12
okt
Seneste opdatering: 12/10-09 kl. 1957
16 kommentarer - Tryk for at kommentere!

10.20 Ulrik Haagerup: Skammelig kollektiv hetz mod DF, det er ikke journalistik
10.22 Seidenfaden: OK med en anden tilgang til DFs ekstremisme, (Seidenfaden chokeret over Haagerup)
10:24 Haagerup svarer Seidenfaden: Et lovligt politisk parti med synspunkter du kan være uenig i
10:34 Ulrik Haagerup: Forkvaklet syn på journalistik, jeg har deltaget i utallige redaktionsmøder “I sidder og diskuterer ideologi”

ScreenShot015

I går, søndag d. 11. oktober, var en historisk dag i dansk presse. I programmet, Presselogen, på TV2 News erkendte fire indflydelsesrige medierepræsentanter, nyhedschef Ulrik Haagerup fra DR, Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, Chefredaktør Bent Falbert fra Ekstra Bladet og – du læser rigtigt – Politikens ditto, Tøger Seidenfaden, at de danske medier i lang tid ikke behandlede Dansk Folkeparti ordentligt. Seidenfaden havde selvfølgelig sine forbehold: Det var kun i begyndelsen af DF’s historie, og det samme er tilfældet for alle nye partier, bedyrede han og undlod ikke at fortælle, at han stadig mente, DF var et racistisk og fremmedfjendsk parti. Også Søren Espersen deltog i programmet, og den tidligere pressechef for DF og nuværende udenrigsordfører gjorde en rigtig god figur. Se Presselogen via Omnial.

Sygemeldinger

En gruppe unge har siden foråret chikaneret sognepræst Ulrich Vogel fra Tingbjerg Kirke i København så groft, at han nu har forladt sin embedsbolig og er blevet sygemeldt. Sognepræstens hjem er ikke bare blevet udsat for indbrud, også inventaret og præstens personlige ejendele er blevet ødelagt og vandaliseret. Nu frygter flere af menighedsrådets medlemmer, der mener, at det er indvandrebander i området, der står bag, at de vil blive udsat for samme behandling, hvis de står frem. Præsten har måske sagt nogle ting om, at det ikke kunne være rigtigt med al den hærværk og den utryghed, banderne skaber herude. Han turde sige det, som alle ved foregår, men som ingen tør sige noget om. Nu har man så lukket munden på ham. Vi er alle sammen utrygge, men vi tør ikke sige noget. Der er ingen ytringsfrihed i Tingbjerg. Menighedsråd tier af frygt.

Brandfolk i landets største byer er så udsat for chikane, at flere nu bukker under for det psykiske pres og siger op. Nogen steder er problemerne med chikane så store, at brandfolkene kun kan udføre deres arbejde under politibeskyttelse. – Vi er begyndt at opleve, at brandfolk finder et andet job, fordi de ikke længere kan overkomme det psykiske pres. Det er helt klart en ny tendens, som jeg i mine 21 år ved brandvæsenet ikke har set før. Brandfolk kvitter jobbet pga chikane.

Gennemsnitsalderen for lærere, der ender på invalidepension, falder og falder. Nu ligger den på 47 år og tre måneder. Flere og flere lærere på private og offentlige skoler går ned med flaget og forlader arbejdsmarkedet med en invalidepension. Det viser tal fra Lærernes Pension, som fagbladet Frie Skoler har gennemgået. I 2004 modtog 485 lærere invalidepension fra Lærernes Pension, fordi de var så syge, at de ikke længere kunne arbejde. I 2008 hed det tilsvarende tal 1577. Det svarer til en stigning på 273 procent over fire år. Over dobbelt så mange lærere havner på invalidepension

Når årsager kan findes i fravær

En klassiker: Ghettoproblemer forårsaget af derboende muslimske unge er ikke begået ud fra udtrykkelige religiøse motiver. Hærværk mod og chikane af kirker og deres personale udøves ikke i Allahs og Muhammeds navn – hvorfor vi får at vide at det ikke har noget med religion at gøre. Sådan vil de enfoldige og berøringsangste ræsonnere. Det rette perspektiv at anlægge ville derimod være at kigge på hyppigheden af overgreb mod moskéer og andre islamiske centre i samme bebyggelser, eller f. eks. taskerøverier eller seksuelle overgreb mod indpakkede kvinder. Først når det er dokumenteret at disse handlinger er helt uafhængige af religiøst/etnisk ophav af den krænkede part, kan man konkludere at ‘det ikke har noget med religion at gøre’.

De enfoldige og de berøringsangste vil formentlig forvente at der eksplicit står en Osama bin Laden bag med skriftligt belæg i Koranen, før de vil acceptere religiøs motivation. At islam opdeler verden skarpt i muslimer/kuffar og halal/haram, og at denne opdeling udpeger lovlige mål uanset hvor bevidst gerningsmanden er om religiøs dogmatik, er ikke noget vi umiddelbart får gjort til almenviden. Per Larsen og Kristeligt Dagblad er dog formentlig udenfor rækkevidde (LFPC).

[…] – Det er en lille gruppe hårdkogte rødder, der begynder at udvise bandeligenende tendenser. De har brændt containere af og kastet med sten mod politiet. Vi har dog ingen grund til at tro, at de skulle rette deres frustrationer eller vrede mod kristne symboler eller personer. Det er ikke en religionsproblematik, men en generel ungdomsproblematik, vi ser i Tingbjerg, siger Per Larsen. Menighedsråd tier af frygt

[…] Johanne Haastrup, provst i Brønshøj Provsti, som Tingbjerg Kirke hører under, forstår medlemmernes frustration og afmagt, men hun advarer mod at blande spørgsmålet om religion ind i en sag, hvor det måske slet ikke hører hjemme.

– Meget tyder på, at det er en gruppe af drenge – hvoraf langt de fleste har anden etnisk baggrund end dansk – der står bag chikanen, men vi skal passe meget på at drage konklusioner på baggrund af deres religiøse baggrund. Det her drejer sig om en gruppe utilpassede unge, der har lavet nogle meget grove og kriminelle handlinger. Det er ikke en religionskrig, siger Johanne Haastrup. […] Præst chikaneret ud af embede og bolig

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Janne

    Dels synes jeg at DF fortjener oprejsningen og dels så er det vel gået op for de fleste mediefolk, at det ikke hjælper at dæmonisere/dehumanisere DF og vælgere, som det er sket i mange år. Tværtimod har det måske været med til at skaffe DF 500.000 stemmer i forbindelse med det seneste valg. Nu må vi se hvilken vej det går, hvis mediefolk og politikere nu måske prøver med dialogens vej med DF i stedet for.
    Det var en smule underholdende at se Seidenfaden gå lidt ud af sit gode skind i programmet. Det har ikke hjulpet at Politiken har tegnet Pia K. som alverdens dyr og skidt. Måske tværtimod. Det er et fantastisk stykke arbejde DF – og ikke mindst Pia – har gjort under de mange års angreb fra så mange sider. Stædighed, tålmodighed og sammenhold betaler sig. Stort tillykke til Pia K. & Co.!

  • Janne

    Ak, ja, der er tilsyneladende et stykke vej endnu, før at df’ere får lejlighed til at give sin mening til kende, uden ununaceret at blive anklaget for had mod snart dit og snart dat. Her er det Sennels det går ud over. Og flere gange beskyldes han for had. Hvordan kan det, at kritisere et komisk og underdanigt buk af Obama for mullaher, laves om til had mod alle muslimer? Det forstår jeg simpelthen ikke. For mig at se er det Claus Elholm der har et rimeligt stort problem, og ikke Sennels.

    “Nu skal Nicolai Sennels have lov til at hade muslimer verden over, hvad han tydeligvis gør, hvis man dømmer ud fra det korte indlæg.” – skriver han bl.a. Jeg har helt ondt af ham. Men han bliver forhåbentlig også klogere med tiden.

    h t t p://blogs.jp.dk/amerikanskeperspektiver/2009/10/12/nicolai-sennels-som -arets-nytarstorsk/

    • Janne

      Jeg mener, tænk at blive så rasende, fordi en mand kritiserer et dybt buk for mullaher. Elholm er dhimmi-agtig underdanig.

  • Nils

    “Det multikulturella samhället”, som vänstern i gemen kallar det, är extremvänsterns slutgiltiga lösning på borgarfrågan.

  • Emeritus

    ‘Skriftestolen’ eller Presselogen var fremragende TV, fordi maskerne faldt – i forsigtig grad, men de faldt. Fremragende TV også fordi rollerne fordelte sig på en genkendelig måde. Ingen dansker med kendskab til den offentlige debat har nogensinde været i tvivl, men at få hele fire hovedaktører i medierne serveret på et sølvfad og få dem til at indrømme den dybt usympatiske mobbekultur, som de med flid og anvendelse af dæmoni har dyrket – det var ikke ventet. Manipulatoren og hurtigsnakkeren, sødmælksbarnet, Tøger havde det sværest i selskabet, selv om han er gjort af teflon – alt prellede af. Kosteligt var hans lille lyksaligt, selvsmagende kirsebærsmil, da han åbenlyst nød sin egen snuhed under Søren Espersens afsløring af, hvem der var ophavsmand til mange af de udenlandske meninger om DF, som Tøger så efterfølgende flittigt har citeret i sin avis og i debatter – nemlig Tøger selv, men nu ikke længere som Tøgers meninger.

    Jeg så min egen barndom for mig i Tøgers ansigt, hvor vi dengang i barnlig snuhed, fulde af forargelse og begejstring et helt unaturligt stort antal gange kunne finde på og nå at citere andre henne i skolen for alle de bandeord og lokumsudtryk, vi ikke selv måtte bruge, men i forholdsvis tryg forvisning om, at det dog gik an at fylde munden med dem og lade dem vælte ud af kæften, når nu, det ikke var os selv, der havde sagt det… efterfulgt den nødvendige eftersætning ‘Lyder det ikke også grimt?’

    Og ja, Søren Espersen klarede sig nærmest forbilledligt. Det eneste, udsendelsen manglede, var erkendelsen af ondskabens effekt.
    Dansk Folkeparti var jo i hele perioden stuerene. Det var alle de andre, som ikke var srtuerene – Poul Nyrup Rasmussen så absolut inklusive.
    Få har turdet udtale sig offentligt herom, men alle har vidst det og ufatteligt mange fulgte trop og deltog i mobningen. Som den eneste tog Geoffrey Caine bladet fra munden og skrev ‘Ondskabens Ikon’.

    I Presselogen lurede en udtalt frygt for, at fortiden måske var ved at give bagslag. Kløerne var lige netop synlige. DF skulle ikke komme for godt i gang, for måske havde man medvirket til at bringe et magtfuldkomment uhyre til verden, der nu kun lå på lur for at fortære dem for deres synder. Tøger havde mest at frygte, men viste det ikke.

    Med venlig hilsen

  • Mette

    Det var glimrende tv, hvor der kom meget frem.

    Haagerup fik flere gange understreget, at Seidenfaden er chefredaktør for en “menighedavis”, og at han selv kunne ønske sig, at han skulle tage færre hensyn til alle sider. Nu synes jeg ikke, at Haagerup har virket voldsomt tynget af dette faktum, men jeg kan godt lide, at han bidrog til, at det fremgik, at vi andre er tvangsindlagt til licensen, og at DR er købt og betalt af politikerne. Det gælder vel også ham selv.

    Jeg sidder her med en udgave af Jyllands-Posten fra søndag den 15. juli1990. Den gang var Haagerup ansat af JP, som han forlod under megen ballade. jeg kan huske, at jeg ganske godt kunne lide det, som jeg havde læst fra hans hånd. I 2. del, side tre findes en stor artikel af ham:”Z de tror vi er enige” med underteksten “De fleste danske politikere har i mange år lidt af “berøringsangst” – frygten for at blive slået i hartkorn med det yderste højre. Det har bl.a. kostet landet 300 milliarder kroner, mener økonomiminister Niels Helveg Petersen”.

    Dengang var det Fremskridtspartiet, der ikke var “stuerent”, fremgår det af teksten, og Pia Kjærsgaard vejrede også dengang ,morgenluft og udtalte, at hun mente, at hendes parti ikke har skadet landet. Hun fik hjælp fra en uventet side. Erling Olsen fra Socialdemokratiet udtalte nemlig til JP: “Var det ikke for Fremskridtspartiet, var Danmark kommet endnu længere ud i den svenske retning med endnu større offentligt sektor og højt skattetryk.”

    Det er der som bekendt siden blevet ændret på.

    Den gang interesserede jeg mig ikke en døjt for politik, men jeg kan huske, at jeg spurgte en aktiv socialdemokrat fra Herning, om det ikke var bedre at vælge Poul Nyrup Rasmussen til formand for partiet i stedet for Auken, som jeg fandt rigeligt hæmningløs. Manden fra Herning så rystet ud og fortalte mig nogle ubehagelige historier om Nyrup og om en falsk facade, som jeg siden tit har tænkt på. For mig var Fremskridtspartiet landsbytosser, og Glistrup var tæt på galopperende vanvid, ingen i min familie forstod, hvorfor min begavede fætter, hvis mor var jøde, pludselig blev formand for en lokalafdeling.

    Men siden flyttede nissen med til Dansk Folkeparti, skønt partiet mere end noget andet – tror jeg – har været sensibelt med, hvem det ville have som medlemmer, og hurtigt til at smide de blakkede ud. Tænk hvis SF udviste samme mod og gav Ole Sohn, Kamal Qureshi og Fatih Al-Abed sparket. Men det har det parti slet ikke mod til. Ligesom Socialdemokratiet ikke har mod til at sige nej til Pernille Rosenkrantz-Theill.

    I det hele taget er der vel ingen i dansk politik, der har så meget politisk tæft som Pia Kjærsgaard. Havde Lene Espersen blot haft lidt af det, havde hun ikke genrejst Naser Khader for en kort bemærkning og havde undgået at ryge 10 pct. tilbage i den sidste meningsmåling. Klamrer hun og hendes del af de konservative sig fortsat til Khader, kan det koste de borgerlige den næste valgsejr. Jeg ved, at jeg allerede har skrevet dette mange gange, men jeg synes simpelthen at det er for elendigt, at Khader igen får lov til at ødelægge for de borgerlige. Hvorfor er der dog ingen, der fremstiller ham, som han er? Hvis han ikke havde haft den syrisk-palæstinsensiske baggrund, havde ingen på Christiansborg villet røre ham med en ildtang.

    Søren Espersen var virkelig god, og jeg morede mig herligt over den historie om Dansk Folkeparti, som aldrig kontaktes af dem, der skriver rapporter om dem. Skønt morsom er den jo slet ikke, blot barok og ganske afslørende .

    • Mia

      Efter en lang hård dag er det er ærligt talt en lise at læse dine anekdoter 🙂
      Hvis du ikke allerede er forfatterinde, så burde du måske overveje at nedfælde det hele i en bog, for du skriver særdeles godt.

      • Mette

        Det var pænt af dig, Mia. Nej, jeg er ikke forfatterinde, men hvis jeg skulle få et barnebarn, skriver jeg mine memoirer. Det blev jeg allerede foreslået, da jeg var i slutnngen af tyverne, og der er også sket meget, siden da. 🙂

  • Janne

    Apropos partiet DF:

    “Det er ikke os i Dansk Folkeparti, der vil forandre det danske samfund. Vi er sådan set lykkelige for Danmark – det Danmark der var, og det Danmark, der kunne have været. Men tredive års fejlslagen udlændingepolitik har tvunget os til at forandre helt grundlæggende ting i vort samfund – simpelthen for at overleve.” – Skriver Pia K. bl.a.

    Jeg er helt enig.

    http://www.berlingske.dk/kronikker/vi-maa-aendre-spillereglerne

  • Limewoody

    Et skammeligt kapitel for dansk presse.

    Man ihukommer engang da Dansk Folkeparti blev udelukket af TV under en valgkamp og “journalisten”, som hed Klaus Hagen Petersen så sig nødsaget indtil flere gange at understrege at fravalget var begrundet “journalistisk” – hvad så det er?

  • ole burde

    Den eneste maade at bryde det politsk korrekte monopol i danskt TV og radio , er ved at etablere alternative TV og radiostationer som ikke paa nogensomhelst maade er afhaengige af det eksisterende system . I USA har man FOX news,som har gjort det til en maerkesag at vaere imod mange former for PC , og det er lykkedes for FOX at finde et alternativt FORMAT som er istand til konkurere med de “almindelige” stationer som fx CNN ,BBC osv paa GLOBAL basis.
    Maaske sku man foreslaa FOX at lave en dansk TV station , med lidt hjaelp fra lokale kapitalister ?

  • Måske ser vi det samme om 10-15år i Sverige.
    Studiet kulisen bliver nok bare i stedet en bunker dybt i granitten nord for Kiruna . .

    Men ellers et ok positivt program hvor specielt Haagerup´s “hold kæft” fortælling viser hvilket ideologisk hønsegård det kan skaber når for mange røde kællinger , af begge køn mødes på div redaktioner .
    Det billed der tegnet sig for mig var det der mødte en på friskolen´s læreværelse tilbage i start 80érne , når man omkring kl 13 blev valgt til at gå op og høre om vi fik en lære her over middag eller om vi godt måtte holde fri ? .
    Allerede før man kom til døren kunne man høre den velkendte højlydte diskussion der langt fra gik på hverken skolehæfter eller lejertur.
    Efter at havde banket høfligt på og forsigtigt åbnet døren med et “undskyld” , var det et røg fyldt lokale med meget ophidset personer der mødet en , man blev næsten i tvivl det godt nok var de samme personer der kort for inden havde sagt “finger op Tue ingen får jo noget ud af at vi tale i munden på hindanden” som nu sad og stirrede på en som om man var en af de der fanger der slog babysælerne oveni hovedet med en kølle.

    Vi fik for det meste fri , noget den klovn Tøger Seidenfaden virkeligt også burde gøre .

  • Henrik

    Hvorfor beskæftiger i jer ikke med Herta Müller som vandt nobelprisen i litteratur? Hun har mange gode ting at sige om Islam. Prøv at læse Weekendavisen!

  • @ Henrik: Jeg har de to WA artikler, men jeg har ikke læst dem endnu.

    Vi har dog bemærket hende:

    Herta Müller: En samtidserfaring

    Dagens Nobelprisvinder af Thomas Nydahl

    I en intervju gjord 2005 säger Herta Müller att hon misstror själva språket, ”eftersom jag har upplevt att man kan göra allt med det som man kan göra med människan. Språk kan göra stor skada”. Denna slutsats ter sig alldeles rimlig mot bakgrund av Nobelpristagarens eget liv, som tillhörig den tyskspråkiga minoriteten i en av östblockets hårdaste diktaturer, Ceausescus Rumänien. I detta bisarra land, möjligen bara övertrumfat av Enver Hoxhas Albanien, var språket livsfarligt. Det som fick sägas bestämdes av kommunistpartiet och den allsmäktige ordföranden. Andra språkliga uttryck betraktades med misstro och fientlighet. Müller har berättat att ett så oskyldigt ord som ”resväska” klipptes bort av censuren ur hennes debutroman Flackland, ordet kunde ge associationer till emigration och flykt.

  • Det er kun glædeligt at man bekender kulør om noget som selv “svagt begavede” mennesker har luret i årevis.
    At Seidenfaden er så gennemsyret i sine fordomme overfor DF og fortsætter sine verbale udgydelser,kan ikke
    undre,- ´Seidenfaden´,ved bedst,-[…]
    Men hvad med bestyrelsen for Politiken.? Er den stadig med på hans korstog mod DF og dermed i praksis også
    de næsten 500.000 vælgere der stemte på partiet ved sidste valg,et tal der ikke er blevet mindre,tværtimod!
    bifalder den mon slagsmålet når vi kommer frem til målstregen?
    Seidenfaden er så egocentreret at en “kollega” fik dette prædikat,hvad ved en sportsjournalist om dette!!
    (jægersoldatens bog) den uvidende kollega var Steen Ankerdahl! Så er stilen lagt,ikke??
    erik pedersen
    bernadotte36
    12102009

  • Hvad ved Tøger om noget som helst? Han udtaler sig ellers gerne om løst og fast, han kan næppe vide så´meget om alt det han udtaler sig omkring. Han ved ikke meget om Islam, hvilket han så vidt jeg husker har åbent indrømmet, trods alt. Men han udtaler sig stadig gerne, som om han ved, hvor hunden er begravet, nemlig i DFs baghave.

    Lad os tage det her forsvar for Stenings Petersen:

    “Abdul Wahid Pedersen kalder stening for »en afskyelig straf«, og han ønsker ikke stening praktiseret hverken herhjemme eller ude i verden. Men han vil ikke tage afstand fra stening, som den eksisterer i shariatraditionen, fordi han ikke mener at kunne »botanisere« i islam. Det er denne teologiske spidsfindighed, der aktualiserer den katolske kannibalisme. Kristne indtager som bekendt Kristi blod og legeme, hver gang de går til alters. Og hvor dette noget besynderlige ritual i protestantismen forstås symbolsk, så insisterer katolikkerne på, at det bogstavelig talt er Jesu blod og legeme, der er tale om. Skal de tvinges til at tage afstand fra denne teoretiske kannibalisme for at undgå at blive stemplet som ekstremister?”

    Og fra kilden:

    “Således er Konfliktens top tre over værste indlæg i den offentlige debat 2009. Alle finalisterne stammer fra Politiken.”

    http://konflikten.dk/?p=95