Overskuddet stammer vist primært fra, at ingen mennesker på denne klode får større bistandshjælp end palaraberne i Gaza-striben.

Producerer de noget som helst, ud over børn i enorme mængder?

mvh hp

Uenigheden bunder i synet på ‘essens’: ‘Er’ islam noget i sig selv, bestemt ud fra tekster, traditioner, tolkninger, ulema (de autoritative fortolkere), eller defineres islam af den enkelte muslim? Dette sidste er den samlede akademiske verdens syn, post-Edward Said. Vi andre ser at det ud fra hvad der bestemmer den virkelighed vi kan iagttage – og her ser det altså ret essentialistisk ud.

Når f. eks. kalorius her i Afghanistan holder et sværd frem, ‘smykket’ med en Koraninskription, og siger at han vil bruge det at halshugge britiske soldater med, så har vi et problem med i.s.l.a.m., punktum. Så er der en essens, en autoritet, som ikke kan negeres eller imødegås af hver-muslim-sin-islam.

Der er en bevægelse i verden der som fællestræk har denne slags legitimeringer, ud fra doktrinære tolkninger som er stærkere end den enkelte muslim – og som på sin side ikke imødegås af en moderat strømning med samme voldspotentiale i ryggen.

Der er et gruppepres, undertiden med vold eller trusler om vold, som motivationsfaktor, der f. eks. tvinger kvinder i ghettoerne til at rette ind og tage tørklæde på – men der er ikke et modsatrettet pres med voldstrusler i ryggen der fastholder deres ret til at gå uden tørklæde. Hvorfor? Fordi de førstnævnte har korrekt i.s.l.a.m. i ryggen. Der var ikke massedemonstrationer af muslimer efter 9/11 der var rasende over at se deres religion blive ‘misbrugt’ til terror – derimod var der jubelscener over hele verden.

Det er denne ensrettede drivkraft som jeg som lægmand, men lige så meget samfundsborger som Jørgen Bæk Simonsen et al., må basere mine opfattelser på.

Den enkelte muslim er et problem som individ i lige nøjagtigt det omfang han eller hun efterlever i.s.l.a.m., eller virker som enabler ved at være passiv, og samtidig være f. eks. en del af en kritisk masse i en ghetto. Uden i sig selv passive enablers ville de aktivt slemme ikke kunne virke.

Det er mit helt personlige take på den skelnen du spørger til. Enten bliver ideologien i.s.l.a.m. smidt ud af Danmark – eller ud af den enkelte muslim, der er en fange i dette mentale fængsel – eller også er vores skæbne beseglet på længere sigt. Tyrkiet har i dag 99% muslimer, for 100 år siden var der omkring 20% kristne. Tendensen er den samme i alle lande med muslimsk flertal. I.s.l.a.m. er et problem for den vantro – måske ikke den enkelte muslim, som sagtens kan være et godt og hjælpsomt menneske – men det ændrer bare ikke den negative dynamik jeg nævner her.

Det er jeg enig i.