25
sep
Seneste opdatering: 25/9-09 kl. 2226
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

frd 005

Kultorvet 14:30

Golfen: En epidemi af medfødte misdannelser

Reports have found that several genomic diseases such as the blood disorder thalassaemia, diabetes, breast cancer and Down’s syndrome have reached epidemic levels, more than 100 cases per 100,000, in the three Gulf countries researched so far. Ghazi said building the database was important as “it gives us a bird’s-eye view of each country on genetic diseases. Some are epidemic and some very rare,” he told the UAE paper The National.”The chance of genetic diseases increases with each consanguine marriage between defective gene carriers. A genetic pool with a long history of such marriages would indeed bread very interesting results.”Arabs suffer from high rate of gene disorders.

Sydsvenskan pustede for et par dage siden nyt liv i den gamle sandhed, at jo længere væk fra Sverige et problem er, desto mere åbent kan man diskutere det: Gaza: “De flesta barn har inte krigsrelaterade skador. Det vanligaste är problem med missbildningar och hjärnskador på grund av inavel. Familjerna gifter bort sina barn med nära släktingar för att behålla pengarna inom släkten, trots att de vet att barnen blir sjuka.” Da Uppdrag Granskning her i foråret ville tage samme problem op i Sverige, hed det “Emnet er for følsomt”. Hellere bringe svært handikappede børn til verden, end at forære argumenter til misliebige personer. Hollænderne forsøger, antagelig forgæves, at gøre noget ved det kostbare og tragiske problem: The Dutch government wants to prohibit marriage between cousins, but experts wonder if that is possible.

De anstændiges fråde

“26 af de 282 afviste  irakiske statsborgere havde meldepligt fordi de var udviste ved dom”

Det startede egentlig med flyvende spyt og verbalt overfald. It was a first, kan jeg godt betro læseren. Stedet var DR-byen. Og den – hysteriske – pågældende var den berygtede pastor emeritus Leif Bork Hansen – en af de markante skikkelser omkring Kirkeasyl. Da kameraerne slukkede vendte Bork Hansen sig nærmest med fråde om munden mod mig, og udbrød: “Det er jo også dig, der vil udvise udlændinge, hvis de har begået tre forbrydelser!” – som var han anklager ved Nürnberg-tribunalet. Og som var det den værste anklage, man kunne rette mod mig. Og tilføjede “hvad med danskere, der har gjort det samme – hvorfor skal de ikke udvises??” – citeret frit efter hukommelsen. [..]

Nogle dage senere modtager jeg en kopi af et svar, Venstres politiske ordfører har fået på et spørgsmål stillet til Integrationsministeriet. Spørgsmålet handlede om, hvilke strafbare forhold de 282 afviste irakiske asylansøgere havde gjort sig skyldige i. Ministeriet svarer tilbage, at den administrative byrde ved at konstatere dette vil være for stor (!) – men skriver så videre: Rigspolitiet kan imidlertid til belysning af omfanget og karakteren af (afviste) asylansøgeres kriminalitet henvise til at en opgørelse af 11. juni 2009 over udlændinge på meldepligt i medfør af udlændingelovens § 34 stk. 4 viste at 26 irakiske statsborgere på dette tidspunkt var på meldepligt fordi de var udviste ved dom.

Det kan vanskeligt forstås som andet end at der er tale om 26 af de 282 afviste asylansøgeres generalieblad. Senere i svaret kommer oversigten så over disse 26 personers forbrydelser. Der er tale om dokumentfalsk, brandstiftelse, berigelseskriminalitet og… sædelighedskriminalitet. Søren Pind: Historien om historien ( SE debatten De Gode Hjerter , Cave! – “kulturpersonligheder.”)

ScreenShot016

Islamisk Trossamfunds rygende pistol

De evige Tantaluskvaler: Den nødvendige information er lige ved hånden, landets indre fjender publicerer selv deres tilståelsesskrifter, men vores side kan ikke trænge igennem så det fører til vælgerskred med krav om assertiv indsats – i stedet bliver der peget fingre af os. Som mit mantra gerne lyder, så trænger budskabet først rigtigt igennem den dag der sker en katastrofal udvikling i Europa, og så er det måske for sent. Fra Mikael Jalvings JP-blog, hvor der citeres fra tekster på Islamisk Trossamfunds hjemmeside (LFPC):

Krigs lignende legetøj i små børns hænder vil blot resultere i udtryk af ikke-kontrolleret vold. Sådant legetøj bør begrænses til de ældre drenge, der har passeret stadiet ‘at skyde indianere’ og hvis militær leg kan blive ledet ved begrebet om islamisk jihad, som er givet af deres forældre. […]

I samme bog, Barn af muslim forældre, hedder det for øvrigt i et åbningsafsnit om danske helligdage og skikke, at muslimske børn aldrig må glemme, at de er pionerer for islam i Europa. Pionerer for hvad, om jeg må spørge? Citerer igen hele sammenhængen:

“Ved at diskutere de danske helligdage og skikke bør vi muslimer huske på den kendsgerning, at vi ikke bor her i landet blot for at glemme vore egne islamiske værdier og vor identitet og blindt glide ind i strukturen af den fremherskende kultur. Snarere er vi pionerer på dette kontinent, og vort arbejde er at bevare islam ren og at bringe dens budskab til andre. […] Mikael Jalving: Jihad for begyndere

Sverige og resterne af voldmonopolet

Grovt våld, från kriminella eller terrorister, måste tyvärr mötas med samma mynt, om staten ska behålla våldsmonopolet. Det är tankeväckande att militären kunde följa rånarhelikoptern på radar och att två Jasplan omdirigerades från beredskapsläge över Östersjön mot Tullinge, men att de inte kunde utnyttjas eftersom rånet var en polisiär angelägenhet.

Det vi har sett är ju en ren inbjudan till terrorister. Trots en försvarsbudget på nära 40 miljarder ligger Stockholm oskyddat för angrepp från luften, beroende på att dessa behov hamnat mellan försvarsgrenarnas och polisens stuprör. Flygvapnet skötte sina avancerade plan, armén skötte luftvärnet i Halmstad, polisen drack kaffe – och plötsligt låg Stockholm naket. Skjut ner nästa rånarhelikopter, Ask

Burkaen er en krænkelse af den menneskelige gensidighed

Af  Kai Sørlander

Som klædningsstykke indebærer burkaen en reduktion af den, som bærer den, som ikke – heller ikke frivilligt – hører hjemme i et samfund, som bygger på ligeværdighed, og som står dér, hvor vort samfund står i dag. Hertil kommer så yderligere, at burkaen ideologisk udtrykker tilknytning til et synspunkt, som er anti-demokratisk, og som kræver, at lovene i samfundet skal være bestemt af islam og ikke igennem en demokratisk procedure.

De Konservative har med deres nye integrationsordfører, Naser Khader, i spidsen fremsat et forslag om, at vi bør forbyde burkaer i det offentlige rum. Folk skal ikke have lov til at gå rundt i klædedragter, som kun lader øjnene være synlige, og som radikale dele af det muslimske miljø kræver, at kvinder skal bruge. Som reaktion har både partiet og Khader fået grundigt på puklen. Lederne i de landsdækkende dagblade var entydigt imod. Og det samme gælder store dele af partiets eget bagland.
Argumenterne imod forslaget har været mange. Det er blevet hævdet, at et sådant forbud ikke hører til i et frit demokratisk samfund, hvor staten ikke skal lovgive om, hvorledes borgerne skal gå klædt. Det er også blevet hævdet, at eftersom man følger et religiøst påbud, når man går i burka, så er det i modstrid med religionsfriheden at forbyde det.
Desuden er ytringsfriheden blevet brugt. Man opfatter det som en ytring at gå i burka, og som sådan bør den omfattes af ytringsfrihed. Ifølge denne tankegang betyder De Konservatives burkaforbud et kursskifte i deres forhold til ytringsfrihed. Hvor de i deres accept af Muhammed-karikaturerne tidligere stod for en vidtgående ytringsfrihed, så står de med burkaforbuddet for en indskrænkning af ytringsfriheden.
I modsætning hertil indrømmer de fleste af kritikerne af et burka-forbud, at de personligt føler sig frastødt af synet af burkaklædte kvinder, men at friheden til at klæde sig, som man vil, trumfer deres personlige ubehag. Man må tage den sure burka med den søde frihed.
Holder disse argumenter? Er det rigtigt, at et burkaforbud er uforeneligt med den frihed, som hører et demokrati til? Er det rigtigt, at et sådant forbud er uforeneligt med religions- og ytringsfriheden? Eftersom vi kan forstå disse spørgsmål på flere måder, må vi begynde med en præcisering.
Først kan vi forstå dem juridisk. Da er basis lagt af Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt et burkaforbud er i modstrid med bestemte paragraffer i disse dokumenter. Dette spørgsmål afgør man ved at se nærmere på ordlyden i dokumenterne og så vurdere, om den er forenelig med et burkaforbud eller ikke. Eller endnu vigtigere: Man skal undersøge, hvorledes Højesteret eller Menneskerettighedsdomstolen tidligere har dømt i lignende sager, for at man kan få klarhed over, hvorledes disse domstole forstår ordene i dokumenterne. Gennem en sådan undersøgelse kan man lære, hvorledes den gældende retstilstand er.
Men der er en anden og dybere måde, hvorpå man kan forstå diskussionen om burkaforbuddet. Da gælder diskussionen ikke, om forbuddet er foreneligt med særlige juridiske dokumenter som Grundloven eller Menneskerettighedskonventionen, men den angår, om forbuddet er foreneligt med selve det principielle etiske grundlag for en demokratisk samfundsorden. Dermed bevæger man sig fra jura til filosofi, og den refleksion, som kræves, er ikke juridisk, men filosofisk.
Det er denne filosofiske undersøgelse af spørgsmålet, som nu er opgaven. Vi skal afklare, hvorledes et burkaforbud forholder sig til det etiske grundlag for en demokratisk samfundsorden. Og vi kan på forhånd sige, at der er tre muligheder. Dette grundlag kan enten kræve et sådant forbud, det kan tillade det, eller det kan udelukke det. Men hvis vi skal finde ud af, hvilken af disse muligheder, der er den rigtige, så må vi begynde med at klarlægge de etiske grundprincipper, som demokratiet bygger på.
Det første princip følger af, at vi ikke rent begrebslogisk kan begrunde, at nogen har særlig ret til at tage de politiske beslutninger. Alle bør altså have lige ret. Der bør være politisk ligeværdighed. Og da det indebærer, at de enkelte individer bør kunne deltage i den demokratisk samfundsdebat som ligeværdige, så må der være åndsfrihed. Alle må kunne tænke frit, og alles tanker må kunne diskuteres. Til demokratiets grundværdier hører derfor også religions- og ytringsfrihed.
Demokratiet skal altså som minimum give sine borgere tre ting. Det skal give dem en elementær politisk ligeværdighed, og det skal give dem ytrings- og religionsfrihed. Men før vi kan gå videre, må vi gøre os klart, at demokratiets tre gaver modsvares af nogle pligter.
Demokratiet giver os politisk ligeværdighed; men til gengæld stiller det os under en moralsk forpligtelse til at bruge vor politiske indflydelse til fortsat at sikre demokratiet og den politiske ligeværdighed. Demokratiet giver os ytringsfrihed; men til gengæld kræver det, at vi selv accepterer, at vore modstandere også har ytringsfrihed og dermed ret til at udtrykke synspunkter, som vi selv finder ubehagelige. Demokratiet giver os religionsfrihed; men til gengæld kræver det, at vi også accepterer andres religionsfrihed, og at vi derfor ikke bruger vor religion til at retfærdiggøre, hvorledes samfundets love skal være, men at vi på lovenes begrundelsesplan adskiller religion og politik.
På baggrund af denne erkendelse af, at de demokratiske grundværdier ikke kun udmønter sig i visse rettigheder, men at de ligefuldt udmønter sig i tilsvarende forpligtelser, er vi så endelig nået frem til at kunne konfrontere spørgsmålet om, hvorvidt et burkaforbud er holdbart.
Og her må vi begynde med at klargøre, hvad det egentlig indebærer at gå i burka. Hvorledes former det ens liv? Grundlæggende er burkaen en reduktion af den, som bærer den. Med burka kan man ikke indgå i de umiddelbare personlige relationer, som er os naturlige, og som forudsætter, at vi kan se hinandens ansigter og dermed fremtræder som individer for hinanden. Når den ene har burka på, er den elementære ligeværdighed brudt. Så udleverer vi os ikke gensidigt til hinanden som ligeværdige individer.
Dette medfører umiddelbart, at ingen må være tvunget til at gå i burka. Ingen bør være tvunget til den reduktion af liv og individualitet, som det at bære burka indebærer. Men bør man have ret til at gøre det frivilligt? Bør man have ret til frivilligt at underlægge sig burkaen i sin færden blandt andre og dermed effektuere en reduktion af sin personlighed og sin gensidige forbundethed med andre?
Her er det vigtigt at forstå, at burkaen er en reel krænkelse af den gensidighed, som ligeværdigheden kræver. Den er ikke kun et udsagn om, at man politisk er uenig i kravet om ligeværdighed. Spørgsmålet er, om man som individ bør have ret til at udføre en handling – udelukkende at gå med burka i det offentlige rum – som krænker ligeværdigheden mellem en selv og andre.
Selve dette spørgsmål kan ikke afgøres rent principielt. Det skal nødvendigvis afgøres politisk, og det vil sige demokratisk – under hensyn til vilkårene i det konkrete samfund. Man kan altså ikke rent principielt fastslå, at et burkaforbud er forkert, eller at det er påkrævet. Principielt kan man kun sige, at det er politisk tilladt, og at det afhænger af et konkret samfundsmæssigt skøn, om man vil gennemføre det.
Og når vi er nået så langt, vil jeg gerne gå videre og sige, at jeg i det store og hele deler De Konservatives skøn og mener, at et forbud er på sin plads. Som klædningsstykke indebærer burkaen en reduktion af den, som bærer den, som ikke – heller ikke frivilligt – hører hjemme i et samfund, som bygger på ligeværdighed, og som står dér, hvor vort samfund står i dag.
Hertil kommer så yderligere, at burkaen ideologisk udtrykker tilknytning til et synspunkt, som er anti-demokratisk, og som kræver, at lovene i samfundet skal være bestemt af islam og ikke igennem en demokratisk procedure. Det er absolut ingen grund til at give et sådant synspunkt fremdrift, når det ikke er påkrævet af andre grunde.

Kai Sørlander er forfatter og filosof . (Kristeligt Dagblad | 25.09.2009, med forfatterens tilladelse)

3tt 116

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

12 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Janne
Janne
14 years ago

Ramadan ‘fest’ under den uniforme hijab.

h t t p://www.fyens.dk/article/1329216:Odense–Ramadanen-sluttede-p–Flakhaven?image=7#image

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

http://www.information.dk/204274
Kommenterede selv:
Accept af maskering for særlinge der ikke er skuespillere, agenter, Pjerrot, sårede og andre specielle typer har intet med anstændighed at gøre. Det er manglende rettidig omhu at lette potentielle kriminelles arbejde, er udtryk for dumhed og kan være en lettelse for maskeredes kriminelle gerninger.

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

Omkring en uge gammel:

http://www.verdidebatt.no/debatt/cat1/subcat6/thread16401/
Ikke-debatten

Janne
Janne
14 years ago
Reply to  Peter Buch

Storhaug gør et fantastisk stykke arbejde, ikke kun for kvinder i Norge og for det norske demokrati, men også for kvinder i mange andre demokratier og for kvinder i mange andre lande. Storhaug er en vigtig buffer mod et importeret barbarisk kvindesyn og ikke mindst en importeret dæmonisering af ligeværd mellem mænd og kvinder og en vigtig buffer mod dæmonisering af vores demokrati. Hun gør også Hirsi Ali ære. Hirsi Ali der ellers ikke finder stor opbakning til sit frihedsprojekt hverken i sin egen kultur eller i Vesten. Storhaug er med til at give Hirsi Ali og mange andre kvinder… Read more »

Janne
Janne
14 years ago

Mange, mange tak til Sørlander for at blive ved med at problematisere de diskriminerende og intolerante tørklæder og burkaer. Det er vi nogle kvinder der er meget glade for. Kritikken af burka kommer både kvinder og vores demokratiske og frie samfund til gode. Sørlander skriver bl.a.: ”Demokratiet giver os religionsfrihed; men til gengæld kræver det, at vi også accepterer andres religionsfrihed…” Jeg mener ikke at religionsfrihed tilgodeses i offentlige institutioner mere, hvor nogle kvinder (og nogle chefer m/k) nu kræver at hijab er en del af dresskode. De og offentlige danske institutioner tilgodeser ikke min ret til at være fri… Read more »

Lotte
14 years ago

“Der gemmer sig åbenbart lidt af en hottie under det ellers knastørre ydre!” Well….. 😀 Men bevares, manden er begavet. Jeg har også haft æren af pastoren til et debatarrangement, hvor han frit fra leveren citerede filosoffen Hannah Arendt. Leif Bork læste op fra Kejserens Nye Klæder og citerede Arendt for at mene, at vi alle er flygtninge. Han kaldte til eftertænksomhed og advarede imod, at vi bliver et nyt holocaust. Bork kendte ikke sin Arendt, men det gør jeg og kunne følgelig supplere med, at Hannah Arendt OGSÅ mener, at alle mennesker indeholder en naturlig ond side og således… Read more »

Mia
Mia
14 years ago
Reply to  Lotte

“Han er imødekommende, flink og venlig på alle måder, men han lytter ikke. Rillen er allerede på gentag, og mener du noget andet, så er du ikke rigtig velforvaret.” Uhh, hvor jeg dog kender typen, du der beskriver! Har mødt en del Bork’er på KU. Oftest var det dem, der efter endt forelæsning fik den største applaus, og det skønt deres videnskabelige metoder oftest ikke var andet end pseudovidenskab, der blev brugt til at fremme private politiske holdninger, og som på ingen måde lagde op til rationel kritik. Imellem alle venskabelighederne, de vittige bemærkninger og de sjove slides listede det… Read more »

Victor
Victor
14 years ago
Reply to  Mia

Nu har jeg set debatten – selv om jeg virkelig hader det format.

Og det slår mig, hvor villige vi allesammen er til at udkæmpe WW II igen og igen og igen. Måske skulle vi til at indføre dummebøder for overtrædelser af Goodwins low.

Janne
Janne
14 years ago
Reply to  Victor

Det er jo bare mange af de samme gamle kunstnere der altid har været sure på den vestlige kultur og vores demokrati. Det kommer ikke som nogen overraskelse at de bruger asylsagen som afsæt for endnu mere kritik af demokratiet. Det er de samme mennesker der går ind for hijab, burka til kvinder osv. Jeg glæder mig over at der trods alt ikke er flere end ca. 100 der har sluttet sig til den patetiske flok. Hvad Bork angår, så synes jeg at han virker direkte frastødende. Han er bestemt ikke med til at give folkekirken et godt ry. Hatten… Read more »

Janne
Janne
14 years ago
Reply to  Victor

Lad mig prøve at uddybe lidt. Jeg forstå slet ikke at kunstnere og nogle præster vil tilsidesætte demokratiet. Vi lever i et godt demokrati der forsøger at værne om f.eks. kvinders og homoseksuelles frihedsrettigheder (Endnu da). Grupper der er imod kvinders og homoseksuelles frihedsrettigheder, skulle de så bare overrule demokratiets spilleregler og skide på flertalsafgørelser vedr. kvinders og homoseksuelles rettigheder? F.eks. islamister? Skal de så bare have lov til at skide på kvinder og homoseksuelles rettigheder og lave egne regler og love (sharia love f.eks.)? Som nogle præster og kunstnere skider på de demokratiske spilleregler og de flertalsbestemmelser der er… Read more »

Mia
Mia
14 years ago

Jeg begynder at kunne lide Søren Pind. Der gemmer sig åbenbart lidt af en hottie under det ellers knastørre ydre!

12
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x