9
sep
Seneste opdatering: 11/9-09 kl. 2222
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

ScreenShot007

Sammenligner man TV med Politiken-interviewet forleden, så er  informationsmængden i TV højst 20 % af avisens, men det er da godt at se en mand som Toje, der ikke skal bruge et splitsekund for at finde sine ord. Hvordan Deadline får norske kunstneres foragt for befolkningen til at blive til frygt, begriber vi ikke lige. Kurt Strands  udgangsbøn er værd at at tage med:  “Altså, stor ros til Fogh og hans kulturkamp fra Norge. Ros til Fogh er der også i denne uges udgave af Time Magazine. Og med international ros til en dansk dansker – den slags kan vi jo rigtig godt lide. Tak for i aften.” Se glad ud, Strand !  Deadline indslag fra min 20:38.,  (Asle Toje: Samfunnet betaler prisen for kriminologenes naivitet, Information.dk: Kulturkamp eller skyggedans.)

Svenske journalisters provinsialisme

Peter Wolodarski har fat i nogle pointer her. Også i denne tid handler cirka 70 % af de svenske nyhedshistorier fra Danmark om sport. Men hans referat af Morten Messerschmidt-sagen er en halv sandhed, der bliver til en hel løgn. Han må inkludere sig selv i sine  bebrejdelser.

Siffrorna över antalet utstationerade reportrar säger det mesta om ointresset för Norden. Svenska korrespondenter i grannländerna kan räknas på den ena handens fingrar. I Finland handlar det om några stycken, i Danmark och Norge om en eller ett par. Resten av rapporteringen sköts från Stockholm, Göteborg och Malmö med det förutsebara resultatet att vi inte får veta så mycket.Man kan jämföra med antalet nor diska reportrar i Sveriges huvudstad, som upp går till ett 30-tal. Skevheten är inte ny men har ökat de senaste tio åren. Inte ens Sveriges Radio med sitt public service-uppdrag har längre korrespondenter i Helsingfors, Köpenhamn och Oslo, utan nöjer sig med en reporter som ska täcka hela Norden.Våra grannar är betydligt mer intresserade av oss. Det bidrar också till att de vet mer, vilket nyligen framgick av en stor undersökning från Kulturfonden för Sverige och Finland. Resultat som dessa förstärker naturligtvis bilden av Sverige som självgott och förnämare än andra. Eftersom vi är ”bäst, modernast och jämlikast” behöver vi inte bli upplysta om vad som händer i samhällen som påminner om vårt eget. Det är grannarna som ska lära sig av oss, inte tvärtom.Så avtecknar sig den svenska formen av kulturimperialism.Varför struntar vi i Norden?

Fra Ph.d’ernes skøre, skøre verden

Blogredaktøren havde foreslået at jeg lyttede til P1s interview med Manni Crone (også dimittend fra Forfatterskolen) – Ph.d’er har af en eller anden grund gerne mærkelige navne – da denne akademiske grad vist uden undtagelse er garant for luftige postulater, serveret i en jargon der skal signalere sofistikation, men for udenforstående blot antyder medløberi og kejserens nye klæder. Crone skuffede da heller ikke hvad dette angik, og jeg var så heldig at slippe for at lytte – Kim Møller på Uriasposten lytter og transkriberer utrætteligt tirader der ville kunne slå en hest omkuld, så her blot nogle små repræsentative bidder:

[…] Altså jeg tror, da islamismen kom til Europa, der var det stadig det her projekt om at man ville lave en islamisk stat, som var baseret på sharia og så videre, og så videre. Men det er ikke det man ser længere. Fordi islamismen har ligesom tilpasset sig den europæiske kontekst. Så det man ser i dag, er for det første, at man ligesom har forladt den her ide om den islamiske stat, og istedet forsøgt at nytænke hvad sharia kunne være. Altså hvad er sharia, når vi ikke længere er i flertal, men i mindretal, og hvad er sharia når det ikke længere er en lov i en islamisk stat. […]

De radikale grupperinger vi ser i dag, der kan vi da sagtens forestille sig, at de vil udvikle sig, om ti år, vil de personer som er i de her grupper, at de vil være gået nogle andre steder hen, og måske også være blevet lidt mere pragmatiske. Men så kommer der sikkert nogle nye radikale grupper, tror jeg. Hvis jeg lige på tilføje en ting, så er det, at de her radikale grupper vi ser i dag, det er ikke længere kun et muslimsk fænomen, man kunne kalde det salafisme, men man ser, at det faktisk i ret høj grad appellerer bredere end til bare muslimer. […] Seniorforsker Manni Crone: “sharia er ikke nødvendigvis udemokratisk”, Hør P 1: Klarhed om islamisme

Der er ingen grund til at gå i dybden med dette – der er ingen. Stilen er indholdet. Man kan ikke andet end tage den varme luft ad notam: Danmark er kløvet for altid i dette spørgsmål, og jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig at Bæk Simonsen-klonen Crone vil få en eneste islamofob eller -skeptiker over på sin side ved at sige ingenting. Hun på sin side burde finde det frustrerende ikke at kunne hverve feelgood-proselytter, men sandheden er formentlig, at hun taler ind i sit miljøs ekkokammer, og ikke skænker gennemslagskraften nogen tanke. Sverige har nogle interessante skikkelser i denne boldgade: Mattias Gardell – Hedningen som försvarar politisk islam. Nu har han blivit professor i teologi i Uppsala. (LFPC/Steen).

Sære sengekammerater: Bondam og IslamOnline

Er der noget som bøssehadende, bøssedødsdømmende IslamOnline.net og homoseksuelle borgmester Klaus Bondam kan blive enige om, så er det at Dansk Folkeparti er nogen værre nogen. I disse sensekulære tider er det politiske spektrum ét stort tag-selv-bord, uden den mindste konsensus, og ‘højreekstremistisk’ betyder sædvanligvis ikke andet end ‘nogen vi ikke kan lide’. IslamOnline, oprettet af Sheikh Yusuf Al-Qaradawi, mener således at DF er ‘ekstremt højreorienteret’. Dansk Folkeparti, et parlamentarisk parti der støtter demokratiet over teokratiet, et parti hvis politik vil garantere mindretals rettigheder, undtagen dem der vil tage andres frihed fra dem, kaldes dette af en hjemmeside der har talt for at homoseksuelle skulle brændes eller stenes ihjel. Altså også Klaus Bondam. Men som man ser her er man villige til at glemme tændstikker og skærver en stund, når man nu kan bruge manden i sin indblanding i et andet lands indre anliggender, imod en fjende man anser for farligere her og nu (LFPC).

[…] In spite of this flawless record on gay rights, Livingstone has repeatedly expressed support for radical Islamist cleric Sheikh Yusuf al-Qaradawi, a Qatar-based imam whom the mayor hosted at City Hall last year. The sheikh runs the Web site Islamonline, which, according to the British gay rights group Outrage!, has labeled homosexuals “perverted” and “abominable.” Qaradawi himself has called homosexuality a “disease that needs a cure” and his site suggests that gays be executed via “burning or stoning to death.” […] Multicultural dilemma in Britain

The extreme-right Danish People’s Party (DPP), a key government ally, launched on Wednesday, September 9, a massive ad campaign against the building of mosques, reported the EuropeNews website. […]

Klaus Bondam, the mayor for technology and environment, also spoke against the anti-mosque ad campaign.

“Danish People Party thinks they can get votes to run smear campaign against Muslims in this town,” he said. “I am sure that most in Copenhagen, as I, will shake their head and flip past a lot of the ads, based on their policies of xenophobia and fear of the constitutional freedom of religion.” Danish Rightists in Anti-mosque Campaign

Hvad er Tablighi Jamaat?

De tre engelskfødte pakistanere der forleden blev dømt skyldige i forsøg på at  myrde mellem 2 og 10.000 flypassagere over  Atlanten tilhørte bevægelsen via Queens Road Mosque i Østlondon. Bevægelsen udspringer af den ultrakonservative Deobandi bevægelse i Nordindien. Den kontrollerer omkring  halvdelen af Englands 1300 moskéer og det er de samme der ville opføre en “mega-mosque” i London til 70.000 mennesker. Moskéen er nu neddroslet til at rumme 12.000. The Guardian skriver:

Instead of patronising and protestantising the Tablighi Jamaat, Christians in particular need to acknowledge the spiritual hunger of young men yearning for meaning, identity and a heroic role in life, as indeed is happening at the Springfield Project in Birmingham, opened by the Archbishop of Canterbury. Where secular Britain fails is where Tablighi Jamaat wins.

Herfra deler meningerne sig:

Beskyldningerne om terrorforbindeser er talrige. The Times skriver : Muslim group behind ‘mega-mosque’ seeks to convert all Britain. Robert Spencer skriver:FBI monitors Islamic group for terror tiesJohn Walker Lindh, skobomberen Richard Reid, togattentatet i Mumbai 2006, et attentatforsøg i Barcelona, 2008, 7/7 bomberen Mohammed Sidique Khan har alle berøringer med Tablighi Jamaat. Melanie Phillips skriver:

Tablighi Jamaat is often described as a ‘worldwide Islamic missionary group’ and is said to be pacific and apolitical. Two years ago, according to The New York Times, a senior FBI anti-terrorism official claimed it was a recruiting ground for al-Qaeda. According to the counter-intelligence expert Alex Alexiev, Tablighi Jamaat is a driving force of Islamic extremism and a major recruiting agency for terrorist causes worldwide.

Hvad der er op og ned kræver et studielegat, men “fishy” ser det ud. Hvis bare ti procent passer, er England i store vanskeligheder. The Middle East Quarterly har en grundig baggrundartikel: Tablighi Jamaat: Jihad’s Stealthy Legions. Nærmere kommer vi det ikke idag:

Conclusion

The estimated 15,000 Tablighi missionaries reportedly active in the United States present a serious national security problem. At best, they and their proxy groups form a powerful proselytizing movement that preaches extremism and disdain for religious tolerance, democracy, and separation of church and state. At worst, they represent an Islamist fifth column that aids and abets terrorism. Contrary to their benign treatment by scholars and academics, Tablighi Jamaat has more to do with political sedition than with religion.

U.S. officials should focus on reality rather than rhetoric. Pakistani and Saudi support for Tablighi Jamaat is incompatible with their claims to be key allies in the war on terror. While law enforcement focuses attention on Osama bin Laden, the war on terrorism cannot be won unless al-Qaeda terrorists are understood to be the products of Islamist ideology preached by groups like Tablighi Jamaat. If the West chooses to turn a blind eye to the problem, Tablighi involvement in future terrorist activities at home and abroad is not a matter of conjecture; it is a certainty.

Alex Alexiev is vice president for research at the Center for Security Policy in Washington, D.C.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Janne

    “Altså hvad er sharia, når vi ikke længere er i flertal, men i mindretal, og hvad er sharia når det ikke længere er en lov i en islamisk stat.” ?

    Flertal behøves slet ikke..

    Halal fodring af skolebørn i danske folkeskoler. Hijab på ansatte kvinder i offentlige embeder, emsige hospitalslæger der promoverer islam via hospitalsansattes arbejdsdresskode, halal rusture (hvor dansk alkohol og svinekøds kultur er bandlyst) for studerende, kønsapartheid i skoler og klubber og solo svømmeundervisning for indpakkede kvinder, unges foragt for det danske politi, ambulancefolk og brandmænd. Burka og niqab til kvinder. Særregler og særhensyn til islam. Kun hijab kvinder må have hovedbeklædning på på pasfoto, det må ingen andre.
    Stormoskeer, børnefaste på folkeskoler, hvor kommuner nu anbefaler at der fastes fra det 12 år, fejring af ramadan på rådhuse, folkekirken med hijab på og med kønsapartheid, områder hvor juletradition nu er udelukket, f.eks. i bazarer.
    Selvtægt, blodpenge, flerkoneri, barnebrude, kønslemlæstelse, forsøg på at hijabisere kvindelige dommere. Kønsapartheid, bederum og halal mad på højskoler. Bederum på universiteter, sygehuse, arbejdspladser. Integrationsråd osv.

  • Janne

    OT

    Gud og troen på sådan en må Kvam godt holde for sig selv, der står jeg af, men hans nye fokus på dansk natur og ikke mindst det danske sprog (bl.a. salmer), synes jeg vældig, vældig godt om:

    “Trods kortformen er det lykkedes Simon Kvamm at omslutte digtets hovedstrømninger i Grundtvigs lange og visionære digt, fra det dybeste mørke i kolde hjerter til lyset og sluthilsenen “Guds fred over Nordens folk”.

    – Jeg har interesseret mig for Grundtvig som kunstner og digter og er gået til ham uden ærefrygt. Jeg kender ikke hele Grundtvigs bagkatalog og har været ligeglad med alle de forskere, der skulle have revet sig i håret over det digt. Jeg er gået til det med den intuition, jeg altid bruger, når jeg skriver sange. I “Nyaars-Morgen” møder vi et menneske, der kæmper sig ud af modløs- og meningsløshed og igen får mening og sammenhæng i sit liv gennem de kræfter, han finder i den danske natur og det danske sprog.”

    h t t p://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/337685:Kirke—tro–Det-er-lidt-mae rkeligt-at-sige-Gud?page=1

  • @ Janne: Jeg kender ikke hr. Kvam, men noget af det første jeg tænker på ved ordet Grundtvig og digtning, er den her, noget af hans smukkeste. Jeg er vokset op med salmesang og morgen bøn i skolen, og jeg skal hilse at sige, at hvis det var forkyndelse, så virkede det ikke. (det er Møllehave der introducerer)

    Derfor kom jeg i tanke om den anden salme. Måske den mest personlige salme, Grundtvig skrev i hele sit liv, “At sige verden ret farvel”. Som han skrev dels i 1843, dels i 1845.

    Jeg minder lige om, at Grundtvig var svært angrebet af en sindssygdom i 1810 og allerværst i 1844. På det tidspunkt opgav lægerne ham. Også hans kone og sønner regnede ham for evigt utilregnelig.

    Kun hans datter Meta holdt ud med ham, holdt hans hænder, kyssede hans pande, kærtegnede hans ansigt og hviskede til ham. Midt i sygdommen må han have anet, at hun var der. Derfor vers 6, hvor han skriver:

    Kom i den sidste nattevagt
    i en af mine kæres dragt,
    og sæt dig ved min side,
    og tal med mig, som ven med ven

    Kom, som du vil! jeg ved det vist,
    du selv har sagt, at her og hist
    du kendes vil på røsten:
    den røst, hvorved, trods verdens larm,
    os hjertet brænde kan i barm
    og smelte hen i trøsten.

    Vi skylder vores præster meget: Brorson, Kingo, Blicher.

  • Pingback: Polemiken » Blog Archive » Den uddannelse..()

  • Emeritus

    Toje introducerede i TV en sprogfornyelse – i hvert fald for mig.

    Danskerne siger efter hans mening NEJ til multikulturalisme, men JA til multi-etnicitet.

    Jeg foretrækker personligt så langt MONOKULTUR hjemme og multikultur i det fremmede, de steder, hvor kulturerne naturligt hører hjemme, og hvor jeg på mine dannelsesrejser kan bese dem og lære om dem. Så langt har han helt ret for mit vedkommende.

    Hvad Toje egentlig forstår ved forskellen – multi-etnicitet er en anelse uklart for mig.
    Når en muslim således påstår, at jeg ikke kan lide at møde nogen, der er anderledes, er det selvfølgelig kun rigtigt i den forstand, at jeg ikke kan lide at møde nogen, der TROR sig anderledes (mere end), enten på grund af en særlig klædedragt, de har pådraget sig eller på grund af en bestemt tro, som skulle forvandle dem og ophøje dem til noget anderledes (og bedre). Hverken det ene eller det andet er imidlertid særligt kvalificerende i forhold til det, jeg repræsenterer, men – ganske rigtigt frastødende. Omvendt har jeg intet imod at opleve og møde det, der rent faktisk er anderledes. Som low-lander er det en oplevelse at besøge et bjergrigt område som Schweiz eller Himalaya. Jeg kan også lade mig fascinere af næser, som er anderledes end min, men er de skjult bag et stykke stof, kan jeg jo ikke se, om de faktisk er anderledes end den, jeg slæber rundt på. Hvis uniformen, næsen er skjult bag i tilgift signalerer provokation, ufredelige brødre, vold, knivstikkeri, terror og kommende kaos og krig i mit kvarter, så er det en anderledeshed i min hverdag, som jeg ikke bryder mig en døjt om, trods det feminine islæt, religiøst betingede og påtaget hellige og ubesmittede udseende.

    Enhver, der slår sig ned i dette land, gør det vel ikke med den erklærede hensigt at forblive multi-etnisk, hvad skulle man dog det for? Man gør det vel primært for, at ens familie med tiden ender som danskere, ligesom vi emigrerer til USA for at opbygge en tilværelse som amerikanere i Guds eget land. Vi gør det vel ikke for at omvende amerikanerne til at blive danskere – eller subsidiært med henblik på at slå dem ihjel, hvis de absolut ikke vil.

    Med venlig hilsen

    Med venlig hilsen

  • @ Emeritus: Toje mener vel mange etniciteter i én kultur. Sådan vil Europa nok tage sig ud i en generations tid endnu. Men det er “best-case-scanario” Toje ser for sig. Europa ER allerede ændret for altid, vi ER oppe på skinnerne på et tog, hvis destination vi ikke kan være sikre på. Vi er mandskabet på Columbus Santa Maria, det er kun de allerførste der er begyndt at frygte at vi ikke rammer land, men ryger ud over kanten.
    Efterhånden vil den såkaldte multikultur vise sit sande ansigt, når den skal prøves mod virkeligheden. Den vil blive mængder af uni- eller mono-kulturer, der diffunderer ud og eksisterer ved siden af hinanden. Måske i de nuværende nationalstater, der dog vil være tømt for egentligt indhold. Med mellemrum vil unikulturerne bekrige hinanden. Nogle individer vil fluktuere mellem de forskellige monokulturer, men opsplitningen af nationalstaternes enhed af folk, sprog, etnicitet, kultur og religion indenfor grænserne, vil være et faktum i al fremtid. Det de mange unikulturer ikke får smadret, skal EU nok ordne.

    En central indikator på opsplitning, som også Kasper Støvring skrev en kronik om forleden, er når myndiheder ikke længere kan håndhæve statens orden, dens love og magtmonopolet. Et lille eksempel:

    Stenkastning mot bussar leder nu till att avgångarna till och från Stenhagen i Uppsala på kvällstid ställs in tills vidare. Beslutet togs på ett snabbinkallat möte på onsdagen av bussbolaget Gamla Uppsala Buss, kommunen och bussförarfacket inom Kommunal, rapporterar Upsala Nya Tidning (UNT). I tisdags krossades en fönsterruta på en buss i området. “Vi har ansvar för förare, passagerare och fordon. Just nu tycker vi inte att myndigheterna kan klara av skyddet i området,” säger Jan Burström, trafikchef på Gamla Uppsala Buss. Stenkastning stoppar Uppsalabussar

    Ordvalget er udglattende og bagatelliserende, men det er en social kerneværdi der vakler, og trafikchefen ved det.

    Sådan ser jeg Europa om under 100 år. Processen er i fuld gang, men vores fjantede amatørpolitikere ser ikke hvad der foregår lige for øjnene af dem. Det er måske også for meget forlangt i DK, men de kunne sgu da tage nogle studieture til Midtengland, Nordfrankrig, Belgien, Holland, Tyskland, Sverige, eller hvor de ellers er på et mere avanceret stadie. Når de endelig rejser, holder de sig på Hilton eller deres kolleger viser dem Poteminkulisser. Også det har politik til fælles med reklamebranchen. Det er derfor Bondam og Hougaard lyder som den absolutte, intellektuelle bagtrop her, hvadenten de nu er det, eller bare skal lyde sådan. Jeg mistænker det første.

    “København har en domkirke, en russisk kirke, en synagoge, og selvfølgelig skal vi også have en ny moské. Jeg håber, det bliver et sted med masser af liv, som inviterer indenfor til besøg og aktivt medvirker til at vise, at København er en mangfoldig by.” (miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam; JP 27/8-09)

    “Den ny moské skal være et symbol på den pragmatiske islam. Den vil være beviset på, at langt de fleste muslimer i København tror på en måde, hvor de respekterer demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed.” (beskæftigelses- og integrationsborgmester Jacob Hougaard; JP 10/9-09)

    Ja, København er “mangfoldig”, men om tyve år vil der være områder hvor han og Bondam ikke kunne drømme om at vise sig. Hougaard fik en lille forsmag ude i Tingbjerg i vinter.. Det var vand på en gås.

    Folkestyrer er store i fejl og store i dyder. Én fejl er, at de reagerer uhyre langsomt. Man kan kom langt ned i en grøft, inden man griber til aktiv handling. Forebyggelse af ulykker er ikke deres stærke side. En anden fejl er, at det per definition er de glade amatørers legeplads. Enhver idiot skal jo kunne blive borgmester eller minister, Og det bliver de også jævnligt. Jeg tvivler på, at de demokrati findes, der ikke kan selvdestruere. Vi befinder os i sådan en periode og Europas fremtid afhænger af befolkningernes fornuft og engagement imod en politisk klasse, som er handlings- og forstandslammet når det gælder lidt længere linjer. Nogle lande har efter min mening passeret the point of no return: England, Sverige, Belgien, Holland. Danmark har ikke, men det kan nås endnu.

    Det var en lille dystopi. Man kan have indvendinger imod den, men ikke at den er mindre sandsynlig end Hougaard og Bondams fantasier. De ville kalde dem “visioner”.

  • Peter Olsen
  • Asle Toje interviewes om Fremskrittspartiet i Norge i DR Deadline

    Den norske samfundsforsker Asle Toje der er tilknyttet Norwegian School Of Management kommenterer på Fremskrittspartiets succes, Siv Jensen og valgkampen i Norge

    Fra Deadline 9 september 2009 – vært: Kurt Strand

    http://www.youtube.com/watch?v=apqNR1lkBc8

  • Emeritus

    Til Steen.
    Du har sikkert ret i, både hvad Toje mener om etniciteten, og at han forestiller sig et ‘best-case-scenario’.
    Jeg kender dog ingen som dig, der kan tage troen fra folk, der i forvejen er sortseere. Jeg er desværre enig med dig i, at alt er forandret og intet som før, men jeg håber virkelig, at vi trods alt tør tro på, at udviklingen med tiden kan vendes, så mangt går bedre end ventet.

    Kasper Støvring er, ligesom efterhånden en perlerække af fortrinsvis skarpe, borgerlige debattører, klar i mæle og tanke, og jeg har med stor interesse læst hans kronik. Jeg kan, som du sikkert ved, vældig godt lide hans analyse og perspektivering, og jeg afviser ingenting. Men:

    Der er i tallene fra nyere og friske undersøgelser spirende tegn på, at de genstridige indvandrermiljøer så småt er begyndt at skalle af i kanterne – fortrinsvist takket være de mere intelligente, velstimulerede, muslimske indvandrerkvinder med påbegyndte uddannelser og ben i næsen. Alt tyder på at de i stigende omfang gennemskuer urimelighederne i deres egen kultur, vilkår som åbenlyst er stillet op til skade skade for dem, og at de derfor har langt større fordele af at vælge underkastelse fra og foretrække værdier fra værtslandet, en indstilling og opdrift, de uduelige indvandrerdrenge tilsvarende savner. De drenge hægtes helt af. Hvilken pige føler sig tiltrukket af drenge med hængerøv og et udsigtsløst liv foran sig mestendels med stoffer, kriminalitet, bandeliv og mangel på opdrift gennem kundskaber? Færre og færre formentlig. Lyssky penge og sammenhold kan kompensere for en del noget af tiden, men ikke for alt hele tiden. Der er også en opløftende tendens blandt indvandrerunge til at vælge partnere fra eget land fremfor fra hjemlandet. Familiesammenføringerne er vist i den forbindelse reduceret til det halve siden Metock-dommen, selv om 3000 om året stadig er alt for højt, for hvad skal vi dog med alle disse uproduktive mennesker. 250.000 i den arbejdsduelige alder på førtidspension er et urimeligt og alarmerende højt tal i så lille en befolkning som den danske. Mange af førtidspensionisterne er vore egne i udspekulerede offerroller med rygrade som rå medister og lange arme krævende tiggerhænder. Mennesker uden den moral i bagagen, som skabte Danmark.

    Med venlig hilsen