Det er lige før jeg vil foretrække at bo i Israel fremfor her – når vi taler om at tage den arabisk-islamiske trussel alvorlig.

For i Israel er man klar over ikke bare den specielle arabiske mentalitet, men også den fare der kommer fra den kant bl.a. fordi den arabiske psyke mildt sagt er …speciel.

Problemet med vores hjemlige er ikke anderledes .

Desuden er det jo ikke landspolitikerne, eller befolkningerne, der har det afgørende ord at skulle have sagt, det ligger i Bruxelles.

Og EUs planer kører på skinner – og en god del af europas befolkninger aner ikke en dyt om disse.

At vi fortsat taler om der hersker demokrati her i landet og i de øvrige europæiske lande kan da godt virke lidt ….. skudt ved siden af ?

“Da jeg var i Israel talte jeg med mange menige israelere.”

Også med nogle af de søde kvindelige IDF-babes Dem var jeg meget betaget af da jeg var i Israel

Men alvorligt talt, så er det en gåde for langt de fleste af os Danskere, at Svenskerne fører en så nationalt selvmorderisk politk, og vi Danskere er trods alt som Skandinavere i ‘familie’ med Svenskerne. Så på den baggrund er det vel ikke så mærkeligt, at den Svenske indvandringspolitk er fuldstændig uforståelig for Israelerne. De om nogen kender Arabernes ‘særlige temprament’.

Det ser ikke ud, som om at svenskerne er parate til at forsvare og bevare deres land som et åbent, frit samfund. Det er en selvmorderisk befolknings- og kulturudskiftning, som de har gang i. Forstå det, hvem der kan.

“jeg kan ikke se, hvad der kan flytte dem.”

Nej, det kan jeg ærlig talt heller ikke. De har kørt denne vanvittige linje meget længere ud end jeg vil have troet for nogle år siden, og nu tror jeg ikke mere på de rent faktisk ønsker at ændre den. Før troede jeg bare var kujoner, der ikke turde melde ærligt ud om hvad de egentlig mente om denne alt for librale udlændingepolitk, men at der på et eller tidspunkt ville ‘gå hul på ballonen’. Om end ikke andet tvunget af omstændighederne med den stadig forværrede situation i landets mellemstore og store byer, (for ikke at tale om de økonomiske omkostninger). Det jeg bl.a. byggede den formodning på de hemmelige optagelser en Svensk journalist lavede med Svenske politkere i.f.m. valget i 2002, hvor deres udtalelser om (muslimske) indavndrere var af en karakter der ville have fået Pia Kjærsgård til at rødme af skam, ja, havde disse Svenske politkere været DF-medlemmer var de prompte blevet ekskluderet af partiet. Men samtidig havde jeg også den naive barnetro, at i et moderne vestligt demokrati vil der trods alt være nogen (hæderlige) menensker i den politiske elite, som trods alt vil have en ansvarsfølelse overfor den befolkning, der har betroet dem deres embede, og stoppe en given udvikling der er på vej at føre landet ud i en ren katastrofe, både økonomisk, socialt og sikkerhedsmæssigt. I Sveriges tilfælde tog jeg altså fejl. Den svenske politske elite har virkelig i sinde at ‘gå rampen ud’.