“Politikerne smadrer kunsten med kulturkamp, kontrol og købmandskab, siger Gasværkets chef, Jon Stephensen.” til Politiken.

h t t p://politiken.dk/kultur/article809143.ece

Jeg mener modsat, at det er nogle kunstnere, teatre og kunstmuseer, der smadrer kunsten. Jævnfør det jeg skrev om f.eks. Louisiana, Aros osv.

Kunstmuseer, teatre og kunstnere politiserer og lader dermed kunsten i stikken. Der laves politisk lort på dåse en masse af kunstnere, kunstmuseer og teatre. Jævnfør også at Det Kongelige Teater inviterer asylansøgere på visit. Politiserende kunstnere og kunstneriske bestyrelser hærger den danske kunstscenen med multikulturideologi og asylpolitik.

Det er netop Jakob Holdt og proselytter der beboer Louisiana og andre kunstmuseer og får store kulturpriser. Ikke så mange andre. Det er f.eks. ikke Thomas Kluge der gøres plads til.

Politiken piver, men det er Politiken segmentet der styrer kulturscenen i Danmark. Kig rundt på de forskellige museer og teatre – særligt i København.

Jakob Holdt skriver således om HUT:

“Forsvar for Hizb-ut-Tahrir”

h t t p://www.american-pictures.com/dansk/artikler/Hizb-ut-Tahrir.II.htm

Samme Holdt udstiller p.t. på kunstmuseet Louisiana.

h t t p://www.louisiana.dk/dk/Menu/Udstillinger

Der står bl.a. på Louisianas hjemmeside at Holdt har en enorm følsomhed…

Og samme Holdt får nu en kulturpris.

“Når Fogtdals Fotografpriser uddeles for sjette gang, er det fotograf Jakob Holdt, som modtager den fornemme hæderspris på 250.000 kroner.”

h t t p://kpn.dk/billedkunst/article1849815.ece

Der er store penge i følsomhed – altså hvis den følsomhed er rettet mod det kunstmuseer og kultur baroner synes om lige nu.

Hvad med de mange skolelærere, politibetjente, brandmænd, ambulancefolk, folkekirkepræster, avistegnere, politikere, bibliotekarer, buschauffører, togkontrollører, pædagoger, beboere på kollegier og på ungdomsboliger, børn osv. der nu oplever at blive chikaneret og udsat for vold i Danmark og i andre lande omkring os? Hvor er følsomheden, når det gælder de mange mennesker?

Passer de bare ikke ind i et smart og lukrativt kunstnerisk koncept? Er de bare alt for danske, for vestlige og er de for blege og har den forkerte overbevisning? Støtter de bare for meget op om vores samfundsmodel og er de for loyale i forhold til vestlig kultur og sekularisme? Eller hvad er det der gør, at deres vilkår og virkelighed i dag ingen plads får i såkaldt følsomme kunstneriske og mondæne katedraler som f.eks. Louisiana, Aros og andre magtfulde og velhavende (og statsstøttede) kunstmuseer?

Ja… jeg ved godt at jeg trækker paranoiaen lidt for langt en gang imellem. Jvf. nedbrændingen af institutioner. Der er intet bevis for en egentlig organisering af disse afbrændinger, dog mener jeg, med Sverige i mente, at nedbrændinger er metode for etablering af “rene områder”, dvs. fri for os vantro.

Jeg mener, at det Sam Solomon beskrev i Al-Hijra(pilcrow press 2009) s. 90 – 96 (se. spec. s. 92) med etableringen af “a nucleus islamic community” i sin yderste forstand indebære fordrivelse/underkastelse af Kristne(vantro), begyndende i lokal/nær området. Om dette kræver en direkte religiøs ordre eller lignende ved jeg ikke, men selv hvis der ikke var en indforstået/underforstået pligt til udrensning, måtte metoden vel være den samme, som hvis der var en direkte ordre. Så det man kan reducere Tingbjerg problemet til er hvornår ser vi et handlings mønster. Skal der brændes flere kirker af eller skal flere præstekontorer hærges før vi konkludere, ja der føres en bevist lav intensiv borgerkrig i mod os. Eller skal der komme en direkte religiøs udmelding fra Danske muslimers fællesråd før erkendelsen sætter ind.

Mit problem er, 9 april problemet, dvs. før den 9 april 1940 var man bevist om at udviklingen i nazi tyskland var uheldig(for at sige det mildt!). Men erkendelsen af problemet, (den offentlige erkendelse) blev undertrykt og modarbejdet.(se Rasmus Kreth: ”Pilestræde under pres” Berlinske Tidende 1999) Man skulle frem til august 1943, besat af tyskerne, og genindførelsen af dødsstraffen før folketinget forstod, at dets handlinger i længden ville være forræderiske.(jeg tager ikke perspektivet om de allieredes krigs indsats med i betragtning, fordi det handler om danske politikeres umiddelbare dag til dag handlen) Betyder dette, at man i dag ikke vil erkende et islamisk kolonialiserings forsøg, før jihadisterne sparker døren ind på Politikens redaktions lokaler og begynder at skære halsen over på folk?

Du har 100 % ret i at DF og Skaarups sprog og form, dvs. den umiddelbare vrede ikke batter meget, i de ”lærte kredse” og det kommer til at fremstår som endnu et ræb fra bodegaDanmarks uoplyste hob. Mit problem er, at venstrefløjen har internaliseret den sociologiske(materialistiske) forklarings model, i sådan en grad at kun ovennævnte handling; forceringen af Politikens port + drab, vil være nok til at fremkalde en tilstrækkelig opvågnen.

Et lille, men skræmmende eksempel er Peter Myginds reaktion på overfaldet af hans søn Julius. Sønnike blev send til psykolog, for at bearbejde traumerne, og Peter gik i gang med en offentlig kampagne der hed ”Stop Nu Drenge”
(se. http://www.uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Temaer/Mobning/Mo bning/Udd/Folke/2007/Apr/070430%20Stop%20volden%20nu%20drenge.aspx , http://ekstrabladet.tv/nationentv/article1139746.ece )
Han sende ikke Julius til kampsport, karate, judo, boksning eller lignende. Han styrkede ikke sin drengs selvtillid eller forsvarsvilje, men gik ud i et patetisk korstog om ”at vi skal alle være her”. Derved neutralisere han angriberens uretfærdige handling i sin søns øjne. Er det en far at se op til? Er det en god rolle model?
Hvis ikke folk vil kæmpe for deres børn, for deres egen familie, hvor er vi så henne?

Et er at folk ikke kan lide Danmark, landet, nationen, folket, det kan til nød forstås(om end meget svært) men for fanden sin egen familie!
Jeg må igen konkludere, at der er dele af venstrefløjen, Politiken, Rune Engelbrecht, m.m. som er totalt uden for pædagogisk rækkevidde, de har parkeret deres hjerne (og hjerte) i et multikulti univers, der er så utopisk, at selv familien for sekundær betydning. Dette vil jeg, som historiker sige er begyndelsen på et hvilket som helst totalitært mareridt vi har kendt her på jorden.

Slutteligt vil jeg undskylde den megen brug af ordet ”mig”, ”jeg” og hvad ”jeg mener”. Dette kan få fremstillingen her til at fremstå som et egotrip, hvilket det kun er i mindre grad. : )
Mvh.
Historyman

Jeg grinte ganske meget indtil det gik op for mig, at det var seriøst !

I stedet skulle man måske finde ud af hvem de unge er og så få kontaktet forældrene med afhentning for øje.

Ganske vist kan vi ikke forbyde dem at drikke sig fra sans og samling, men vi kunne egentlig godt forvente at forældre til hjemmeboende hentede deres fulderister af børn og unge.

Et trist, trist billede af en tanketom ungdom.

Det er jeg helt enig i. Bramfri er et rigtig godt ord om vort danske/vestlige samfund.