24
okt
Seneste opdatering: 25/10-09 kl. 0126
43 kommentarer - Tryk for at kommentere!

En by danskere bør kende med den prægtige Trefoldighedskirken, Holmens Kirke i dobbelt størrelse. Byen går længere tilbage. Lige indtil ligger Vä fra det første århundrede efter Kristus, allerede med brolagte gader. (Se også Lund DomkirkeSankta Maria kyrka, Åhus og Gumløse Kirke, Nordens første teglstenskirke. Frem til år 1200 byggedes 350 kirker i Skåne. “Adam av Bremen lär ha sagt att Skåne var Danmarks vackraste del och full av kyrkor.”) Klip fra Canta Køge 2009’s koncert i Heliga Trefaltighets Kyrkan, Kristianstad. Mozarts Ave Verum Corpus:

Nyt fra vestfronten

Egentlig burde der jo ikke være noget nyt, for det er ikke længere siden end i går at det glade budskab lød at kriminaliteten i Gellerup er for styrtdykkende. Fortæl det til buschaufførerne der kører i området. Det er ikke første gang at der er kommet diametralt modsatte meddelelser fra dette kvarter, og man kunne få sådan en lumsk mistanke om at det har at gøre med hvordan episoder her opgøres – er det i dette tilfælde noget så simpelt som at  intifada på vejene omkring enklaven hvor busserne kører ikke tælles med? Men fortvivler ikke, byens borgmester går i aktion. Andre gode mennesker – her formanden for “Akademisk Arkitektforening” – påpeger at arkitektoniske tiltag kan være en del af løsningen, og at hendes medlemmer står til rådighed for integrationen (LFPC).

[…] En bus fra Århus Sporveje blev onsdag formiddag ramt af et skud i Gellerup. Chaufføren kørte ad Emmasvej, da en gerningsmand fra bagsædet af en kørende personbil affyrede et skud fra en luftpistol mod bussens forrude. Chaufføren fortsatte, men lagde tre kvarter senere mærke til endnu en mand af anden etnisk herkomst end dansk, der ved et stoppested i midtbyen steg ud af en bil og tog et billede af den beskadigede forrude med sin mobiltelefon. […]

Borgmester Nicolai Wammen (S) tager skarpt afstand fra episoden. »Det er dybt forkasteligt […] Bybus ramt af skud

[…] Arkitektur er selvfølgelig ikke hele løsningen.

Naturligvis er kommunens sociale tiltag vigtige, og politimænd i uniform kan ikke erstattes af arkitekter med sorte briller, men ved at tænke de fysiske omgivelser ind i den samlede indsats kan kommunen virkelig gøre en forskel. Med så høje ambitioner, som hovedstaden ellers viser på arkitekturområdet, bør Københavns Kommune netop stå frem som forbillede for alle de andre af landets kommuner, som bakser med lignende problemer.

Arkitekterne er i hvert fald klar til at bidrage. […] Rikke Krogh: Arkitektur kan gøre en forskel

Dhimmi-kirken

Det mest uhyggelige ved Tingbjerg-historien er, at vi først hører om den nu.

Hvad offentligheden fik at vide for nylig, har de kirkelige myndigheder i København vidst i mindst et halvt år. Men ikke ét ord har de sagt i offentligheden. Heller ikke, da det forskræmte, underkuede menighedsråd kapitulerede og solgte præsteboligen i maj. Hvorfor slog Københavns daværende biskop, Erik Norman Svendsen, ikke dengang alarm i offentligheden? Hvorfor protesterede han ikke på folkekirkens vegne over, at en dansk præst fordrives fra sit sogn af muslimske bander? Var det fordi han som kongelig konfessionarius havde for travlt med at døbe kongelige småbørn? Eller fordi han bare ikke ville sige noget, der risikerede at sætte ham i bås med forkerte mennesker med de forkerte holdninger? Katrine Winkel Holm:  En duft af dhimmi

UK: Multikulturalisme var våben mod Tories

Jeg kan ikke frigøre mig for en fornemmelse af at vi netop nu oplever en syndflod af afslørende nyheder der ikke kan spinnes og snakkes væk. Hvis denne artikel fra the Telegraph holder vand, taler vi om et dødsstød til det britiske samfund begrundet bl. a. i indenrigspolitiske intriger – “rub the Right’s nose in diversity”. Via Gates of Vienna (LFPC).

Labour threw open Britain’s borders to mass immigration to help socially engineer a more multicultural country, a former Government adviser has revealed.

The huge increases in migrants over the last decade were partly due to a politically motivated attempt by ministers to radically change the country and “rub the Right’s nose in diversity”, according to Andrew Neather, a former adviser to Tony Blair, Jack Straw and David Blunkett.

He said Labour’s relaxation of controls was a deliberate plan to “open up the UK to mass migration” but that ministers were nervous and reluctant to discuss such a move publicly for fear it would alienate its “core working class vote”.

As a result, the public argument for immigration concentrated instead on the economic benefits and need for more migrants. […]

In his column, Mr Neather said that as well as bringing in hundreds of thousands more migrants to plug labour market gaps, there was also a “driving political purpose” behind immigration policy.

He defended the policy, saying mass immigration has “enriched” Britain, and made London a more attractive and cosmopolitan place.

But he acknowledged that “nervous” ministers made no mention of the policy at the time for fear of alienating Labour voters.

“Part by accident, part by design, the Government had created its longed-for immigration boom. […]

Sir Andrew Green, chairman of the Migrationwatch think tank, said: “Now at least the truth is out, and it’s dynamite. […]  Labour Wanted Mass Immigration to Make UK More Multicultural, Says Former Adviser

Sverige lär behöva valobservatörer 2010

Imorgon får vi en mycket obehaglig påminnelse om den totalt odemokratiska public service kanalen som alla svenskar tvingas betala TV-licens för när Sverigedemokraterna återigen skall diskuteras utan att någon sverigedemokrat får medverka. När man läser listan över de inbjudna till programmet så vänder det sig i magen. SVT följer inte sitt uppdrag genom att enbart bjuda in dessa personer till Agenda. Givetvis anser alla fyra att Sverigedemokraterna fått för mycket uppmärksamhet i media och av politiker, något annat skulle vara en sensation. Hur kan man överhuvudtaget kalla detta för en debatt. Det är ju fyra likasinnade man bjudit in. Den politiska korrekthetens fula tryne kommer att lysa över alla TV-tittare i hela Sveriges avlånga land imorgon kväll vid 21:15. Thoralf Alfsson

Svenskans fnissande okunskap. Ännu en “dansk” pinsamhet

Thomas Nydahl om Søren Karup og Lena Sundström. “Kærlighedsbombningen” er – bortset fra Politiken og Rune Engelbreth – undsluppet min opmærksomhed:

Hur har din bok tagits emot i Danmark?

– Jag har blivit fullständigt kärleksbombad. Jag trodde det skulle bli tvärtom. Många danskar är kritiska till utvecklingen, och de som inte är det har vant sig vid att beskrivas som främlingsfientliga, de reagerar inte på det längre.

Den ängsliga och barnsliga intervjun med show-ladyn Sundström i Svenskan är väl den nye redaktörens lågvattenmärke, inte en kritisk stavelse, inte en distanserad tanke. Annars funnes det många skäl till både kritiska och distanserade tankar/frågor, som t.ex. när hon anmärker på Søren Krarup som om han skulle vara något slags allmänt reaktionär pöbelbuse. Hennes grunda kunskaper om Danmark utesluter självklart insikten om Krarups roll i den danska diskussionen om folklighet och nation, en debatt han deltag i sedan 1970-talet, bl.a. med sina kritiska böcker om franska revolutionen och liberalismens framväxt. Krarup är dock, mer än något annat, en luthersk präst som predikar den lutherska läran. Han är en “bekännande kristen” och det är som sådan han format sin identitet och sitt uppdrag i livet, själv har han karaktäriserat sin tid i Folketinget som en “värnplikt” på en front där han normalt inte verkar. Han är präst och författare.

När Svenskans redaktör fnissar tillsammans med Sundström, gör han det uppenbarligen därför att han saknar kunskap om detta slags intellektuella. Vi saknar i Sverige helt denna kontakt med det förflutna, medan det i Danmark, inte minst med Grundtvig och “det levende ord” som bas, är en del av en självklar samtalsreferens. Folklighet är i Danmark inte ett skällsord. Kanske är det där den avgörande sprickan mellan svenska “moderna” intellektuella och den danska samtiden uppstår? Utan en kunskap om folklighetens historia – och därmed grundtvigianismen och folkhögskolerörelsen – kan man inte förstå den danska samtiden. I Sverige växer vi upp i tron att det är fiskpinnar som simmar i haven och kotletter som odlas på fälten. Vi har skurit av alla band med det gamla bondelandet. Det har man inte gjort i Danmark. Svenska intellektuella betraktar därför Danmark som “efterblivet” och “inskränkt” – när det i själva verket handlar om att vårda arv, tradition och kulturell tillhörighet. Även om det ter sig som en omöjlighet för en svensk “kulturmänniska”, så är den sortens identitet värd att hävda i det globala korsdrag där relativism och undfallenhet inför det totalitära vårdas lika ömt som om det vore själva livsluften vi måste andas. Det är stor skillnad på den av livets vägar och villovägar framvuxna kulturen och den “kultur” som vårdas i de trendiga medierna.

Svenska Dagbladet hade för 25 år sedan med all säkerhet satt in samtiden i det perspektivet. Idag fnissar och ylar man med det slags politiska korrekthet där duktig- och präktighetsfaktorn bestämmer allt, “är du med oss är du en god människa” lyder inträdesprovet. Det är skamligt att se hur Svenskans nye kulturredaktör säljer sig till denna, i djupaste mening populistiska rörelse (och populism är som bekant något helt annat än folklighet).

Axess-bloggen har idag en kommentar i ämnet.

Thomas Nydahl.

largeclick_sundstroem

Danmarks-bask

Det er også en norsk genre: Dumhetens pris. I Norge er  koret dog  mindre énstemmigt. I Sverige skal man helt udenfor “gammelmedierne” for at få at vide, hvad folk tænker. For eksempel til Newmill, der prøver at etablere den folkelige debat tradition, vi kender fra danske aviser.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Pk

    Tak for den skønne musik Hr. Mozart.
    Tror De, at De havde skrevet alle deres værker i et muslimsk/ socialdemokratisk lykkeland?

  • Janne

    Vedr. billedet af Verdens lykkeligste folk:

    Det forunderlige ved forsidebilledet på Sundströms satiriske bog, er, at de omgivelser som hun står i ligner dem min familie har levet i og sammen med igennem flere generationer, så jeg ser ikke forsiden som negativ. Jeg kunne bytte Sundström ud med min mormor eller oldemor eller tipoldemor og så var det et helt naturtro foto. Huset ligner, cyklen ligner, cykelkurven, markerne, træer og farver ligner, dyrene ligner, flaget ligner, møllen, valmuerne og grøftekanterne ligner osv.

    Der var blot ikke nogen af mine formødre der havde et tillært modeblad smil som Sundströms, for deres ansigter og hele udtryk blev slidt og præget af hårdt manuelt arbejde og af en del fødsler. De var så at sige præget af det de lavede på jorden, med og af jorden. Som Sundström også er præget af sit liv i nutidens Sverige. Forskellen mellem mine stærke og jordbundne formødre og så Sundström, er, at de ikke behøvede at lave et kunstigt billede af Danmark, men at de tværtimod levede Danmark. De var Danmark. Sundström skaber et kunstigt liv og kulisser med sin bog og fantasi. Hun skaber med fotoet og bogen kunstige rammer og putter sig selv ind i dem. Det siger mere om hende end om det hun forsøger at skildre. Mine formødre levede et autentisk og personligt liv uden Sundströms overflade kollage liv. De hørte til – det virker ikke som om Sundström (vil) hører til på samme måde – måske nogen steder overhovedet. Rast- og rodløshed præger Sundström. Jeg aner en vis misundelse? hos hende over ikke at have lange og levende rødder i den danske (eller svenske?) muld og kultur. I hvert fald kendetegner en forstemmende manglende empati – med urdanskere og –svenskere – Sundström. Det kunne jeg godt unde hende at få, for hun fremmedgør sig selv.

    • Janne, du skriver om Sundström: “hun fremmedgør sig selv.” Jag tror det är själva kärnan, du träffar mitt i prick!

    • Vivi Andersen

      Janne

      Nu aner vi ikke en pind om Sundstrøm´s opvækst eller hendes tilværelse som sådan :

      men det kunne jo være at hun tog fat på Danmark og danerne, fordi hun ikke kunne tage fat på dem hun inderst inde helst ville, nemlig Sverige og svenskerne.

      Så valgte hun at anvende os, danerne, og vores land, som proxy .

      Den tanke faldt mig ind, da jeg hørte om hendes bog 1. gang.

  • Janne

    “Min fornemmelse, der bygger på et vist kendskab til dansk kirkeliv, er, at danske folkekirkepræster frygter én ting mere end noget andet: At blive slået i hartkorn med Dansk Folkeparti.”

    Min erfaring med og kendskab til dansk kirkeliv siger mig at Winkel Holm har ret.

    Måske også derfor at der er hørt påfaldende lidt fra biskop Kjeld Holm i forbindelse med præsten i Tingbjerg. Vi hører i det hele taget absolut intet fra biskoppelig side af, når det gælder religiøs fanatisme i islamiske kredse. Intet.

  • Det var märkligt att se en bild från “vår kyrka” – för bara två timmar sedan satt jag där. Är det något vi är stolta över här i Kristianstad, så är det bakgrunden för vår stads etablering, och vår kyrka! Ikväll skulle Karl Jenkins stora mässa The Armed Man uppföras, men efter 30 minuters “godhets-predikan” av gamle FN-mannen Hans Corell gav jag upp och åkte hem igen. Mer minnesvärd är danska konsertpianisten Christina Bjørkøes konsert här, en sommarkväll för några år sedan, då hon bland annat bjöd på Carl Nielsen.

    • Bjovulf

      Ja, ver(l)den er desværre/ tyvärr meget uretfærdig / mycket orättvis –
      Sverige har jo Trefoldighetskyrkan – vi har bare “Enfoldighedskirken” 😉

      ( enfoldig = dum / obegavat )

      • Mia

        Rent sprogligt blær! Skal alt fra nu af oversættes som en anden deklaration til S/DK/N? 🙂
        Varför egentlig navnet Bjovulf? Led han ikke en krank skæbne?

        • Bjovulf

          Næ, overhovedet ikke, Mia – bare som en lille service til Thomas, så han fanger vitsen 🙂

          Jo, til allersidst gjorde han jo, men geaten / gøten Beowulf / Bjovulf *) kom til hjælp og fældede trolden Grendel
          og hans endnu værre mor, da DK ( eller Lejre / Lethre ) standede i våde og kong Hrothgar / Roars kæmper faldt
          som fluer nat efter nat – samt mange år senere en grufuld drage, som så blev hans endeligt.

          Men nu, hvor hans hjemlige Sverige / Geatland står i lort til halsen, sender danskerne som tak for hjælpen hans
          ånd tilbage, så han kan bekæmpe den politiske korrektheds monster, som har tyranniseret vore svenske
          fæller og brødre gennem så mange år og kostet så mange livet, førligheden og et ødelagt sind.

          H.

          *) Nogle mener, at navnet skal oversættes til “bi-ulv” – et poetisk tilnavn (kenning) for en bjørn.

        • Bjovulf

          http://da.wikipedia.org/wiki/Beovulf-kvadet

          Vores egen Grundtvig var faktisk den første, der seriøst forsøgte at oversætte kvadet fra oldengelsk
          under sine studieophold i England i 1830’erne og 40’erne og prøvede at få englændernes op øjne for,
          hvor betydningsfuldt det var. Og det bekræftede ham naturligvis endnu mere i sin begejstring over alt
          oldnordisk og dermed over vore historiske forbindelser med de angler, saksere, frisere & juter ( jyder), der erobrede
          hele England fra ca. år 450 og frem – altså FØR vikingerne fra ca. år 800 – noget som stadig præger engelsk
          dybt og gør det relativt nemt for skandinaver at lære sproget, fordi så mange grundlæggende ord ligner hinanden
          så utroligt meget ( især når man lærer at “se igennem” stavetraditioner, diverse forskydninger og vokalskifter mv. ).

          Senere påvirkede vikingerne så engelsk endnu mere i skandinavisk retning på det basale plan –
          og sammenstødet mellem de på det tidspunkt tæt beslægtede germanske sprog førte til
          en kraftig simplificering af den tidligere hen så komplekse grammatik.

          Der findes i øvrigt kun et eneste originalt eksemplar af Beowulf, som endda kun har overlevet ved et helt utroligt held –
          det var nær gået til i en brand på det herresæde, hvor det blev opbevaret ( det bærer spor af ild hele vejen rundt
          langs kanten ), uden at nogen rigtigt anede, hvad det var for en fantastisk, uvurderlig skat, de havde i deres besiddelse.

          Håber dette var svar nok, Mia? 🙂

        • Bjovulf

          http://en.wikipedia.org/wiki/Beowulf

          Meget bedre beskrevet i den engelske version 😉

        • Mia

          Ja, så fik man da det på plads, og hvor var det godt, det skønne kvad blev reddet ud af den brændende bygning! 🙂

          Nordisk mytologi burde vi i grunden dyrke noget mere her i Norden. Jeg overvejede en overgang at melde mig ind i et eller andet asatrofællesskab, men blev bange for, at jeg ville ende på en pløjemark med en flok rollespillere iført uldkjole og med en kobberkasserolle i den ene hånd og guldhornene i den anden (hvilket i grunden sikkert ville have været hyggeligt nok).

        • Bjovulf

          Ja, det ville da være et syn for GUDER, Mia 😉
          Husk at sende et foto, hvis du ombestemmer dig …

          Ha, det er også det, der afskrækker mig fra at melde mig under deres faner,
          men hvis vi får mange flere præster af typen fra Brorsons-kirken og Lyngby
          inden for “Enfoldighedkirken”, så ved man da ikke, hvad der kan ske 🙂

          Men du har helt ret – vi skal være meget mere stolte af vore rødder og værdier –
          og stå urokkeligt fast på dem! Af og til får jeg en “grum” mistanke om, at vi aldrig blev
          rigtigt kristnet for alvor – kun på overfladen, som en slags helgardering. Bare det,
          at vi stadig kalder vintersolhvervsfesten for “jul” (yol), og aldrig har taget “kristmesse”
          til os folkeligt – samt har beholdt de gamle oldgamle navne for ugedagene – fortæller
          vist en hel del. Englænderne har jo også stadig deres “yuletide” ( + “yulelog” (lang rullet kage)) ,
          og de bliver meget glædeligt overraskede, når man fortæller dem, at vi skam også
          holder “yule” her.

  • PS: Jag glömde ju att säga, att det är i den kyrkan som jag själv gifte mig, med Astrid, i januari 1999! Och att den är Astrids församling, där hon arbetar som präst! Så nog är den viktig för oss, inte bara som symbol och minne av en tid då skåningarna gjorde motstånd mot Stockholm på ett mer aktivt sätt än idag!

  • Fritz

    -Katrine Winkel Holm: En duft af dhimmi-

    Nej ikke en duft, men en forfærdelig stank af råddenskab hænger efter de anti-danske og ugudelige kættere i præstekjole. Vi må håbe at vi snart kan gøre regnskabet op med de landsforrædere, med og uden kjole.

  • Min mor boede i mange år i Glimåkra, en lille søvnig by som selv ikke svenskere har hørt om, og enkelt syntes lyder Russisk.

    Den ligger et stenkast fra Kristianstad, som man ville betragte “Fyra mil” (40 km) som i Sverige.

    Kirken har jeg besøgt, da jeg engang skulle fordrive lidt tid. X4 var dog en overambitiøs herre på godt og ondt.
    Synd for Skåne, at han overlod landet til det fjerne Stockholm, både mentalt og fysisk.

    Men kornet havde de naturligvis mere brug for.

    Der er nu stadig langt mere, vi har tilfælles, end ikke. Men Tyskland som direkte nabo, for vores vedkommende – for at slet ikke tale om Nelson, eller Sovjet med neutralitetsprincippet ihu for Sveriges vedkommende, har nok i sidste ende gjort den største forskel. Nemlig den mellem hvordan man putter sig verden, og hvilken sutteklud man sutter på.

    Sverige har valgt de multikulturelle illusioner og vi har været truet på enhver centimeter af vort i forvejen lille land siden X4. Det giver måske den forskel som på sigt bliver monumental og dramatisk.

    Også ros til Janne herfra. Det var naturligt at være dansker og spinde “guld” at den træge muld.
    Græsset var grønt i kort tid, og der skulle spindes, mens tid var, men også nydes som den idyl, der er når sommeren er lang og smuk.
    Det samme kunne man sige om Sverige, bortset fra store naturrigdomme og langt mere land og en anderledes efterkrigshistorie, hvor man hyggede sig og blev svinerige 🙂

    Den britiske multikulturelle model, er en ny form for statskapitalisme. Mener jeg:

    http://logisksnit.blogspot.com/2009/10/sociale-teoribordseksperimenter -og.html

  • Robin_Shadowes

    Undrar hur många av dessa vackra gamla kyrkor som mohammedanerna tänker låta stå kvar när dom tagit över? Inte bara hara Skåne begåvats med många kyrkor men vi har otroligt många slott och herre-säten också. Ibland har jag blivit förvånad att ett enda litet landskap kan ha så många. Jag kan rekommendera ett besök på Bosjö-kloster vid Ringsjön, åtminstone på sommaren. Det är otroligt vackert och parken och delar av slottet är öppet för allmänheten. Det finns visst en cafeteria också men man kan ju själv ta med lite fika och sitta i gräset och ha en picnic med grandiös utsikt över sjön. Det gäller kanske att passa på innan mohammedanerna fördärvar också det och gör trakten till en sophög.

    • bl

      Tja meditér lidt over det ortodokse nordcyperns skæbne, som er blevet lidt bedre i de sidste år, pga. EU og Tyrkiets forhåninger om EU.

      Clashes between the Greek and Turkish communities culminated in 1974 with a Turkish invasion of the island and the establishment of the “Turkish Republic of Northern Cyprus. ” Many churches and monasteries in the north were destroyed or looted in the process, and the Orthodox were denied all access to churches or monasteries in the area. On November 30, 1994, two priests were allowed to cross into the north and celebrate the Eucharist at St. Andrew monastery on the Karpas peninsula, the first such event in 20 years. In 2003, Turkish Cypriot authorities relaxed many of these restrictions and began to allow relatively unimpeded contact between the two communities. Greek and Turkish Cypriots are now allowed to visit religious sites throughout the island, but many churches and monasteries in the north are still in desperate need of repair.

  • Erik

    Janne:
    Jeg har selv i mine unge dage haft en kæreste, der levede i det landskab man ser på omslaget og jo, hendes forældre havde heller ikke samme tandpastasmil som man ser på billedet.

    Og ja, københavnske intellektuelle, der kun kender bondekulturen fra deres radikale forældres gyserhistorier, har ikke en jordisk chance for at fatte, at der faktisk findes mennesker der ikke har samme sugende hul i midten af deres identitet som moderne københavnere, og at alverdens moderne teater, statssponsoreret lyrik og opreklameret (og, naturligvis, ligeledes statsbetalt) fingermaling kun er en narresut, der aldrig kan fylde det hul i sjælen der opstod, da man i trediverne med foragt kastede al kultur på møddigen i Marx’ og PH’s navn.

    Dengang – jeg var ikke særlig gammel – synes jeg de var nogle indskrænkede bonderøve. Men jo ældre jeg blev, desto mere fik jeg mistanke om, at al den opblæste og selvhøjtidelige københavnerintellektuelle leflen for billige franske filosoffer og uforståelige spanske film, var narreguld.

    Ikke nogen rar proces, ikke nogen rar erkendelse, men i det mindste stof til eftertanke.

    • Janne

      Jeg må nok skuffe dig, for mit (og familiens) erfaringsgrundlag er rundet af både land og by, af landsby og storby, af både hjemstavn, almue og PH osv. Jeg og mine er rundet af begge slags dansk kultur, så at sige. Derfor kan jeg hverken forkaste almue erfaringen og erkendelsen eller den, der stammer fra og har rødder i storbyen, PH etc. og jeg kan se tosserier både på land og i by – landsbytosser (også flere der stemmer radikalt) og storbytosser – og heldigvis også det modsatte! Samfund og verden og ikke mindst Danmark forandrer sig og familier drager ud i verden og ser tingene i et andet lys – men dog med rødderne intakte og ganske levende. Modsat tilsyneladende Sundström.

  • Erik

    Undrar hur många av dessa vackra gamla kyrkor som mohammedanerna tänker låta stå kvar när dom tagit över?

    Det behøver man ikke spekulere over, når der findes empiri. Tag en tur til Kosovo, så kan du få syn for sagn. Jeg tror antallet p.t. er på 2.500 kirker jævnet med jorden.

    • Janne

      Eller se hvordan det går i DK lige nu. Det er centrum-venstre der vil bygge stormoskeer i Danmark. Og det er partierne Venstre, de konservative og DF der tydeligt markerer støtte til præsten i Tingbjerg. Støtten fra centrum-venstre er til gengæld noget svær at få øje på.

  • Jan “Gijou” arbejdede sjovt nok for KGB, det er vel en gammel nyhed? men så alligevel:

    “Han siger videre, at der er en meget tydelig juridisk grænse for, hvad der er spionage, og hvad der ikke er det. Denne grænse har han aldrig overskredet, siger den svenske forfatter.”

    Nej, så gør det samme for nynazisterne Jan, det ligger også inde for loven at skrive artikler for dem.

    http://kpn.dk/boger/article1862347.ece

  • Hvorfor kører hun på sådan en mærkelig fremmedarbejder-cykel? Den er jo tysk !! Utyske !

  • Mette

    Sært som tilfældigheder spiller sammen, i øjeblikket er der mange, og erfaringerne og Jung siger, at så er det tid at skærpe opmærksomheden og gå i hi.

    I forgårs var jeg i Gl. Skagen og havde med mig Carl Nielsen symfonier i indspindninger, der ikke findes bedre. Jeg skrev om Chr. IV, og på boghyllen to meter fra mig stod “Beowulf” på oldengelsk, udgivet hos Harrap, London i W. F. Boltons reviderede udgave fra 1973, redigeret af C.L. Wrenn (1953). Knap 100 sider introduktion og masser af fodnoter, glossarium. Jeg har netop slået op, og ups, der fandt jeg det ord, som end ikke Otto Kalkar kunne forklare, og som jeg har gået og funderet over. Scede-land eller Sceden-ig, som forklares med “”proberly the southern portion of Swden, now Skåne.”

  • Mette

    indspilninger

    • Mette

      boghylde. Jøsses!

  • Robin_Shadowes

    Nån som vet om vissa engelska ord är låne-ord från danskan? Det finns ju några ord som är rätt lika. På rak arm kommer jag på window – vindue och raven – ravn.

    • Bjovulf

      Ja, Robin – masser – men nogle af dem er faktisk fælles-germanske ( fx. “ravn”, tror jeg, tree / træ, hus , mus etc. –
      de sagde faktisk “hus” og “mus” etc. på engelsk indtil ca. 1500 , ses endnu i “husband” ), hund etc. )
      og er dermed fælles arvegods. Det kan ofte være svært at se, hvilken vej de i deres nuværende form er kommet
      ind i engelsk.

      Fx. give, take ( fra “taka” (!), men nu “tage” på dansk), they (de), them (dem), dream (drøm), sling, husband (husbond),
      are (!) , knife, beck ( bæk), “when” fra “wherenear” = “hvornår” -> “när”, while hvile (rest)
      ( de kan endda sige “while the time away” – altså bruge “while” som et verbum! ),
      fellow (fælle), shift ( skift), “til” ( eg. “until” ), knee (?), leg ( “læg” er nu bagsiden af underbenet på dansk) ..
      already (?) ( allerede = redan), steak (steg) ….

      Listen er meget lang, og det er ofte de mest anvendte, “daglige” ord.

      Andre gange ligger de svenske / norske ord nærmere det fælles udgangspunkt ( fx. taka, kaka ( cake / kage ), baka (bage) ),
      eller vi har endog tabt ( forlorat) dem på dansk.

      fx. skaka (S) = shake, kosig (N) = cosy, rar (N) = rare ( “rar” har ændret betydning på dansk til ca. “god”/ “flink”)
      vecka (S) = week (vs. “UGe” på dansk), udda (S) = odd – og mange andre.

      • Bjovulf

        Hvad hedder “ravn” / “raven” på svensk, Robin?

  • Janne

    Bjovulf + Mia

    Apropos hedninge og nordisk fortid, så er der nu lavet den første hedningegravplads i Danmark. Den er anerkendt og der er blevet afviet (hedder det vist – modsat indviet) kristen jord, for gravpladsen – med en skibssætning – er placeret på en gammel kirkegård. Det ser mægtig flot og højtideligt ud – for dem der er tilhænger af sådan noget.

    http://images.fyens.dk/69/489069_320_700.jpg

    • Mia

      Tak for tippet… selvom jeg selvfølgelig håber, det kommer til vare længe, før jeg får brug for det 🙂

    • Bjovulf

      Tak Janne,

      Kan man så få sin egen gravhøj – sådan i stil med Gorm & Thyra? 🙂

  • Peter Buch

    http://en.wikipedia.org/wiki/Hans_van_Steenwinckel

    Der er motiver jeg ikke fik taget og blandt de enkelte jeg mistede- et af Trefoldighedskirken med hele to regnbuer over. Fotoapparatet blev stjålet da jeg var på biltur i Holland og vi havde forladt bilen en halv time i Utrecht, vi så tyven, der ikke just lignede Rembrandt og det eneste, han nåede at få med væk derfra, var mit kamera med nævnte motiv og lidt flere og flyttet lidt mere af bagagen uden for bilen. Timer gik for at få en ny rude i i stedet for den smadrede og anmelde tyveriet. Jeg forsøgte at efterlyse kameraet i De Telegraaf og en lokal avis, men hørte aldrig mere.

  • Robin_Shadowes

    Bjovulf, ravn på svenska heter korp och vindue fönster så där är inte orden lika alls. Men man blir inte förvånad, dom svenska vikingarna åkte mestadels österut medan dom danska och norska vikingarna åkte västerut. Vad jag har förstått så är dom riktiga britterna och inte ny-britterna väldigt intresserade av både sitt förflutna angående både vikingar och det romerska ditot. Tydligen finns det mycket fynd i just Yorkshire.

    • Bjovulf

      Tak, Robin 😉

      Nej, det er sandt – og der er mange flere ord, end dem jeg har nævnt.

      Men sprogene var altså allerede i FORVEJEN ( förvägs) meget nært beslægtede og gensidigt forståelige –
      i en sådan grad, at man kan endog (även) kunne føre simple samtaler i forbindelse med handel eller krig etc.
      ( dog noget større afvigelse (skilnad) end mellem dansk & svensk i dag fx. – tæt på “moderne” islandsk! ).
      Der var dog signifikante forskelle i den temmelig komplicerede grammatik – især endelser, ordstilling og
      verbumformer, og der var også en ganske stor forskel (skillnad) i udtalen, og det blev efterhånden
      alt for svært at holde styr på det hele. Så denne påtvungne opblanding af Old English & Norse (old-nordisk),
      da vikingerne for alvor bosatte sig i hele NØ England ( fra ca. år 865 – og især i det 10. århundrede ), ledte
      til en kraftig simplificering, nemlig Early Middle English (ca. 11-1400), som faktisk også lyder langt mere
      “dansk” / “nordisk” på mange punkter. Det var dette, der gav engelsk sit tydelige nordiske præg i sammenligning
      med de andre vestgermanske sprog ( tysk, plattysk, frisisk, hollandsk – tænk fx på, hvor kompleks den tyske
      (og islandske!) grammatik forekommer os i sammenligning med den engelske ) -, som selv (även) i dag gør det
      relativt let for os at lære engelsk. Strukturen, reglerne og det basale ordforråd ligner vores så meget, at vi i Norden
      får en masse foræret gratis – som om vi på “mystisk” vis allerede har grundsproget indkodet, inden vi begynder
      at lære det.

      Tænk også på bogstavet “Æ” / “æ” ( = Ä / ä ), som faktisk er et oldengelsk bogstav
      ( de oldengelske dokumenter er fulde af dem), som vi senere har arvet ( ca. år 1100 ).
      og nu passer godt på for dem 🙂

      Ang. “ravn” / “raven”:

      http://www.etymonline.com/index.php?term=raven

      “Ravn” er altså fælles-germansk ( Proto Germanic ( = P.Gmc.) – det är så bara i Sverige, att man har glömt bort det 😉

      Men jeres “korp” er så tilsyneladende beslægtet med det græske “korax” og latinske “CORVus”
      ( -v -> -b -> -p er nemlig en meget udbredt lydforskydning ).

  • PeterK

    Angående dansk i engelsk.
    Der er mere end 1000 stednavne i England der har danske rødder. Der er alle dem der ender på -by(by), -ness(næs), -dal/dale(dal) , -ey/ay(ø), -thorpe (torp), eller -toft (toft). Grimsby, Lowestoft, Airdale – fortsæt selv der er mange. I Skotland er det værst, eller måske bedst. Her hedder en kirke “kirk”, og man drikker en “dram”, en grund hedder “grund”, vores hedder “oos” (som i østjysk åres), barn “bairn. Der er rigtigt mange hvis man lytter lidt efter dem. “A hearthy welcome” – hjerteligt velkommen.

    En norsk sprogprofessor (hvem ellers!) sagde engang, at slaget ved Stamford Bridge 1066 var skelsættende, meget mere end det mere kendte ved Hastings samme år. Her slog den engelske Harald Godwinson den norske Harald Hårderåde og stoppede den norske ekspansion i England. Derved gled de nordiske sprog ud, og den herskende klasse skiftede fra at tale nordisk til fransk. Hvis Hårderåde havde vundet, var det gået anderledes, og man havde talt norsk i England og USA, og norsk var blevet verdenssprog!
    Ikke så ilde, jeg synes en smuk pige bliver smukkere ved at tale norsk end at ved at tale amerikansk, og allerværst texas dialekten.

    • Bjovulf

      Ja, PeterK – det kunne være virkeligt interessant at se i krystalkuglen, hvordan tingene ville
      have udviklet sig, hvis normannerne havde tabt., og vikingerne vundet, så danskere og nordmænd –
      var blevet ved med at kontrollere store dele af England & Skotland + øerne over en meget længere
      periode. Så 1066 var meget skelsættende på mere end én måde.
      Så sent som 1086 forsøgte kongen ( Knud den Hellige ) faktisk at lave endnu et vikingetogt for at
      tilbageerobre de danske besiddelser i England – og komme sine landsmænd i York (Jorvik) til hjælp
      mod det normanniske åg.Det fik ham så slået ihjel, da de hjemlige bønder / krigere ikke liiiige syntes,
      at det var så god en ide med sådan yderst kostbart og meget usikkert militært eventyr 🙂

      I den 3-400 år lange periode, hvor adlen og de herskende klasser KUN talte fransk – og Latin -, fortsatte
      den jævne menigmand med at tale denne fusion af gammelt engelsk og “dansk”, som nu kaldes
      Early Middle English, som så atter kom op til overfladen og fik nyt liv, da forfattere begyndte at bruge
      det og parlamentet første gang holdt sine møde på “engelsk” (igen) omkring (13-)1400 vist nok.

      Netop – faktisk er s’et i “island” en senere tilkommen “fejl” – sandsynligvis via afsmitning fra det
      latinske ord for ø, “inSula”. Så en “i(s)-land” er altså en “ey /ay -land” eller “ø-land”, som vi jo også kender
      det fra den svenske ø “Öland”.

      Endvidere er der så “-thwaite” – som vi bla. har har i vores “Næs-tved og “Æg-tved”, og som vi altså
      faktisk udtaler “forkert” – t’et burde trækkes over til sidste stavelse.

      Thorpe / torp er endda også det samme ord som vore -rup, -trup & -strup, som vi jo har
      i hundredevis af. “Torp’er” findes der også en del af i det sydlige Sverige.

      Meget interessant med de eksempler – tak.
      Endnu et er, at når deres børn leger så er det (ofte) ikke “play”, men “lek” – a la vores “leg”
      ( vist nok også som verbum – “to lek” ! ).

      Udtryk som “hither and dither” er jo klar det samme som vores “hid og did”.
      Andre input er “sky” der oprindeligt også betød “himmel” på “dansk” – vi kender
      det fx, fra “synge i vilden sky” – og “søster” -> “sister”, hvor oldengelsk
      havde det beslægtede “sweoster” ( a la tysk “Schwester” ).

      Ja, norsk er skam noget kønnere end amerikansk – og især når det er norske jenter, der taler det 😉

  • PeterK

    Ja, sprog er en sjov ting. Nu ved jeg ikke hvor du stammer fra, men jeg bor under 20 km fra Egtved, og her er udtalen helt klar “Eg-tved”. I udkanten af Kolding hedder en bydel “Tved”.

    S’et i “island” er interessant, for i talesproget findes det jo ikke, her hedder der “eyland”. Gad vide om der har siddet en eller anden sprogpendant en gang med det formål at fjerne “nordicismerne”, ligesom dengang Luserød blev til Allerød, og lår blev til overben. For København bredte sig ned at Køge Bugt og opslugte Solrød, hed det Solrød på byskiltene, men Sollerød på bredt sjællandsk når det blev talt.

    På russisk hedder bukser “bruxi” med tysk “ach” lyd. Det er det som Regnar Lodbrog havde på, lodne bukser – brog. De rejste også meget dengang.

    Jeg har sejlet med vikingeskib og det sejler f.g hurtigt sådan et. Fyld det op med en flok seje vikingeknægte på 18-25 år, de har også sejlet ræs, og med hormonerne i fuldt flor, hjulpet lidt af sjove svampe og udsigten til nogle kvinder, så har det været noget af en taskforce at sende afsted.

  • Bjovulf

    Ja, vildt interessant 🙂

    Ja, netop ( ang. “i(s)-land” )

    Nå, det anede jeg ikke – så er det måske kun herovre på Djævleøen – eller bare i Københavns-trup ? –
    at vi siger “Næst-ved” og “Egt-ved” 😉 Ak, ja!

    Aha ?! – men der var jo også mange vikinger der drog østover, endda blev kaldt “rus” og
    grundlagde Kiev og dermed det tidlige Rusland.

    Hvor vildt! – det må jeg se at få prøvet. Men efter at have set BBC-programmet og Havhingstens
    tur til Dublin ( kan varmt anbefales), så tror jeg nu ikke lige jeg har mod på en tur over Nordsøen
    i sådan et skib – for slet ikke at tale om Nordatlanten!

    Jeg plejer gerne at drille min engelske venner og bekendte med, at en morgen når de vågner, så vil deres østlige
    nordsøhorisont være fuld af firkantede sejl, når vi kommer tilbage og genindfører Danelagen 🙂
    Du ved sådan a la den sort-hvide spillefilm om D-dag, hvor den tyske kommandant ved Normandiets kyst,
    da den 6. juni langsomt gryr, pludselig med rædsel indser, at der er tusinder af allierede skibe over hele horisonten –
    “Tausinde von Schiffe !!!´”- og de er alle på vej ind mod ham hans styrker.

  • Peter Buch

    Alle kvinder er smukke.

    Salomonsen, Linnet og her maskulin repræsentation ved hr. Glæsel- Det er ikke det du siger…

  • Peter Buch