21
aug
Seneste opdatering: 22/8-09 kl. 0135
57 kommentarer - Tryk for at kommentere!

We’d certainly agree that working for the Islamic Republic doesn’t become a supposedly moderate “integration adviser” who was tasked with bridging the divide between Rotterdam’s Muslim and non-Muslim communities and who also lectures students on “Citizenship and Identity.” The question, however, is why the Swiss-born Mr. Ramadan was hired in the first place. He didn’t exactly fit the bill of “bridge builder” even before signing up with mullah TV.

Mr. Ramadan, who has managed to impress a predominantly leftist audience with his eloquent talk of a “European Islam,” likes to talk about democracy and following the rule of law—but only as long as the law doesn’t contradict an Islamic principle. He rejects terrorism and violence but thinks that blowing up eight-year-old Israeli children is “contextually explicable.” He supposedly stands for a modern Islam, but he refused to reject the stoning of adulterers when then-interior minister and future French President Nicolas Sarkozy challenged him on the subject in a 2003 TV debate. All Mr. Ramadan could bring himself to say was to call for a “moratorium” on the practice.

Wall Street Journal: The Islamic author and lecturer was never much of a “bridge builder.”, Ramadam still welcome in Oxford, Nyhedsvideo på hollandsk. Video: Ramadan forsvarer sig på engelsk. (min. 7:42, meget ordrig). An Open Letter to my Detractors in The Netherlands.

“Racist”, eller bare bekymret for fremtiden?

Med alle forbehold for at der kunne stå en masse vitterligt racistisk slam der ikke er gengivet her, og for at drengen kunne være fra DNSB-Jugend (så dette er ikke en blåstempling): Det gengivede her handler om 1) bekymring for det danske demokratis fremtid, og en opfordring til at se virkeligheden i øjnene, 2) en hyldest til den demokratiske styreform frem for det religiøse diktatur, 3) en faktuel korrekt konstatering af at der prædikes tilslutning til det religiøse diktatur (f. eks. Abdul Wahid Pedersen, eller alt der kommer fra Hizb ut-Tahrir), og 4) en konstatering af bandekriminaliteten og narkohandlen, som vist også er en kendsgerning.

Der må være nogle ukendte eller endnu ikke fremlagte grunde til at man forsøger at få idømt en 15-årig frihedsstraf for rene ytringer. Hver eneste dag kan enhver se grove og hadefulde udfald mod alt og alle på nettet; her drejer det sig om papir i den fysiske verden. Er det i sig selv grund nok til at fare hårdt frem? Betyder dette at jeg kan få rejst tiltale mod Carsten Jensen, Klaus Rifbjerg, Peter Laugesen eller Georg Metz for de ualmindeligt svinske generaliseringer af danskerne de har fremsat i aviser og bøger? Enten har drengen gang i noget langt grovere end det her er kommet frem, eller også skal der af en eller anden ukendt grund statueres et eksempel. Det springende punkt er så vidt jeg kan se hvorvidt drengen generaliserer (“de fremmede”, men bemærk at dette ikke er angivet som citat). Hvis analysen er skarp nok, kunne det nok have været os der var blevet nappet. Med racisme har det gengivede i hvert fald intet at gøre.

Jeg kan se at vores læsere allerede flittigt er begyndt at bruge ‘jeg er Spartacus’-taktikken, og dette er faktisk noget jeg forestiller mig kunne blive et rigtigt godt kneb i fremtiden. Jeg følger trop: Skal Danmark blive et muslimsk land? Danmark vågn op! Ja til et islamfrit land! Send perlerne hjem! Hizb ut-Tahrir og mange andre muslimer prædiker om at give afkald på al vores frihed. Utilpassede unge af fortrinsvis muslimsk herkomst hærger byerne med bander og narko (LFPC).

En 15-årig dreng fra Rønne skal i næste uge for retten. Han er tiltalt for forsøg på at udbrede racistiske plakater. Retten på Bornholm oplyser, at den 15-årige er anklaget for i sit hjem at have produceret plakater og løbesedler under overskrifterne:

– Danmark skal blive et muslimsk land?

– Danmark vågn op

Plakaternes indhold var blandt andet

“Ja til et islamfrit land”, og “Send perlerne hjem”

I teksten skrev drengen eksempelvis, at muslimer “prædiker om at give afkald på al vores frihed”, og at de fremmede “hærger byerne med bander og narko”.[…]

Anklagemyndigheden kræver, at drengen bliver idømt en frihedsstraf, oplyser chefanklager Bendte Pedersen Lund. […] 15-årig tiltalt for forsøg på at udbrede racisme

Prozac nation?

Det er dette stærke ønske om tavshed, der er så sigende ved Lena Sundström. At det er bedst at holde kæft. At man ikke skal blande sig i politik, fordi man kun har sine egne fordomme at byde ind med, og det, må jeg sige, er et fattigt syn på, hvordan politik bliver til, og hvorledes samfundet holdes ved lige og i live gennem meningsudveksling, refleksion og debat. Fattigt på alle niveauer. Intellektuelt, selvfølgelig. Men også politisk, kulturelt, mentalt. Har vi virkeligt dyrket politik i mere end 2.000 år for at vi nu bare skal sidde ved bordene og sige ingenting? Er det idealet: tavshedens rige? Et mentalt Sverige. En indre ødemark. Et småborgerligt helvede. Svenskerne kører rundt i verdens sikreste biler, men politik, næ, tak, det skal de ikke nyde noget af, det skaber splid og forstyrrer folkehjemmets illusion om tryghed. Volvo-isering, kunne man kalde det. Lena Sundströms utopia er et ingenmandsland uden fordomme, uden kød og blod, uden menneskelig uenighed, uden alkohol, en drøm om harmoni og svensk tystnad, en forestilling, der bygger på, som talskvinden selv lader forstå, at politik helst skal gøre alle glade. Hvem sagde Prozac Nation?

Michael Jalving kommenterer Lena Sundström og hendes Danmarks-bog, der nok ikke  bliver  nogen bestseller vest for Øresund.  Tavshedens Pris. Bogens ses ikke anmeldt i svenske medier endnu.

“Anden etnisk herkomst” – end hvad?

Ellipsis, hedder det vist, når et sætningsled er ufuldkomment, og det udeladte er underforstået. Journalistisk nysprog er fascinerende, hvis ellers man kan abstrahere fra væmmelsen over at det i dag er taget-for-givet i dette fag at fortie væsentlige fænomener i samfundet. Ikke blot i manglende kritiske spørgsmål eller perspektivering, eller i fravalget af emner, men også i vendinger der ad en eller anden ukendt proces konsoliderer sig som journalistens de facto-valg: Således “utilpassede” eller “udsatte”, og således “anden etnisk herkomst”, der jo åbenlyst mangler “… end -“.

Man kunne hævde at det for et signalement ikke er helt uvæsentligt om vi taler om grønlændere, vietnamesere, tamiler eller indianere fra den sydamerikanske pampas. Men udeladelsen af “…end -” bekræfter jo paradoksalt nok i sig selv det som den vel egentlig er en forlegen afværgereaktion for: Når der står “anden etnisk herkomst” kan vi med stor sikkerhed antage at der tales om arabere eller somaliere. Og journalisten har sluppet for ved kontrastering med “end” at slå umisforståeligt fast at de ikke er en del af danskheden (LFPC).

Tre mænd holdt fredag aften to kvinder gidsler i en Fakta i Vanløse i 20 minutter. Mændene truede med at skyde kvinderne. […]

»Vi har først lige fået dem ind på stationen nu, og så går vi i gang med efterforskningen,« siger den centrale vagtleder hos Københavns Politi, Søren Wiborg til jp.dk.

Der er tale om tre mænd af anden etnisk herkomst. […] Kvinder holdt som gidsler i Fakta

Politik og ideologi i Danmarks efterkrigstid

Af Lars Hedegaard.

“Islams efterhånden massive tilstedeværelse i Danmark betyder, at velfærdsstaten står over for sin afvikling. Demokratiet vil blive afløst af etniske og religiøse konflikter, og selve enhedsstaten vil vige til fordel for parallelsamfund med forskellige værdinormer, politiske systemer og retsopfattelser.”

“Fordelen for intelligentsiaen ved at alliere sig med ummaens ledere er, at ummaen ikke forsvinder på samme måde, som arbejderklassen gjorde. Læg mærke til, at ingen af de såkaldte arbejderpartier – det kalder de sig knapt nok mere – længere taler om arbejderklassens berettigede krav. Nu taler de om indvandrernes, d.v.s. muslimernes krav, der i modsætning til arbejderklassens aldrig kan indfries. Interessant nok har intelligentsiaen hermed inviteret den klasse indenfor, der med tiden vil blive dens egen banemand.”

wilders iiii 050

(Tidehverv er begyndt at lægge lidt ældre artikler online, denne er er fra 2004. Note 1.)

Som Karl Marx’ medarbejder, Friedrich Engels, gjorde opmærksom på, sætter historien sig altid igennem bag om ryggen på de agerende. Hermed ville han – tror jeg nok – ikke bare pege på den banale konstatering, at udfaldet af en enhver handling er usikker. At man trods alle gode eller onde hensigter – og trods den mest omhyggelige planlægning og forberedelse – aldrig kan vide, hvad bestræbelserne fører til. D.v.s. at der ikke er nogen sammenhæng mellem handlinger og konsekvenser, som de handlende kan forudberegne. Jeg tror, Engels tænkte på noget dybere og mere indgribende – nemlig, at selve en periodes grundtema viser sig at have været noget ganske andet, end de handlende, ræsonnerende og håbende aktører troede, de var i gang med.

Eller enklere udtrykt: historien viser sig at handle om noget andet, end vi tror. Og vore efterkommere vil fordømme os for vore naive anskuelser på præcis samme måde, som vi selv har fordømt vore forgængere for ikke at kunne få øje på helt indlysende farer og udfordringer. Hvorfor kunne vi ikke se, hvad der var ved at indtræffe, når det dog måtte være indlysende for enhver, der ville hæve blikket bare et par et par centimeter over mulde? Sådan vil vort eftermæle blive . (note 2)

Man kan ikke afvise, at det var denne principielle ubestemmelighed af historiens udviklingsretning, der fik Friedrich Engels – denne ateist og fortaler for den dialekti ske og historiske materialisme – til at holde fast i sit medlemskab af den tysk-lutherske menighed i Manchester. Som denne stadig eksisterende menigheds ærkebiskop fortalte mig for et par år siden.

På vej mod parallelsamfund
De aktuelle meningsmålinger og stemmetallene ved valgene tyder på, at de fleste danskere – og så godt som alle akademikere, journalister og biskopper – mener, at vi står midt i kampen om velfærdsstatens ultimative perfektionering. Hvis man blot kunne få has på enkelte stærkt højreorienterede præster og debattører, ville vi med stormskridt nærme os et lykkeland præget af uindskrænket tolerance og lighed – samtidig med, at vi øste af vores pyramidalske rigdom til at afskaffe al nød i verden, forhindre klimaændringer o.s.v.

Som jeg ser det, har vi gennem de seneste 30 år beredt grunden for denne velfærdsstats afskaffelse. Islams efterhånden massive tilstedeværelse i Danmark betyder, at velfærdsstaten står over for sin afvikling. Demokratiet vil blive afløst af etniske og religiøse konflikter, og selve enhedsstaten vil vige til fordel for parallelsamfund med forskellige værdinormer, politiske systemer og retsopfattelser. Medmindre dansk politik ændrer afgørende retning, vil fremtiden – og jeg taler om den umiddelbart forestående fremtid – blive præget af kampe om den territorielle kontrol. Konkret kommer kampen til at dreje sig om, hvem der omringer hvem, og hvem der kan kontrollere den fysiske kommunikation mellem de vigtigste befolkningscentre. Dele af den gammeldanske befolkning, der ikke har mulighed for eller penge til at nå over på dansk-kontrolleret område, vil ikke have anden mulighed end at konvertere til islam – fordi alternativet vil være endnu værre.

Det er sådan, jeg ser den danske – og i øvrigt europæiske – fremtid. Efterhånden vil det gå op for flere og flere, at det har været det egentlige tema for den danske historie, siden den muslimske indvandring startede for godt 30 år siden. Og denne historie vil sætte sig igennem bag om ryggen på alle andre end de imamer og islamiske missionsselskaber, hvis plan om verdenskontrollen ikke har ændret sig en tøddel siden Muhammeds dage.

Lad mig for pænhedens skyld indskyde, at jeg sandelig også håber, at islam vil ændre karakter, blive fredelig og tolerant, vil opgive kravet om, at Allahs lov skal stå over menneskeskabte love. Ja, i det hele taget tanken om, at Gud giver sig af med at opstille regler for lovgivning, politik, kultur og administration. Jeg håber sandelig også, at muslimer vil begynde at betragte ikke-muslimer som mennesker og vil blive gode demokrater, der adskiller religion fra politik og henviser religionen til privatsfæren. Alt dette håber jeg inderligt, men jeg tror ikke, det vil ske. For det er aldrig sket før, og der er ingen tendenser i tiden, der tyder i den retning. Jeg afviser ikke, at der inden for islam har været reformforsøg, der f.eks. ville give større spillerum for fornuften, og som har dyrket den frie tanke og den frie ytring, men jeg konstaterer, at alle sådanne bestræbelser hidtil er kommet til kort.

Den udvikling, jeg har netop har skitseret – og som er udbygget og detaljeret forklaret i bogen “I krigens hus. Islams kolonisering af Vesten”, som jeg har skrevet sammen med Helle Merete Brix og Torben Hansen, vil sætte sig igennem ganske uanset, hvad vi måtte mene om den. Det vil ikke gøre ringeste forskel i virkelighedens verden, om vi betragter islam som en i bund og grund smuk og humanistisk religion. Lige så lidt, som det ville have gjort nogen forskel for de europæiske jøders skæbne, om de havde betragtet nazismen som et fænomen, de burde tolerere.

Islams herskende klasse
Hvis man undrer sig over, at jeg startede med at citere Friedrich Engels – der formentlig er verdens mindst citerede mand i disse dage – hænger det naturligvis sammen med mit filosofiske udgangspunkt, som er marxismen. Og som jeg stadig gerne vil vedkende mig, skønt det ikke er moderne. Det var under arbejdet med bogen “I krigens Hus” og i det hele taget i forbindelse med mit arbejde inden for islams historie, at jeg atter blev opmærksom på relevansen af marxistiske analysemetoder. Desværre var der ikke ret mange af bogens kritikere, der bemærkede, at den i virkeligheden ikke handler om alle muslimer i verden, men at den først og fremmest er en beskrivelse af islams herskende klasse – ima merne og ulema (de skriftkloge) – og hvordan deres klasseinteresser har medført en særlig udformning af islams samfundsideologi og konkrete samfundsmæssige udtryk.

Egentlig vil jeg hellere tale om Marx end om marxisme. Som man vil vide, erklærede Karl Marx, at han ikke var marxist, og det ville da også være rigtigere, hvis jeg talte om marxske ideer, men det er næsten ikke til at udtale, så lad mig alligevel holde fast i termen marxisme. Dog skal jeg præcisere, at store dele af den oprindelige marxistiske tankebygning i dag må forkastes. Det gælder ikke mindst den del af den, som man normalt betegner som den videnskabelige socialisme. Historien har ikke nogen bestemt udviklingsretning, som man på videnskabeligt grundlag kan regne sig frem til. Vi kan ganske vist ved at hugge en hæl og klippe en tå opstille et udviklingsmønster for den historie, der har udspillet sig indtil nu, men vi kan ikke på dette grundlag vide noget om, hvad der derefter kommer til at ske. Alt kan i virkeligheden ske. Det afhænger ganske af, hvad vi selv foretager os.

Der var heller ikke på forhånd nogen grund til at antage, at Danmarks opløsning som følge af islams udbredelse var prædetermineret. Havde vi handlet anderledes – bl.a. ved ikke at tillade denne massive indvandring – kunne vi have afværget den. Det gjorde vi ikke – og derfor er det vores egen skyld, at vi nu står i denne situation. Jeg må altså i dag afvise hele den konstruktion, der ser verdenshistorien som en fremadskridende revolutionshistorie, hvor den ene produktionsmåde planmæssigt afløser den anden. Altså den kendte udvikling fra den såkaldte urkommunisme, via slavesamfundet, feudalismen og kapitalismen til socialismen og endelig kommunismen. Historien har ikke nogen bestemt udviklingsretning, som vi kan forudbestemme. Men dele af de marxistiske analyseredskaber holder jeg fast i – ikke p.g.a. veneration, men fordi jeg ikke kan finde redskaber, der ellers kan give nogen forklaring: Det gælder først og fremmest klasseanalysen; det gælder ideologianalysen; og det gælder materialismen (Note 3).Ikke i den vulgære forstand, at alle fænomener – herunder religion, idéer, tanker og følelser udspringer af materielle årsager – hvilket altså skulle betyde, at folk vil begynde at tænke anderledes, hvis man ændrer deres materielle livsvilkår. Men jeg vil gerne holde fast i, at ideologier, tanker, følelser og for så vidt også religioner er af materiel natur i den forstand, at de har materielle udslag, d.v.s. udslag, der er objektivt konstaterbare. Det, vi betragter som tilbagestående eller barbariske anskuelser, kan godt have deres udspring i fattigdom og materiel nød, men i vore dage forholder det sig snarere omvendt. Tilbagestående og barbariske idéer eller ideologier, d.v.s. systemer af idéer, og barbariske religioner fører til underudvikling og fattigdom.

Det er ikke Mellemøstens og Levantens materielle tilbageståenhed, der var frembragt islams elendighed, men islams barbariske indhold – som udlagt af islams herskende klasse – der har fremkaldt den aktuelle materielle og kulturelle forarmelse.

Vor tids såkaldte progressive og humanistiske opinion hævder, at det forholder sig lige omvendt. De barbariske straffe, tankens undertrykkelse, afstandtagen fra videnskabelig indsigt, kvindeundertrykkelsen o.s.v. skyldes ifølge den knæsatte ideologi, at verdens muslimer for det meste lever i fattige områder. Og da vi er rige og ikke vil give vore penge til muslimerne, er det sådan set vores ansvar, at islam forekommer så tilbagestående. Ifølge den danske normalideologi må kulturelle og religiøse faktorer simpelthen ikke kunne spille nogen afgørende historisk rolle. Heroverfor vil jeg gerne understrege, at enhver befolkning, der kommer under islams kulturelle indflydelse, sandsynligvis vil ende i økonomisk stagnation og til slut i fattigdom. Medmindre muslimer gennemfører en revolution, der sætter de gamle ideologiske magthavere fra bestillingen. Ideologien har materielle konsekvenser. Det gælder naturligvis også for de dele af den muslimske umma, der har taget ophold i Vesten. Når indbyggerne i de muslimske ghettoer ikke er lige så fattige, som de ville være i u-landene, skyldes det, at kapitalismen stadig fungerer omkring dem, således at der konstant kan overføres midler, der tillader muslimerne at opretholde en levestandard, som deres trosfæller i hjemlandet kun kan drømme om. Dette vil naturligvis ophøre, når evnen eller viljen til at fortsætte med de massive transfereringer slipper op. Eller når muslimerne er blevet så mangfoldige, at danskerne simpelthen ikke vil være tilstrækkeligt talrige til at kunne opretholde velfærdsstaten for muslimerne, uanset hvor meget de knokler og betaler i skat. Når det indtræffer, vil enhedsstaten ikke længere kunne bevares, og landet vil opløses i usammenhængende enklaver.

Det, der gælder på det nationale plan, gælder naturligvis også på det internationale. Den arabiske olie, som gennem årtier har tilladt dele af de arabiske befolkninger at leve i overflod, ville ikke være meget værd, hvis de arabiske lande ikke var omgivet af økonomisk mere fremskredne – ikke-muslimske lande, som kunne efterspørge olien.

D.v.s. at hvis man vil fremme økonomisk og videnskabelig udvikling i muslimske flertalsområder – som atter er forudsætningen for, at de kan udvikle sig i fredelig og demokratisk retning, så må man starte med at bekæmpe islam. Man kan også udtrykke det på den måde, at valget kommer til at stå mellem at afskaffe islam i den form, vi har kendt indtil nu, eller at acceptere et civilisationssammenbrud.

Som jeg var inde på, har der faktisk – oven i købet langt tilbage i den muslimske historie – været tænkere, som synes at have været bevidste om denne sammenhæng. I den danske og vestlige debat tages det som regel som et bevis på, at der ikke er nogen væsentlig forskel mellem kristendommen – og det i kristendommen satte skel mellem kejserens rige og Guds rige – og is lam. Men det, man skal lægge mærke til, er ikke, at lignende tanker fra tid til anden er blevet fremført i islams hus. Det, man skal lægge mærke til, er, at sådanne tanker aldrig har kunnet holde stand mod den klasse af imamer og ulema, hvis magt afhænger af en ganske bestemt tolkning af religionen.

Jeg vil altså hævde, at islam er fastfrosset i en bestemt form, fordi denne form er en klasseideologi, der tillader en bestemt samfundsklasse at bevare sin magt og sine privilegier. Og som vi kan se i Danmark og andre steder, indfører islams herskende klasse præcis den samme religionsopfattelse, når de kommer til Vesten.

I Vesten har vi svært ved at acceptere, at der skulle kunne eksistere en herskende klasse, hvis magt gennem mere end 1000 år har været afhængig af ikke-udvikling – af krig, kaos og opløsning – men det er den eneste forklaring, der giver mening.

Afsked med venstrefløj og borgerskab
Det, der undrer allermest ved udviklingen, er den ringe modstand, som imamernes ideologi mødes med. Man kunne forvente, at modstanden ville komme fra i hvert fald to sider: fra det, man engang kaldte borgerskabet – altså det, som Marx kaldte bourgeoisiet, den samfundsklasse, der er bærer af den kapitalistiske produktionsmåde – der vil gå til grunde i et samfund, hvor den islamiske lov, shariaen, vinder frem. Og man kunne ligeledes have forventet, at talsmænd for de såkaldte arbejderpartier energisk ville have sat sig til modværge mod udbredelse af imamernes tankegods.

Intet af dette er sket. Venstrefløjen har opgivet at være venstrefløj. Den kæmper ikke længere for en økonomisk samfundsomvæltning. Det ville ikke længere være noget fremgangsrigt projekt, efter at den realeksisterende socialisme i Europa måtte pakke sammen for femten år siden. I samme åndedrag har de såkaldte venstrefløjspartier også skaffet sig af med de sidste rester af marxismen. D.v.s. at de er holdt op med at beflitte sig med klasseanalysen, ideologikritikken og materialismen – kort sagt med den samfundsmæssige virkelighed. I stedet står vi over for en ren ressentimentsideologi – en ideologi, der hader den bestående orden, men ikke har noget at sætte i stedet – bortset fra en maksimalt voksende offentlig sektor.

Vi har ikke længere nogen borgerlig opinion i Danmark. Jeg mener borgerlig i den marxistiske forstand som en ideologi, der på den ene side forsvarer den private ejendomsret, men som sandelig også betragter sig som en progressiv kraft og en forsvarer af de vestlige friheder.

Hvis nogen skulle have glemt det, så var det præcis sådan, Karl Marx betragtede kapitalismen og i øvrigt også den vestlige imperialisme. Som progressive fænomener, hvis udbredelse indebar enorme fremskridt sammenlignet med de tilstande, som menneskeheden hidtil havde levet under.

Intelligentsiaens tid
Jeg tror, der skete noget afgørende i 1956 og årene derefter. Mens den danske storstrejke – efter at regeringen havde besluttet at ophøje det forkastede mælingsforslag til lov – røbede et vist klassekampspotentiale hos arbejderne, fejede nedkæmpelsen af Ungarn-opstanden senere samme år alle revolutionære muligheder af bordet. Et par år senere begyndte Danmark at nyde godt af kapitalismens Gyldne Periode, som den engelske historiker Eric Hobsbawm har kaldt kapitalismens storhedstid. Som det snart skulle vise sig, blev kapitalismen fra og med 1960erne stort set i stand til at opfylde arbejdernes materielle krav, og det var ikke længere nødvendigt for arbejderklassen at kæmpe for ændringer i ejendomsforholdene eller at antaste arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet.

Dermed ophørte klassekampen mellem lønarbejde og kapital forstået som en kamp om magten over produktionsmidlerne og privatejendommen. SF og DKP blev i stigende grad kulturbevægelser (eller hvad man nu skal kalde dem), der havde opgivet at omvælte kapitalismen, skønt de stadig betragtede produktionsmåden med afsky.

Efter nogen tøven indså danske kapitalister, at hverken fagbevægelsen eller de socialistiske partier truede deres kontrol med produktionsmidlerne, og dermed mistede borgerskabet sin interesse for ideologi. Da ejendomsretten ikke længere var truet, opgav man forsvaret for frihedsrettighederne og trak sig i stigende grad ud af den principielle politiske kamp. LOs afgående formand Thomas Nielsen kunne ganske vist i 1973 proklamere, at fagbevægelsen havde sejret ad helvede til godt. Men det samme havde arbejdsgiverne. Og som det snart skulle vise sig, havde de tilsammen sejret over skatteyderne.

De gamle industrielle klassemodsætninger (som Marx mente ville tilspidse sig mere og mere) forsvandt ikke, men mistede efterhånden betydning. Ingen forestiller sig længere, at det socialistiske samfund er en sandsynlig eller uafvendelig afløser for den bestående økonomiske orden.

Kapitalismens uhyre produktionskraft skaber ikke bare nok overskud til at give de forhenværende proletarer en levestandard, som kun grever kunne håbe på i generationerne før. Der bliver tilmed overskud, der er stort nok til, at såvel præindustrielle som postmoderne klasser kan vokse op.

De nye klassers materielle forankring er ikke i produktionssfæren, men i den offentlige økonomi, som de konstant kræver udvidet. Iøvrigt har udviklingen af klasserne slet ikke været, som Marx og langt de fleste marxister i hvert fald indtil 2. Verdenskrig forudså.

Den ellers dødsdømte bondeklasse er mægtigere end nogensinde, fordi den har fået magten over op mod halvdelen af EUs budget foruden beskyttelse mod udenlandsk konkurrence. (Det er i øvrigt interessant, at forestillingen om det ønskværdige i at skattebetale for en bondeklasse, som markedet ikke vil betale for, ligner de førmoderne idéer i nazisternes partiprogram og propaganda om nødvendigheden af at bevare bondestanden af hensyn til dens kulturelle og racemæssige betydning. Nu skal vi bevare bønderne af hen syn til landskabets pleje. Bønderne har altså fået en erklæret kulturel, nærmest æstetisk betydning.)

Der er derudover opstået en klasse, som man som en første tilnærmelse kan kalde intelligentsiaen (idet jeg her bruger et udtryk, som den danske marxist Gustav Bang formulerede allerede i 1915), og hvis missionsbevidsthed er overtaget fra den gamle og nye venstrefløj, der i løbet af 1970erne begyndte at penetrere statsapparatet, som bliver det virkelige sæde for den nye klasses magt. Via statsapparatet og den politiske propaganda, der udgår derfra, kan man kontrollere sine egne allokeringer, og tilmed forøge dem, hvis de kan motiveres med nye udækkede behov.

Efterhånden er der sket en sammensmeltning af det centrale statsbureaukrati og andre eliter: pressen, kirken, hele kulturlivet, forskellige antiimperialistiske og militant-humanistiske bevægelser, universiteterne, alle vigtige organisationer (LO, DA etc.) og domstolene. På et tidspunkt, der formentlig ligger engang i 1980erne, er der opstået en slags fællesideologi, der holder sammen på hele klassen og begrunder dens magt, og som bl.a. med EU-støtte forsøges udbredt til hele folket.

I løbet af 1990erne blev intelligentsiaen opmærksom en ny allieret i de lokale repræsentanter for islams herskende klasse, imamerne og ulema. Deres disintegrationsvirksomhed blev hurtigt til en uudtømmelig kilde til nye bevillinger. Fordelen for intelligentsiaen ved at alliere sig med ummaens ledere er, at ummaen ikke forsvinder på samme måde, som arbejderklassen gjorde. Læg mærke til, at ingen af de såkaldte arbejderpartier – det kalder de sig knapt nok mere – længere taler om arbejderklassens berettigede krav. Nu taler de om indvandrernes, d.v.s. muslimernes krav, der i modsætning til arbejderklassens aldrig kan indfries. Interessant nok har intelligentsiaen hermed inviteret den klasse indenfor, der med tiden vil blive dens egen banemand.

Ummaen omfatter som bekendt en meget hurtigt voksende befolkning på 1,3 milliarder, og under intelligentsiaens herredømme har vestlige nationer ingen virksomme midler til at begrænse ummaens formering og f.eks. heller ingen lovlige midler til at diskriminere inden for de sociale ydelser. Intelligentsiaen har dermed pånødet befolkningen et system, der nødvendigvis må indebære velfærdsstatens sammenbrud. Vi ser allerede i dag, at statsinstitutionerne bryder sammen: folkeskolen, de sociale sys temer, ordenshåndhævelsen etc. Hurtigt vil vi ende i en situation med et konstant højt skattetryk ledsaget af en stadig dårligere service og en hastig nedbrydning af retsstaten. Hvis denne skæbne skal undgås, må man enten bryde imamernes ideologiske indflydelse (og det er det sidste, intelligentsiaen vil gøre), eller man må sætte sin lid til så store tekniske fremskridt inden for den kapitalistiske produktion, at man når frem til en slags kommunistisk samfund, hvor enhver dansker knokler efter evne, og enhver muslim nyder efter behov. Det sidste er lige så usandsynligt som det første.

Tolerance som herskabsideologi
Hvordan kan vi nærmere karakterisere intelligentsiaens ideologi? Den er først og fremmest præmoderne og har i virkeligheden været det lige siden, venstrefløjen begyndte at tvivle på revolutionsfortællingens holdbarhed. Da intelligentsiaens krav på ideologisk førerskab ikke længere kunne begrundes med den videnskabelige indsigt i den historiske nødvendighed, måtte man finde andre måder at legitimere magten på.

I første omgang søgte man historisk fodfæste ved at alliere sig med forskellige voldsbevægelser i fattige og helst fjerne lande. Således var støtten til Kina, Albanien, Kampuchea, Vietnam o.s.v. fundamentalt set en regression fra moderniteten. Men antiimperialismen blev præsenteret som både teoretisk velforankret og eminent gennemførlig, selv om den intet havde med den klassiske marxisme at gøre.

Den antiimperialistiske legitimering kunne imidlertid heller ikke opretholdes, fordi det hurtigt blev klart, at de bevæbnede revolutionære intetsteds havde opnået noget, som ikke hurtigere og lettere kunne have været sikret uden voldshandlinger. Et strålende eksempel er den panegyrik, der i 1980erne ombølgede Zimbabwes frihedshelt Robert Mugabe, som siden har ødelagt hele landet. Det samme er sket – eller er på vej til at ske – i mange andre lande fra Bolivia til Etiopien, Iran og Korea.

Det nye legitimeringsgrundlag, der afløste den voldelige antiimperialisme, blev en syndsbevidsthed, som man systematisk fremelskede ved at kontrastere den danske befolknings reserverede modtagelse af indvandrere fra fremmede kulturer med det ideelle krav, man burde leve op til: nemlig ubegrænset tolerance. Vi er endt med en slags statssanktioneret bjergprædiken, som ingen kan leve op til, medmindre de vil springe i havnen, og som derfor kan begrunde endeløse fordømmelser af den almindelige befolkning i pressen, kirken, på læreanstalterne og for domstolene. Efterhånden foregår dette i voksende alliance med det europæiske meningspoliti.

Intelligentsiaens eller, om man vil, skyld-mafiaens, tolerance-ideologi afslører sig netop som ideologi derved, at den savner enhver materiel eller praktisk begrundelse. I et forsøg på at dølge ideologiens karakter af ideologi insisterer intelligentsiaens talsmænd på at blive betegnet som eksperter også, når de udtaler sig om rent moralske anliggender, eller når de blot udtrykker egne fremtidsdrømme.

I modsætning til det omgivende samfunds konsekvensetik bygger skyld-mafiaens ideologi på en hensigtsetik. Den rette hensigt og den alene afgør, om et udsagn overhovedet kan fremføres.

For at opretholde facaden er intelligentsiaen nødt til at gå til angreb på videnskaberne. Universiteterne bliver omdannet til repositorier for den knæsatte og moralsk acceptable viden, mens man ligesom imamerne bekæmper ny viden, der ikke tjener den herskende klasses interesser, f.eks. empirisk funderede oplysninger om islam. I voksende grad må intelligentsiaen tage sin tilflugt til førmoderne og i en vis udstrækning obskurantistiske antagelser, der breder sig som en løbeild i de udviklede kapitalistiske samfund. Derfor er historiestudiet forsvundet fra skolevæsenet. Fortiden betragtes som en forbrydelse, som vi ikke har behov for at forstå, men som blot skal fordømmes. Da det samfund, der bekoster skyldmafiaen, fortsat er struktureret som et nationalt fællesskab med en øvrighed, der udgår af den almindelige stemmeret, gælder det især om at udslette den del af historien, der omhandler folkesuverænitetens og demokratiets fremkomst.

Angreb på folkesuveræniteten
På et tidspunkt vil det formentlig gå op for kapitalbesidderne, at islam ikke bare fjerner rationaliteten, demokratiet, ytringsfriheden o.s.v., men selve betingelserne for kapitalistisk aktivitet. Kapitalisme og sharia kan nu engang ikke sameksistere, fordi den islamiske lov ikke anerkender juridiske personer og derfor heller ikke kan yde dem nogen retlig beskyttelse. D.v.s. at kontraktlige forpligtelser bliver meningsløse. Hermed bryder også statens beskatningsgrundlag sammen.

På længere sigt kan intelligentsiaens regimente kun opretholdes, hvis man ophæver folkesuveræniteten. Det er man allerede begyndt på ved gradvis op gennem 1980erne og 1990erne at flytte det ene politikområde efter det andet fra den sfære, der reguleres af demokratiske, politiske afgørelser, og ind i en før-politisk sfære behersket af moralsk begrundede handlingsanvisninger, således som de i de konkrete tilfælde udmøntes af domstolene på grundlag af en dynamisk tolkning af menneskerettighederne.

Sådan er det gået med indvandringen, med retten til et kulturelt forsvar mod præmoderne obskurantisme, der sættes lig med racisme og fremmedhad, med u-landshjælpen, med pligten til multikultur, med den hastige indskrænkning i kvinders rettigheder og meget andet, som jeg ikke kan komme på lige nu.

Men også forsøget på at regere via domstolene vil mislykkes af den enkle grund, at domstolene jo ikke påtager sig eller kan påtage sig at regulere de samfundsområder, som ikke længere må reguleres af demokratisk vedtaget lovgivning. En domstol kan godt forbyde staten at gøre noget ved islamiseringen, men kan ikke påtage sig at sætte noget i stedet. De ideologiserede domstole og hele den oppumpede menneskeretsideologi, som de henviser til, vil snart fremstå som kaosfremkaldende kræfter, der vil fremskynde sammenbruddet.

Skyld-mafiaen
Hvordan reproducerer den herskende klasse sig, når dens magt ikke bygger på ejendom? Svaret er ganske simpelt: gennem ideologisk kontrol med de mennesker, der får adgang til magtens korridorer. De rigtige ansætter og promoverer de rigtige og gør det efterhånden i en sådan udstrækning, at uafhængige tænkere har svært ved at fortsætte deres kritiske virksomhed. Skyldmafiaen er altså et karrierefællesskab, der reproduceres af en ideologi.

Den rå magt til at bestemme, hvilke tanker offentligheden skal præsenteres for, går hånd i hånd med intelligentsiaens magt til at bestemme ordenes indhold og dermed i en vis forstand, hvilke tanker der overhovedet kan tænkes eller udtrykkes. Den politiske korrekthed (som vi alternativt kunne kalde intelligentsiaens ideologi) er et magtsprog, der viser sig i ordenes skiftende betydning samt den hastige introduktion af nye begreber, der præsenteres som for længst fastslåede kendsgerninger, selv om ingen nogen sinde har diskuteret, om indholdet dækkede over noget reelt, eller om denne realitet overhovedet var noget, demokratiet gik ind for.

Efter mange års historier om integrationen (som ingen havde hørt om for bare 30 år siden, men hvis bestemte form jo måtte antyde, at der var tale om noget gammelkendt og accepteret), gik man pludselig over til at snakke om det multikulturelle samfund, som om nogen havde vedtaget, at vi skulle have sådan et. Også det multikulturelle samfund er en ideologisk konstruktion uden bund i nogen empirisk konstatering. Efter at integration har vist sig at dække over disintegration, kommer nu Socialforskningsinstituttet med en opmuntrende melding om, at ghettodannelse i visse tilfælde kan være et fuldgodt alternativ til integration – eller i virkeligheden en højere form for integration.

En forespørgsel i Dansk Sprognævn viser, at ordet etnisk første gang vandt indpas i dansk omkring 1990 dengang i betydningen etniske restauranter o.lign. I formen etnisk ligestilling kan det første gang spores til en artikel i Jyllands- Posten 4.4.1998, der omtalte et forslag fremsat i Københavns Borgerrepræsentation samt nogle udtalelser af Lubna Elahi. Men jeg tror, at vi vil kunne spore begrebet til et direktiv fra EU-Kommissionen.

Multikulturel optræder i Politiken 16.11.1981 og har sandsynligvis spredt sig ganske hurtigt via udenlandsk påvirkning. I formen Mångkultur optræder det i Svenska Dagbladet 20.5.1981. I Guardian Weekly optræder det i formen multicultural variety 27.4.1974. I Tyskland er det i almindelig brug i 1987.

Formen “det multikulturelle samfund” synes at have vundet indpas i dansk ca. 1995.

På samme måde kan det være interessant at spore alle de andre ord, som offentligheden pludselig har fået revet i næsen, som om de henviste til fastslåede og gennemdiskuterede kendsgerninger: integrationsarbejde, integrationsindsats, fremmedfrygt etc.

Vi bør også spore udviklingen af det udvidede racismebegreb. Hvornår fandt man på at beskylde befolkningen for racisme? Har vælgerne nogen sinde fået lov at afgøre, om de ville finde sig i det udvidede racismebegreb, som man i dag kan dømmes for at have forbrudt sig imod.

Denne ideologiske prægning påvirker tilmed Folkekirken og andre religiøse grupper, der tidligere opretholdt den kristelige adskillelse mellem kejseren og Gud, men som i stigende grad får smag for politisk magt. Kirken har anskaffet sig en politisk verdensagenda, som er lagt snævert op ad de islamiske missionsselskabers demografiske overmandingsstrategier. Fra bisper og præster udgår konstant promuslimsk og proarabisk propaganda. Et vigtigt led i denne indsats er at fremstille islam som et i særklasse tolerant, demokratisk, egalitært, gudfrygtigt og fremskridtsvenligt system, som kristne ikke bør frygte, men som de tilmed kan lære af. En nylig delegation i Egypten anført af Københavns biskop mente således, at den svinske danske opinion kunne lære meget af den nænsomme måde, hvorpå de muslimske ledere behandler mindretallene.

I en kommende bog vil min kollega Torben Hansen og jeg forsøge at give en nøjere beskrivelse af den danske ideologiske klasses vej til herredømmet samt af de metoder, som klassen bruger for at bevare magten – ganske uafhængigt af, hvad befolkningen måtte beslutte gennem demokratiske valg. Her vil vi forsøge at genoverveje marxismens historie med henblik på at bevare de elementer af analysemetoden, som er uomgængelige, hvis man vil danne sig en adækvat opfattelse af de seneste årtiers udvikling.

Tidehverv, 2004

Note 1: Dette er en lettere revideret version af foredraget på Tidehvervs sommermøde den 22. juni 2004 og blev i denne form holdt som åbningsforelæsning på Folkeuniversitetet i Aalborg den 2. september 2004.

Note 2: Opmærksomme læsere vil indse, at jeg med mine forudsigelser udsætter mig for præcis samme kritik. Hvis historien ikke er prædetermineret, kan jeg umuligt vide, hvad en udbredelse af islam vil føre til. Mit eneste forsvar er, at jeg bygger mine betragtninger på et studium af, hvad islams udbredelse hidtil har medført, d.v.s. at argumentationsbyrden må påhvile de apologeter, der hævder, at vi bør imødese en yderligere islamisk ekspansion med sindsro.

Note 3: Jeg erkender, at begrebet ikke er ideelt. Muligvis ville det være bedre at tale om realisme eller om holisme, men begge disse begreber har allerede været anvendt inden for den samfundsvidenskabelige litteratur i ganske andre betydninger.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Kort kommentar: Mange af Hedegaards bemærkninger om fremtiden kan forekomme danskere i 2004 lovlig skarptskåret. En alarmist, hedder det vist. For eksempel om den almindelige opløsning af samfund og retsorden, om landets forarmelse og denne om tankekontrol:

    Hvordan reproducerer den herskende klasse sig, når dens magt ikke bygger på ejendom? Svaret er ganske simpelt: gennem ideologisk kontrol med de mennesker, der får adgang til magtens korridorer. De rigtige ansætter og promoverer de rigtige og gør det efterhånden i en sådan udstrækning, at uafhængige tænkere har svært ved at fortsætte deres kritiske virksomhed. Skyldmafiaen er altså et karrierefællesskab, der reproduceres af en ideologi.

    Den rå magt til at bestemme, hvilke tanker offentligheden skal præsenteres for, går hånd i hånd med intelligentsiaens magt til at bestemme ordenes indhold og dermed i en vis forstand, hvilke tanker der overhovedet kan tænkes eller udtrykkes. Den politiske korrekthed (som vi alternativt kunne kalde intelligentsiaens ideologi) er et magtsprog, der viser sig i ordenes skiftende betydning samt den hastige introduktion af nye begreber, der præsenteres som for længst fastslåede kendsgerninger, selv om ingen nogen sinde har diskuteret, om indholdet dækkede over noget reelt, eller om denne realitet overhovedet var noget, demokratiet gik ind for.

    Her er Sverige imidlertid glimrende til at levere virkelighed til iagttagelserne, da de er 20 – måske 40 år, som Mona Sahlin sagde i 2002 – forud for Danmark. I selvødelæggelse. Det sidste sagde hun ikke, det sagde jeg.

  • Christianity

    Så er der vel ikke andet at gøre end at kigge efter en billet ud af vesten

  • Mette

    DEL OG HERSK

    Naser Khader har gjort det igen. Gjort regeringen til grin og skabt splid og tumult, der dominerer på Christiansborg og tager opmærksomheden fra forhold, som burde mane til samling og ansvarlighed.

    Man bør tænke sig godt om, førend man stikker hul på et hvepsebo, og man bør forberede en hurtig retræte. Det er ikke sket,

    Side 5 i dagens JP kan man derfor læse, at “Den politiske sæson er begyndt i et usædvanligt giftigt klima. Ikke mellem rød og blå blok, men internt i blokkene”.

    Og på side 8 kan man læse om “burka-krise mellem V og K, og at Khader taler nedsættende om Venstres Søren Pind og forsøger at latterliggøre ham.

    EKSPLOSION.
    “Et krisemøde mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og vicestatsminister Lene Espersen (K) i går skulle have sparket den ubehagelige burka-sag til hjørne. I stedet for er sagen nærmest eksploderet.

    Beskyldningerne fyger mellem Venstrefolk og konservative, konservative siger fra over for partiets nye forslag om burka-forbud, og Venstrefolk undsiger det tværministerielle burka-udvalg. På sidelinjen hygger DF-formand Pia Kjærsgaard og oppositionen sig. (…)

    Venstrefolk tager sig til hovedet. Men de er skyld i hele miseren, mener konservative. Debatten om burka-forbuddet kom hurtigt til at handle om, hvorvidt det overhovedet er inden for grundlovens rammer at forbyde burka. Og det ikke mindst takket være Venstres udenrigsordfører Søren Pind, der påpegede dette og understregede, at han gjorde det i sin egenskab af ekstern lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet. (…)

    I går kom striden V og K imellem så vidt, at Løkke og Lene Espersen måtte se hinanden i øjnene. Enden på det blev burka-udvalget, der inden nytår skal komme med forslag til at begrænse burkaens udbredelse i Danmark. Hermed skulle striden være – om ikke løst – så i hvert fald udsat.

    Men sådan gik det ikke. Konservative og Venstrefolk strides om, hvem der har vundet og, hvem der måtte bøje nakken. Beskyldningerne fyger – nu til citat.

    Menige medlemmer siger fra
    Samtidig siger den konservative kirkeordfører Charlotte Dyremose fra. Hun vil stemme imod burka-forslaget, som uanset hvad kommer op i Folketinget til efteråret, fordi Dansk Folkeparti straks har tilbudt fremsætte det konservative forslag.

    Og Venstres tidligere minister, formanden for Folketingets kirkeudvalg, Britta Schall Holberg, siger nu fra over for burka-udvalget.

    “Mens regeringen tager tilløb til en finanslov, der for første gang udviser et underskud, næsten af den størrelse, der fik Anker Jørgensens regering til at kollapse i 1982, nedsætter regeringen en “burkakommission,” siger hun.”

  • Janne

    Godt at DF presser på for at få et burkaforbud. Det er nødvendigt netop fordi burka og islam allerede nu i så voldsom grad er i stand til at trække dansk regering rundt ved næsen.

  • Mette
  • Mette

    “Der er større problemer end den skide burka”

    http://politiken.dk/politik/article772307.ece

  • Mette
  • Mette

    “Tyk medarbejder på hudklinik hævder, at han var Michael Jacksons elsker”

    http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article1209761.ece

  • Mette

    Krøller eller ej?

    (Undskyld snaphaner)

    http://www.youtube.com/watch?v=lEC63N6gb_4

  • JensH

    “der for første gang udviser et underskud, næsten af den størrelse, der fik Anker Jørgensens regering til at kollapse i 1982”

    Flot af Britta Schall Holberg at give oppositionen ammonition til deres kampagne om “regeringens uansvarlige økonomiske politik”. Man kan altid se hvad der er ‘hot’ i oppositionen når man har Kurt Strand som studievært på DR2 Deadline. Igår interviewede Kurt Strand Finansmister Hjort Frederiksen, og hele tre gange gentog han spørgsmålet om “hvem der i fremtiden skal betale for den gældsætning som finanslovs-underskuddet på 60 mia medfører. Opposition og deres klakør, Kurt Strand, glemmer imidlertid, at underskuddet ville have været meget større hvis Helle ‘Panik’ havde fået lov at de fyre 36 mia af på øget offentligt forbrug, som hun har råbt og skreget om siden finanskrisen brød ud i efteråret 2008.

    Ærgerligt at Britta Schall Holberg fik come-back i Dansk politik. Efter Blødersagen havde jeg ellers håbet hun var ude for evigt.

  • Mette

    Ja, ja nu begynder heksejagterne og det galopperende vanvid. Det har vi set de sidste dage, og det optræder, når uroen og presset bliver for stort.

    En 15-årig dansk dreng er et barn. Nogen må tale stilfærdigt med ham, og det vil jeg tro, at begge parter kan lære af.

  • 15 år gammel er tidligt at blive straffet for at ytre sin mening. Jeg er overbevist om, at sagen bliver afvist ved retten.

    Vi er jo ikke Afghanistan.

    – – –

  • Anonym

    Lars Hedegaard er en af de mest dybt taenkende analytikere vi har.
    Hans enste begraensning som intellektuel ligger i det, at han aldrig har vaeret i krig , forstaaet paa den maade at han aldrig har oplevet at vaere EN DEL af en rigtig haer, en af den slags som ved hvem fjenden er og hvorfor.
    Hvis han havde oplevet denne helt anderledes emotionelle tilstand tror jeg ikke, at han ville naa til helt de samme pessimistiske konklutioner ang. europas fremtidige islamisering
    .Krigens mentale tilstand er en del af vores europaeiske kulturarv. Den muslimske verden har ingen saadan tradition for personlig motivation indenfor “normalitetens” rammer .Derfor er den eneste maade det kan lykkes for muslimerne at islamisere europa, hvis enhver form for ORGANISERET vold ( krig) kan undgaaes
    Problemet er , at selv folk som LH , som udmaerket er i stand til at “gennemskue” mange af den politiske korrektheds myter, ENDNU ikke er parate til at opgive den centrale af alle myterne : Krig er som saadan OND ,og enhver som siger noget andet , maa derfor noedvendigvis ogsaa vaere OND, eller maaske lide af en mental sygdom.
    Et fremtidigt scenarie hvor en borgerkrigsagtig tilstand (kaos) udvikler sig til en regulaer krig mellem muslimske og ikke-muslimske delstater er muligvis det bedste haab vi har for at undgaa den snigende islamisering.

  • Poul Højlund

    Sagen fra Rønne bør følges detaljeret. I det på DR citerede plakatindhold er der ikke skygge af racisme, kun “perle” har en svag biklang. Resten er islamkritik og modstand. Der må nødvendigvis være mere end refereret af DR. Har vi nogle bornholmere i blandt, der kan oplyse os?

    Hvis det er, hvad der skal til for at blive slæbt i retten (15 år !!), så står Danmark ikke længere.

  • Mia

    Islam er IKKE en race. Altså kan man umuligt, på baggrund af de citater DR har fra løbesedlerne, konkludere at drengen er racist.

    Mht. Islam så har drengen jo ikke skrevet noget der ikke er sandt. Ej heller har han skrevet noget, der er bare halvt så slemt, som ting man har hørt danske muslimer ytre: vantro skal dræbes, kvinder skal ikke have samme rettigheder som mænd, religion må ikke kritiseres osv. osv.

    Det eneste den dreng er skyldig i, er en “thought crime”, der efterfølgende blev opdaget af tankepolitiet.
    Vi behøver ikke længere vente på dhimmitude, vi har det allerede.
    Egentligt burde drengen lægge sag an mod de mennesker, der har slæbt ham i retten, for de er nemlig racister.

    – Skal Danmark blive et muslimsk land?

    – Danmark vågn op!

    – Ja til et islamfrit land

    – Send perlerne hjem

    Sådan! Nu har jeg også sagt det.

    Ytringer på en blog er jo også en slags løbeseddel, så det kan jo være, at tankepolitiet også kommer og banker på min dør. Men hvad pokker! Så kan de i det mindste prøve, at bekæmpe tanker hos en der er lige så gammel, som de selv er!

  • Det kan man jo ikke tage seriøst , hvis man ikke kan skrive :

    – Skal Danmark blive et muslimsk land?

    – Danmark vågn op!

    – Ja til et islamfrit land

    – Send perlerne hjem

    Når Hamas går i gaderne og Hizb-ut-Tahrir kan samle 1500 til spontan hade Israel , USA og demokrati demo .
    I følge politiet selv har “perle” ikke engang en hudfarve .

    Hvor herre bevares ! .

  • Fritz

    – Skal Danmark blive et muslimsk land?

    – Danmark vågn op!

    – Ja til et islamfrit land

    – Send perlerne hjem

    Var det det du sagde Mia, DAMM! nu sagde jeg det osse. Nu håber jeg ikke at vi bliver udleveret.

  • Bjovulf

    “Skal Danmark blive et muslimsk land?

    – Danmark vågn op!

    – Ja til et islamfrit land

    – Send perlerne hjem

    Sådan! Nu har jeg også sagt det. ”

    Ups, det sagde jeg da ikke, men jeg TÆNKTE det – hvor lang straf står man så til,
    når Tøgers Tankepoliti ( TØSTAPO 😉 ) slår til ? 🙂

  • Ja, siden hvornår er islam blevet en race?

    Jeg troede ikke sådan noget kunne ske herhjemme! Ak mein lieber August det kan det alså.

    Hvor er det ynkeligt! En stakkels 15 årig som slæbes for øvrigheden pga. en plakat. Man tager sig til multikulturen.

    Hvem har anmeldt ham?

    Islam er en stat. Muslimerne tilbeder en stat. Denne stat blev grundlagt af Muhammed og den danske stat er nu ude med riven for at forsvarer denne modstander som opæder dens territorium og bryder dens love.
    Her tænker jeg bla. på forbudet mod at opfodrer til vold. Hvilket Koranen utvivlsomt gør og den er som bekendt Shariastatens forfatning/grundlov. Vores egen grundlov er altså sat ud af kraft tilfordel for den islamiske.

    Imperialisme betaler sig og alle som siger det modsatte er racister, synes at være budskabet her.

    Politiet har jo lov til at sige perler, hvorfor må vi andre så ikke? Er politiet hævet over loven?

  • PeterBr.

    Den lange udgave:

    – Skal Danmark blive et muslimsk land?

    – Danmark vågn op!

    – Ja til et islamfrit land

    – Send perlerne hjem

    ” Muslimer “prædiker om at give afkald på al vores frihed”, og de fremmede “hærger byerne med bander og narko”.

  • morlille

    Kan sandheder også være racisme? Hvis det nu passer, hvad den 15.årige producerer af “oplysningsmateriale”, kan det så være racisme. Er antiracisme så ikke bare løgne og kan man bygge velfungerende samfund på løgne?

  • Limewoody

    Skal Danmark blive et muslimsk land?

    Knøsen stiller et spørgsmål. Såfrem han dømmes for dette må man konstatere, at det at stille et spørgsmål er kriminelt. Og man må konstatere, at systemet er på vej ud på en glidebane hvor diktaturet er endestationen.

    Purken minder mest om drengen i Kejseren Nye Klæder, der afslører det faktum, at kejseren ikke har noget tøj på. Man kan snildt drage paralleller til vor tids villede blindhed – den politiske korrekthed tyrani.

  • Bjovulf

    Han bør da bare skynde sig at skabe en ny religion,
    der har disse budskaber som indhold, nedskrevet i en bog
    kaldet “varanen”, så skulle han vist være på den sikre side.
    Så kan man nemlig, som vi har set så ofte, tillade sig at
    prædike hvad som helst.

    • Mia

      Den hellige bog Varanen!!! 🙂 🙂 🙂
      Hvor får du det fra?!! lol

      • Monrad & Rislund, som henviser til skten muslamerne.

        (Ligger underligt nok IKKE på YouTube…)

  • ole burde

    Lars Hedegaard er en af de mest dybt taenkde analytikere vi har.
    Hans analyse tar imidlertidig som udgangspunkt at det ER lykkedes for ham at “gennemskue” alle den politiske korektheds myter, dogmer eller hvad man nu vil kalde dem.
    Men har han nu ogsaa DET ?
    En af den politiske korektheds allermest centrale myter er , at enhver form for krig (med undtagelse af selvforsvar hvor man kan vaere i en slags legitim offer-situation )Noedvendigvis er OND ; og at krig aldrig kan vaere en “loesning” paa noget problem.
    En objektiv iagttager vil noedvendigvis naa den omvendte konklution.
    Forrige generationers europaeere var med rette stolte over at have en militaer tradition , specielt blandt samfundseliten .
    Krigen har i tusinder af aar vaeret en vigtig del af europas kultur , og dette har langtfra kun varet tilfaeldet i en teknologisk sammenhaeng.
    KUN hvis enhver form krig kan undgaaes, er der en en hoej sandsynlighed for at europa vil ende som et muslimsk EU-kalifat.

  • Bjovulf

    OT Fra den muntre afdeling – Danmarks nye “rockstjerne” Peter Mogensen
    kæmper de rigtige meningers sag: ( så bliver det godt nok ikke meget mere talentløst 🙂 )

    http://politiken.tv/nyheder/indland/article770981.ece

  • Poul Højlund

    @ Ole Burde: Rigtigt.

  • M109

    – Skal Danmark blive et muslimsk land?

    – Danmark vågn op!

    – Ja til et islamfrit land

    – Send perlerne hjem

  • M109

    2

    – Skal Danmark blive et muslimsk land?

    – Danmark vågn op!

    – Ja til et islamfrit land

    – Send perlerne hjem

  • M109

    3

    – Skal Danmark blive et muslimsk land?

    – Danmark vågn op!

    – Ja til et islamfrit land

    – Send perlerne hjem

    Så nu er det sagt tre gange, kom så og hent mig I landssviger. Men pas på ! Jeg slår fra mig.

  • Der er da ikke det mindste mærkeligt ved drengens ytringer. Dem tager jeg gerne på min blog. Chefanklageren må have spist søm!
    Lad os alle gentage disse sætninger om og om igen.

  • morlille

    Rigtig positivt, at en dreng på 15 år gør sig så mange tanker om denne verdens kaos. Det bør han få ros for!

  • Mia

    Jep! Cut, copy, and paste voldsmosetaktikken(minus volden, selvfølgelig!). Er vi nok, der forsvarer drengen, så går han fri.
    Det danske retssystem har IKKE kapacitet til at trække os alle igennem systemet.
    Vi kan såmend sagtens gøre helvede hedt for hele det danske retssystem, hvis vi alle gentager de samme (ulovlige?) ord.

    – Skal Danmark blive et muslimsk land?

    – Danmark vågn op!

    – Ja til et islamfrit land

    – Send perlerne hjem

    Lad et øjeblik lade som om, at drengen faktisk havde sagt noget meget dumt og racistisk. I så fald havde han, hvis han var en femtenårig andengenerationsindvandrer fra Voldsmose, fået dialog og rapskole.
    Fordi han er daner, så tugter man ham.
    Vi behøver ikke være de velopdragne storesøstre, specielt ikke hvis det betyder at vi bliver forfordelt.

  • HelgeD-H

    Jeg tager hatten af for den 15 årige dreng fra Rønne som er taget i at udbrede flyveblade,
    som udtrykker bekymring for den snigende islamisering som foregår i Danmark.
    Det er af de Politisk Korrekte gut-menschen udlagt som racisme.
    Nu vil de Politisk Korrekte gut-menschen statuere et eksempel ved at han skal retsforfølges.
    -Og så havde drengen den frækhed at bruge skolens kopimaskine 😀
    Hvem det så end er, har han min fulde støtte.
    Bliver det mere tosset i Danmark må jeg blive illegal.
    Mogens Glistrup kom også fra Rønne
    Måske er der et karaktertræk hos Bornholmere med frihedstrang,
    for Bornholm løsrev sig med oprør fra Skåne efter 1658, da Danmark havde tabt Skåne, Halland og Blekinge
    Og ville tilbage til Danmark. Var det Kofoed som ledede oprøret.

    Endnu har der været en fredagsbøn på arabisk, hvor de fremmede har prædiket om at give afkald på vores
    frihed. Samt hvor indvandrerbander hærger med bandekrig, narkotikahandel, og vold mod danskere i stedse
    større omfang, og stedse mere brutalt.

  • li

    Mon ikke bare gut-menchen ikke kan vente med at afprøve EU’s straffe ramme for racistiske udtalelser?
    Nu skal den stakkels dreng 2-3 år i spjældet for at sige sandheden, det absurd, det de “humanistiske” naivister har gang i.
    Nå, men så må anklagemyndigheden også have fat i mig, for jeg stiller samme spørgsmål
    – Skal Danmark blive et muslimsk land?

    – Danmark vågn op!

    – Ja til et islamfrit land

    – Send perlerne hjem

    Lad os da få et navn på “anmelderen” vedkommende må da være klar til indlæggelse for vrangforestillinger og til fare for os andre normalt fungerende mennesker.

  • Fritz

    Har man mon hyret anklagemyndigheden i sverige, eller er svampene meget stærkere på Bornholm.

    • Fritz

      Hov, jeg glemte noget.

      – Skal Danmark blive et muslimsk land?

      – Danmark vågn op!

      – Ja til et islamfrit land

      – Send perlerne hjem

      Tag den i skide dhimmier.

  • Henrik

    Opgøret islam og Vesten imellem kommer senest den dag, hvor Vesten ikke længere er afhængig af olieleverancer. Den dag begynder hele Mellemøsten langsomt men sikkert at falde fra hinanden, hvilket både socialister og muslimer også i dette tilfælde vil anklage Vesten for at stå bag. På det tidspunkt vil muslimerne være nødt til at tage en beslutning: Nu eller aldrig.

  • HelgeD-H

    I midt-firserne var det også racistisk at mene at flygtninge/indvandrere ville gøre os danskere til muslimer.
    Jeg husker alt for godt denne tid hvor man var racist for et godt ord.
    Særligt galt var det under Nyrup-regeringen med denne kampagne mod racisme.
    Den 15-årige dreng er modig. For han skriver hvad hans jævnaldrende tænker,
    samt deres tanker om scenariet for fremtidens Danmark.
    De kommer til at mærke det endnu hårdere end os voksne, “med at skulle bide i græsset.”

    Jeg vil ligeledes tilslutte mig :
    -Skal Danmark blive et muslimsk land ?
    -Danmark vågn op!
    -Ja til et islamfrit land
    -Send perlerne hjem
    “Muslimer prædiker om at give afkald på al vores frihed”
    Og “de fremmede hærger byerne med bander og narko”

    En for alle, alle for en .

  • Hvor er det bare synd for den dreng! Kort og godt …

    Madammen, der har anlagt sagen vil have ham frihedsberøvet … der er ellers blevet delt artige sager ud af 14 – 15 årige i tidens løb. Også vilde beskyldninger, herunder mod navngivne personer. Det plejer man at smile ad: det hører nu engang ungdommen til at være rabbiat. Og de bliver jo klogere. O. s. v.

    Hvorfor lige slå ned på denne 15-årige ? Og ønske sig ham spærret inde med traumer til følge ?

    Integrer mig lige, en eller anden, for jeg er en fremmed her. I mit fødeland behandlede vi ikke purunge mennesker, der blot gav udtryk for stærke meninger, på den måde.

    – – –

  • Emeritus

    ‘…Islams efterhånden massive tilstedeværelse i Danmark betyder, at velfærdsstaten står over for sin afvikling. Demokratiet vil blive afløst af etniske og religiøse konflikter, og selve enhedsstaten vil vige til fordel for parallelsamfund med forskellige værdinormer, politiske systemer og retsopfattelser…’ (Lars Hedegåard).

    LH’s ord får virkelig tung vægt under indtryk af politiets vanskeligheder med at opretholde ro og orden i disse dage. (Jvnf. skudattentaterne mod politiet i Odense, Århus og København).

    Anstændighedens pris.
    Vold, skyderier, mord, gadens parlament, parallelsamfund, overbelastede offentlige kasser, sundhedsvæsen, plejesektor, politi og retsvæsen:
    Med den nedskudte betjent har Islams tilstedeværelse på gadeplan såmænd bare nået næste trin. De sædvanlige strudse med hovederne i busken kalder det fortsat bandekrig. Og, det er jo heller ikke helt forkert, men sandhed er det heller ikke. Lige nu ser vi Islam manifesteret som forpostfægtninger om narko-markedet. Hvilke ansvarlige tør se i øjnene, at det er to tankesystemer, der støder sammen lige nu på gadeplan? Visse østerlændinge mod isse vesterlændinge. – (Politiet ved godt, hvad det her i virkeligheden drejer sig om, men holder de politiske paroler) Der er altid noget, fornægterne kan skubbe symptomerne ind under.

    Imens sidder uskyldigsrene Asmah i fuld krigsmaling og og gør, hvad hun kan for at hælde sit hellige vand ud af ørene ud over seerne i Adam Holms Deadline.

    Med venlig hilsen

  • PeterBr.

    Det er hvad der er skrevet om sagen. Jeg syntes at man kan frygte at blogs som Snaphanen og Uriasposten kan være næste “offer”

    En 15-årig dreng skal på onsdag for retten, sigtet for at fremstille og forsøge at udbrede racistiske plakater.

    Det fortæller chefanklager Benthe Pedersen Lund fra Bornholms Politi.

    Plakaterne opfordrer til et Islamfrit Danmark, og opfordrer til at sende “perlerne” hjem. Og på plakaten fremgår der også en tekst om “en rotterede af imamer”, der skulle opfordre til drab på jøder, kristne, buddister og andre.

    Bliver den 15-årige dømt, risikerer han bøde eller fængsel. Og ifølge Straffeloven er det en skærpende omstændighed, hvis forholdet har karakter af propaganda-virksomhed. Til gengæld vil den tiltaltes unge alder ofte være en formidlende omstændighed.

    • @Og på plakaten fremgår der også en tekst om “en rotterede af imamer”, der skulle opfordre til drab på jøder, kristne, buddister og andre.

      Gavide om hans advokat også vil blive sigtet hvis han fremlage beviset til denne ytring ?

      Ytringen er langt fra smuk , men imamerne som beskrevet findens da .

      En bøde for at klister intetsigende selv fremstillet lort op i på gader og stræder , og for at ulejlige folk med sammen ville dog være på sin plads .

      Som jeg siger til den standhaftige mand med “vagt tårnet” når jeg møder ham i gågaden . “Du skulle havde en bøde for det der” .

    • Ingen af os kommer nogensinde til at opleve en risikofri tilværelse. Om de begynder at gå efter blogsene kan jeg af gode grunde ikke vide, men sagen mod den femtenårige er på nuværende tidspunkt uforklarlig, og jeg har ikke fundet andet på Infomedia end det vi og du citerer, så indtil videre må vi bare konstatere at et eller andet er i bevægelse.

      Spørgsmålet som man må stille ville være om anklagemyndigheden ville være villig til at begynde at slagte udvalgte bloggere og/eller deres kommentarskrivere, vel vidende at det vil afføde en lavinestorm af gentagelser af de kontroversielle udsagn, og vel vidende at de skulle afsætte betydelige ressourcer på sager om forhånende ord der næppe ville kunne medføre mærkbar selvcensur fremover.

      Så længe vi ikke ved mere konkret om sagen fra Rønne er det hele meget åbent, men de kan bare komme efter os, kan de.

  • Gunnar Biering

    Jeg må ytre min mening vedr. sætningen “Send perlerne hjem”:

    1. Hvis det er indvandrere, der har lovligt ophold her
    2. Hvis de afholder sig fra kriminalitet
    3. Hvis de ikke er fjendtligt indstillet overfor dansk levevis
    4. Hvis de bestræber sig på at forsørge sig selv

    så kan de ikke sendes hjem. Så er de på vej til at blive integreret, evt. assimileret.

    Kun de øvrige udlændinge bør direkte sendes hjem.

    • Fritz

      Lyder godt Gunnar, de 20 der er tilbage skal være yderst velkomne.

  • Mette

    EN ROTTEREDE AF IMAMER.

    “Og på plakaten fremgår der også en tekst om “en rotterede af imamer”, der skulle opfordre til drab på jøder, kristne, buddister og andre.”

    Det er en kvik purk, der har sat sig godt ind i tingene, vil mange mene. Jeg tror, at anklageren gør klogt i at drosle ned, inden Bornholm får en martyr. Hvis der ikke er andet at klandre den dreng for, virker det meget uklogt og i grunden også ondt, at man tager så hårdt fat på hamt. Er man ude på at knække barnet? Har anklageren selv børn eller aner hun ikke, hvad børn er?

    Abu Laban beskyldte engang en anden for at være en rotte i et hul, det blev han ikke straffet for Det er også nemt at finde videoer på nettet, hvor muslimer opfordrer til drab. Det helt store “sandhedsvidne” er imidlertid Koranen, hvor det er Allah selv, der taler om slagtninger. For slet ikke at tale om Hadith og beretningen om, at Muhammed egenhændigt dekapiterede en 600-700 værgeløse jødiske krigsfanger. Det kalder jeg et blodblad, og den profet er elsket af mindst 300.000 herboende muslimer, som vil blive meget krænkede, hvis dommeren afviser, at Koranen og Hadith taler sandt.

    http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=43772

    • Lige præcis. Det var i øvrigt din store rorgænger Khader som Abu Laban kaldte en rotte 🙂 .

  • Gidseltagerne i Fakta var selvfølgelig også lige af “anden etnisk herkomst end dansk”.

    http://ekstrabladet.dk/112/article1210026.ece

    Godt vores politiker nu sige “Nok er nok” . . .

  • Mette

    Efter min mening var det fatalt, at vi ikke tog imam Abu Laban mere på ordet. Det tror jeg også, at Lene-pigen sander i disse dage, og Hans Engel mener endda , at det kan ødelægge V og K ’s chance for at vinde næste valg. Det er jeg slet ikke uenig i. Hvor Khader er, går alting på grund. For nu at blive i dit billedsprog. 🙂

  • Anne Larsen

    Sådan anskaffer man sig legalt en pistol:

    http://www.faklen.dk/faklen/14/pistol.php

  • Janne

    “Michael Jalving kommenterer Lena Sundström og hendes Danmarks-bog, der nok ikke bliver nogen bestseller vest for Øresund.”

    Det er ret skønt at Jalving friskt lufter lidt ud i den fimsede og indelukkede biedermeier debatkultur. Det er tiltrængt. Det er ikke godt når debattører, journalister og forfattere behandler sit publikum som pattebørn eller mentalt mindre bemidlede ved at feje tingene ind under gulvtæppet eller fordrer at der ikke må tales om og diskuteres samfundsforhold der er konfliktfyldte og som er til skade for vores samfund.

    En del kulturpersonligheder og journalister har vist helt glemt danske Georg Brandes. Hans vigtige krav om at ALT skal kunne sættes til debat. Men måske hans tanker aldrig er nået til Sverige? Den danske Jalving har åbenbart Georg Brandes fordring med i sin faglige og holdningsmæssige bagage.

    Georg Brandes var i øvrigt også stor modstander af biedermeierkulturens dobbeltmoral og nysselige fejen problemer ind under gulvtæppet. Den vi også ser nu hvor et samfund som det danske anholder en 15-årig dreng, mens noget af det der står i koranen om anderledes troende og – tænkende og homoseksuelle og kvinder i den grad, om ikke burde anholdes, så i den grad burde sættes til debat og udsættes for kritik som alt muligt andet der er urimeligt, uretfærdigt og til skade for mennesker.

    Det går bare ikke at gøre koranens udsagn til tabu – til noget vi ikke må debattere og kritisere – i et oplyst demokratisk samfund med oplyste og demokratisk sindede borgere. Det går bare ikke.

    Nu siger biedermeier Ellemann åbenbart at Danmark vil minde om Sudan hvis burka forbydes i Danmark. Problemet er bare at Danmark ER et Sudan for nogle indvandrerkvinder, hvis de ikke kommer ud af burka og niqab med politikeres hjælp. Venstres jubel liberalisme er slet ikke altid godt for kvinders frihedsrettigheder. Slet ikke.

  • Vivi Andersen

    Janne

    Mener du Biedermaier-stilen, som en tidsperiode i, så vidt jeg husker, 1920-1930 `ernes kunstverden blev kaldt …..eller mener du Biedermann som ham med Brandstifterne ?

    Angående den 15-årige danske dreng og anklagemyndigheden, så har jeg nævnt dette her i en anden tråd, at jeg mener der er en linie til den straframme som EU har fastsat (1-3 års fængsel) for at bruge forbudte ord og vendinger.

    Problemet vedrørende dette er, at EU endnu ikke har oplyst europæerne hvad det er for ord og ordsammensætninger som er de forbudte og som kan kriminalisere os hvis vi anvender disse i tale og på skrift!

    Den 15-åriges sag skriver måske historie som værende den 1. herhjemme der bliver dømt efter de regler og love som EU hr udstukket for at udtale/skrive racistisk om islam/muslimer.

    For det er jo hvad det drejer sig om : at beskytte islam og muslimer mod de oprindelige befolkninger i Europa.

  • hp

    Ups, så kom jeg også til det:

    “Skal Danmark blive et muslimsk land?

    – Danmark vågn op!

    – Ja til et islamfrit land

    – Send perlerne hjem (hermed oversat til ‘perkerne’)

    Det står nemlig i den hellige bog ‘Murænen’, at alle vantroende (og jeg er én af disse) skal dø eller underkaste sig muræslam.

    Hov, kaj ju okso wærre, at jag blåt er ordbnild…..

    mvh Henrik

  • – Skal Danmark blive et muslimsk land?

    – Danmark vågn op!

    – Ja til et islamfrit land

    – Send perlerne hjem

  • Helle

    Jeg synes, at det er på tide, at vi sender både islamister og den såkaldte intelligensia ud af den vestlige verden