7
sep
Seneste opdatering: 7/9-09 kl. 1954
9 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Men det virkelige problem, det er Geert Wilders’ tone? (LFPC)

Radical Islam, and especially Salafism, are gaining ground in the Netherlands and Europe, the AIVD [hollandsk PET] says in its report (published in the fall of 2007; pdf here). This can lead to a disruption of relations among Muslims and between Muslims and non-Muslims. Radicalization, polarization, and social isolation are a result of this.[…]

In the Netherlands, according to Minister of Home Affairs Guusje ter Horst (PvdA, Socialists), there are between 20,000 and 30,000 people susceptible to the radical ideas of Salafism. Of these, 2,500 are “‘potentially activist”. The Minister reported this during a consultation with Parliament. […]The Rise of Salafism in the Netherlands

«Jeg tager en pause fra Politiken. Jeg kan ikke holde den ud«

“Da jeg boede i Taastrupgaard, var der ingen indvandrere i opgangen. I dag er der kun indvandrere. Der var ingen indvandrere i min skoleklasse. I dag er der kun indvandrerbĂžrn pĂ„ den skole. De mennesker, jeg taler med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhĂŠnge. Og det er de rasende over. Men de fĂ„r at vide, at det mĂ„ de ikke vĂŠre, at de skal holde op med at vĂŠre racister. Den holdning irriterer mig helt grĂŠnselĂžst, og den kommer ofte fra De Radikale. De mangler i den grad social empati. De Radikales ‘overhumanisme’ pĂ„dutter andre, at de er dĂ„rligere mennesker. Jeg tager en pause fra Politiken for tiden. Jeg kan ikke holde den ud.”

Den tidligere radikale leder, Marianne Jelved, invitererede engang Sass hjem til sig for at forstÄ, »hvad der foregÄr i hovedet pÄ ham«. IfÞlge Jelved forrÄder han sit gamle parti.

»Han reprÊsenterer et socialdemokratisk syn, der undrer mig meget,« siger hun: »Socialdemokratiet og De Radikale har haft et fÊlles udgangspunkt om forpligtelsen over for de svageste. Det er den gruppe, samfundet fÞrst og fremmest skal tage hensyn til. De svageste er flygtninge og indvandrere pÄ kontanthjÊlp. Men Sass mener, at hensynet fÞrst og fremmest skal gÊlde hans egne kernevÊlgere, der er irriterede pÄ eller nervÞse over de svageste i forhold til der, hvor de bor eller arbejder.«

Sass Larsen: »De Radikale har aldrig haft et virkeligt indtryk af de faktiske sociale forhold for de dÄrligst stillede. Jeg tror ikke, at De Radikale har vÊret ude hos mennesker med lave indkomster og se deres husholdningsbudget. De vil ikke erkende, at humanisme er en praktisk afvejning. Hvis konsekvensen af ens humanisme er , at det ÞdelÊgger en masse menneskers tilvÊrelse og sociale muligheder, sÄ er det da noget, man mÄ tage hensyn til. Der er ingen frelse i at gÞre noget godt for nogen, hvis man dermed ÞdelÊgger tilvÊrelsen for andre .«Henrik Sass Larsen, Politisk ordfÞrer, S (Jern Henrik, Martin Krasnik interview, Weekendavisen, E-avis side 14,  4.9.2009)

Som man kan se er de Radikale gÄet i gang med at ÞdelÊgge sig selv, nu de pt. ikke har andet at Þve hÊrvÊrk imod: De radikales unge hÄb blÊser pÄ taburetterne. Vi Þnsker dem held og lykke. UdsÊt ikke til i morgen, hvad I kan gÞre  i dag:

VĂŠlgermarch fra de Radikale

Hvis der var valg i morgen ville kun 42 procent af de, der stemte radikalt ved sidste valg, sĂŠtte deres kryds ved liste B. En farlig udvikling for partiet, der allerede har fĂ„et halveret sin folketingsgruppe ved valget i 2007. Sker det igen ved nĂŠste valg, truer spĂŠrregrĂŠnsen. 6 ud af 10 vĂŠlgere, der stemte pĂ„ de radikale ved det seneste folketingsvalg, har vendt blikket mod et andet parti – eller aner ikke, hvor de skal sĂŠtte deres kryds. En katastrofal situation for Det Radikale Venstre, der stadig drĂžmmer om den totale magt som tungen pĂ„ vĂŠgtskĂ„len pĂ„ midten af dansk politik. Overraskende nok er det de rĂždeste radikale, der nu tager flugten til den rene vare i SF og S. De to partier stĂ„r for henholdsvis 32 og 26 procent af stemmetyveriet fra de radikale, mens kun 14 procent af de frafaldne radikale vĂŠlgere er vandret til V, K eller DF. Resten er i tvivl. Det viser en analyse foretaget for Ugebrevet A4 blandt 270 vĂŠlgere, der stemte pĂ„ de radikale ved det seneste valg til Folketinget. LOÂŽs Ugebrev

Pakistan og Bangladesh: UpÄagtet folkemord

Engang imellem bevÊger vi os langt vÊk fra sÊdvanlige grÊsgange og kigger pÄ forholdene i kulturer der ikke har mange ligheder med vores, men som er nÞdvendige referencer hvis vi skal prÞve at fremskrive mulighedernes spillerum i et Europa med stigende islamisk islÊt. Udviklingen i hhv. Indien pÄ den ene side, og Pakistan og Bangladesh pÄ den anden, bÞr vÊkke til eftertanke, sÄ meget desto mere fordi apologeterne ikke kan opstille positive modeksempler. Det er rigtig skidt hvad der sker og er sket i Pakistan og Bangladesh, og man leder forgÊves efter noget der kan sikre os mod en lignende udryddelse pÄ sigt. Artiklen her fra Seoul Times er i Þvrigt ogsÄ bemÊrkelsesvÊrdig ved at vÊre usÊdvanligt direkte og befriet for politisk korrekt indpakning. Ligger Sydkorea ikke under for politisk korrekthed og dhimmificering? (LFPC).

The nation of Bangladesh is witnessing Islamization, just like Afghanistan in the distant past and currently now in Pakistan. It is clear that the Indian sub-continent flourished under both Hinduism and then Buddhism which came afterwards. Both faiths nurtured the very fabric of society but invading Islamic armies and the partition of India was one disaster after another.[…]

If we look at the plight of Hindus in Bangladesh and Pakistan then it is clear that millions of Hindus have fled both nations because of systematic persecution. The consequences of partition are clear and the same applies to the nature of both dominant faiths. After all, the Islamic population remains vibrant in India because of the nature of Hinduism; however, the Hindu population is in freefall in both Bangladesh and Pakistan because of the nature of Islam and its theory of superiority, dhimmitude, and inequality in law which is sanctioned by Islamic Sharia law.[…]

Amalendu Chatterjee, HRCBM director, pointed out that the Hindu population was over 30 per cent in the 1940s in what was to become Bangladesh, however, today it is a mere 11 per cent.[…]

The current reality is simple, in Pakistan the Hindu population is in complete freefall because only around 1% of the population is Hindu and now Islamization is taking place in Bangladesh. At the same time the Muslim population in India remains strong and vibrant. Therefore, it is clear that state sanctioned policies, Islamic radicalism and persecution is to blame and once more we are witnessing the reality of Islam in action.[…]Bangladesh Destroys Hinduism, Buddhism

RosengÄrd udfordrer nationalstatens suverÊnitet

Skarpere og mere fortĂŠttet kan en forsker ikke formulere sig. Nu stĂ„r det i et tidsskrift, men det burde have stĂ„et i en stor morgenavis. Carlbom har boet i “Landet Annorlunda” i tre Ă„r. FĂžrst pĂ„ Ă„ret kom Josefin dos Santos og terroreksperten Magnus Ranstorps rapport: “Hot mot demokrati och vĂ€rdegrun”, der beskriver bydelen som en sikkerhedstrussel. Det var politisk sprĂŠngstof. Svenske islamologer gik benhĂ„rdt efter budbringeren Ranstorp, for eksempel i “Rapporten om RosengĂ„rd en vetenskaplig skandal“.

Aje Carlbom – 7. september, 2009

Det er mulig Ă„ leve et i alle vesentlige henseende arabisk hverdagsliv i Malmö, med alt det innebĂŠrer av Ă„ snakke arabisk, plassere sine barn i skoler med andre arabiske barn, og omgĂ„s med andre arabere. Slike etniske parallellsamfunn utfordrer de nordiske nasjonalstatenes suverenitet. “Eliten” innen massemedia og politikk fortrenger spĂžrsmĂ„l som handler om landet skal begrense innvandring eller hvor stort antall innvandrere samfunnet tĂ„ler.

[..]

Politisk symbol

Det er ikke fĂžrste gang RosengĂ„rd er i offentlighetens sĂžkelys. I Sverige har bydelen blitt brukt som et politisk symbol pĂ„ det moderne samfunns skyggesider siden det ble bygget som en del av det sĂ„kalte millionprogrammet pĂ„ 1960- og 70-tallet. Den tidens venstreside sĂ„ pĂ„ RosengĂ„rd som en del av den sĂ„kalte “utsugingen” av arbeiderklassen; en umennesklig forvaringsplass for arbeidsfolk. Med tiden har den ideologiske innrammingen av debatten blitt forandret. Siden 1990-tallet er RosengĂ„rd, og andre urbane omrĂ„der av samme type, blitt eksempler pĂ„ de negative sidene av det multikulturelle samfunnet som den europeiske venstresiden i flere tiĂ„r har arbeidet for Ă„ fĂ„ etablert. I dag er RosengĂ„rd eksemplet fremfor noe annet pĂ„ etnisk segregering og sĂ„kalt “utenforskap”.

For Malmös del har den endrede sammensetningen av befolkningen gĂ„tt forholdsvis raskt. Nesten 40 prosent av byens innbyggere har i dag utenlandsk bakgrunn – rundt 50 prosent hvis man kun ser pĂ„ barn i skolepliktig alder. Den stĂžrste nasjonale gruppen er dansker med omkring 9 000 personer, men dersom man ser pĂ„ kulturell identitet er antallet arabere flere, rundt 11 000. Antallet muslimer er minst 20 000. Antallet sprĂ„kgrupper ligger pĂ„ omkring 150, hvorav arabisk er det nest stĂžrste morsmĂ„let etter svensk.

Totalt har bydelen RosengĂ„rd omkring 22 000 innbyggere, men hvor mange som bor i HerrgĂ„rden er uklart. Offisielt er det rundt 5 000 personer som har sin faste adresse i omrĂ„det, men trolig er det dobbelt sĂ„ mange som bor der. RosengĂ„rd har gjennomgĂ„tt en “islamisering” de siste tyve Ă„rene. Islam er den dominerende religionen i bydelen pĂ„ grunn av den store muslimske innflyttingen. Årsaken er blant annet Ăžnsket om Ă„ kunne ta del i de religiĂžse miljĂžene som finnes i det dusinet moskeer som har blitt etablert i omrĂ„det. Her finnes ogsĂ„ muslimske barnehager og et par muslimske friskoler. Til og med de kommunale skolene er muslimske om man ser pĂ„ hvilke elever som dominerer i antall. PĂ„ RosengĂ„rdskolen, en kommunal skole med beliggenhet midt i bydelen, har det i prinsippet ikke gĂ„tt noen helsvenske elever pĂ„ flere Ă„r.

Mangel pÄ integrering
Forandringene i Malmö er sÄ omfattende at det ikke lenger er rimelig Ä snakke om integrasjon slik begrepet vanligvis forstÄs. Jeg slutter meg til de forfatterne som isteden snakker om etniske enklavisering, eller fremveksten av ett eller flere parallellsamfunn.

Prosessen er mer eller mindre tydelig i forskjellige etniske grupper. For Malmös del er det likevel mest pÄtagelig blant den arabiske befolkningen, som siden midten av 1980-tallet har bygd opp flere kommersielle og religiÞse institusjoner. Det er mulig Ä leve et i alle vesentlige henseende arabisk hverdagsliv i Malmö, med alt det som det innebÊrer av Ä snakke arabisk, gjÞre sine innkjÞp i arabiske butikker, plassere sine barn i skoler med andre arabiske barn, omgÄs med arabiske slektninger og venner. Det finnes med andre ord ikke noe som gjÞr det nÞdvendig Ä etablere varige relasjoner med svensker for Ä overleve Þkonomisk eller sosialt. Det svenske samfunnet understÞtter enklaviseringen, blant annet gjennom Ä tilby en del av undervisningen pÄ arabisk i den offentlige skolen. Men ogsÄ gjennom muligheten til Ä etablere etniske eller religiÞst baserte offentlige institusjoner som for eksempel barnehager eller friskoler.

En misforstÄelse i den svenske debatten er at innfÞdte svensker av rasistiske Ärsaker skal ha tvunget arabere og andre til Ä bosette seg sammen. SpÞr man de det dreier seg om, svarer de noe helt annet: De har valgt Ä bo i et omrÄde som RosengÄrd for Ä komme nÊrmere sine landsmenn og fÄ bekreftet sin normalitet.

Naturlig utvikling
Det er et sosialt faktum at det oppleves som ganske ubehagelig for mennesker Ă„ omgĂ„s med altfor annerledes personer. Vi har alle et behov for Ă„ oppleve en overensstemmelse mellom oss selv og miljĂžet som omgir oss. Bare sammen med like opplever vi den tillitt til omverdenen som betyr sĂ„ mye for at et samfunn skal kunne holde sammen. NĂ„r diskrepansen oppleves som for stor, blir vi usikre pĂ„ hvilke regler som gjelder i omgangen med andre. “Balkanisering”, splittelse inn i ulike grupper og dermed utrygghet, er derfor en mer sannsynlig utvikling i et multikulturelt samfunn enn et grenseoverskridende sosialt samhold.

Muslimer avviker kulturelt og religiÞst fra den etablerte befolkningen, og for dem fungerer parallellsamfunn som et sosialt bolverk mot kulturell pÄvirkning fra det dominerende samfunnet. I et omrÄde som RosengÄrd, som er en del av en mer omfattende enklavisert sosial struktur, oppleves mulighetene til Ä beskytte familien fra forfallet som stÞrre. Muslimer og andre innvandrere som setter det kollektive framfor individet, frykter en situasjon der barna bryter ut fra familien og gjennomgÄr en individualiseringsprosess av vestlig type.

SĂŠrlig viktig anses det Ă„ kontrollere kvinners foretagende, siden deres seksuelle dyd er gruppens, og ikke den enkelte kvinnes, ansvar. PĂ„standen om at det finnes et “moralpoliti” som forsĂžker Ă„ kontrollere kvinner, er misvisende dersom man forestiller seg at dette er spesielle personer med spesielt radikale islamske oppfatninger. Fenomenet er mer utbredt enn som sĂ„. Det ligger innebygget i en kollektivistisk familiestruktur at eldre generasjoner utĂžver en hard og ofte livslang kontroll av yngre.

SkjĂžnnmaling
Fra politisk hold er det vanlig Ă„ beskrive en skjĂžnnmalt versjon av Malmö som et “internasjonalt” eller “kosmopolitisk” sted. Fremveksten av etniske og religiĂžse parallellsamfunn utfordrer likevel den skandinaviske nasjonalstatens suverenitet. Den moderne nasjonalstaten bygger pĂ„, som Ernst Gellner har pĂ„pekt, en hĂžy grad av standardisering av borgerne. Alle skal snakke samme sprĂ„k, alle skal sosialiseres innenfor rammene av samme lĂŠreplan, klasseforskjeller skal utjevnes, alle skal fĂžlge samme lover og sĂ„ videre.

I det arabiske eller arabisk-muslimske parallellsamfunnet dyrkes det frem kulturspesifikke ideer og handlingsmĂžnstre som stĂ„r i motsetning til kravene om universalitet. Juridisk er muslimer en annen kategori enn ikke-muslimske medborgere, bundet som de er av sharia-lovens familielovgivning. SprĂ„klig sett er det arabisk som utgjĂžr et lingua franca for bĂ„de fĂžrste og andre generasjon. Familielivet er organisert pĂ„ en patriarkalsk mĂ„te, som stĂ„r i spenningsforhold til nasjonalstatens syn pĂ„ likhet mellom kvinner og menn. Etnisk enklavisering er, kort sagt, en fremmed tilstand for nasjonalstaten siden det innebĂŠrer etableringen av sosiale strukturer som konkurrerer med staten om medborgernes “moralske” oppfostring.

En populĂŠr tolkning i Sverige er at de sosiale problemene i HerrgĂ„rden skyldes arbeidslĂžshet og at man bor trangt. Men ogsĂ„ dette utgjĂžr dypest sett en av flere moralske utfordringer mot (og for) nasjonalstaten. I akkurat denne delen av byen er det unge menn som vil innfĂžre en alternativ sosial orden i det lokale urbane rommet og derfor sloss med politiet, som er den ytterste garantisten for at samfunnets generelle orden skal kunne opprettholdes. Selvsagt er det ingen tilfeldighet at det er unge menn som stĂ„r for voldsomhetene. For en hel del unge menn handler maskulinitet om Ă„ vise seg modig og sterk, og Ă„ sette seg opp imot autoriteter. Guttene i HerrgĂ„rden befinner seg ogsĂ„ i en situasjon der de skal navigere mellom en “hardere” og klarere definert maskulinitet med utgangspunkt i Midt-Østen, og den “feminiserte” maskulinitet som man lĂŠrer i Sverige. Det er en utfordring Ă„ bli mann i alle typer samfunn, men kanskje er det spesielt vanskelig i Sverige, der det er diffust hva en “virkelig” mann er eller bĂžr vĂŠre.

Manglende debatt
Det arabiske parallellsamfunnet er ogsÄ en arena for religiÞse aktivister som mener at islam bÞr vÊre fÞrende for bÄde individ og samfunn. Islamistene oppfatter at det er islamsk moral som er lÞsningen pÄ muslimenes problemer. De arbeider derfor aktivt i hverdagslivet med Ä forsÞke Ä vinne over sÄ mange sjeler som mulig til sine aktiviteter. Aktivistene er som regel virksomme innenfor rammen av koranskoler eller kjellermoskeer, der de organiserer bÞnn og deler ut religiÞs propaganda i form av film, pamfletter og annen litteratur. De gjÞr jevnlige forsÞk pÄ Ä etablere et mer formalisert samarbeid med RosengÄrds politikere og offentlige tjenestemenn. Enklaver drar ogsÄ til seg ambulerende islamister og forkynnere fra Midt-Østen eller andre deler av den muslimske verden. De kan vÊre ute pÄ en kortere turne, eller de har blitt sendt ut av en organisasjon i hjemlandet for Ä ta vare pÄ visse religiÞse interesser.

I Sverige har det ennĂ„ ikke blitt foretatt noen demografisk debatt om innvandring og globalisering. “Eliten” innen massemedia og politikk fortrenger spĂžrsmĂ„l som handler om landet skal begrense innvandring eller hvor stort antall innvandrere samfunnet tĂ„ler. PĂ„ tross av at innvandringen har bidratt til omfattende sosiale forandringer av de store byene, oppfattes det Ă„ stille spĂžrsmĂ„l om dette offentlig som Ă„ ta stilling for nasjonalisme (som er tabu i Sverige) . Det er naturlig nok vanskelig Ă„ si noe om fremtiden. Men risikoen man tar ved fortsatt ukontrollert innvandring til en by som Malmö er, snarere enn at integreringen kommer i gang, at “parallellsamfunnet” stadig blir stĂžrre og mer innflytelsesrikt sosialt og politisk.

Aje Carlbom er fil. dr. i sosialantropologi ved Fakulteten för HÀlsa och samhÀlle, Malmö högskola, Minerva

Andre forstĂŠder er i fokus. Selvom AB vĂŠlger den sociale vinkel, har de dog fanget den med “krig”: De fattiga ungdomarna i förorten har förklarat krig mot samhĂ€llet, Polischefen: De ska ta i med hĂ„rdhandskarna, Det Ă€r dags för hĂ€mnd sĂ€ger kriminella invandrargĂ€ng.

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

9 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Vivi Andersen
Vivi Andersen
14 years ago

Selv egypterne fik nok af Qutb og hĂŠngte ham. Denne lille mand er stadig farlig fordi The Muslim Brotherhood anser ham for at vĂŠre deres chefideolog sammen med Tariq Ramadans morfar, al-Banna. I dag fĂžre Tariq Ramadan bedstefars budskaber videre og han har givet dem en ny indpakning, som han kalder Euro-Islam. HĂ„bet er at disse sĂ„ vil glide lettere ned hos europĂŠerne, men ogsĂ„ hos de Ăžvrige vestlige befolkninger. Og man mĂ„ sige han havde en vis succes, idet han fik overbevist en god del af EU-toppen om at islam er forenelig med europĂŠiske/vestlige demokrati. Hvis det ikke lige… Read more »

Varmt konservativ
Varmt konservativ
14 years ago

Vad stenkastandet egentligen handlar om inser man nĂ€r man lĂ€ser Sayyid Qutb, som tillsammans med Hassan al Banna Ă€r Muslimska Brödraskapets egen Hitler. Han skriver i sin bok Milstolpar frĂ„n 1964, islamisternas egen Mein Kampf följande: ”Den vite mannen i Europa och Amerika Ă€r vĂ„r frĂ€mste fiende. Den vite mannen krossar oss och förtrycker oss medan vi undervisar vĂ„ra barn om hans civilisation, om hans universella principer och Ă€dla syften
Vi fyller vĂ„ra barn med förundran och respekt för den mĂ€stare som trampar pĂ„ vĂ„r heder och förslavar oss. LĂ„t oss istĂ€llet plantera hatets, avsmakens och vedergĂ€llningens frön i dessa barns… Read more »

Victor
Victor
14 years ago

Hvis du vil have et tip fra en kold socialist, burde du mÄske lÊse Lawrence Wrights skriverier om linjerne mellem Qutb og al-q.

Du kunne jo starte med denne:

http://www.lawrencewright.com/art-zawahiri.html

Og sĂ„ lĂŠse “The looming towers”, som har nogle glimrende afsnit om brĂždrene.

Robin_Shadowes
Robin_Shadowes
14 years ago

“Vedr. stockholmernes “projekt MalmĂ¶â€ – hvornĂ„r krĂŠver Danmark projektet lukket (jfr. Hvad skal vĂŠk? BarsebĂ€ck) og nybyggerne sendt nordpĂ„? Byen udgĂžr vel efterhĂ„nden en sikkerhedsrisiko for vores lille Danmark
 (ca. 25% alvor)”

Ni borde sÀnda ett ultimatum till tokholmarna. Gör nÄgot Ät problemet annars sprÀnger vi bron.

PeterK
PeterK
14 years ago
Reply to  Robin_Shadowes

Svenskerne krĂŠvede i lang tid at Christiania skulle ryddes fordi der foregik kriminalitet. Kriminaliteten i Christiania, uanset hvad man mener om Christianisa rydning eller ej, er mange gange mindre end i Rosengaard.

Victor
Victor
14 years ago
Reply to  steen

Det kan jo osse vÊre, han bare ikke er blevet spurgt fÞr. Hvis han kommer fra Socialdemokratiet pÄ Vestegnen, er det jo ikke sÄ nyt. (Og hvis Socialdemokratiet i 80erne havde hÞrt mere pÄ borgmestrene derudefra, kunne mÞj ha vorn bedre).

Victor
Victor
14 years ago

Jeg ved lige, hvad Sass mener. Mine ungers skole – hvid – mĂ„tte for et par Ă„r siden deltage i et forsĂžg, som betĂžd, at unge etniske fra en ghetto – i den anden ende af byen, skulle gĂ„ i skole der. Hvad skete: Der gik ikke mange uger fĂžr en af drengene blev “tokatet” for sin ipod. Hans mor var enlig forsĂžrger og hun havde spinket og sparet sĂ„ knĂŠgten kunne fĂ„ den spille. Hun KUNNE simplethen ikke rykke op med de skejser en gang til. Hvis I se racisme, skal I bare snakke med ungerne fra den stores… Read more »

bl
bl
14 years ago

PĂ„ verdensplan er kristne den religiĂžse gruppe som oftest bliver forfulgt. Se http://www.compassdirect.org/ Siden uafhĂŠngigheden i 1947 er andelen af muslimer i Indien procentvis steget, fra 10%i 1951 til knap 13% i 2001, det i en periode, hvor der til stadighed har vĂŠret en stadig indvandring fra Bangladesh! Kilde Wikipedia. Mange muslimer flygtede fra Indien til Pakistan og det der nu er Bangladesh (tidl. Østpakistan) og mange af hinduerne flygtede fra Bangladesh, nĂŠsten alle fra Pakistan under “uafhĂŠngigheds-borgerkrigen”. — Vedr. stockholmernes “projekt Malmö” – hvornĂ„r krĂŠver Danmark projektet lukket (jfr. Hvad skal vĂŠk? BarsebĂ€ck) og nybyggerne sendt nordpĂ„? Byen udgĂžr… Read more »

9
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x