6
sep
Seneste opdatering: 10/9-09 kl. 1032
15 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Kasper Støvring skriver videre på sit blogindlæg i en dyster kronik. “Vi var leoparderne, løverne; det bliver sjakalerne, hyænerne, der kommer i stedet for os”, som vi lader Giuseppe Lampedusa sige i indlægget ovenfor. I Sverige nedenfor går det over, men når det kommer tilbage, bliver det en tand værre:

Alt skrider, og det betyder, at alting eskalerer, og at kulturkonflikter som ovenstående når som helst kan bryde ud igen. De er latente konflikter, og den næste konflikt bliver værre end den foregående, skriver Kasper Støvring.

Mit seneste indlæg på min blog her i avisen har på kort tid fremkaldt adskillige reaktioner. Jeg må have ramt noget, så lad mig derfor i det følgende prøve at fremstille og udbygge mine synspunkter. […]
Grupper af venstreradikale autonome og uintegrerede indvandrere med muslimsk kulturbaggrund er ved at ødelægge landets større byer. Vi er nogle, der har taget konsekvensen og flyttet på landet. Man skal bestemt have stor respekt for de mennesker, der bliver og forsøger efter evne at gøre noget ved problemerne. Spørgsmålet er bare, hvor længe man vil lade sine børn undgælde for det multikulturelle eksperiment.

Politiet søger med sved på panden at dæmpe gemytterne og henviser til, at der ikke er mere uro end tidligere. Politiets opgave er jo at skabe ro, og her kan retorik være en del af løsningen, og statistik over vold er notorisk vanskelig at tolke på grund af de mange mørketal. Hvad der står tilbage er dette: Der er sket en eskalering udi brutalitet, når selv politiet angribes med skydevåben. Kronik: Den molekylære borgerkrig

»När ska det sluta?«

spørger Gøteborgs Posten afmægtigt om optøjerne i forstæderne der har varet næsten uafbrudt siden 13 august. Formentlig aldrig, andet end måske temporært. Man skal være religiøs, for at tro det slutter helt, dvs. købe den officielle ortodoksi, at det “är en klassfråga“. Men man kunne dog begynde med at bure forbryderne inde i stedet for at invitere til bekymringssamtaler. Politiet har “lugtet en rotte”, men kan næppe sige  mere end dette:

Det borde finnas andra saker [än visitationer] att lägga som grund för oron i förorterna. Men vill man att detta skall vara den tändande gnistan, så blir det förstås det. Jag är förvånad över att man skyller på just detta, särskilt eftersom det har varit oroligt i området med larm om skottlossningar och skadegörelse ända sedan i våras.

ScreenShot003

Nya bilbränder i Göteborgs förorter.Dörr sprängd i lägenhetshus i Göteborg, Flera greps efter bärsärkagång i Göteborg.

Bent Blüdnikow anmelder Gunnar Ekberg

Gunnar Ekberg havde et nært samarbejde med ikke mindst Jan Guillou, og det er ikke et smukt billede, der tegnes af den fanatiske Guillou, der helhjertet støttede de mest ekstreme blandt den palæstinensiske bevægelse. Det er ikke blot billedet af propagandisten Jan Guillou, der dukker frem i skildringen, men også af den farlige aktivist. Gunnar Ekberg beretter, at Jan Guillou allerede i 1969 var i København sammen med den ledende palæstinensiske aktivist David Kaloti på en mission for PFLP for at fotografere sikkerhedsforholden e ved El Al-fly. Det fremgår også af bogen, at Jan Guillou sammen med Göran Rosenberg i 1970 var i Israel for at inspicere Tel Avivs lufthavn for PFLP.

Gunnar Ekberg fortæller også, at han selv og Jan Guillou ved flere lejligheder havde kontakt i København med folkene i Kommunistisk Ungdoms Forbund (KUF), altså de folk der blev kernen i Blekingegadebanden. Ekberg skriver: »Jan havde også kontakt med KUF, Kommunistisk Ungdoms Forbund, hvilket var interessant, fordi organisationen havde nær kontakt med PFLP, et samarbejde som efterhånden fik et hemmeligt og konspirativt indhold.« Hvor tæt forbindelsen mellem Jan Guillou og Appels folk var, skriver Gunnar Ekberg ikke om, men at Appel-gruppen havde gode kontakter til svenske ligesindede fremgår flere steder i bogen. Men Ekberg var også selv flere gange i forbindelse med Appel-gruppen: »Jeg nåede et hurtigt besøg i København for at besøge KUF efter sommeren. Det var interessant. De talte mere om at danne hemmelige celler og at arbejde med kurerer og hemmelige meddelelser end om ideologi. Vi udvekslede en del information, og de spurgte, om jeg ikke skulle ned og besøge PFLP snart.« [..]

I Sverige er der en skyhed i pressen oven på publiceringen af Gunnar Ekbergs bog. Ingen tør gå rigtig til Jan Guillou, der er en slags ukronet debatkonge i folkehjemmet Sverige og i øvrigt netop har udgivet endnu en selvbiografi, hvor han intet afslører. Gunnar Ekbergs historie er en del af den mest dramatiske fortælling om Den Kolde Krig, der viser, at selv i det pæne socialdemokratiske folkehjem foregik der skumle og farlige ting. Berlingske: Spion blandt fanatikere

Det sidste har Blüdnikow sandelig ret i. Der er kommet lidt flere anmeldelser:  De ska ju ändå dö. Tio år i svensk underrättelsetjänst. Osannolika berättelser om den svenska vänstern. Ingen går som Världen Idag gjorde i dybden med Guillous påståede KGB forbindelse: Boris Grigorjev, f.d. sovjetisk underrättelseofficer i Sverige: ”Guillous avslöjanden gjorde stor nytta för oss.”

Gunnar Ekberg: ”De ska ju ändå dö. Tio år i svensk underrättelsetjänst”, De ska ju ändå dö. Tio år i svensk underrättelsetjänst.
Osannolika berättelser om den svenska vänstern

Kunsten at holde kæft

Fra valget i 2006 og frem, første Mona Sahlin den røde blok stort over den regerende  alliance i lang tid. Frem til foråret havde svenske socialdemokrater stadig over 41  % af stemmerne uden rigtig at have gjort noget for det. Så lancerede Sahlin, Ohly og Wetterström  et fremstød, lidt lig det Thorning og Søvndal netop  har gjort, og straks begyndte SAP ´s tal at vige kontinuerligt. Nu har Sahlin ikke sagt et kvæk i flere måneder, så styrtdykket er stoppet og partiet har stabiliseret sig på omkring 32 procent, men Alliancen fører stadigvæk, hvis de vil bruge  Sverigedemokraternes stemmer. Hvad har Sahlin lært af det ? Ingenting, for nu skal der satses igen (Rød-grön.se) :

För Sverige var ett föregångsland, ett föregångsland för jämställdhet, ett föregångsland för jämlikhet. Nu är det ett skattesänkarland bland andra, men högre arbetslöshet än vad EU-genomsnittet är.

Vi andre tænker, at Sahlin dårligt kan undgå at blive den første S partileder i mands minde, der ikke bliver statsminister. Ikke engang partiets egne, til døden tro kernevælgere har hende som andet end tredje valg. Herhjemme synes Sohn-Søvndal at have perfektioneret kunsten at holde  kæft, når det behøves og når de genkender et decideret ikke-emne: SF-top tavs om asylsag, så deres chancer for bingo er nok bedre end Sahlins. Det må være surt for rigtige skakspillere at skulle trækkes med en glad amatør som Kristen Touborg, hvis hæderlige bondemoral byder ham at sige hvad han tænker. Wager: ”Ett år kvar till valet”. Pittelkow: Løkke vinder næste valg.

Burka: Et dybt had til kvinder

Martin Krasnik interviewer Mona Eltahawy:

»I har perfektioneret kvinders rettigheder. Jeg forstår ikke, at feminister i hele Skandinavien ikke instinktivt kan se, at den skal forbydes,« siger Mona Eltahawy.

[..]

Men Eltahawys mest opsigtsvækkende holdning drejer sig ikke om profettegninger. For nogle måneder siden skrev hun i en kommentar, at de muslimske klædedragter burka og niqab skal forbydes. Helt og overalt. Men hvordan hænger det sammen? Hvis frihed er et princip og ideal, der skal kæmpes for, selv om det har omkostninger, hvorfor skal denne frihed da ikke udstrækkes til Eltahawys mere konservative trosfæller?

»Burka og niqab er en decideret trussel mod muslimske kvinder , og derfor må jeg som muslimsk kvinde klart gå ind for et forbud. Disse klædedragter udvisker kvinden. Menneskets ansigt og ansigtstræk er det mest basale for vores identifikation og kommunikation. At fjerne et menneskes ansigt er det ultimative overgreb.«

– Men hvad med princippet om individets frihed til at vælge? Kan du se, hvor stort et indgreb et forbud vil være?

»Det forekommer det at være, hvis dette liberale princip er så akademisk, som det ofte er. I virkeligheden er der mange regler. Det er forbudt at gå nøgen rundt i offentligheden. Mange steder må man ikke bære maske. Staten har en mening om borgernes påklædning. Det liberale argument mod etforbud lyder godt, men det holder ikke. Det skyldes den stadige ømtålelighed for religiøse skikke og krav. Sagen er, at burkaen er et ekstremt yderligtgående fænomen, som i store dele af verden påberåber sig at være autentisk. Jeg ved, det er et upopulært argument i Danmark. Men ærlig talt: Skandinaverne har perfektioneret rettigheder for kvinder . Den første gang, jeg så en kvinde med burka, var i København for tre år siden. Jeg blev chokeret. Og jeg forstår ikke, at feminister i hele Skandinavien ikke instinktivt kan se, at det skal forbydes.«

Likvidering af kvinder

Mona Eltahawy siger, at »et civiliseret samfund ikke bør tillade et så heftigt overgreb«. Men hun er imod, at man i nogle samfund presser kvinder til at tage noget bestemt tøj på. Et forbud i et demokrati vil presse kvinder til det modsatte: til ikke at tage det på. Er det ikke et spejl af det, hun selv kritiserer?

»Jeg er selvfølgelig imod tvang. Jeg er imod forbuddet mod tørklæder i Tyrkiet, jeg er imod iranernes krav om, at kvinder skal gå med tørklæde, jeg hader, at Det Muslimske Broderskab har fået tre fjerdele af de egyptiskekvinder til at tage tørklæde på. Man kan ikke bruge lovgivning, når det gælder tørklædet. Men en demokratisk stats grænse skal gå ved tildækningen af hele ansigtet. Det er så åbenlys en umenneskelighed, en likvidering af kvinden, at den ikke skal accepteres.«

– En klædedragt er også en ytring. Nu vil du forbyde en ytring, der støder dig. Det lyder pludselig dobbeltmoralsk.

»Det er ikke en ytring. Det er et fysisk overgreb. Det sætter lighedstegn mellem fromhed og kvindens totale forsvinden. Jo mindre du kan se af mennesket, desto frommere er det. Det er sygt. Det kommer fra den saudiarabiske salafi-islam. Jeg boede i Saudi-Arabien i seks år og har oplevet, hvordan de opfatter kvinden som syndens legemliggørelse. Jeg har set den måde, de omtaler og opfatter kvinder på. Det er misogyni, et dybthad til kvinder , der fører til dette forsøg på at kontrollere deres krop og seksualitet. Det er en grotesk infantilisering af mennesket.«

– Du kalder burkaen for et overgreb, men det er det jo ikke nødvendigvis. Du ved ikke, hvor mange der selv accepterer denne påklædning. En del kvinderer konvertitter, der selv har valgt det liv. De siger, at det er en frihed fra Vestens overseksualiserede samfund, der opfatter dem som objekter.

»Det ændrer ikke ved, at samfundet må sige klart nej til det. Hvis det overseksualiserede samfund er et fængsel for kvinder , løser man det ikke ved at anerkende en ny form for fængsel. Mit argument er, at det er farligt for muslimske kvinder , uanset om de selv vælger det. Dermed bliver det ikke bare et individuelt valg. Det undergraver det fundament, kvinders rettigheder bygger på. Jeg ved godt, at mange ikke ønsker, at staten skal blande sig. Men her er det nødvendigt.«

– Den amerikanske feminist og forfatter Naomi Wolf skrev for nylig om et besøg i Marokko, hvor hun dækkede krop og hoved til . Hun skriver: »Jeg bevægede mig gennem markedet – mine brysters kurver var tildækkede, mine bens former var glattet ud, og mit lange hår fløj ikke om mig – og jeg fik en ny følelse af sindsro. Jeg følte mig, ja, på en måde, fri.«

»Den slags gør mig dårlig. Det sker hele tiden, at vestlige kvindelige forfattere eller journalister tager tørklæde eller burka på en enkelt dag, for nu skal de mærke, hvordan det er. Bullshit! De romantiserer noget, der er helt absurd og meget uromantisk. De aner ikke, hvordan det er at leve i etsamfund, hvor kvinder per definition er undermennesker. Hvor man siger: ‘Det er sådan, en muslimsk kvinde skal se ud.’ De bruger kvinder til at sendeet socialt og politisk budskab, som vi må forkaste. Og det er netop det, etforbud vil gøre. Heldigvis er det ikke kun i Danmark, man taler om det. Der er flere og flere i Europa, der mener det samme.« (Weekendavisen, 4 september 2009)

 

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Robin_Shadowes

    Vi brukar säga här i Sverige att Mona Muslim är Sverigedemokraternas bästa kampanjledare. 🙂

  • Elefanten

    Muslimske aktiviteter tæller ekstra i ramadanmåneden, og bilafbrændingerne er til fordel for den mere korrekte kameltransport. Der er derfor håb om færre bilafbrændinger efter ramadanmåneden.

  • De har desværre en stor del af folket på deres siden, når de vil save den gren over som velfædssamfundet støtter sig på, og indføre millionærskat og ekstra skat på erhvervslivet. Heldigvis er dog kun S/SF/EL for forslaget, så det kan være, at det ikke bliver gennemført, selv under en S/SF regering.

    For nogle år tilbage, advarede jeg mod den opfattelse af os selv som et rigt land. Dengang levede vi højt på den kunstige vækst forårsaget af vækstboblen i byggebranchen og friværdi-surfingen. Indeværende har vi så stadig det betragtelige input i form af oliepenge, op til over 30 milliarder årligt, men ikke længe endnu. Nu er den kunstige økonomiske vækst borte, og recessionen er en tilbagevenden til den realistiske vækst, den baseret på bæredygtige aktiver.

    Vi bliver både et land med flere mennesker, flere på overførselsindkomst, og stort set uden oliepengene inden for de næste 10-20 år.

    Her kommer S/SF på banen med en opfattelse af, at der er store stykker af samfundskagen, vi stadigvæk har glemt at skære af, og omfordele.

    Det er altså en blindhed, som går dybere end spørgsmålet om flygtninge og indvandrere.
    Indtil videre vokser SF i galloptempo, selv om deres økonomiske politik er mere uansvarlig, end nogensinde har været, fordi tidligere havde vi trods alt havde mere råd til den, og S hopper med på vognen.

    Hvad konsekvensen vil blive for indvandring under S er svært at sige. Jeg tror, at de vil give amnesti til flere afviste flygtninge, mens 24 årsreglen og tilknytningskravet, som alligevel er på vej til at blive undergravet, har de lovet at bevare.
    Til gengæld, vil de angiveligt afskaffe, eller opgradere starthjælpen og vi kan ende med flere asylansøgere.

    Men hvis vi skal forstå det uheldige i at S/SF kommer til magten, må vi også forstå konsekvensen af deres økonomiske politik, som vender sig mod at afskaffe topskatten, indfører en millionærskat, gør det danske erhvervsliv mindre konkurrencedygtigt, ved at hæve skatten for dem.

    I det samlede billede, er deres politik en stor trussel, hvor de af populistiske grunde ikke tør gå for vidt i Indvandrerspørgsmålet, men heller ikke være for hårde.

    Det er vigtigt, at vi finder ud af, at vi ikke er noget rigt land længere. Det kørte kun lige præcis rundt, fordi vi havde en kunstig og midlertidig vækst, oliepenge, osv. Nu selv med oliepenge, er underskuddet historisk i år.

    Den danske velfærdsstat er på vej ned i et mørkt hul, med lange seje skridt. Om 20 år kan vi begynde at mærke det. Om halvtreds år, er den uigenkendelig i forhold til i dag.

    Det hele hænger sammen, og de mange parametre gør de små bække til en flod med en rivende strøm.

    Problemet er, at på alle områder ser vi kun de små bække.

    Et enkelt spørgsmål som indvandrere osv. Vil man måske se som en mere truende bæk, end andre. Men af samme årsag, vil Socialdemokratiet ikke risikere for meget på den konto. I al ubemærkethed, kan de dog lave en hel masse andet, som effektivt undergraver vores økonomi og sætter os i gæld.

    Så nok skal fanden males på væggen, men ikke kun på en væg, for så ser man kun en del af problemet, som umiddelbart virker som et mindre. For det som vi ikke diskuterer, er om muligt med eftervirkninger og konsekvenser – hvor stigende forsørgerbyrde i form af indvandring indgår – så langt mere farligt, end det vi diskuterer.

  • JensH

    Nu er det ikke længere kun bilbrande de oplever i Gøteborg. Også en sprængladning blev bragt til eksplosion i går nat:

    “Strax innan midnatt samlades ett 20-tal ungdomar för att kasta sten på spårvagnar vid vändslingan på Komettorget i Bergsjön.
    Bomben som sprängde en ytterdörr på ett hyreshus på Långströmsgatan rubricerar polisen som allmänfarlig ödeläggelse.
    Polisen hade på söndagseftermiddagen ännu ingen gripen för dådet och visste heller inte varför laddningen placerades just där. Bomben exploderade vid tretiden på natten. Några personer hade setts springande lämna platsen.
    -Brottsplatsundersökningen är gjord och vi har hört vittnen. Nu ska materialet sammanställas, sade polisens presstalesman Pia Goksöyr.”

    http://svt.se/2.22620/1.1680225/fortsatt_oroligt_i_goteborg

  • Janne

    “Herhjemme synes Sohn-Søvndal at have perfektioneret kunsten at holde kæft, når det behøves og når de genkender et decideret ikke-emne: SF-top tavs om asylsag,…”

    Tavshed i den forbindelse er IKKE at holde kæft. Jeg vil huske at partiet ikke sagde fra overfor overtrædelse af dansk lov.

  • Janne

    »Det er ikke en ytring. Det er et fysisk overgreb. Det sætter lighedstegn mellem fromhed og kvindens totale forsvinden. Jo mindre du kan se af mennesket, desto frommere er det.”

    Burka og niqab er dehumanisering af kvinder. Burka og niqab er karaktermord på kvinder i det offentlige rum.

    • Janne

      Eltahawy siger videre:

      “»Den slags gør mig dårlig. Det sker hele tiden, at vestlige kvindelige forfattere eller journalister tager tørklæde eller burka på en enkelt dag, for nu skal de mærke, hvordan det er. Bullshit! De romantiserer noget, der er helt absurd og meget uromantisk. De aner ikke, hvordan det er at leve i et samfund, hvor kvinder per definition er undermennesker. Hvor man siger: ‘Det er sådan, en muslimsk kvinde skal se ud.’ De bruger kvinder til at sendeet socialt og politisk budskab, som vi må forkaste.”

      Også derfor skal TV2 stoppe med at give sine kvindelige journalister tørklæde på når de sender reportager til borgere i Danmark. Ja i det hele taget!

      • Enkefru Madsen

        Enig! Og derved viser de også seerne hvilke samfund der er kvindefjendske og intolerante. Hvis de ikke kan lave rapportager fra Afghanistan uden tørklæde, ja så skal de simpelthen ikke lave rapportager!

  • polinos

    -> Thomas Bolding Hansen:

    Du rammer sømmet på hovedet! Indvandrings- og asylsproblematikken er alvorlig, men sandsynligvis løser den sig af sig selv, når Danmark – lige som det øvrige EU – rammes af af virkeligheden som en forhammer for panden.
    Du har fuldstændig ret i, at vores økonomier har redet på ryggen af en fantom-økonomi, der nu endegyldigt er afdød; vi har bare ikke opdaget det endnu. De forårstegn i økonomien, som økonomier ser herhjemme og udenlands, er blot små udsving på en kurve, der simpelthen MÅ gå nedad.
    Hverken politikere eller landets “elite” synes, lige som befolkningen at fatte, at vi står i en enestående situation – enestående dårlig.
    Som du påpeger er der først økonomiens tilbagevenden fra ozonlaget til den virkelige verden. Det gør ondt. Dernæst er der det forhold, at Danmarks tid som olie- og gas-producerende- og eksporterende land snart er slut. Det kommer til at gøre RIGTIG ondt.
    Så er der de demografiske ændringer. Befolkningen ældes. Det fører til mere opsparing, mindre efterspørgsel efter varer, mere efter pleje og pasning. Dårligt nyt for byggeri og industri. I årevis allerede nu har danskerne haft et større træk på det offentlige system, end de indbetaler til det. Helt klart ikke holdbart!
    Men de danske problemer er for intet at regne for de problemer, der venter vore vigtigste samhandelspartnere. Befolkningen i f.eks. Tyskland ældes drastisk, og står til at falde. I England, f.eks. eller Frankrig, holdes den kun oppe af en massiv indvandring eller dysfunktionelle indvandrergruppers høje fødselstal, hvilket vil føre til til en mildest talt uheldig forskydning af befolkningens sammensætning og voldsomt forøget offentligt forbrug på et tidspunkt, hvor ingen af de europæiske lande har brug for det. Nå, kan være der bliver efterpørgsel på dansk vindmøllegeneret strøm…
    Oven i det har vi i Vesten udflaget en stor del af vore produktionsvirksomheder til Kina og Indien o.s.v., mens vi har bildt os ind, at vi i stedet skal leve af “viden” (hvilket mest har vist sig at være finans, reklame, medier, underholdning og den slags, der er dømt til en unådig død i en økonomisk klemt situation (måske lige bortset fra underholdning); og som om indere og kinesere ikke også kan finde ud af det.
    Dertil kommer lokale og globale økologiske problemer, ressourceoverforbrug, overbefolkning og jeg skal komme efter jer, skal jeg! I en globaliseret økonomi hænger alt dette sammen.
    Værst af alt, så er Peak Oil enten allerede indtruffet, eller står for at gøre det meget snart. I den danske del af Nordsøen er den allerede indtruffet, i en stor del af den øvrige verden lige så. Det tidspunkt, da verdens olieproduktion topper, og oliemængden falder, mens energipriserne går gennem loftet. Læg mærke til energipriserne, så snart økonomien kommer en lille smule op i gear: Jeg vil æde min gamle hat – og kan jeg ikke find den, køber jeg en ny – på, at så vil olieprisen ryge i vejret, og straks banke økonomien ned igen.
    Ultimativt har vi baseret hele den globaliserede økonomi på to faktorer: Billig kredit (fantomkredit, viste det sig), og den boble er bristet. Og på billig energi – en boble, der meget snart brister med katastrofale følger for den globale økonomi.
    Åh gud, jeg glemte også klimaforandringerne! Om de er menneskeskabte, aner jeg ikke, men klimaet har ALTID forandret sig, med eller uden menneskelig indgriben, så hvorfor skulle de ikke også komme oven i al den anden elendighed.
    Nå, hvad jeg egentlig ville sige, var, at i det scenerie, som jeg anser som værende på kort og mellemlang sigt, vil almindelig økonomisk pres lynhurtigt lære befolkningen og de politikere, der repræsenterer os, at vi bare ikke kan acceptere indvandring af ubrugelige grupper, at vi ikke kan acceptere, at utilpassede unge ødelægger sparsomme samfundsressourcer, at vi ikke har tid, lyst, energi og penge til overskudsfænomener som halalmad i skolerne, burkapjat og dysfunktionelle familier. Når det virkelig bliver alvor, og det gør det ret så snart, er det slut med mr. nice guy, mr. white guilt, politisk korrekthed og alle de andre udtryk for et samfund med alt for mange (fup)penge i omløb og alt for meget overskud til en luksus som vestligt selvhad. Det bliver interessante tider. Men lad mig sige det sådan… Jeg regner ikke med, at min efterløn nogensinde kommer til udbetaling.

    • Jeg håber mere end noget andet at du får ret i at uafviselige økonomiske omstændigheder vil sætte en kæp i hjulet for eftergivenheden og selvafviklingen. Lige nu kan jeg ikke se det: Ingen overbevisende vælgerskred, ingen pres på mainstreampartierne over én kam, stadig EU-planer om massiv import af arbejdskraft fra Mali, stadig store grupper af Gutmenschen der arbejder i døgndrift – med voldsparate venstreekstremister som supportere – på at forpurre ethvert assertivt tiltag. Og Europas galehus Storbritannien er kaglende på vej ned i afgrunden som altid. Der er mange supertankere der skal skifte kurs, så at sige.

      Men som sagt er dette for mig det allervigtigste: Få sat endegyldigt stop for særhensyn, eftergivenhed, politisk korrekthed, trusselskultur, udstedelse af opholdstilladelser og statsborgerskaber til folk der vil os det ondt, eller bare suge på offentlige midler. At det vil kræve drastisk forværrede forhold – og i sig selv vil føre til massive optøjer rundt om i Europa, med uoverskuelige konsekvenser – er for mig sekundært. Nu må vi altså gøre os til herrer i eget hus igen. Alt andet er sekundært.

  • Mette

    Thomas Bolding

    Er ganske enig i din fremstilling, blot tror jeg, at det går hurtigere nedad, end du regner med.

    Vi må indse, at vi fra naturens side er et ressourcefattigt lille land, og at olien ikke rækker meget længere, medmindre vi får del i de arktiske rigdomme på havbunder, der formodentlig findes. Desuden må vi indse, at der fx i Asien findes mange, som er endnu mere flittige for lavere lønninger, som uddanner sig på alle måder, og som vi ikke skal regne med at kunne styre efter vort ønske. Det bliver omvendt.

    Vores rigdom har været en jævn flittig befolkning, og økonomer mener at have påvist, at gensidig tillid og solidaritet har betydet meget for vores trivsel og fremgang. Men som det er i dag, med så mange på overførselsindkomst og så få i arbejde må det gå galt.

    Socialdemokratiet og SF vil som altid løse problemerne vha. skatter og omfordeling, og det er alfa og omega i deres tankegang, at der altid findes nogle “rige svin”, som man kan slagte så mange gange, man har lyst til. Det passer bare ikke.

    Da jeg var barn fandtes der stadig mange store familiefirmaer i Danmark, solide firmaer med stor egenkapital, som man kunne stole på, og som kæmpede hårdt, når det kneb. I dag findes der kun meget få af den slags tilbage, store formuer er blevet fordelt på børn og er forsvundet, der findes ikke mere den samme vilje til at kæmpe for sin arbejdsplads eller sit firma. Medarbejdere er blevet troløse og shopper. Førhen var det almindeligt, at folk blev både 25, 30, 40 og også tit 50 år i samme firma. I dag har man været længe det samme sted, hvis man har været ansat i 5 år.

    Den sidste halve snes år har der ikke været meget udvikling i dansk erhvervsliv, vi har redet på en højkonjunktur, som nu er slut. Jeg tror aldrig, at vi kommer til at opleve tilsvarende guldalder igen.

  • Peter Buch

    Fra en anden tid med andre problematikker end de aktuelle, krise var dog fælles for dengang teksten blev skrevet og nu:

    http://www.nomos-dk.dk/skraep/martin_moller.htm
    uddrag:

    Poul Martin Møller: Glæde over Danmark (1820)

    Rosen blusser alt i Danas have,
    Liflig fløjter vist den sorte stær,
    Bier deres brune nektar lave,
    Hingsten græsser stolt på fædres grave,
    Drengen plukker af de røde bær.

    Ja vor danske jord er sommerfrodig;
    Der er kræfter ved det danske brød.
    Derfor er den danske mand så modig;
    Derfor var normannens kniv så blodig;
    Derfor er den danske kind så rød.

    Under lyse bøg den danske bejler
    Med sin herligvoksne pige går;
    Over deres hoved månen sejler;
    Svanen i det klare vand sig spejler;
    Nattergalen højt i busken slår.

    Dersom sligt for fattigdom du tyder,
    Østens atlaskklædte, rige mand,
    Glad mit sorte danske brød jeg bryder,
    Takker Gud, mens fra min læbe lyder:
    “Danmark er et lidet, fattigt land!”
    udsnit slut.

    Fra Den Store Danske Encyklopædi:
    Statsbankerotten 1813, alvorlig penge- og finanspolitisk situation, som den danske stat var kommet i pga. store militærudgifter og svigtende toldindtægter under krigen 1807-14 (se Englænderkrigene). Det herved opståede, meget store underskud på statens finanser havde skabt en kraftig inflation, og for at sanere pengevæsenet gennemførtes den 5. januar 1813 en reform, hvorved de gamle rigsdaler, der var udstedt af Kurantbanken, blev afløst af nye rigsbankdaler med den halve værdi, udstedt af en ny Rigsbank. Roligere forhold kunne imidlertid ikke umiddelbart forventes, hvorfor pengereformen også indeholdt en tvungen udsættelse af en del af statens betalinger og en delvis nedskrivning af statsgælden. Selve reformen er derfor blevet betegnet som en statsbankerot. Inflationen fortsatte en tid efter og blev yderligere imødegået i 1818 med oprettelsen af Nationalbanken i Kjøbenhavn, som fik eneret til udstedelse af pengesedler. Først i slutningen af 1820’erne stabiliseredes den økonomiske udvikling.

  • “Vi må indse, at vi fra naturens side er et ressourcefattigt lille land, og at olien ikke rækker meget længere, medmindre vi får del i de arktiske rigdomme på havbunder, der formodentlig findes.”

    Det gør vi ikke 🙂 Vi er det smilende anti imperie og relativt set godheden selv, som heller bruger penge på Grønland, end kræver noget tilbage.
    Ligeledes betragtede vi det som småting – eller Hækkerup over nogle flasker vin, gjorde det – at afhænde Olierigt farvand til Norge.

    Hvor hurtigt det går ned af bakke, det afhænger af så meget, S/SFs politik virkeliggjort, accelerer det betragteligt.

    Jeg ved godt de borgerlige ikke virker som meget mere erkendende på området, men jeg mener dog, at man har øjnene lidt mere åbne på den front, og mere fat i, hvad der kan styrke os, fremfor at svække os.

  • Mette

    Jeg tror nok, at der findes nogle lovende felter tæt på Nordpolen, som Frank Jensen ikke fik foræret væk. 🙂

  • HelgeD-H

    Det er utroligt ! Sverige kan sende 10.000 Irakere hjem. Danmark har for mange Politisk Korrekte Gutmenschen
    som forpurrer hjemsendelse af Irakere som har fået afslag på asyl i Danmark.
    http://politiken.dk/udland/article783138.ece
    Og så alle de GODE som vil skjule de afviste Irakere, og dermed bryde gældende lov.
    For hver dag der går udvandes stedse Danernes befolkningsandel.