Sverige bør kræve overvågning af valget i 2010 da valgfusk er legio i Sverige.
Har set med egne øjne!

“men jeg betragter dansk presse som meget fri.”

Det er den da også mht. hvilke læserbreve den tillader. Men jeg tænkte nu specielt på den evindelige kulutrradikale vinkling de har på stort set alle historier de tager op, og det er uanset hvilken avis du køber. Prøv en dag at køb Berlingske Tidende, JP og Politiken, og så sammenlign de artikler der handler om et givent emne, som alle tre aviser tager op netop den dag. Du vil ikke kunne se forskel på vinklingen af dette emne. Læg så dertil de emner de Danske medier tilsyneladende er enige om ikke skal tages op, selvom det ville være særdeles relevant at den Danske befolkning blev informeret om disse emner.

Et godt eksempel på et sådant ‘hush-hush emne’ er den stadig forværrede sikkerhedssituation i Sverige som i høj grad også vil komme til at få konsekvenser for sikkerheden i de Danske gader. Er der andre end Frede Westergård fra Weekend-avisen der seriøst har beskæftiget sig med emnet?? Anna Gaarslev fra TV2 er ihvertfald en katastrofe, der i sin rapportering pludrer ukritisk med på elitens ‘falske melodi’, (hun blev iøvrigt også af Kirkeasyl regnet som en af de ‘positive’ journalister i.f.m. besættelsen af Brorson Kirken). Så nej, jeg er ikke imponeret over de Danske medier, der ikke lever op til deres ansvar som ‘den fjerde statsmagt’.

Synonymt med Svensk pressefrihed, er den kendsgerning at den Koreansk/Svenske journalist Lena Sundström har nomineret till “Augustpriset” for sin bog “Världens lyckligaste folk.” hun skrev under en periode under tre måneder som femtekolonner på Nørrebro i København for at afsløre de racistiske danskere, alt betalt af Aftenbladet selvfølgelig, samme avis der deler ud omtalte Augustpris.

Det findes ikke hverken pressefrihed eller ytringsfrihed i Sverige i ordets betydning, og de der tror anderledes bør revurdere sine holdninger.

Desuden er jeg helt overbevist om at Åkesson med sin artikel har sat normen for det kommende års valgkamp og gennem sit udspil tvunget medieverden og det politisk etablissement at bekende farve.

SD (Sverigedemokratiet) har idag alle kortene åbne og kan uden bekymring sidde stille i båden og med ro i årevis vente på næste panikreaktion fra etablissementet, samme etablissement der allerede har vist tegn på kollektiv nedsmeltning og ikke endnu har vist hverken kraft eller vilje at i fællesskab bekæmpe det “onde”.

Det er med stor fornøjelse jeg ser hvor hurtigt en ellers uindtagelig “StorSvensk” politik falder som et korthus.

Jeg har skrevet frit i den i mange år og det eneste jeg havde at klage over, at Politikens debatredaktører, der kunne skære meningsbærende afsnit ud af en klumme eller et læserbrev. Jeg har stort set aldrig fået noget i hovedet igen.

For snart meget længe siden troede jeg naivt, at nogenlunde de samme vilkår rådede i Sverige. Jeg opdagede meget hurtigt, at jeg skrev ud i den tomme luft. Det kan da være, at de har indført et høfligt “automat-nej” siden dengang, jeg ved det ikke. Jeg opgav dem og er aldrig vendt tilbage.