Først Tingbjerg – så Danmark

Hvor mange er egentlig beskæftiget med at integrere hinduer, buddhister, sikher, kristne, tibetanere, kinesere eller latinamerikanere? Uhyre få, for de kommer nemlig ikke til Danmark med en dagsorden om at ville omstyrte vores grundlov og indføre et teokratisk diktatur. LARS HEDEGAARD historiker, JP Kronik

(se også DR2 Deadline i aften: First we take Tingbjerg…og Kirken giver op i ballade-land.) Mange husker nogle nok den engelske præst,der blev slået ned af “fatih-hate-thughs” for et år siden og måtte 12 dage på hospitalet. Hvis man gennemser Anti-Christian sentiment in the United Kingdom fra år 2000 til idag, er der skræmmende mange flere tilfælde i England de senere år, end lige pastor Michael Ainsworth. I juli i år blev den en katolske Abbé Noël i Toul i Nord-Frankrig nær Verdun, truet af muslimer hver aften og endelig mobbet ud af sin by efter at en marokkansk had-prædikant havde krævet af meningheden, at drive alle vantro væk fra egnen. Intet af det har været i dansk presse, men det er ingen grund til ikke at kalde det hvad det er: Muslimsk, religiøst-kulturelt motiveret terror mod vantro. “Bogens folk”, som Anders Gadegaard formulerede det forleden i Deadline, vi der i islams øjne nyder visse privillegier fremfor de egentlige vantro. Gadegaard køber sig aflad på vore vegne med sin apologi for muslimsk herrefolks-opførsel og besættermentalitet i vore egne lande. Han køber sig tid, men tiden går og løber nødvendigvis ud. Muligvis udviser han og dansk presse mere ansvar end vi, men de får også penge for det:

Foreningen Ansvarlig Presse har fået en bevilling på 430.000 kroner fra Integrationsministeriet til sit oplysningsarbejde på skoler og uddannelsesinstitutioner om, hvordan medierne dækker integration og bidrager til at fastholde stereotype billeder af borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Integrationsministeriet støtter presseforening

Islam i sig selv gør ikke folk voldelige, sagde eks-terroristen

Kultursociolog Mehmet Ümit Necef var i egne ord [Weekendavisen 22.12.1998] selv terrorist i noget der hed Tyrkiets Arbejder-Bonde Befrielseshær, men godt nok en socialistisk en af slagsen.

[…] “Islam i sig selv gør ikke folk voldelige. Men muslimer, der har besluttet sig for, at de er ofre for internationale og danske konspirationer, finder nogle sætninger i koranen, de kan bruge eller misbruge. Islam som sådan er ikke voldelig, men de finder noget, de kan hægte deres fornærmethed op på,” mener [Mehmet Ümit Necef]. […] Ekspert: Overfald er offermentalitet

Skal vi tage den med de fire store sunni-lovskoler der alle har islams verdensherredømme som mål, de hellige tekster der drypper af had og opfordringer til vold mod de vantro, eller Shafi’i-manualen ‘Umdat al-Salik der fratager vantro retten til blodhævn mod muslimer der har dræbt en af dem, mens det modsatte ikke er tilfældet? Tja, vi kan også kigge på simpel statistik (LFPC):

[…] The U.S. State Department has a list of 45 “Foreign Terrorist Organizations.” Of those, 25 are Islamic-based organizations; 11 are secular nationalist; 7 are Marxist or Maoist; and only two are religious-based but not Muslim: the Jewish extremist Kahane Chai, and the pseudo-Shinto Aum Shinrikyo of Japan. So well over half of the “current list of designated foreign terrorist organizations” have, as their motivating ideology, Islam in one form or another. Sorry, Professor Cole, no Anglo-Saxon organizations were on there (although a few Celtic ones were); neither were there any Christian ones. Perhaps less reliable, but no less damning to the “Islam is peaceful” mantra, is this list of terrorist organizations as designated by Australia, Canada, the European Union, UK, US, India and Russia. Of 126 terror-waging groups listed, here is the breakdown by ideology:

Islamic: 64

Secular nationalist: 36

Marxist/Maoist: 13

“Other”/Anarchist: 9

Christian: 2

Shinto and Jewish: 1 each

So, just over half the world’s terrorist organizations are Muslim in origin and function. No other religious ideology is close—not even, most notably, Christianity (with its 2 billion+ membership, you’d think more would be involved in violence, wouldn’t you?). Since Muslims make up 20% of the world’s population, their involvement in over 50% of the world’s terrrorist groups is telling and troubling—and something the NIS is loathe to admit, thus tainting its claim to “know…the nature of the threats.” An(other) Inconvenient Truth–about Terrorism

“Din søn er en forræder, vi nakker ham.”

Politimanden Raju patruljerede for halvandet år siden ved de belastede og berygtede boligblokke ved Sjælør Station i Valby i København. Med sin indiske baggrund og mørke hudfarve er den 35-årige betjent vant til lidt af hvert. Denne dag blev der først kastet sten og fyrværkeri efter ham. Så råbte gruppen af unge med anden etnisk baggrund “inderluder”, “forræder” og alle mulige andre ukvemsord.

Den slags chikane mod og overfald på politibetjente med anden etnisk baggrund end dansk forekommer ofte i Danmark, forklarer Raju. Han ønsker at være anonym og forklarer, at hans forældre er blevet opsøgt i boligkomplekset, hvor de bor. Hér er hans familie blevet mødt med tilråb som “din søn er en forræder”, og “vi nakker ham.” Politibetjente med indvandrerbaggrund kaldes forrædere. (Se også Rystet far: De ville likvidere min søn.)

Sveriges ensidige Danmarks-billede

Grannen på andra sidan Öresundsbron framställs påfallande endimensionellt i svenska medier. De senaste tio åren har Danmark gått från att skildras som ett uppsluppet resmål till ett skräckexempel på främlingsfientlighet. Ingenting tyder på att invandrare som kollektiv är mer trängda i Danmark, skriver journalisten Lars Åberg.

I svenska medier sägs ofta att debatten om invandring har blivit brutal i Danmark. Den har onekligen sådana inslag, men den är samtidigt mer mångfacetterad än i Sverige och släpper fram fler divergerande uppfattningar, också från dem som invandrat. Muhammedkrisen ledde till ett öppnare samtalsklimat, där andra muslimer än företrädarna för de mest reaktionära grupperingarna kunnat komma till tals. I den danska debatten sägs både knäppare och klokare saker än i den svenska, som fortfarande inte vet vart den ska ta vägen när yttrandefriheten ifrågasätts.“Svenska medier sprider ensidig bild av Danmark”

Åberg har i det store hele ret. Bortset fra at DF øger hele tiden (aktuelt 17 %) og at det var Strindberg der i 1880érne skrev, at “Asian börjar i Malmø”. Han boede i Danmark dengang. Tøger Seidenfaden lever i sit svar stadig i den helt særlige Politiskenske splendid isolation: Så till Lena Sundströms bok. Den är ett ytterst välskrivet, nyanserat och begåvat reportage om Danmark just nu – kritiskt och kärleksfullt på en gång, men först och främst begåvat. Lars Vilks, der ikke just har nogen fortid på “højrefløjen”, skriver: Jimmie gör det osannolika inhoppet i Aftonbladet.

Taking Over Paris Streets

The sidewalk on the right side of rue des Poissonniers is totally covered with Muslims kneeling on prayer rugs. The left sidewalk also begins to fill up. At that moment, a black Muslim wearing a djellaba and an orange arm band with the word “security”, calls to the people who are standing around on the sidewalk watching the prayer: “Please get off the sidewalk. People will be praying there!”

In the Middle Ages they called that “being in charge of the street”. It meant that those in a superior social position had reserved for their own use the part of the street closest to the houses, which was higher than the center of the street where the filthy waters flowed, while those in an inferior social position had to walk in those waters.

Closer to our own time, in North Africa until the 19th century, the Muslims forbade the Jews to walk in the clean part of the street, forcing them to use instead the part where the garbage was thrown. Gallia Watch