Når dansker kommer til Norge sker der noget, som man sier på dansk. Vi får en anskuelsesundervisning. Vi forstår nok ordene, men vi forstår ikke meningen. Når Jens-Martin Eriksen og Fredrik Stjernfelt snakker om kulturalismen til høyre og venstre, så nikkes det velvillig: En tredje vei! En løsning på konflikten, som kanskje kan spare oss for kulturkampen. Vi vil jo ikke ha det som i Danmark, ei heller Sverige. […]

Nordmennene forstår ikke hva danskene sier. Det er den manglende debatt som begynner å gi seg utslag. Vi mangler de miljøer som Danmark har tillatt. Ikke bare Trykkefrihedsselskapet, men Jyllands-Posten og et knippe frittstående intellektuelle, i og utenfor institusjonene. Folk som Kåre Bluitgen er uerstattelige. I Norge finnes det knapt noen, og når de dukker opp, som Asle Toje, så trekkes det straks parallleller til 30-årene.

En bekjent, som for øvrig bor i Danmark, beskrev denne opplevelsen av å renne hodet i en mur:

Jeg hadde nylig gleden av å diskutere med kulturelitens folk direkte, og det gikk da endelig, tror jeg, opp for meg hvor det går galt. De vi kaller venstresiden er ikke bare uenige i hva man skal gjøre; de er uenige i at problemet overhodet eksisterer. Når du setter opp brikkene, avviser de spillet. … Venstresiden oppfatter også seg selv som liberal, kort sagt. Det illiberale ligger i bagatelliseringen. Den er til gjengjeld ubrytelig, virker det som … Hvis man anklager dem for bagatellisering kan de svare at man selv “blåser opp” noe lite til “uproporsjonale” størrelser. Hvordan kan man “vinne” slaget om et problems reelle størrelse?

Svaret er selvsagt at det slaget kommer virkeligheten til å vinne, og det pågår hver eneste dag. [..]

Norge kunne skuet til Danmark og lært. Der nektet også sosialdemokratiet å ta motsetningene inn over seg, og velgerne vraket dem. Siden har de gått i dødsskyggens dal. Eriksen og Stjernfelt advarer og sier at det samme kan skje her. Hvis noen tror det var ment som en oppmuntring til å holde fast ved dagens kurs, så tar de grundig feil. Sosialdemokratiet og venstresiden må ta et oppgjør med seg selv. De må innse at gårsdagens idealer er blitt kontraproduktive.

Hans Rustad: Sosialdemokratiet sprenger seg selv innenfra (foto  er fra en tidligere  lejlighed, norske aviser har intet online om arrangementet.)

“Bare  antallet bliver ved med at være lige så lavt som i dag”

Hvad er nu op og ned. UNHCR siger at asylsøgninger til Danmark er steget med 31 procent første halvår 2009?

Rønn Hornbech: Regeringen er ligeglad med, hvor mange asylansøgere der får asyl i Danmark. Bare selve antallet af asylansøgere bliver ved med at være lige så lavt som i dag, fastslår integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i et telefoninterview med Politiken.
»Jeg er glad for, at det er lykkedes Danmark at sende det signal til omverdenen, at man ikke bare skal tage til Danmark, hvis man har en dårlig asylsag«, siger hun. For mig måtte det gerne være 100 procent af ansøgerne, som fik asyl , for det ville være udtryk for, at man ikke havde en gruppe af afviste«, siger hun: »Det korte af det lange er, at antallet af asylansøgere er blevet lavere. Hvis vi begyndte at lempe udlændingepolitikken, ville flygtninge begynde at strømme til Danmark. Ude i verden ved menneskesmuglerne alt om, hvordan reglerne er. [Politiken 02.09.2009:Rønn: Det vigtigste er, at der kommer færre asylansøgere, ikke online]

Antalet asylsökande minskar kraftigt i Sverige, som går på tvärs med den ökningstrend som finns i Norden och EU:s större asylländer. Det visar färsk statistik från FN:s flyktingkommissariat UNHCR. Under första halvåret i år sökte 10 129 personer asyl i Sverige. Det är en nedgång med 28 procent. Samtidigt ökar antalet asylansökningar kraftigt i Frankrike, Tyskland, Schweiz, Nederländerna och andra stora flyktingländer i Västeuropa. I Sveriges grannländer är ökningarna ännu större. I Finland har antalet asylsökande ökat med 103 procent, i Norge med 45 procent och i Danmark med 31 procent. Färre söker asyl i Sverige – andra EU-länder lockar

The World without US
Seværdig dokumentar fra 2008 om USA´s komplicerede dilemma: isolation eller indblanding. De bliver bebrejdet ligegyldigt hvad, men hvad ville følgerne blive af amerikansk isolationisme i forhold til Europa, Mellemøsten og Fjernøsten ? Fortælleren flygtede selv fra Sovjet blokken til USA.  Bemærk hvad prof. Niall Ferguson fra Oxford siger fra min 20:11:

One of the lesson of the 20 th century is, that etnically mixed societies can explode. Europe has a tendency to keep ethnic minorities as etnic minorities. Its no longer a problem that is just confined to the Balkans. In many ways its a general european problem thats getting more serious as more and more muslims emigrate to the EU and and find them selves in living in what are effectivly ghettoes. It seems to me that Bosnia may not be just a reminent of Europes past, it may consievalby foreshadow a future for the whole of Europe, a future of ethnic and religious conflict, that I find terrifying”

Det betyder i korthed på dansk: “Kære venner, Jeres børn kan komme til at leve under borgerkrig og etnisk udrensning.” Det skrækindjagende scenarie  er der nogen der tager sig ganske let på deres efterkommeres vegne. For eksempel “Asyl til alle- kaosfortalerne”, der gik på gaden i København i aftes og de vise mænd og kvinder i  EU, der  i dag udsender forslaget  EU proposes to take in more refugees.

Ytringsfriheden er vores religion

“I dag er 75% af alle danskere meget trætte af islamiske krav, fremsat af truende muslimer med Allah i rygsækken og Muhammed på bagagebæreren. De vil ikke patroniseres eller have at vide, hvad de skal gøre – specielt ikke af mennesker, der lever i patriarkalske samfund uden respekt for de menneskerettighedsidealer, som vi selv holder højt og forsvarer med næb og klør! Med andre ord! En advokat tilhørende den Saudi Arabiske adel kommer ikke med trusler og krav imod den danske befolknings helligste værdier, uden at dette virker som en rød klud i en arena fuld af fnysende tyre. I mindet af min afdøde far vil jeg gerne citere hans sidste ord: ”Der findes ingen gud, der findes ingen himmel og intet helvede, de der tror den slags, er de samme, som skaber helvedet på jorden for sig selv og andre!” Behold jeres profet og jeres tro..Tag ikke den pakke med ind i vore boliger.”

Et  lidenskabeligt og uforknyt brev fra direktør Hans Erling Jensen, Sverige til advokat Yamani, hvis far han mødte i firserne på Ulvøya (Oslo). Forfatteren kunne godt have tilføjet: Arla kan undvære Mellemøsten, kan Mellemøsten undvære  Arla ? Oljen klarer vi os også fint uden. Dødstruslerne hagler allerede ned over direktør Jensen.

Kære hr. Ahmed Zaki Yamani

Vi har alle her i Danmark læst Deres brev til et stort antal danske aviser. … “…Som dansker er jeg skuffet over Deres brev. Egentligt troede jeg at dette var noget der lå bagved os alle. Ja endda noget der måske kunne åbne nye muligheder. Men så kommer truslerne igen ”…som De måske er opmærksom på, påvirker denne konflikt stadig danske og arabiske interesser, særligt i Mellemøsten, hvor et antal danske varer stadig bliver boykottet.

Jeg føler en stor trang til at begynde med at berette om mit møde med Deres ærværdige fader på Ulvøya (Oslo) i 1980:erne. Ham har jeg altid set op til, som en fornuftig mand. Jeg vil gerne spørge om De har læst forklaringerne til tegningerne, der blev offentliggjort i Jyllands Posten? Ellers findes den her på Engelsk:

Selv blev jeg konfronteret med tegningerne, da jeg læste Jyllands Posten til morgenmaden i Hotel Imperials Restaurent midt i København. Jeg fik kaffen galt i halsen, og sagde også til min svenske kollega: ”Så nu bliver der ballade!”

På den anden side set. Det var ikke så farligt. Artiklen som præsenterede tegningerne forklarede jo netop, at ”visse voldelige elementer havde taget profeten som gidsel i formålet at gennemføre sine egne sataniske agendaer”! Satire, som tegningerne var, er en traditionel dansk udtryksform som vi har anvendt i århundreder – også da vi frigjorde os for den sidste patriarkalsk undertrykkende religion, katolicismen.

Det var dengang vi indførte ytringsfriheden – i det hele taget den personlige frihed. Den ret har vi kæmpet for at bevare i mere end hundrede år. Man kan måske endda sige, at det er vores, den danske religion! Derfor er det også med sorg, at jeg nu er tvunget til at fortælle Dem at disse tegninger har medført en voldsom skepsis til muslimer som sådan og dermed en forklarlig foragt for Islam. Ja altså ikke på grund af tegningerne – slet ikke! Det er på grund af reaktionerne fra den muslimske verden og selvfølgelig på grund af de ”muslimske ambassadører”, der rejste fra Danmark til Mellemøsten med deres helt egne billeder for at skade det land, som havde givet dem klæder og mad! Sådan noget kan vi danskere ikke lide! Vi foragter løgn og bedrag!

Det er interessant, at inden alt dette skete, altså at tegningerne blev trykt og det videre forløb, da syntes de fleste danskere at Jyllands Posten var en højreorienteret provinsavis, der bare gjorde som ”Pia Kærsgårds halv-naziparti” sagde, at de skulle! Men så kom alle ambassadeafbrændingerne. Optøjer og boykot. Danskerne blev meget rystede. De var ikke vant til sådanne sager. Folk slog hinanden ihjel i Libanon og Syrien bare for at få lov til at brænde danske flag af! Det fik virkelig danskerne til at foragte muslimerne og stille spørgsmålstegn ved Islam som religion og som foreteelse! Noget de fleste danskere aldrig havde gjort før.

Hvor mange mennesker havde forinden hørt om, at profeten udnyttede et barn seksuelt, fra hun var seks år gammel? Ikke mange! Nu ved hele Danmark det, og de afskyr det!

Hvor mange tænkte inden Muhammedtegningerne over, at der i Koranen står at manden har ret at slå sin kvinde, hvis hun ikke behager ham? At kvinder kun er det halve værd, når det gælder arv og endnu mindre når det gælder at vidne i retten? Ikke mange. Men nu ved det meste af Danmark det – og de kan faktisk ikke lide det!

Jeg håber inderligt herr Yamani, at De kan prøve at forklare Deres klienter, Muhammeds efterkommere, (nogle overlevede åbenbart de mange blodige kampe om magten ”i fredens religion”, som familien med Aisha – barnebruden, datteren og onkel Ali i teten, startede bare nogle dage efter profetens død) at det ikke er uvidende vilde, men meget veluddannede og kyndige mennesker, der bor i Skandinavien! Vi kan læse både Koran, Hadith og Sira, vi ved hvad religion er, og de fleste af os har vel fundet frem til, at det ikke er noget for os – selvom staten krampagtigt holder fast ved en statsintegreret religion.

Før 9/11 var der bare nogle få procent som tog stilling, og var imod Islam og den store indvandring af muslimer til vor verdensdel. Efter 9/11 Bali, Madrid og London steg antallet af mennesker, der indså at Islam førte noget skidt med sig, og at man ikke bare kunne lade det være, hvis ikke vi skulle få samme tilstande som i Libanon, der jo engang var en blomstrende nation.

Muhammedtegningerne og det, der skete rundt om i den muslimske verden, gjorde noget ved den danske folkesjæl. Den splittede os i en diskussion om ret eller fejl. Den splittede os i ideen om ytringsfrihedens vigtighed kontra respekten for ”andre menneskers følelser”. Men det er vigtigt at påpege, at ingen – ikke en – som, jeg har hørt tale om, og som har læst Jyllands Postens introduktion til tegningerne og forstået den, har fastholdt at Jyllands Posten ikke havde ret og ikke havde grund til at gøre det, de gjorde! Nogle mener endnu, at det var unødvendigt, men de vil stadigvæk, i Voltaires ånd, ”dø for retten til at sige og udtrykke, hvad man mener” i hele samfundet.

I dag er 75% af alle danskere meget trætte af islamiske krav, fremsat af truende muslimer med Allah i rygsækken og Muhammed på bagagebæreren. At fremhæve, som De gør, ”at det kan gå ud over den danske eksport til de arabiske lande” opfattes af alle normale danskere som en ubehagelig trussel, der diskvalificerer en hver fornuftig dialog.

Danskere er gennemgående rare mennesker. De er godhjertede og vil gerne hjælpe, når andre har det svært. Men de vil ikke patroniseres eller have at vide, hvad de skal gøre – specielt ikke af mennesker, der lever i patriarkalske samfund uden respekt for de menneskerettighedsidealer, som vi selv holder højt og forsvarer med næb og klør! Med andre ord! En advokat tilhørende den Saudi Arabiske adel kommer ikke med trusler og krav imod den danske befolknings helligste værdier, uden at dette virker som en rød klud i en arena fuld af fnysende tyre. Selv den gode tyr, Ferdinand, er de seneste dage begyndt at skrabe faretruende i sandet!

I Danmark kommer befolkningen aldrig til at acceptere et intelligent juridisk angreb fra den arabiske adel! Vi kan støtte de “svage”, de som “mobbes”, de der flygter – eller de der bare siger de flygter, og at alle de andre er efter dem – men kommer de, der efter dem efter os, da slår Holger Danske væggene ud i kasematterne og viser sin rigtige sjæl. Ja selv den mest uvillige vil bakke op omkring dem han er mest uenig med for at forsvare den største skat (ytringsfriheden og den personlige frihed) vi har. Er det udefra kommende respektløse vandaler, der undertrykker kvinder, stener voldtagne og pisker mennesker for at drikke en øl i en selvopfunden guds navn – ja da står vi sammen imod disse barbarer.

Vor mytiske helt Holger Danske bliver denne gang uden tvivl fulgt hak i hæl af de øvrige vestlige lande, som efter dette massive trusselsangreb på vor tro ”frihed, lighed og broderskab”, øjeblikkeligt vil vågne til live og i et mindefuldt minut fatte at NewYork, Bali, Madrid, London, Theo van Gogh samt de andre hundredtusindvis af ofre for Islam aldrig skal glemmes, men derimod løftes frem som frihedskæmpere for den frihed vi nu ejer, og som I muslimer gang på gang truer med at tage fra os!

Kære Ahmed Zaki Yamani. Jeg går ikke ud fra, at De har lyst til at udgøre den udløsende faktor for en massiv kamp imod Deres profets ret til at bestemme over os. Lad mig minde Dem om, at under Muhammedkrisens værste boykottider solgte Danmark mere på eksport end nogensinde før i Danmarkshistorien! USA var vor største ekspanderende handelspartner i den svære tid. Måske skulle De sætte Dem lidt mere ind i mekanismerne i vesten samt hvor kundskaben i verden findes, inden De lader Deres klienter fare frem med sine Wahabistiske ideer omkring ”rule by terror” – for jeg er overbevist om, at Deres klienter har taget totalt fejl af deres modstanders virkelige styrke, ”hans” allierede samt disses vilje og evne til at slå tilbage imod Deres klienters religiøse ødelæggelsestrang.

Før 9/11vidste vi ikke at Muhammed var umoralsk i alle henseende. Efter Muhammedtegningerne søgte vi al den information vi kunne om jeres religion, så nu er 80% af os helt sikre på at jeres profet ikke fortjener vores respekt! Og vi kommer aldrig at bøje os i støvet for ham eller hans lakajer! Lad mig også minde om, at det var danske Niels Bohr, som fik Nobelprisen for at beskrive atomernes verden og dermed baggrunden for den moderne atomteknik – på samme tid som Jeres Stormufti Hussein af Jerusalem sad i Berlin og diskuterede størrelsen af gaskamrene i Auschwitz.

I mindet af min afdøde far vil jeg gerne citere hans sidste ord: ”Der findes ingen gud, der findes ingen himmel og intet helvede, de der tror den slags, er de samme, som skaber helvedet på jorden for sig selv og andre!” Behold jeres profet og jeres tro. Tag ikke den pakke med ind i vore boliger. Vi foragter den vold og den undertrykkelse som denne brutale ideologi medfører, og om ikke Deres klienter lægger ned sit truende sværd, da kommer vi ikke bare at foragte jeres religion, da kommer vi at foragte jer som mennesker også!

Med højagtelse

Hans Erling Jensen,
Managing Director, Sverige

En noget anden snak end det  brev til advokaten fra Tøger Seidenfaden, som Politiken trykker  idag. Fidele teknikaliteter som må være en del af chefredaktørens fortrængning af, at han resten af sit liv skal leve med, at han tog katastofalt fejl i 2006. Hvor svært er det for en voksen mand at sige : “Jeg tog fejl”?  Siden har han intellektuelt har stået med rumpen lige så bar, som når han nøgenbader i sin Nordskånske sø, og trukket en del sin avis´ troværdighed med i faldet. Ikke mindst med god hjælp fra Rune Engelbreth.

Politiken har altid været en stærk tilhænger af religionsfrihed og af gensidig respekt mellem alle de forskellige religiøse grupper i det danske samfund, og jeg håber at have gjort det klart, hvorfor vi ikke ser nogen grund til at beklage eller rette vores handlinger i denne sag. Vi håber meget, at denne kilde til spænding mellem Danmark og den muslimske verden snart kan lægges bag os. Jeg står til Deres rådighed med andre oplysninger, De måtte have behov for i relation til Politiken og de danske mediers behandling af denne sag. Jeg vil naturligvis orientere vores læsere om Deres klage, og om vores svar.
Venlig hilsen, Tøger Seidenfaden, chefredaktør, Politiken.