7
sep
Seneste opdatering: 7/9-09 kl. 1954
9 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Men det virkelige problem, det er Geert Wilders’ tone? (LFPC)

Radical Islam, and especially Salafism, are gaining ground in the Netherlands and Europe, the AIVD [hollandsk PET] says in its report (published in the fall of 2007; pdf here). This can lead to a disruption of relations among Muslims and between Muslims and non-Muslims. Radicalization, polarization, and social isolation are a result of this.[…]

In the Netherlands, according to Minister of Home Affairs Guusje ter Horst (PvdA, Socialists), there are between 20,000 and 30,000 people susceptible to the radical ideas of Salafism. Of these, 2,500 are “‘potentially activist”. The Minister reported this during a consultation with Parliament. […]The Rise of Salafism in the Netherlands

«Jeg tager en pause fra Politiken. Jeg kan ikke holde den ud«

“Da jeg boede i Taastrupgaard, var der ingen indvandrere i opgangen. I dag er der kun indvandrere. Der var ingen indvandrere i min skoleklasse. I dag er der kun indvandrerbørn på den skole. De mennesker, jeg taler med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister. Den holdning irriterer mig helt grænseløst, og den kommer ofte fra De Radikale. De mangler i den grad social empati. De Radikales ‘overhumanisme’ pådutter andre, at de er dårligere mennesker. Jeg tager en pause fra Politiken for tiden. Jeg kan ikke holde den ud.”

Den tidligere radikale leder, Marianne Jelved, invitererede engang Sass hjem til sig for at forstå, »hvad der foregår i hovedet på ham«. Ifølge Jelved forråder han sit gamle parti.

»Han repræsenterer et socialdemokratisk syn, der undrer mig meget,« siger hun: »Socialdemokratiet og De Radikale har haft et fælles udgangspunkt om forpligtelsen over for de svageste. Det er den gruppe, samfundet først og fremmest skal tage hensyn til. De svageste er flygtninge og indvandrere på kontanthjælp. Men Sass mener, at hensynet først og fremmest skal gælde hans egne kernevælgere, der er irriterede på eller nervøse over de svageste i forhold til der, hvor de bor eller arbejder.«

Sass Larsen: »De Radikale har aldrig haft et virkeligt indtryk af de faktiske sociale forhold for de dårligst stillede. Jeg tror ikke, at De Radikale har været ude hos mennesker med lave indkomster og se deres husholdningsbudget. De vil ikke erkende, at humanisme er en praktisk afvejning. Hvis konsekvensen af ens humanisme er , at det ødelægger en masse menneskers tilværelse og sociale muligheder, så er det da noget, man må tage hensyn til. Der er ingen frelse i at gøre noget godt for nogen, hvis man dermed ødelægger tilværelsen for andre .«Henrik Sass Larsen, Politisk ordfører, S (Jern Henrik, Martin Krasnik interview, Weekendavisen, E-avis side 14,  4.9.2009)

Som man kan se er de Radikale gået i gang med at ødelægge sig selv, nu de pt. ikke har andet at øve hærværk imod: De radikales unge håb blæser på taburetterne. Vi ønsker dem held og lykke. Udsæt ikke til i morgen, hvad I kan gøre  i dag:

Vælgermarch fra de Radikale

Hvis der var valg i morgen ville kun 42 procent af de, der stemte radikalt ved sidste valg, sætte deres kryds ved liste B. En farlig udvikling for partiet, der allerede har fået halveret sin folketingsgruppe ved valget i 2007. Sker det igen ved næste valg, truer spærregrænsen. 6 ud af 10 vælgere, der stemte på de radikale ved det seneste folketingsvalg, har vendt blikket mod et andet parti – eller aner ikke, hvor de skal sætte deres kryds. En katastrofal situation for Det Radikale Venstre, der stadig drømmer om den totale magt som tungen på vægtskålen på midten af dansk politik. Overraskende nok er det de rødeste radikale, der nu tager flugten til den rene vare i SF og S. De to partier står for henholdsvis 32 og 26 procent af stemmetyveriet fra de radikale, mens kun 14 procent af de frafaldne radikale vælgere er vandret til V, K eller DF. Resten er i tvivl. Det viser en analyse foretaget for Ugebrevet A4 blandt 270 vælgere, der stemte på de radikale ved det seneste valg til Folketinget. LO´s Ugebrev

Pakistan og Bangladesh: Upåagtet folkemord

Engang imellem bevæger vi os langt væk fra sædvanlige græsgange og kigger på forholdene i kulturer der ikke har mange ligheder med vores, men som er nødvendige referencer hvis vi skal prøve at fremskrive mulighedernes spillerum i et Europa med stigende islamisk islæt. Udviklingen i hhv. Indien på den ene side, og Pakistan og Bangladesh på den anden, bør vække til eftertanke, så meget desto mere fordi apologeterne ikke kan opstille positive modeksempler. Det er rigtig skidt hvad der sker og er sket i Pakistan og Bangladesh, og man leder forgæves efter noget der kan sikre os mod en lignende udryddelse på sigt. Artiklen her fra Seoul Times er i øvrigt også bemærkelsesværdig ved at være usædvanligt direkte og befriet for politisk korrekt indpakning. Ligger Sydkorea ikke under for politisk korrekthed og dhimmificering? (LFPC).

The nation of Bangladesh is witnessing Islamization, just like Afghanistan in the distant past and currently now in Pakistan. It is clear that the Indian sub-continent flourished under both Hinduism and then Buddhism which came afterwards. Both faiths nurtured the very fabric of society but invading Islamic armies and the partition of India was one disaster after another.[…]

If we look at the plight of Hindus in Bangladesh and Pakistan then it is clear that millions of Hindus have fled both nations because of systematic persecution. The consequences of partition are clear and the same applies to the nature of both dominant faiths. After all, the Islamic population remains vibrant in India because of the nature of Hinduism; however, the Hindu population is in freefall in both Bangladesh and Pakistan because of the nature of Islam and its theory of superiority, dhimmitude, and inequality in law which is sanctioned by Islamic Sharia law.[…]

Amalendu Chatterjee, HRCBM director, pointed out that the Hindu population was over 30 per cent in the 1940s in what was to become Bangladesh, however, today it is a mere 11 per cent.[…]

The current reality is simple, in Pakistan the Hindu population is in complete freefall because only around 1% of the population is Hindu and now Islamization is taking place in Bangladesh. At the same time the Muslim population in India remains strong and vibrant. Therefore, it is clear that state sanctioned policies, Islamic radicalism and persecution is to blame and once more we are witnessing the reality of Islam in action.[…]Bangladesh Destroys Hinduism, Buddhism

Rosengård udfordrer nationalstatens suverænitet

Skarpere og mere fortættet kan en forsker ikke formulere sig. Nu står det i et tidsskrift, men det burde have stået i en stor morgenavis. Carlbom har boet i “Landet Annorlunda” i tre år. Først på året kom Josefin dos Santos og terroreksperten Magnus Ranstorps rapport: “Hot mot demokrati och värdegrun”, der beskriver bydelen som en sikkerhedstrussel. Det var politisk sprængstof. Svenske islamologer gik benhårdt efter budbringeren Ranstorp, for eksempel i “Rapporten om Rosengård en vetenskaplig skandal“.

Aje Carlbom – 7. september, 2009

Det er mulig å leve et i alle vesentlige henseende arabisk hverdagsliv i Malmö, med alt det innebærer av å snakke arabisk, plassere sine barn i skoler med andre arabiske barn, og omgås med andre arabere. Slike etniske parallellsamfunn utfordrer de nordiske nasjonalstatenes suverenitet. “Eliten” innen massemedia og politikk fortrenger spørsmål som handler om landet skal begrense innvandring eller hvor stort antall innvandrere samfunnet tåler.

[..]

Politisk symbol

Det er ikke første gang Rosengård er i offentlighetens søkelys. I Sverige har bydelen blitt brukt som et politisk symbol på det moderne samfunns skyggesider siden det ble bygget som en del av det såkalte millionprogrammet på 1960- og 70-tallet. Den tidens venstreside så på Rosengård som en del av den såkalte “utsugingen” av arbeiderklassen; en umennesklig forvaringsplass for arbeidsfolk. Med tiden har den ideologiske innrammingen av debatten blitt forandret. Siden 1990-tallet er Rosengård, og andre urbane områder av samme type, blitt eksempler på de negative sidene av det multikulturelle samfunnet som den europeiske venstresiden i flere tiår har arbeidet for å få etablert. I dag er Rosengård eksemplet fremfor noe annet på etnisk segregering og såkalt “utenforskap”.

For Malmös del har den endrede sammensetningen av befolkningen gått forholdsvis raskt. Nesten 40 prosent av byens innbyggere har i dag utenlandsk bakgrunn – rundt 50 prosent hvis man kun ser på barn i skolepliktig alder. Den største nasjonale gruppen er dansker med omkring 9 000 personer, men dersom man ser på kulturell identitet er antallet arabere flere, rundt 11 000. Antallet muslimer er minst 20 000. Antallet språkgrupper ligger på omkring 150, hvorav arabisk er det nest største morsmålet etter svensk.

Totalt har bydelen Rosengård omkring 22 000 innbyggere, men hvor mange som bor i Herrgården er uklart. Offisielt er det rundt 5 000 personer som har sin faste adresse i området, men trolig er det dobbelt så mange som bor der. Rosengård har gjennomgått en “islamisering” de siste tyve årene. Islam er den dominerende religionen i bydelen på grunn av den store muslimske innflyttingen. Årsaken er blant annet ønsket om å kunne ta del i de religiøse miljøene som finnes i det dusinet moskeer som har blitt etablert i området. Her finnes også muslimske barnehager og et par muslimske friskoler. Til og med de kommunale skolene er muslimske om man ser på hvilke elever som dominerer i antall. På Rosengårdskolen, en kommunal skole med beliggenhet midt i bydelen, har det i prinsippet ikke gått noen helsvenske elever på flere år.

Mangel på integrering
Forandringene i Malmö er så omfattende at det ikke lenger er rimelig å snakke om integrasjon slik begrepet vanligvis forstås. Jeg slutter meg til de forfatterne som isteden snakker om etniske enklavisering, eller fremveksten av ett eller flere parallellsamfunn.

Prosessen er mer eller mindre tydelig i forskjellige etniske grupper. For Malmös del er det likevel mest påtagelig blant den arabiske befolkningen, som siden midten av 1980-tallet har bygd opp flere kommersielle og religiøse institusjoner. Det er mulig å leve et i alle vesentlige henseende arabisk hverdagsliv i Malmö, med alt det som det innebærer av å snakke arabisk, gjøre sine innkjøp i arabiske butikker, plassere sine barn i skoler med andre arabiske barn, omgås med arabiske slektninger og venner. Det finnes med andre ord ikke noe som gjør det nødvendig å etablere varige relasjoner med svensker for å overleve økonomisk eller sosialt. Det svenske samfunnet understøtter enklaviseringen, blant annet gjennom å tilby en del av undervisningen på arabisk i den offentlige skolen. Men også gjennom muligheten til å etablere etniske eller religiøst baserte offentlige institusjoner som for eksempel barnehager eller friskoler.

En misforståelse i den svenske debatten er at innfødte svensker av rasistiske årsaker skal ha tvunget arabere og andre til å bosette seg sammen. Spør man de det dreier seg om, svarer de noe helt annet: De har valgt å bo i et område som Rosengård for å komme nærmere sine landsmenn og få bekreftet sin normalitet.

Naturlig utvikling
Det er et sosialt faktum at det oppleves som ganske ubehagelig for mennesker å omgås med altfor annerledes personer. Vi har alle et behov for å oppleve en overensstemmelse mellom oss selv og miljøet som omgir oss. Bare sammen med like opplever vi den tillitt til omverdenen som betyr så mye for at et samfunn skal kunne holde sammen. Når diskrepansen oppleves som for stor, blir vi usikre på hvilke regler som gjelder i omgangen med andre. “Balkanisering”, splittelse inn i ulike grupper og dermed utrygghet, er derfor en mer sannsynlig utvikling i et multikulturelt samfunn enn et grenseoverskridende sosialt samhold.

Muslimer avviker kulturelt og religiøst fra den etablerte befolkningen, og for dem fungerer parallellsamfunn som et sosialt bolverk mot kulturell påvirkning fra det dominerende samfunnet. I et område som Rosengård, som er en del av en mer omfattende enklavisert sosial struktur, oppleves mulighetene til å beskytte familien fra forfallet som større. Muslimer og andre innvandrere som setter det kollektive framfor individet, frykter en situasjon der barna bryter ut fra familien og gjennomgår en individualiseringsprosess av vestlig type.

Særlig viktig anses det å kontrollere kvinners foretagende, siden deres seksuelle dyd er gruppens, og ikke den enkelte kvinnes, ansvar. Påstanden om at det finnes et “moralpoliti” som forsøker å kontrollere kvinner, er misvisende dersom man forestiller seg at dette er spesielle personer med spesielt radikale islamske oppfatninger. Fenomenet er mer utbredt enn som så. Det ligger innebygget i en kollektivistisk familiestruktur at eldre generasjoner utøver en hard og ofte livslang kontroll av yngre.

Skjønnmaling
Fra politisk hold er det vanlig å beskrive en skjønnmalt versjon av Malmö som et “internasjonalt” eller “kosmopolitisk” sted. Fremveksten av etniske og religiøse parallellsamfunn utfordrer likevel den skandinaviske nasjonalstatens suverenitet. Den moderne nasjonalstaten bygger på, som Ernst Gellner har påpekt, en høy grad av standardisering av borgerne. Alle skal snakke samme språk, alle skal sosialiseres innenfor rammene av samme læreplan, klasseforskjeller skal utjevnes, alle skal følge samme lover og så videre.

I det arabiske eller arabisk-muslimske parallellsamfunnet dyrkes det frem kulturspesifikke ideer og handlingsmønstre som står i motsetning til kravene om universalitet. Juridisk er muslimer en annen kategori enn ikke-muslimske medborgere, bundet som de er av sharia-lovens familielovgivning. Språklig sett er det arabisk som utgjør et lingua franca for både første og andre generasjon. Familielivet er organisert på en patriarkalsk måte, som står i spenningsforhold til nasjonalstatens syn på likhet mellom kvinner og menn. Etnisk enklavisering er, kort sagt, en fremmed tilstand for nasjonalstaten siden det innebærer etableringen av sosiale strukturer som konkurrerer med staten om medborgernes “moralske” oppfostring.

En populær tolkning i Sverige er at de sosiale problemene i Herrgården skyldes arbeidsløshet og at man bor trangt. Men også dette utgjør dypest sett en av flere moralske utfordringer mot (og for) nasjonalstaten. I akkurat denne delen av byen er det unge menn som vil innføre en alternativ sosial orden i det lokale urbane rommet og derfor sloss med politiet, som er den ytterste garantisten for at samfunnets generelle orden skal kunne opprettholdes. Selvsagt er det ingen tilfeldighet at det er unge menn som står for voldsomhetene. For en hel del unge menn handler maskulinitet om å vise seg modig og sterk, og å sette seg opp imot autoriteter. Guttene i Herrgården befinner seg også i en situasjon der de skal navigere mellom en “hardere” og klarere definert maskulinitet med utgangspunkt i Midt-Østen, og den “feminiserte” maskulinitet som man lærer i Sverige. Det er en utfordring å bli mann i alle typer samfunn, men kanskje er det spesielt vanskelig i Sverige, der det er diffust hva en “virkelig” mann er eller bør være.

Manglende debatt
Det arabiske parallellsamfunnet er også en arena for religiøse aktivister som mener at islam bør være førende for både individ og samfunn. Islamistene oppfatter at det er islamsk moral som er løsningen på muslimenes problemer. De arbeider derfor aktivt i hverdagslivet med å forsøke å vinne over så mange sjeler som mulig til sine aktiviteter. Aktivistene er som regel virksomme innenfor rammen av koranskoler eller kjellermoskeer, der de organiserer bønn og deler ut religiøs propaganda i form av film, pamfletter og annen litteratur. De gjør jevnlige forsøk på å etablere et mer formalisert samarbeid med Rosengårds politikere og offentlige tjenestemenn. Enklaver drar også til seg ambulerende islamister og forkynnere fra Midt-Østen eller andre deler av den muslimske verden. De kan være ute på en kortere turne, eller de har blitt sendt ut av en organisasjon i hjemlandet for å ta vare på visse religiøse interesser.

I Sverige har det ennå ikke blitt foretatt noen demografisk debatt om innvandring og globalisering. “Eliten” innen massemedia og politikk fortrenger spørsmål som handler om landet skal begrense innvandring eller hvor stort antall innvandrere samfunnet tåler. På tross av at innvandringen har bidratt til omfattende sosiale forandringer av de store byene, oppfattes det å stille spørsmål om dette offentlig som å ta stilling for nasjonalisme (som er tabu i Sverige) . Det er naturlig nok vanskelig å si noe om fremtiden. Men risikoen man tar ved fortsatt ukontrollert innvandring til en by som Malmö er, snarere enn at integreringen kommer i gang, at “parallellsamfunnet” stadig blir større og mer innflytelsesrikt sosialt og politisk.

Aje Carlbom er fil. dr. i sosialantropologi ved Fakulteten för Hälsa och samhälle, Malmö högskola, Minerva

Andre forstæder er i fokus. Selvom AB vælger den sociale vinkel, har de dog fanget den med “krig”: De fattiga ungdomarna i förorten har förklarat krig mot samhället, Polischefen: De ska ta i med hårdhandskarna, Det är dags för hämnd säger kriminella invandrargäng.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • bl

    På verdensplan er kristne den religiøse gruppe som oftest bliver forfulgt. Se http://www.compassdirect.org/

    Siden uafhængigheden i 1947 er andelen af muslimer i Indien procentvis steget, fra 10%i 1951 til knap 13% i 2001, det i en periode, hvor der til stadighed har været en stadig indvandring fra Bangladesh! Kilde Wikipedia.
    Mange muslimer flygtede fra Indien til Pakistan og det der nu er Bangladesh (tidl. Østpakistan) og mange af hinduerne flygtede fra Bangladesh, næsten alle fra Pakistan under “uafhængigheds-borgerkrigen”.

    Vedr. stockholmernes “projekt Malmö” – hvornår kræver Danmark projektet lukket (jfr. Hvad skal væk? Barsebäck) og nybyggerne sendt nordpå? Byen udgør vel efterhånden en sikkerhedsrisiko for vores lille Danmark… (ca. 25% alvor)

  • Victor

    Jeg ved lige, hvad Sass mener. Mine ungers skole – hvid – måtte for et par år siden deltage i et forsøg, som betød, at unge etniske fra en ghetto – i den anden ende af byen, skulle gå i skole der. Hvad skete: Der gik ikke mange uger før en af drengene blev “tokatet” for sin ipod. Hans mor var enlig forsørger og hun havde spinket og sparet så knægten kunne få den spille. Hun KUNNE simplethen ikke rykke op med de skejser en gang til.

    Hvis I se racisme, skal I bare snakke med ungerne fra den stores klasse. De HADER perler på en måde, som ingen kan forestille sig.

  • @ Victor: Hele interviewet giver et rigtig hæderligt billede af Sass (der kender de områder og ikke har haft det for nemt). Man kan ikke befri sig for tanken: Er det først nu Auken er død, han kan sige det?

    “De HADER perler på en måde, som ingen kan forestille sig.” Det du fortæller der, har jeg hørt før. Det er svært for os, der er vokset op i et helt andet Danmark, at sætte sig ind i, men det giver jo ilde varsler for fremtiden og freden i dette land. Det burde folk enhver observans kunne blive enige om.

    • Victor

      Det kan jo osse være, han bare ikke er blevet spurgt før. Hvis han kommer fra Socialdemokratiet på Vestegnen, er det jo ikke så nyt. (Og hvis Socialdemokratiet i 80erne havde hørt mere på borgmestrene derudefra, kunne møj ha vorn bedre).

  • Robin_Shadowes

    “Vedr. stockholmernes “projekt Malmö” – hvornår kræver Danmark projektet lukket (jfr. Hvad skal væk? Barsebäck) og nybyggerne sendt nordpå? Byen udgør vel efterhånden en sikkerhedsrisiko for vores lille Danmark… (ca. 25% alvor)”

    Ni borde sända ett ultimatum till tokholmarna. Gör något åt problemet annars spränger vi bron.

    • PeterK

      Svenskerne krævede i lang tid at Christiania skulle ryddes fordi der foregik kriminalitet. Kriminaliteten i Christiania, uanset hvad man mener om Christianisa rydning eller ej, er mange gange mindre end i Rosengaard.

  • Varmt konservativ

    Vad stenkastandet egentligen handlar om inser man när man läser Sayyid Qutb, som tillsammans med Hassan al Banna är Muslimska Brödraskapets egen Hitler. Han skriver i sin bok Milstolpar från 1964, islamisternas egen Mein Kampf följande:

    ”Den vite mannen i Europa och Amerika är vår främste fiende. Den vite mannen krossar oss och förtrycker oss medan vi undervisar våra barn om hans civilisation, om hans universella principer och ädla syften…Vi fyller våra barn med förundran och respekt för den mästare som trampar på vår heder och förslavar oss. Låt oss istället plantera hatets, avsmakens och vedergällningens frön i dessa barns själar. Låt oss lära dessa barn från den tid då deras naglar ännu är mjuka att den vite mannen är mänsklighetens fiende, och att de ska förgöra honom vid första bästa tillfälle.”

    Något att tänka på för alla som undrar var föräldrarna till de stenkastande “barnen” är.

    Från Hassan al Banna kan vi citera följande tänkvärda ord: ”Det ligger i islams natur att dominera, inte domineras, att införa sina lagar hos alla folk och att utvidga sin makt till hela jorden.”

    Muslimska Brödraskapet är den största och mest inflytelserika politiska rörelsen i den muslimska världen, inte “ett litet fåtal extremister” som vänstern vill göra gällande för att kunna locka in oss allihop i duschrummen. I själva verket skulle MB antagligen få majoritet i ett flertal muslimska länder om valen där vore verkligt fria och demokratiska, och de är långt ifrån den mest extrema muslimska rörelsen. De befinner sig snarare i den muslimska mittfåran (!).

    http://en.wikipedia.org/wiki/Muslim_Brotherhood

    • Victor

      Hvis du vil have et tip fra en kold socialist, burde du måske læse Lawrence Wrights skriverier om linjerne mellem Qutb og al-q.

      Du kunne jo starte med denne:

      http://www.lawrencewright.com/art-zawahiri.html

      Og så læse “The looming towers”, som har nogle glimrende afsnit om brødrene.

  • Vivi Andersen

    Selv egypterne fik nok af Qutb og hængte ham.

    Denne lille mand er stadig farlig fordi The Muslim Brotherhood anser ham for at være deres chefideolog sammen med Tariq Ramadans morfar, al-Banna.

    I dag føre Tariq Ramadan bedstefars budskaber videre og han har givet dem en ny indpakning, som han kalder Euro-Islam.

    Håbet er at disse så vil glide lettere ned hos europæerne, men også hos de øvrige vestlige befolkninger.

    Og man må sige han havde en vis succes, idet han fik overbevist en god del af EU-toppen om at islam er forenelig med europæiske/vestlige demokrati.

    Hvis det ikke lige var fordi amerikanerne for nogle år siden fik ham under luppen—— og at den franske journalist og forfatter Caroline Fourest begyndte at se nærmere på HVAD det var han sagde og skrev.

    Det viste sig, at når han talte til vesterlændinge sagde han et og noget ganske andet om det samme emne, når han talte med sine trosfæller.

    Nu har hollænderne så også for nylig fået nok af hans tvetungethed = løgnagtighed.

    Efterhånden har jeg den opfattelse at det at være muslimer også betyder, at have hang til løgnagtighed.

    Men bag alt hvad Ramadan siger og skriver står Qutb og bedstefar Banna – og det skal vesterlændinge helst ikke glemme !