Jeg kan ikke forestille mig, at du går ind for Thyge Rothes idéer, når det kommer til stykket. .

Thyge Rothes far var tysk og kom fra en velsitueret embedsmandsfamilie i Halle, han var oprindeligt jurist men kom ind i den danske hær. Da der på den tid var fred og derfor få avancementsmuligheder for officerer, gik han “skørtevejen” og sled først to koner op, som var døtre af jyske godsejere. Jeg har læst den del af denne fars memoirer, som efterkommere har villet offentliggøre, og jeg bryder mig ikke om ham. Han hed Carl Adolph. Thyge Rothe var af andet ægteskab og en lærd teolog men kendt for at have to sider. Han støttede, at landet skulle være frit og åbent, så at alle kunne slå sig ned i det, og han mente – meget naivt – at der ville opstå en fælles patriotisme.

Han blev hidsigt imødegået af sin halvbror Caspar Peter, der var vokset op hos bedsteforældrene i Thy. Mormoderen var en borgmesterdatter fra Aarhus og havde boet i den borgmestergård, der i dag er opført i Den gamle by. Casper Peter hørte til et af de første kuld af jurister, der blev uddannet i Danmark, og han var en vild krabat og national på en helt anden måde, der ramte tidens danske tone. Den blev også slået an i flere af hans satiriske pamfletter, fx om det snobbede i, at den danske hær blev kommanderet på fransk.

En nordmand E. Hagerup skrev en pamflet, som helt vendte bøtten. Thyge Rothe mistede successivt sine stillinger og forblev upopulær, mens de nationale fik gennemført loven om indfødsretten, som sikrede landets egne børn førsteret til embeder fremfor de mange udlændinge, der havde haft kongernes gunst – især tyskere – og sat sig på magten.

Der findes nogle lange debatindlæg om det emne under Peter Nedergaards oplæg. Han er professor med speciale i EU og pro EU. Jeg tror heller ikke på en ny patriotisme uden andre samlende egenskaber end fælles økonomisk fremgang. Jeg tror, at fælles sprog og myte er væsentlig, omend andre kan få del i den. Jeg tror helt sikkert ikke på fælles patriotisme i parallelsamfund, og dem havde man på Thyge Rothes tid, da dansk sprog og kultur var på lavpunktet. Men han er svær at blive klog på, det indrømmer jeg.

Jeg hæfter mig ved ordet ‘patriotisme’ i dette citat. Det skrevne ord er vigtigt, men… kan bruges af hvemsomhelst. Professor i statskundskab, Københavns Universitet, Peter Nedergaard bruger det samme ord i en artikel i dagens JP. Her søger han meget interessant IKKE universalisme, men nogen, der til enhver tid vil forsvare de overordnede interesser for det fædreland, som vi nulevende danskere (og efterkommerne af os) nu engang lever i. Han siger videre: “Man behøver ikke være født i Danmark for at være dansker og dansk patriot” Og så citerer han: “Fædrenelandet betyder Menneskene, med hvilke vi som borgere er forenede, og ikke dennem blandt hvilke vi først saae Dagens lys,”. Citatet er fra 1759 skrevet af Tyge Rothe. Han diskriminerer på den humane måde.

Kan det undre, at jeg i langt højere grad føler et åndsfællesskab med Peter Nedergaards opfattelse af ordet, patriotisme og dets indhold end med Hasans umma-tænkning ovre i Texas?

For min egen del kan jeg uden at bryde Peter Nedergaards diskriminerende logik om kriteriet for at være dansker tilføje et …på den anden side: Man er ikke nødvendigvis dansker eller dansk patriot, blot fordi man er født i Danmark.

Det er denne nødvendige diskrimination, vulgær-globalister og universalister ikke magter. Det er totalitet eller intet. Til begavelse hører evnen til diskrimination.

Tag et begreb som solidaritet. Det kan ikke stå alene. Ordet SOLIDARITET forudsætter diskrimination. Som funktionær eller arbejder kan du være solidarisk med dine arbejdskammerater men ikke SAMTIDIG være solidarisk med din arbejdsgiver. Til gengæld kan du være loyal over for ham og loyalt overholde indgåede aftaler med ham. På den måde bliver man man en del af det fællesskab. Vil man ikke acceptere spillereglerne, er man ikke en del af fællesskabet.

Mod en moderne patriotisme
http://jp.dk/opinion/

Med venlig hilsen

Ja det giver sørme god mening !