bringing wise diplomatic counsel, but actually are likely to deliver yet another ultimatum to Israel.

A brainchild of British billionaire and gadfly Richard Branson, “The Elders” are ostensibly a wise junta of “eminent global leaders” bringing “their collective influence and experience to support peace building, help address major causes of human suffering and promote the shared interests of humanity.”

Naturally, Jimmy Carter is an Elder. So too is retired South African Anglican Archbishop Desmond Tutu, former UN Secretary General Kofi Annan, former Irish President Mary Robinson, former Brazilian President Fernando Cardoso, former Marxist Mozambican first lady (and later wife to Nelson Mandela) Graca Machel, and former Norwegian Premier Gro Bruntland, along with several other Third World luminaries and global justice advocates, all of whom are left of center. […]

Branson, founder of Virgin Atlantic Airways, brainstormed and funded The Elders into existence with musician Peter Gabriel in 2007. The Elders were to showcase leadership for the “global village,” modeled on communal elders in “traditional societies.” […]

The Middle East is next on their hit list of special concern. […] Watch Out for “The Elders”

Ensidig fredserklæring

Det er paradoksalt: I lang tid har medierne vredet hænder over Danmarks angiveligt dårlige ry i verden som følge af Muhammedkrisen. For et par dage siden blev der så, på vanligt pludresprog, “vinket farvel” til krisen i Dagbladet Politiken som følge af et homoseksuelt arrangement i København. Dén lader vi lige stå – om man så må sige – et øjeblik. Nu deltager Anders Fogh Rasmussen så i løjerne, og man må derfor spørge: Hvis det tilkommer os at afblæse det frådende religionshysteri, hvorfor i alverden har man så ikke gjort det noget før? (LFPC)

Da Anders Fogh Rasmussen holdt sit første pressemøde som Natos generalsekretær, var det med en afstand til Muhammed-sagen.

Anders Fogh Rasmussen sagde på dagens pressemøde i Bruxelles, at de danske muhammedtegninger er fortid. Sagen satte i lang tid dagsordenen for Danmarks forhold til de muslimske lande. […] Fogh: Muhammedtegninger er fortid

Belgisk knæfald for burkaen, og tak for det

Hvis der overhovedet er en vej væk fra Europas pågående selvmord går den via lokale forværringer til det værre, allerhelst til det meget værre. Der kommer aldrig handling gennem oplysning af vælgerne i de europæiske lande af bl. a. ved hjælp af sådan nogle som os, og hvis det hele går i ensartet tempo mod afgrunden på hele kontinentet, vil situationen under alle omstændigheder være uløselig når tiøren falder. Derfor: Lad EUs mørke hjerte ryge først, bedre kunne det ikke være på disse præmisser. Og i øvrigt er denne attitude den eneste der kan gøre det udholdeligt at læse om de daglige skiver skåret af salamien (LFPC).

Male police officers are no longer allowed to verify the identity of a woman in a burka.

Male police officers are no longer allowed to verify the identity of a woman in a Burka. From now on that task will be confined to the few female officers with the police.

This is stated in a new memorandum sent out to all police departments from the federal police. Senator Dirk Claes (CD&V, Christian Democrats) believes that the result of the directive will be that those who wear a burka will no longer will be checked, and requests that the directive be canceled. Mannelijke agent mag vrouw in boerka niet meer controleren engelsk oversættelse Gates of Vienna: A Cloak of Anonymity

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Stella P

    Det er intet mindre enn fantastisk at denne form for kamuflasje tillates. Jeg så nettopp The Battle of Algiers – den viste nettopp hvor effektiv muhammedanske kvinners bekledning er i gerillakrigføring. Både som kamuflasje for soldater, og for transport av våpen. Da ble også franske soldater informert om at “de tillater ikke at man rører deres kvinner”. Dette skal være utålelig i Europa. Vi skal ikke akseptere det. Men i og for seg er jeg enig i at det hele må bli verre før det snur.

  • Janne

    Jeg betragter det som diskrimination af mandlige betjente, at de, fordi de er mænd, ikke kan få lov til at varetage bestemte arbejdsopgaver. Burkaen diskriminerer både kvinder og mænd. Politiet skal ikke være med til at diskriminere mennesker på grund af køn, men det gør politiet når de forhindrer mænd i at undersøge kvinder hvis de har burka på. Tænk at de mandlige betjente finder sig i sådan engang diskrimination og latterliggørelse. Tænk at de kvindelige betjente finder sig i det. Hvor er rygraden og selvrespekten i politiet blevet af?

    Feminiseringen af politiet latterliggør mænd og vestlig kultur. Og er med til at diskriminere både kvinder og mænd på grund af køn.

  • Janne

    Når jeg skriver feminisering, så mener jeg når vestlige offentlige instanser giver efter for (spreder ben for) sharia, som det ses med burka dogmet i politiet. Burka dogmet og tabuet vægtes højere end ligestilling mellem kønnene og højere end moderne, vestlig politiarbejde i politiet.

  • Hvis noget vesteuropæisk land fortjener at dø, er det vel Belgien, hvor den franske befolkning sammen med diverse endnu mere kulturelt afvigende bosættere suger blod fra den civiliserede hollandske befolkning. En helt igennem syg vanskabning af et land. Lad os håbe de dør så hurtigt, at Holland kan reddes.

  • Vagn Henning

    Jeg tror gerne på at det var Genisis’ storhedstid, men det siger mest af alt noget om hvor ligegyldige de gik hen og blev. Her er brug for et Guitar Hero citat: “Nobody wants to hear you jam!”

    Peter Gabriels “So” [1986] og “Us” [1992] er et par fremragende plader.

  • De tidlige Genesis var alt andet end jam. Numre som f. eks. The Knife er meget stramt opbygget og spillet. Jeg kan også lide en del af Peter Gabriels soloudgivelser, især de første fire, Passion, og Long Walk Home.

  • Mia

    Jeg tror, jeg vil lade Patric Batemans første to linier illustrere, hvordan jeg har det med musikstykket ovenfor….

    Patrick Bateman: Do you like Phil Collins? I’ve been a big Genesis fan ever since the release of their 1980 album, Duke. Before that, I really didn’t understand any of their work. Too artsy, too intellectual.
    It was on Duke where, uh, Phil Collins’ presence became more apparent. I think Invisible Touch was the group’s undisputed masterpiece. It’s an epic meditation on intangibility. At the same time, it deepens and enriches the meaning of the preceding three albums. Christy, take off your robe. Listen to the brilliant ensemble playing of Banks, Collins and Rutherford. You can practically hear every nuance of every instrument. Sabrina, remove your dress. In terms of lyrical craftsmanship, the sheer songwriting, this album hits a new peak of professionalism. Sabrina, why don’t you, uh, dance a little. Take the lyrics to Land of Confusion. In this song, Phil Collins addresses the problems of abusive political authority. In Too Deep is the most moving pop song of the 1980s, about monogamy and commitment. The song is extremely uplifting. Their lyrics are as positive and affirmative as, uh, anything I’ve heard in rock. Christy, get down on your knees so Sabrina can see your ass. Phil Collins’ solo career seems to be more commercial and therefore more satisfying, in a narrower way. Especially songs like In the Air Tonight and, uh, Against All Odds. Sabrina, don’t just stare at it, eat it. But I also think Phil Collins works best within the confines of the group, than as a solo artist, and I stress the word artist. This is Sussudio, a great, great song, a personal favorite.

    Lad mig også med det samme anbefale Bret Easton Ellis’ bøger, specielt de tidligere.

    • Bjovulf

      Ha, det var da en dejligt alternativ vinkel på den evindelige Peter Gabriel vs. Phil Collins
      “debat” blandt Genesis fans. Man skal jo helst mene, at alting var bedre med PG for at
      blive taget seriøst i de kredse.

      Hvis du ikke allerede har hørt den, så bør du overveje at lytte til “A Trick of The Tail”,
      som jeg mener er gruppens virkelige mesterværk – i hvert fald med Phil. Fuld af gode melodier,
      fine arrangementer og interessante tekster fra inden bandet blev rigtigt poppede og kommercielle (1975) –
      og efter at Peter Gabriel havde sagt farvel.

      http://www.youtube.com/watch?v=PSGe9iqBhP8 “Squonk”
      http://www.youtube.com/watch?v=W70EIbKuIA0 “Mad Man Moon”

      http://www.youtube.com/watch?v=vg7FiL-7HXs “Mad Mad Moon” for solo guitar ( helt utrolig version !)

      ( http://www.youtube.com/watch?v=hGiFV6Ac2vc “Firth of Fifth” fra et ældre album – som solo guitar !!! –
      har tit ønsket at høre sådan et arrangement, men troede ikke det kunne lade sig gøre rent teknisk 🙂 )

      Dobbelt live albummet “Seconds Out” kan i øvrigt også anbefales.

      • Mia

        @ Bjovulf

        Tak for tippet! Specielt nød jeg guitarsoloerne.
        Kommer lige selv med endnu en anbefaling: http://www.youtube.com/watch?v=hUD7m3MZOt4

        Jeg ved godt at kunstneren er lidt fortærsket, men som Mette udtrykker det, så er det jo selve musikstykket, jeg holder af.
        Måske fordi jeg sidst hørte det for fuld udblæsning i en kamikaze-inspireret fjeldtur på telemarkski i Sunnmøre alperne, imens aftenen faldt på. Norge er et lækkert land…suk!

        • Moby er fortærsket med rigtig god grund, Porcelain er min personlige favorit:

          http://www.youtube.com/watch?v=enNE2oSTCKs

          Og solen der går ned, er et kunstværk mennesket ikke kan plagiere 🙂

        • Mia

          @ Thomas Bolding Hansen

          Var lige inde omkring Det Logiske Snit. Jens – Psycho Strings ’99 [Bervoets & De Goeij Mix] gik rent ind!!!

        • Bjovulf

          Hej igen, Mia 🙂 – Selv tak og tak for Moby linket. Kender ham / dem slet ikke
          men bestemt værd at lytte nærmere til.

          Her er endnu en favoritsang fra “Trick of The Tail”, men her live i en meget flot version:

          http://www.youtube.com/watch?v=EZ6YJYScTP0 “Entangled”

          Bemærk, at keyboard-mandenTony Banks også spiller akustisk guitar i denne version –
          ikke noget man lige ser hver dag. En meget mystisk sang om hypnose.

  • JensH

    En ting er at medierne konstant hyper myten om at Muhammed-‘krisen’ ødlagde Danmarks ry’, men det er dog utroligt at de er så ufatteligt unuancerede, og ikke virkelig tror at der kun findes en bestemt ‘verdens-opinion’. Det er da meget muligt denne ‘krise’ ødelagde Danmarks ‘renommé’ i den muslimske verden, so what, i den mere civiliserede del af verden blev Danmarks ‘brand’ styrket. Allerede i sommeren 2006 kunne man opgøre, at Danmarks eksport på de vestlige markeder var blevet forøget som følge af denne påståede ‘krise’:

    “Muhammed-affæren er en handelsfordel
    Uroen ovenpå affæren med Muhammed tegningerne har ikke skadet Danmarks eksport, måske endda tværtimod, mener Jørgen Thulstrup, der er seniorforsker på Institut for Konjunkturanalyse.
    Den relativt uinteressante tilbagegang, vi har mærket i arabiske lande, er langt opvejet af vores anseelse på de vigtige markeder i resten af verden, siger Jørn Thulstrup til I Dag – Industriens Dagblad.”

    http://hodja.wordpress.com/2006/06/12/vi-har-brug-for-flere-muhammed-k riser/#comments

    Men hvor er det dog uendeligt trist at se ‘borgerlige’ politkere køre med på Politiken-segmentets vedholdende idiosynkrasier om Danmarks ‘ødelagte renommé’, og her tænker jeg ikke på opportunisten Fogh Rasmussen, men på Pia Allerslevs udtalelser til Politiken igår:

    “Det er afslutningen på en krise om Danmarks branding og renommé«. Kulturborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev (V), er »meget enig«”

    Med den slags udtalelser fra ledende Venstre-politikere som Pia Allerslev er det velegentlig meget forståeligt, at Pia Kjærsgård i disse dage efterlyser en klar linje fra Lars Løkke Rasmussen. Jeg hørte faktisk Pia Kjærsgård på TV2NEWS direkte spørge om Venstre var på vej over i en laissez-faire liberalisme.

  • LFPC

    “Det er afslutningen på en krise om Danmarks branding og renommé«. Kulturborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev (V), er »meget enig«”

    Det er jo rystende at nogen kan få sig selv til at sige sådan noget. Man er optaget af hvad pæne folk vil tænke, ikke om det man gør er rigtigt, om man har sig selv med, om man har integritet, om man handler ansvarligt i forhold til de vestlige frihedsrettigheder. Næh, ‘det skulle jo nødigt hedde sig …’

  • JensH

    @LFPC

    Vi har såvidt jeg husker før været inde på emnet om hvorfor så mange VK-politkere er så bange for at fremstå som ‘borgerlige’ eller (uha,uha) ligefrem ‘højreorienterede’. I deres holdningstilkendegivelser ‘pejler’ de sig ligesom ind efter hvad der vil fremstå som værende ’stue-rent’ i det pæne ‘centrum-venstre’-miljø, som de helt åbenlyst snobber meget for. De er ganske vist afhængige af de (højre-orienterede) borgeligt-nationalkonservative stemmer, men de vil helst ikke kendes ved det offentligt. Derfor opfinder de et begreb som ‘anstændige borgerlige’, og kan så på den måde distancere sig fra de ‘ikke-stuerene’ i DF, selvom de uden dette ‘forkætrede’ parti ville være være langt væk fra ministerbilerne, taffel hos dronningen og alle de spændende rejser til internationale møder.

  • Mette

    Alt hvad Anders Fogh Rasmussen er blevet citeret for i de sidste dage er sørgeligt forudsigeligt. I hans verden er muslimer delt op i de moderate og terroristerne, og der er vandtætte skodder imellem dem. Derfor gælder det i Foghs verden om at blive venner med de gode, så at vi sammen kan bekæmpe de onde.

    Tænk at man kan få så stor en løn og behagelige omgiverlser for at tænke så lidt nyt. Men det er måske netop den snævre tankegang, der kvalificerer ham i andres øjne.

    Et af de ordsprog, som jeg har lært i debatten er det gamle romerske “Si vis pacem para bellum” – hvis man ønsker fred, skal man forberede sig på krig.

  • PeterBr.

    Pia Allerslev (mfl.) er en parodi på en borgerlig politiker, med opposition som hende kan socialisterne trygt gå til næste kommunevalg, flertallet vil på ingen måde være truet.

    Det ville forøvrigt være på sin plads at nogen borgerlige demonstranter satten en del af en alternativ dagsorden ved det (desv.) kommende “klimatopmøde” i København, med spot på at det er den hurtigt voksende befolknings tilvækst/byrde i de underudviklede og fattige lande, der er en del af klodens egentlige problem. Gaza er er “fint” eksempel, stort set ingen produktion der tilnærmelsesvis kan brødføde befolkningen, der tilgengæld formerer sig på fuld kraft, for vestens regning.

  • LFPC

    Bjovulf:

    Jeg ved ikke om det er Mia eller mig du henviser disse links til, men jeg er helt enig. De første albums efter Peter Gabriel var helt på højde med de gamle, både A Trick of the Tail og Wind & Wuthering, og Seconds Out er et fantastisk livealbum. …. And Then There Were Three går lige an her og der, men så blev lyset rigtignok slukket for os prog rock-fans.

  • Bjovulf

    Det var vist mest til Mia, men du er velkommen till at give dit besyv med, LFPC 🙂

    Og ja, jeg er helt enig.
    Fik du nydt ham den fantastiske solo-guitarist spille Genesis? Man tror jo, det er løgn.

    I øvrigt er Supertramps debut fra 1970 også et fremragende,
    men desværre meget overset eller endog glemt progressive rock album.
    Helt anderledes end deres senere poppede stil – men med
    masser af gode sange, fine melodier, flot lyd og perfekt sammenspil.
    Lidt af et mesterværk efter min mening.

    Ak, ja – det var dengang hvor et album /en LP kunne være helt fyldt med god musik /
    gode sange – i modsætning til hvad vi bliver spist af med nutildags.

  • Mette

    I snaphaner spænder også vidt på musikområdet, hvor jeg gerne vil tilføje et lille fuldstændig ukvalificeret pip.

    Sagen er, at jeg er hamrende ligeglad med Peter Gabriels politiske synspunkter, men at jeg bare synes, at det er herligt en gang imellem og helst tiere at høre en mandsstemme, der ligger så lavt som hans. Jeg er lidt træt af kastratsang, og det er ikke fordi jeg ikke kan høre, at det er smukt – som jeg skrev til Janne forleden – men fordi jeg er meget i tvivl, om jeg synes om det.

    I det hele taget er jeg fløjtende ligeglad med kunstneres politiske udtalelser, og jeg er helst fri for at læse, hvad Ghita Nørby mener om indvandringspolitik. Det ligger i sagens natur, at jeg vender det hvide ud af øjnene, når det gælder Anisette og Savage Rose, men det er ikke ensbetydende med, at jeg undgår dem.. De fylder ganske pænt i min samling.

    Mon ikke det er meget forskelligt, hvordan vi nyder musik? Jeg synes, at det er som at gå ind i en anden dimension, og jeg lytter så at sige aldrig til sangtekster. De må for mig gerne være banale og er det for det meste. Noget med hjerte, smerte og frihed. Det kan vi alle blive enige om, det er måden, vi er uenige om. Min eks forstod det ikke. Når jeg satte et nummer på repetér kunne han blive meget ophidset, fordi han troede, at det havde noget at gøre med teksten. Han troede simpelthen ikke på, at jeg overhovedet ikke havde lagt mærke til den.

    Men det var Peter Gabriel, jeg kom fra. Dejlig klangbund.

  • steen

    Ja, jeg kender bare den rockende Sledgehammer, der i 1986 akkompgnerede en biltur til Kroatien, så jeg forholder mig helt tavs. Det er når man er blank. Og bombastiske, overekill, piskeflødefede Pink Floyd, kan jeg jo ikke blive enig med LFPC om. Det er heller ikke noget krav.

  • LFPC

    “Og bombastiske, overekill, åndeligt piskefløde Pink Floyd, kan jeg jo ikke blive enig med LFPC om”.

    Bare vi kunne blive enige om at Pink Floyd før og efter Dark Side of the Moon (1973) er to helt forskellige ting. Denne beskrivelse kan jeg godt tilslutte mig hvad angår deres superstjerneår efter dette gennembrud, men vil du virkelig hæfte disse ord på sange som Green is the Colour, Set the Controls for the Heart of the Sun, Echoes, Careful With That Axe, Eugene, A Saucerful of Secrets, Cymbaline, Fat Old Sun, Let There Be More Light, Grantchester Meadows, Wots … Uh the Deal, One of These Days, og utallige andre præ-DSOTM numre? Denne fase var melodisk, pastoral, ambient, dristigt eksperimenterende, syret, flippet, alt andet end bombastisk og overkill.

    Vi taler reelt om to forskellige bands med to forskellige målgrupper. På samme måde som Sledgehammer blev et kæmpe kommercielt gennembrud for Gabriel, markerer denne sang hvor jeg begynder at kede mig.

  • Apropos, “careful with axe eugene” købte jeg uden at have hørt den først i min pure ungdom, mens jeg boede hjemme hos mine gamle – skruede fuldt op for stereoanlægget, for den var jo så stille og voila, hele huset for i panik “hvad sker der?” 🙂

    Hvor var jeg frygtelig dengang, holdt også af heavy metal og havde en el guitar, stakkels mine forældre.

  • Bjovulf

    Ang. Supertramp 1970 – en af mine absolutte favoritsange 🙂

    http://www.youtube.com/watch?v=EuZV_IvYhNo

  • Robin_Shadowes

    Genesis upphörde med att vara progressiva när gitarristen Steve Hackett lämnade gruppen. Den första plattan utan Hackett And Then There Were Three är inte genomdålig, det finns fortfarande lite gamlainfluenser men den annonserar tydligt en mer kommersiell och mainstream utveckling. Att Gabriel lömnade gruppen var inte enbart negativt.Som Bjovulf mycket riktigt påpekar sp resulterade det i dom två utmärkta studioalbumen A Trick Of The Tail och Wind And Wuthering. Fortfarande progressivt/symfoniskt och Collins är en så mycket bättre sångare än Gabriel. Gabriel har t o m medgett detta i en dokumentär. Hackett verkar vara den ende som fortfarande är progressiv musikaliskt sett. Killen som spelade Genesis-låtar på sin ackustiska gitarr var fantastisk. Jag bjuder på Ripples, en annan av låtarna från ATOTT:

    http://www.youtube.com/watch?v=gAMBKnKPANo&feature=fvw

    Los Endos live:

    http://www.youtube.com/watch?v=zbxswV2a6l0&feature=related

    Steve Hackett Spectral Mornings:

    http://www.youtube.com/watch?v=c6MkYcULLC0

    Steve Hackett The Steppes live:

    http://www.youtube.com/watch?v=3k0brnwiu_Y&feature=related

    Hackett In That Quiet Earth live:

    http://www.youtube.com/watch?v=tYPajZ8uj5w&feature=related

    Också lite PG från hans första solo-album, Here Comes The Flood:

    http://www.youtube.com/watch?v=RQYlKg7_isw&feature=related

    Moribund The Burgermeister live:

    Mycket Genesis-vibbar i den låten. Samma år som jag såg honom på Falkoner. Känner igen dom oranga kostymerna.

    http://www.youtube.com/watch?v=eItYSfMgrQU

    White Shadow live:

    http://www.youtube.com/watch?v=WlEaR6L7wWI&feature=related

    Politiskt verkar han vara samma typ av godhets-apostel som Bono och Sting vilket äcklar mig lite. Hindrar dock inte att han gjort en del mycket bra musik som jag inte tänke sluta lyssna på bara för det. Hoppas det blir fler poster med progressive rock i framtiden eftersom jag gillar den musikaliska genren. Finns hur mycket som helst, Yes, Camel, Mike Oldfield, Jethro Tull bara för att nämna några.

    • Bjovulf

      Tak, Robin.

      Det var da en dejligt stor stak, som jeg må se at få kæmpet mig igennem – haha.
      Hvorfor er der mon så få, der laver denne sådan fantastisk og udfordrende musik i dag?
      99 % af, hvad der bliver udsendt,er efterhånden så BEEEP kedeligt / tråkigt 🙂

      Jeg har også altid undret mig over, at folk i den grad undervurderer Phil C. som
      Genesis sanger – især af det tidlige materiale fra før Peter G. gik ud og de første år efter ( til ca. 1980 )
      Der er faktisk rigtigt mange fine præstationer, og i en del overgår han faktisk Peter G. efter min mening –
      men dog noget mindre teatralsk naturligvis 😉
      Det har sikkert en del at gøre med, at de senere hen blev så poppede og kommercielle,
      selv om det stadig var lytteværdigt og rigtigt god pop / dansemusik, og så kan /må (får) man jo pr. defintion
      ikke have lavet noget godt tidligere i manges optik. ( lidt a la Knut Hamsun, men HELT UDEN sammenligning i øvrigt 😉 )

      Ja, han er vildt dygtigt ham den klassiske guitarist. Der er mange, der gerne vil købe en CD med ham.
      Jeg fandt en gang “helt tilfældigt” ud af at spille hoved-solotemaet fra Firth of Fifth ( dog ikke “helt” så avanceret som her”),
      og lige siden har jeg ønsket at høre en seriøs guitarist prøve at spille hele suiten ordentligt, hvis det var muligt.
      Og pludselig en dag faldt jeg så over ham her på YT og “tabte” både øren, næse og mund.
      Der er flere andre Genesis-“suiter”, der også er rigtigt interessante for klassisk guitar, som vi fx. kan høre i
      “Mad Man Moon”. Gad vide om Steve Hacket nogensinde har hørt ham spille på YT?;-)

      Nu mangler vi så bare lige, at en af de store klassiske guitarister får øje / øre på disse vidunderlige suiter.

      Min favorit-sang fra “Wind & Wuthering” er “Afterglow” – en fantastisk melodi og meget smuk tekst,
      endda (næsten) helt uden rim:

      Afterglow

      Like the dust that settles all around me
      I must find a new home
      The ways and holes that used to give me shelter
      Are all as one to me now

      But I, I would search everywhere
      Just to hear your call
      And walk upon stranger roads than this one
      In a world I used to know before
      I miss you more

      Than the sun reflecting off my pillow
      Bringing the warmth of new life
      And the sounds that echoed all around me
      I caught a glimpse of in the night
      But now, now I’ve lost everything
      I give to you my soul
      The meaning of all that I believed before
      Escapes me in this world of none, no thing, no one

      And I would search everywhere
      Just to hear your call
      And walk upon stranger roads than this one
      I a world I used to know before
      For now I’ve lost everything
      I give to you my soul
      The meaning of all that I believed before
      Escapes me in this world of none
      I miss you more

  • PeterBr

    Jeg oplevede Pink Floyd i KB hallen, det må ha været omkring 1970-71 ? Det var en stor og anderledes oplevelse for en Københavner dreng ,jeg husker det som der gik nogen dage før det havde bundfældet sig.

    http://www.youtube.com/watch?v=7HkQvhoymTc

    De her var nu heller ikke dårlige: http://www.youtube.com/watch?v=yYBhZz-SqEw

  • I’m not sure where the Elders post ends…however, I must say it reads like a list of doddering old fools. Like the “wise Latina” that is about to ascend to the US Supreme Court these politcos are famous for not having learned anything of value. Stick the whole bunch in with the other useful idiots Lenin found so helpful…

  • LFPC

    Dymphna:

    For reasons of space we sometimes only feature very brief extracts from the articles that we highlight. In this case I only used a few lines to illustrate the convergence of leftist artists with heavyweights from the world of politics, my point being that the naïvity of artists sheltered in an echo chamber of idealism has resonance among (former) people with power. And my second point here being that the music of rock artists is usually at its peak in their youth. The old progressive rock version of Genesis vs. the slick pop group bearing the same name.