29
aug
Seneste opdatering: 28/3-14 kl. 2225
39 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Brussels and Anderlecht: nights of unrest, video tekstet på tysk. Selv med fire patruljevogne ad gangen kan poltiet ikke  køre ind i Molenbeek. (Bryssel, udlændingeandel 57 %, forstæderne Sint-Gillis 81% , Schaarbeek og Sint-Jans-Molenbeek  begge 74%.)

I Gøteborg ulmede det videre fredag for tiende nat i træk: Ännu en brand som upprör, Brandmän skadade i stenattack i natt, Brandmän träffades av 5,7 kilo tung sten under utryckning. Også i Uppsala har der været tilsvarende optøjer, men det er på mikroplanet i alle svenske byer, at landet knager i fuerne. Man må vel på et tidspunkt må til at kalde opstande, uanset det i svensk journalistik bare hedder “störande av allmän ordning.”

“Situationen er ikke under kontrol”

Gøteborgs politi dementerer politikernes udtalelser:


Jeg skal vel vare mig for at spå om, hvad det kan udvikle sig til (læs evt Pipes´”Eurabian Nights“), men én ting tør jeg godt forudsige: hvis ikke europæiske politikere får vendt den opløsning og agression, der er  i anmarch nu, – herunder og den højre- venstre radikalisering der foregår blandt unge nu – så bliver det meget, meget lidt atttraktivt at være politiker i fremtidens Europa. At de vil komme til at leve som Geert Wilders allesammen, også hele Europa Parlamentet, er nok ikke skudt helt ved siden af. Danske politikere  kunne have studeret hvordan det foregår i København i 2008 0g 2009, hvis ikke de  havde haft for fine fornemmelser.

»Det är patetiskt«

Flemming Roses JP klumme er kommet på svensk med en længere indledning specielt til det svenske marked. Det er naturligvis Newsmill der bringer den, ingen af de slatne mainstream aviser:

Det råder förvisso inget tvivel om att den israeliska regeringen har handlat oklokt, men skillnaderna i den svenska pressens reaktion på de båda affärerna utgör ett mönster och förtjänar en reflektion. Under Muhammed-krisen låg man lågt och man tenderade att rättfärdiga den muslimska vreden, samtidigt som man såg Jyllands-Postens teckningar som en allvarlig kränkning av den religiösa friheten. I affären med Israel bortser den svenska pressen från den legitima delen i Israels missnöje medan ingen – om man bortser från enstaka undantag – har fördömt Boströms odokumenterade påståenden.

Det är patetiskt. I stället har saken i Sverige enbart kommit att handla om yttrandefrihet. Och många har dragit paralleller till Muhammed-krisen. Skillnaderna mellan de båda historierna är större än likheterna, men innan jag kommenterar dem vill jag säga några ord om prioriteten i den generella debatten om yttrandefrihet. Svensk press kan kritisera Israel men inte islam (kommentarerne er ikke de mindst interessante)

Gunnar Dyrberg

 

gyldendal taheri 060

 

“Når jeg tænker tilbage, skulle vi nok have likvideret nogle flere stikkere. Det var faktisk alt for få, vi fik ram på”

Når man tænker på hvad Dyrberg, født 1921, har gennemlevet, og hvor mange af hans kammerater der måtte leve  med psykiske mén resten af livet, viser  udtalelsen ovenfor hvilket stof han er gjort af. Han være den sidste tilbage, der ikke bare kan kan huske “Flammen” og “Citronen”, men også har arbejdet sammen med dem. Jeg var i anden anledning havnet på Gyldensdals årlige reception, hvor kultureliten spiser og drikker godt. Men da jeg ikke plejer at skrive særlig pænt om andre end Henrik Nordbrandt og Søren Ulrik Thomsen – ingen af dem var der – syntes jeg ikke jeg ville gøre nogle kontaktforsøg, og jeg skal derfor ikke træde yderlige i arrangementet her. Jeg kan i forvejen ikke udstå receptioner og vernissager før efter den 8. genstand. I stedet gik jeg lidt rundt i lokaliteterne og tænkte på, at her har Søren Kierkegaard og hans brødre gået i skole og Søren selv undervist hos rektor Michael Nielsen. Men Gunnar Dyrberg genkendte jeg og talte med, han har skrevet en bog i sit 89. år, og det kan være en god anledning til at læse Bent Blüdnikows anmeldelse af den.

Gunnar Dyrberg – med dæknavnet Herman – var medlem af modstandsgruppen Holger Danske. Sammen med Flamme, Citronen og Lillebent likviderede han stikkere og deltog i sabotageaktioner. I hans gribende og dramatiske erindringsbog kommer vi helt tæt på disse unge frihedskæmpere.

Gunnar Dyrberg er ikke en mand, man skal provokere. Når man møder denne tidligere frihedskæmper, der gik under dæknavnet Herman under besættelsen, fornemmer man klart, at han kombinerer et skarpt intellekt med evnen til handling. Han drager ganske vist ikke pistolen, og han er da en venlig mand, men man forstår, hvorfor nazisterne havde en farlig fjende i ham.

Som ganske ung studerende blev Gunnar Dyrberg hvirvlet ind i illegalt arbejde og blev snart en betroet mand i modstandsgruppen Holger Danske med ansvar for både sabotageaktioner og likvideringer. I sin nye selvbiografi »De ensomme ulve« fortæller han om de fire unge mennesker Flamme (Bent Faurschou-Hviid), Citronen (Jørgen Haagen Schmith), Lillebent (Patrick Schultz) og ham selv, der alle var medlemmer af Holger Danske, men som samtidig arbejdede sammen om en række farefulde opgaver, herunder likvideringer af stikkere.

Dramatiske aktioner
Lad det være sagt med det samme. Alle de, der har set filmen »Flammen og Citronen«, bør også læse Gunnar Dyrbergs fortælling om de unge mænds ensomme kamp mod nazisterne. Dels fordi Gunnar Dyrberg formår at formidle deres farefulde aktioner til læserne, dels fordi vi her får den virkelige vare og en større grad af sandhed, end filmen formåede at formidle.

Gunnar Dyrberg deltog i en lang række dramatiske aktioner, og han giver os langt mere end skudvekslinger og bombeeksplosioner. Vi får et billede af en ung mands refleksioner og følelser i en tid, hvor han måtte leve illegalt og altid var i fare for at blive taget af nazisterne. Mens Flammen og Citronen blev dræbt af tyskerne, overlevede Gunnar Dyrberg og Patrick Schultz. Dyrberg bemærker, at Patrick Schlultz, som netop er død, måtte leve med store psykiske efterveer af oplevelser fra krigens tid.

Det forstår man godt efter læsningen af »De ensomme ulve«. Gunnar Dyrberg fortæller bl.a., hvordan han og Patrick Schultz skulle likvidere en stikker ved navn Arne Hammeken. Planen var at standse hans bil på vej ind til byen og skyde ham. Både Flamme, Citronen, Patrick og Herman selv skulle deltage. Scenen er også i amputeret form med i filmen »Flammen og Citronen«, men her får vi aktionen i al sin grumhed. Dyrberg fortæller:

»Flammen stiller sin kø fra sig – han har trænet lidt på billardet, mens vi venter. Vi sætter os ud i vores Opel Kapitän med Flamme ved rattet og Patrick i bagagerummet, som står på klem. Vi andre to sidder på sæderne til højre. Vi kører ind ad Roskildevej og indhenter den lille Kadett ved foden af Valby Bakke, hvor den standser op for rødt lys. Vi ruller ruderne ned, da vi kører forbi, og affyrer vores maskinpistoler. Vi fortsætter ind ad Vesterbrogade og kører ud til Grues bilforretning på Tuborgvej, hvor vi stiller vognen fra os, mens patronhylstrene triller ud på jorden. Naboen har ikke fra sit vindue set, at Hammeken nede på gaden har taget to drenge med i bilen, og vi får heller ikke øje på dem inde i bilen, da vi affyrer vores maskinpistoler. Det lykkes for den ene dreng at komme ud ad døren og løbe uskadt hjem, mens chaufførens søn kommer på hospitalet med skudsår i det ene ben. Dagen efter hører vi, at det ikke er Hammeken, vi har dræbt, men én af tyskernes danske chauffører, Tage Leche, som arbejder på Dagmarhus, hvorfra han bringer post rundt. En tysk terrorgruppe kaster dagen efter i samme gadekryds håndgranater ind i to fyldte sporvogne. 28 passagerer får kvæstelser. Drengens sår viser sig at være alvorligere, end vi først troede. Fire dage senere hører vi, at han er død.«

Så alvorlige byrder måtte modstandsfolkene bære på, og mange af dem kom aldrig ud af krigens traumer. Mens filmen om Flammen og Citronen hovedsagelig beskæftiger sig med likvideringerne, ikke mindst de fejlslagne af arten, går Gunnar Dyrberg ind i en sprogligt oplagt og erindringsklar beretning om en række af de sabotageaktioner, som var Holger Danskes hovedbeskæftigelse.

Meget bedre er disse aktioner ikke beskrevet i dansk besættelsestidslitteratur. Men det, der giver beretningen en intens mættet atmo sfære, er hans små erindringsglimt og sidefortællinger, der går på tværs af dramaet og pludselig lader os fornemme datidens Danmark. Som illegal måtte Dyrberg ofte bo hos fremmede mennesker, og han fortæller: »Under jorden bor jeg hos 25-30 forskellige familier. Engang hos to elskelige – og meget modige – ældre mennesker i Hellerup, købmand Kronquist og hans kone. En dag siger fru Kronquist forsigtigt til mig:

»Hr. Herman, jeg har set, at der står en kasse med krudt nede hos dem. Vil De ikke nok prøve at gemme den, så min mand ikke opdager den. Han er så nervøst anlagt.«

Dagen efter bruger hr. Kronquist diskret de samme ord:

»Min kone bliver let så bange.«

Når jeg vender hjem om aftenen, går jeg rundt om villaen for at komme ind ad havedøren. Gennem en revne i mørklægningsgardinet kan jeg se de to gamle sidde og spille ludo med deres lige så gamle faktotum. Det har de gjort i 20 år, fortæller de, og de fører omhyggeligt regnskab med resultaterne. Det er som at se ind i en verden, som jeg næsten har glemt.«

Frygtløs mor
Et af Gunnar Dyrbergs medrivende afsnit handler om hans forældre. Man får her et portræt af to ældre mennesker, der nok anede, hvad deres søn bedrev og i hvert fald snart skulle blive klar over det. Ikke mindst er beskrivelsen af Gunnar Dyrbergs frygtløse og snarrådige mor en klassisk beskrivelse af de familiemedlemmer, uden hvis bistand frihedskæmpernes indsats ikke havde været mulig.

Gunnar Dyrberg havde ikke sit vovemod fra fremmede. Hans far var som ganske ung draget til Estland for at hjælpe esterne i deres befrielseskamp mod kommunisterne. Han blev taget til fange og reddede kun livet med nød og næppe.

Dyrberg indrømmer, at han og de andre frihedskæmpere i begyndelsen næppe tænkte meget på konsekvenserne af deres handlinger for deres familier. Men efterhånden som nazisterne strammede gengældelserne, var risikoen åbenlys. Generelt holdt Gunnar og hans venner familierne i uvidenhed med større eller mindre held.

Men Gunnars mor viste dog snart, at hun godt anede, hvad der foregik. En morgen opdagede han, at hun, mens han havde sovet, havde syet skind ind i hans højre bukselomme, hvor pistolen havde slidt et hul. Og da hun skiftede sengetøj på hans seng et stykke tid efter og fandt en maskinpistol under dynen, kunne hun jo næppe være i tvivl.

En dag kom tyskerne for at afhente ham i hjemmet. Han flygtede ud ad vinduet, som hans mor med stor hast havde åbnet for ham. Hans far blev taget med af nazisterne, men ikke udsat for tortur, hvilket i Gunnars øjne var et bevis på, at de ikke vidste noget om hans andel i Holger Danskes aktioner og hans forbindelse til Flamme og ­Citronen, for havde de vidst det, var hans far nok ikke sluppet så let.

Hans mor tog den tunge vej og drog til SS-general Günther Pancke for at få faderen løsladt. Ikke nogen nem vej for en mor til en sabotør. Under samtalen fremviste hun ægtemandens krigsmedalje for hans indsats i Estland i kampen mod kommunisterne. Gunnar Dyrberg skriver: »Om det er det, der virker, er ikke godt at vide, men i hvert fald slipper de ham ud af Vestre Fængsel dagen efter kongens fødselsdag.« Der ligger et delvist uudforsket emne i fortællingen om disse modige mødres og søstres indsats under besættelsen, og Gunnar Dyrberg har vist vejen med portrættet af sin mor.

Hurtige beslutninger
Der er i denne fine bog ikke mangel på drama, refleksion og selvkritik. Ikke alle likvideringer var lige heldige, men alt i alt står Gunnar Dyrberg, som han altid har gjort, ved dem og henviser til den alvorlige fare, som de konstant svævede i og hvor man måtte tage hurtige beslutninger. Han giver os Flamme og Citronen som de sympatiske unge menesker, de var, og følger dem ind til de sidste afgørende øjeblikke, hvor de faldt for tyskernes hævn.

Vi vil altid spørge, hvad der dog fik disse ganske unge mennesker til at risikere livet. Der er ikke et enkelt svar, men Gunnar Dyrbergs bog giver os da for hans eget vedkommende nogle gode forklaringer. Hans forældre kan ikke have været helt almindelige, men både usædvanlig handlekraftige og modige. Gunnar Dyrberg selv var begavet med et godt hoved med blik for internationale affærer. Han fortæller, hvordan han og hans gymnasievenner allerede i 1938, kort tid efter Krystalnatten i Tyskland, arrangerede et møde med den københavnske overrabbiner for at få at vide, hvad det egentlig var, der skete sydpå. Der var tale om unge mennesker med stor politisk fornemmelse og et håb og ønske om frihed og demokrati. De havde ikke altid let ved at indordne sig, og derfor blev de ensomme ulve. I vor erindring har Flamme og Citronen fået en speciel plads på grund af deres død og filmen om deres korte liv. Vi kan så glæde os over, at Patrick Schultz og Gunnar Dyrberg overlevede.

Gunnar Dyrberg har skrevet bøger om både besættelsestiden og romaner bl.a. om Den Kolde Krig. Han har i denne erindringsbog givet de ensomme ulve et intenst og smukt minde. Læs bogen inden den bliver lavet til en mindre god film. Ulvenes ensomme kamp for overlevelse

Amtsavisen og Berlingske

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

39 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] i Bryssel, 12.4.2010.Bryssel: Vi har brug for en nødretstilstand. “Ramadan-optøjer” i Bryssel. Politiet kapitulerer i belgiske forstæder. Bryssel som symbol på Europas fald. Disse teknokrater og ambulerende Stockholm-syndromer, der […]

trackback

[…] har brug for en nødretstilstand, Mikhail Kalashnikov i Bryssel, Bryssel: Eurokrater og oprørere, Politiet kapitulerer i belgiske forstæder. Angreb på jøder og jødisk ejendom i Bryssel, Antwerpen og Charleroi. 8 kommentarer » […]

trackback

[…] Europas no-go hjerte, Mikhail Kalashnikov i Bryssel, Bryssel: Eurokrater og oprørere, Politiet kapitulerer i belgiske forstæder. Nu prøver vi igen. – Video på flamsk med franske undertekster, vi prøver at få den […]

trackback

[…] demokrati, der ageren sådan. Med bagrund i hvad der foregår i svenske forstæder i disse uger af dybt foruroligende, vedvarende småopstande*, forekommer Sydsvenskans attitude nærmest livsfarlig. Længere og længere ind i et hjørne, mere […]

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

JensH

Jeg er ikke koncis, i betydningen skarp og klar, nok – beklager.

JensH
JensH
14 years ago

@Peter Buch

Okay, jeg tror jeg misfortod fra start af.

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

JensH

Jeg forsøgte blot, efter bedste evne, at opfordre Robin_Shadows til at henvende sig til andre, eventuelt til et bredere forum end her, et der kunne have større kendskab til 2. verdenskrigstiden og HD end de her tilstedeværende, på basis af hans “Undrar bara om det fanns fler grupperingar eller om man kan vara säker på att det var Holger Danske som låg bakom?”, skrevet i hans kommentar 29 August 2009 – 07:11.
At der var flere modstandsgrupper end HD alene i DK og København, regnede jeg med Robin vidste.

JensH
JensH
14 years ago

@Peter Buch

Jo, men grunden til jeg nævnte Exsalon i 1980’erne var, at Robin_Shadows skrev: “tidigare hetat Exalon och då ryckte jag till för där har jag varit och druckit öl ett par gånger på 80-talet.”. Såmænd.

JensH
JensH
14 years ago

@Suzanne

“FRÅN SVERIGE … DET BRINNER, DE BRÄNNER ”

Det gør det også her i Danmark. Her er endnu en påsat brand ud af mange:

http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-24695873.html

Den slags er blevet hverdagsliv her i det engang så fredelige Danmark.

Suzanne
Suzanne
14 years ago

DANMARK … DANSKAR ….!!!

FRÅN SVERIGE … DET BRINNER, DE BRÄNNER … NU VILL MUSLIMERNA HA EGEN POLIS OCH DOMSTOLAR HÄR … DE TAR SNART ÖVER ALLT … OCH I SKÅNE …BLACK COBRA LEDER LUGNA GATAN OCH PUMPAR FONDER OCH MALMÖ KOMMUN PÅ MILJONER … MAYDAY, MAYDAY … HJÄLP!!! HELP!!!

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

JensH

Jo tak, det er jeg bekendt med. Men tiden under krigen relateret Exalon har jeg ingen viden om.

JensH
JensH
14 years ago

@Peter Buch

Exalon blev i 1980’erne kaldt den Jydske Ambassade 🙂 Det skyldtes, at stedet havde det ry, at det hovedsagligt var politi-elever og sygepleje-elever der kom der. I det Køebnhavnske ‘folkevid’ mente man, at det specielt var unge Jyder der søgte ind på disse to uddannelser 🙂

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

Robin_Shadowes

Det ved jeg – heller- ikke. Du kunne skrive til hr. Dyrberg,Frihedsmuseet eller andre der har mere kendskab til tiden og overblik over det med Exalon.
Det er vist dig der med mig delte øl nær Kongens Nytorv efter et foredrag i trykkefriheds-regi, formoder jeg ud af sammenhængen?

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

Victor

Listen er som nævnt ufuldstændig. Der er taget forbehold for dette.

Der er for og imod med hensyn til hvad skal offentliggøres også på det område, men set herfra synes det mig, hr. Dyrberg er et godt eksempel.
Få vil vist mene han skulle undladt at handle, og når han handlede som han gjorde- bagefter også have tiet, men det er et svært område.

Jeg vil tro stadig levende kan henvende sig og bede om at de ikke nævnes. Men det kunne du eventuelt selv undersøge…

JensH
JensH
14 years ago

@HelgeD-H

Her er der en som nok ikke pt. er helt enig med dhimmi-Fogh. Den islamiske trusselkultur rammer nu også fodbold-verden:

http://www.dailystar.co.uk/news/view/95910/Muslims-We-ll-kill-Mourinho/

HelgeD-H
HelgeD-H
14 years ago

“Fogh hylder islam i Ankara” kan man læse på forsiden af Politiken d. 29. august.
Jeg kan ikke finde linket på netudgaven på pol.dk
Eftergivenhed efter eftergivenhed ! Nu tror jeg, at generalsekretæren for NATO
snart skal passe på :
Hvis ikke-muslimer lovpriser og hylder islam vil islamiske despoter tage Fogh på ordet, og spørge :
I hylder islam, så kan i og europas befolkning lige så godt konvertere !

JensH
JensH
14 years ago

“Ramadanfesten skal forebygge en ny terrorsag lyder det fra den såkaldte integrationsfest.”

Det er ikke bare det mest tåbelige argument man kunne finde for at kunne afholde denne for skatteydere ligegyldige fest. Det er også skræmmende at man bøjer sig for den islamiske voldstrussel på den måde. Befinder Jan Boye sig på Peter Norsk-fløjen i det Konservative Folkeparti??

Johansen
Johansen
14 years ago

OT

Så afholdes der for 3. år i træk ramadanfest for skatteydernes penge i Odense.
Begrundelsen er at muslimerne skal føle sig som en del af det danske samfund. Ramadanfesten skal forebygge en ny terrorsag lyder det fra den såkaldte integrationsfest.
Tænk, jeg var ikke klar over at fester kan forhindre terror. Odense kommune er beklageligvis gode til at lade sig integrere i islam.

Se under kl. 19.30 og scroll ned til 3 år efter terrorsagen, det nederste af indslagene i højre side:

http://www.tv2fyn.dk/

Janne
Janne
14 years ago
Reply to  Johansen

Det er forkasteligt med den form for kommunal islampropaganda, uden at kommunen gør det mindste for at informere sine borgere om koranens syn på anderledes troende og – tænkende mennesker og homoseksualitet. Og uden at informere om hvad der står at der skal gøres ved dem. Hvorfor i alverden fejre en fest for religiøs intolerance. Politikere i den fynske kommune må stoppe med den form for kommunal støtte. Jeg ser ingen grund til at fejre intolerance overfor mennesker. Det er lidt svært at forstå at kommunen har en borgmester der er fra samme parti som Lene Espersen. Men sådan er… Read more »

JensH
JensH
14 years ago

@Janne

“Har du i øvrigt se at Politiken Rune har startet en bevægelse mod DF, hvor de nu bruger det danske flag som symbol.”

Ja, det er nye toner fra de kulturradikale. Engang da Elsebeth Gerner Nielsen (Rad) var Kulturminister i Nyrup-regering var hun på vej til et møde på Mors, og fra bagsædet af sin ministerbil så hun et kolonihave-kvarter hvor der selvfølgelig vajede masser af Dannebrogs-flag. På det efterfølgende møde gav hun udtryk for, at hun var ved at brække når hun kom forbi et sådant kolonihave-kvarter med alle disse vajende Dannebrogs-flag.

Janne
Janne
14 years ago

OT Er det ved så småt at lysne på DR/P1 hvad ordentlig journalistik angår – dvs. at vi fremover vil se mere produktion og formidling af journalistik uden multikultur fiktionsdyrkende potemkin kulisser? Dansk journalist får lov til at fortælle om livet i bl.a. en koranskole for kvinder i Pakistan: “Også når den danske journalist er til stede bruger hun (en koran underviser) og eleverne det rask væk for at understrege deres uforsonlige kampiver over for kristne.” … “I lighed med sin dræbte mand er Nadia kristen og befinder sig derfor på det socialt set laveste trin i det pakistanske samfund.”… Read more »

Bjovulf
Bjovulf
14 years ago
Reply to  Janne

Tjah, man har da lov at håbe, Janne, men jeg vil nu – belært af bitter erfaring – se det MANGE flere gange, før jeg for alvor vover at tro på det 🙂 Forleden fik vi endda en rimeligt netrual DR-beskrivelse af den vanvittige ballade med den enligepalæstinensiske flygtningefamilie i boligblokken Helsingør i både Aftenshowet og TV-avisen ( de kan begge ses på YouTube ). Men naturligvis skulle værten i Aftenshowet lige antyde, at det måske var de andre beboere, der bare ikke er åbne og velkommende nok 🙂 Men sådanne indslag havde vi med garanti aldrig set eller hørt… Read more »

Gerd
Gerd
14 years ago

Bornholm. Er det sikkert, at det bedste at gøre er at samle ind til dagbøderne? Når Enkefru Madsen skriver (27 aug på Snaphanen): ‘Ja, ærligt talt? Sådan en sag kan man ikke tabe som forsvarer, medmindre man gør det bevidst’, har hun så mon ikke ret? Hvis det er muligt at appellere dommen, skulle indsamlingen så ikke være til en ny forsvarer?

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

Victor

Tilsend venligst de, der står bag databasen oplysninger for et bedre resultat fremover. Der er dog nævnt forbehold allerede for manglende fuldstændighed i omfang, hvilket kunne være en forklaring. KBH. bla. skulle mangle så vidt jeg husker.

Victor
Victor
14 years ago
Reply to  Peter Buch

Det er selvfølgelig rigtigt. På den anden side kan man nok spørge sig selv, hvilket zweck det tjener, at navnene kommer frem. Den ene af dem jeg søgte, likviderede stikkere for HD og er nok bedst tjent med, at han forbliver ukendt. I øvrigt har jeg osse søgt på en bekendt, som var med i Toldstrups organisation og havde kontakt til SOE. Han er der heller ikke.

Victor
Victor
14 years ago

Den database er vist ikke så komplet, så det gør noget. Kørte fire navne gennem – en fra HD, en fra BOPA og Villy Fuglsang, DKP, + hans frue, som var i Rtavensbrück – bare for at se, om de var der. Ingen af dem kom op.

Janne
Janne
14 years ago

Jeg forstår heller ikke hvorfor socialdemokratisk ungdom synes at det er underholdende at trække Hitler ind i en valgkamp. Måske nynazister synes at det er skægt, men vist ikke så mange andre. Jeg synes i hvert fald ikke at Hitler er underholdende. “Nu vil DSU Odense så også være med. Op til kommunalvalget til november har foreningen fremstillet fem plakater med den konservative borgmester Jan Boye, hvor en af dem fremstiller han som Hitler i filmen “Der Untergang”.” … “Vi plejer altid at lave de her filmplakater, og det gør vi for at gøre politik lidt mere sjovt. Vi har… Read more »

JensH
JensH
14 years ago

@Janne

Blot at jeg kom først med et Snaphane-indlæg om dette JP-læserbrev fra DSU-tågehonet 🙂

Janne
Janne
14 years ago
Reply to  JensH

Den unge socialdemokrat gør bestemt en fejl ved at udskamme de mennesker der holder af frikadeller og af deres kolonihavehuse. Jeg tror ikke rigtig at de mere modne socialdemokrater er så tilfredse med den unge hane, for mange af socialdemokratiets potentielle vælgere spiser netop frikadeller og har et kolonihavehus eller kender nogen de holder af, som har et. Og så ser det ud som om at det netop er frikadelle- og kolonihavehus-værdier der er meget pro-demokratiske og vestligt sindede. Til gengæld kan man efterhånden godt blive i tvivl om hvor godt et forhold unge socialdemokrater har til demokrati, folkestyre og… Read more »

Janne
Janne
14 years ago
Reply to  JensH

Hvad mener du med Øh, JensH? 🙂

Janne
Janne
14 years ago

“Der var tale om unge mennesker med stor politisk fornemmelse og et håb og ønske om frihed og demokrati.” Det er noget af en kontrast til nutidens socialdemokratiske ungdom. Et medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom skriver således i JP i dag bl.a.: “…eller hvis man støtter en krig i Irak, hvor mange irakere føler demokratiet som noget, der er trukket ned over deres hoved?” Dette syn på demokrati i socialdemokratisk ungdom bør DF være opmærksom på hvis de søger samarbejde med socialdemokraterne fremover. h t t p://jp.dk/opinion/breve/article1798032.ece Noget andet er, at det ikke er Citronen og Flammen der er blevet… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

Hvor langt er det mon fra NATO hovedkvarteret, Bryssel og Anderlecht?

JensH
JensH
14 years ago

“så bliver meget, meget lidt atttraktivt at være politiker i fremtidens Europa.” Jeg så videoen og det er jo ‘scener’ vi kender fra alle andre vest-Europæiske lande. Jeg tror snart politikerne står overfor et meget ubehageligt valg: Skal militæret sættes ind eller ej. Vælger de at gøre det kan de ikke længere bortforklare hvor katastrofal den førte politik har været. Gør de det ikke vil lovløsheden og volden tage til, og vil give vind i sejlene til ‘indvandringskritiske partier på højrefløjen’. Man hva’, politikerne har vel allerede sikret dem selv og deres børn en fremtid på et andet kontinent, såfremt… Read more »

Robin_Shadowes
Robin_Shadowes
14 years ago

I början av seklet gick det ett avsnitt av Åndernes Magt på TV2 som var speciellt bra och intressant. Det handlade om ett diskotek på ströget som hette Absalon. Lite längre in i programmet nämndes det att det tidigare hetat Exalon och då ryckte jag till för där har jag varit och druckit öl ett par gånger på 80-talet. Men det nämndes även att det under besättelsen varit ett kafé och tillhåll för tyskarna och att det skedde ett attentat. Tror bara ett par dog, en tysk och en dansk men rätt många blev skadade. Undrar bara om det fanns… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

Verden er sommetider lille. Var forbi Frihedsmuseet en dag og spurgte et par mennesker ved indgangen, om de havde hørt om hr. Teglers optræde med aliaset “Bo”, de rådede mig til at skrive eller tage derud igen, for det havde de godt nok aldrig hørt selv, men det var nok heller ikke et spørgsmål inden for deres specielle arbejdsområde eller forskningsfelt den slags, men de var meget venlige alligevel- selv præsenteret for noget sådan lidt perifert- for de fleste taget i betragtning. Jeg har aldrig selv fundet ud af en masse ting, men en ting der immervæk stadig har undret… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

http://www.whiteberg.dk/2009/05/05/hvad-lavede-din-bedstefar-under-krigen/

@ Peter: Interessant link. Fandt to af mine forfædre, jeg ikke anede var med. En endda en navnebror.

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

Købte bogen da jeg så hr. Blüdnikows anmeldelse.
Glimrende bog med en beskrivelse af svære år, modstand, bør læses.
Løvgården ligger dog på Søndre Fasanvej og ikke Nordre Fasanvej – p. 58 om Gemysen. Når man nu selv bor der, omend i den “nye del” kan det være bedst, man går hjem til sig selv. Jeg husker navnet Brauer fra da min farmor og farfar boede på Tonysvej.

39
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x