Det har lidet med homogenitet i befolkningen at gøre i mine øjne, langt mere med de facto homogenitet, en udpræget konsensus i det politiske billede. Som jeg vil hævde ikke er sådan optrædende i selve befolkningen. Hvilket alene hr. Glistrup med de mange mandater, der ganske vist ikke umiddelbart kunne bruges til noget, kunne være et første belæg for. Andelen af mennesker der som nævnte herre er modstander af niveauet med så høj skat som den eksisterende, er for mig at se ikke siden 1973-valget på nogen måde formindsket. Der findes blot intet talerør, intet større parti der repræsenterer de opfattelser, de stemmer i det politiske billede.

Alt er en lidelse, eller skal reguleres, forbydes eller i hvert fald beskattes, synes at være væsentlige bestanddele hos alle de større politiske partier.
Sygt- efter min mening.

Beklageligvis er individer ikke i stand til at opstille alternativer og praktiske forhold mange kan få glæde af, hvorpå scenariet på kort sigt er at få kan hegne deres interesser, flytte deres poder og lignende og samfundet i øvrigt forgår. Forgår på baggrund af en efter min opfattelse helt forkert indvandringspolitik og procedure ved tildeling af ophold og statsborgerskab. Blandt andet forgår med denne baggrund- ikke udelukende på grund af disse nævnte elementer.

Men tilgange til problematikkerne homogenitet og velfærdsstat kan såvel som idealer, og mål hos individer og partier jo være yderst forskellige.
Du udelod Svejts i opremsningen. Enkelte nævner endnu landet på nettet i kommentarer som denne.

Intelligens er arveligt, dermed er mangel på intelligens også arveligt. Så hvis indavl medfører at de nedarvede skavanker videreføres, så videføres den lavere intelligens naturligvis også.
Se hvor langt de muslimske lande ligger på listen:
http://en.wikipedia.org/wiki/IQ_and_Global_Inequality

Hvad rapporten angår under Universalgeniets link, kan det selvfølgelig indvendes, at perlerne nok ikke har samme motivation til at komme i forsvaret og dermed klare sig godt til prøven som de etniske danskere. Det nævner de jo også i konklusionen. Men lavere intelligens har selvfølgelig en betydning også her. Bedre ville det have været med en test, hvor alle havde lige stor motivation for at klare sig godt.

“Der eksisterer simpelt hen ikke i Danmark nogen udbredt modstand mod enorme beløb omfordeles selv til mennesker, der reelt ikke har behov for det”

Du glemmer den grundlæggende præmis for at at Danskerne er villige til at lade sig brandbeskatte for at opretholde en stadig voksende velfærdsstat, med stadig flere på permanent offentlig forsørgelse. Det skyldes (ihvertfald ifølge ‘Lars olsen’-sceanariet), at Danmark har et homogent folk, og befolkningen er derfor parat til at slippe mere i skat til den ‘fælles kasse’. Det samme gør sig gældende i Norge og Sverige. Det socialdemokraten Lars Olsen frygter er, at en stadig større opsplitning af samfundet vil reducere viljen til at betale så høje skatter.

Hvad angår det andet scenarie, så er det et mere Europæisk perspektiv. Men jeg mener nu også det kan blive relevant for Danmark. Igen, jeg tror ikke ‘skaffe-dyrene’ vil være så villige til at lade sig brandbeskatte i den grad, hvis en stor del af pengene går til at forsørge bogle mennesker, som har en kultur og religion som nærmest er lige modsat af det ‘skaffe-dyrene’ selv står for, og som de gør alt for at undgå overhovedet at komme i nærheden af. Selv Magrethe VEstager vil jo ikke lade sine børn gå på en skole med mange ‘to-sprogede’ børn, så hun valgte den Classenske Friskole istedet. Hvis så ‘skaffe-dyrene’ ovenikøbet har udsigt til, at de skal arbejde mere og få mindre ud af det, ja, så tror jeg for alvor man ‘beynder at tælle på knapper’ og begynder at overvveje at flytte et sted hen hvor man får lov at få noget ud af al knokleriet. Eks. USA, Cannada, Australien eller New Zeeland.

Personligt har jeg været ansat langt størstedelen af mit arbejdsliv i en offentlig stilling uden at mene en stor offentlig sektor på nogen måde er noget særlig velegnet, jeg har blot ikke kunnet få, eller haft længerevarende ansættelser i det private erhversliv og heller ikke tilstrækkelige evner til at blive selvstændig.

Det ene eller andet scenarie, du nævner, udelader at tage højde for at meget lidt med hensyn til villighed til skatteopkrævning adskiller den hævdede borgerlighed, den borgerlige regering eller hvad der ellers anvendes af ordlyd for at beskrive den nuværende regering fra tidligere regeringer. Der eksisterer simpelt hen ikke i Danmark nogen udbredt modstand mod enorme beløb omfordeles selv til mennesker, der reelt ikke har behov for det, ejheller er der stor modstand mod det offentliges næsten enerådende hegemoni på sundhedsområdet, undervisningsområdet og inden for det sociale område, disse tre sektorer er jo de store udgiftsposter i det nationale budget, og felter hvor private kapitalinvesteringer er nærmest ikke eksisterende.

Nedenstående er klip fra: http://blogs.jp.dk/borgerligtvagtskifte/2009/11/17/demokratiet-har-bru g-for-politisk-kamp/

David Gress, 8000 Århus C | Skrevet: 18. nov 09 kl. 05:10
Jeg var lige ved ikke at stemme. Fordi alt det, man hørte fra kandidaterne var, hvor godt de synes de kunne bruge mine penge. Ingen, ikke én i nogen kommune i hele landet, sagde at det, han helst ville, var at indkradse og bruge færre penge. Ingen.
Danskere er alle stats- eller kommuneslaver. At stemme på en borgerlig i en rød kommune er, punkt et, formålsløst og punkt to, ligegyldigt, fordi selv om den borgerlige vandt, ville han være lige så ivrig efter at misbruge mine penge som forgængeren.
Tillid? Kasper, jeg spørger igen, hvor den er. Jeg har ingen. Hvorfor skulle jeg det? Mine magthavere gør ting, jeg aldrig nogensinde ville støtte frivilligt. Alt det miljøævl for eksempel. Mit valg er at udvandre eller blive anarkist.
Danskerne tror, de har tillid til hinanden. Men de har ikke så megen tillid, at de tør overlade det til hinanden at forvalte egne midler. Nej, det hele skal foregå gennem “det offentlige”, altså magthaversystemet. Som ingen tillid har til os, undersåtterne. I dets øjne er vi altid skyldige, mens de altid har ret til kræve, hvad de lyster.
Politikere er — måske — ikke onde mennesker af natur, men deres handlinger styrer mere og mere af alles liv og er derfor uretmæssige. Vi behøver et oprør.

Peter Buch, Frederiksberg. Danmark. | Skrevet: 18. nov 09 kl. 05:47
Korrekt hr. Gress
Men, for der er sandelig også her et men. Valget, det er udover alt det andet ligevel et billede på hvor dårlige hvor ringe vi som individer, som grupper uden for de politiske partier er, til at gøre ting praktiske og gennemtænkte, at politikere kan råde over midler af den størrelse, det omfang, de nu engang kan.
Omkring hver tredje stemte ikke, der hvor jeg stemte.

klip slut

Det er ved den skriftlige test, at der er størst forskel på dem med ren dansk og dem med udenlandsk baggrund. Således blev 19,3 pct. af gruppen med anden etnisk baggrund fundet uegnet til militærtjeneste ifølge de skriftlige test, mens tallet var 4,7 pct. hos de øvrige indkaldte.

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-7248606.html?forside

Og så skal der genindføres grænsekontrol. Lidt ligesom de har i Israel. Lidt hegn og lidt mur og ting der. Det bliver jo alligevel sådan, det ender. Israelske tilstande over hele Europa…

“Ja, almindelig logik siger at det ikke i længden er holdbart at bruge svimlende milliardbeløb på en gruppe der ikke kan ‘integreres’”

Det er et interessant emne LFPC tager op der, og han er faktisk ikke den første der har gjort sig nogle tanker om det. Hvis vi et øjeblik ser bort fra scenariet med et umiddelbart forstående økonomisk kollaps for de vest-Europæiske velfærdsstater, så er der såvidt jeg kan se blevet beskrevet to grundlæggende scenarier.

Det første er det som bl.a. Lars Olsen, (journalist, forfatter og socialdemokrat), har beskrevet i sin bog “Det Delte Danmark”. I dtte scenarie bliver den ‘solidariske’ velfærdsstat undergravet af middelklassen stigende ulyst til at finansiere den. Grunden til denne stigende modvilje skal findes i, at udgifterne til de (muslimske) paralellsamfund udgør en stadig større del af de samlede udgifter, og da middelklassen og de muslimske samfund lever i paralell-samfund, med fundamentalt forskellige normer og værdier, (og der samtidig udgår en masse kriminalitet og vold), fra de muslimske paralellsamfund, så mister den (danske) middelklasse viljen til at finansiere velfærdsstaten, og klarer sig i stedet med privat-forsikringer. Personlig tror jeg ikke på Lars Olsens scenarie, da han glemmer at tage højde for det man kalder ‘velfærds-koalitionen’, d.v.s. at mere end halvdelen af vælgerne har deres udkomme af de offentlige kasser, enten i form af løn eller overførselsindkomst. Denne ‘koalition’ er meget naturligt lodret imod indskrænkninger af velfærdsstaten, og ‘kan stemme alle andre ned’ ved valgene.

Det andet scenarie er det som jeg har læst Henry Broder, (eller Gunnar Heinsohn), har udmalet for fremtiden for de vest-Europæiske velfærdsstater, (incl Danmark). Dette scenarie tager sit udgangspunkt i, at grundet både den demografiske udvikling og ‘ældrebyrden’, så vil den veluddannede Europæiske arbejdsstyrke skulle se frem til at skulle forsørge stadig flere på overførselsindkomst. Ældrebyrden behøver vist ikke nogen nærmere ‘præsentation’, men mht. den demografiske udvikling, så kan det konsateres at speceilt muslimske indvandrere hænger fast i permanent offentlig forsørgelse, og dette er et ‘fænomen’ som gentager sig for 2. og 3. generations indvandrere fra den muslimske verden. Alt i alt vil dette resultere i, at der bliver lagt flere og flere byrder over på en relativt mindre og mindre arbejdsstyrke af veluddannede, der således kan se frem til stigende skatter og øget arbejdstid. Dtte skulle så ifølge dette scenarie betyde, at en stadig større del af den veluddannede Europæiske arbejdskaft emigrerer til f.eks. USA eller Canada, hvilket så igen vil lægge yderligere byrder på de tilbageblevne dele af arbejdsstyrken, hvilket naturligt vil sætte yderliger eskub på udvandringen af de veluddannnede.

Det er dette sidste scenarie, (jeg mener det Henry Broder der kom med det), jeg tror vil blive en realistisk udvikling for Vest-Europa., og som i sidste ende vil underminiere disse omfattende og generøse velfærdsstater. Denne udvikling vil ihvertfald i begyndelsen foregå helt stille og uden for offentlighedens radar. Der vil bare som idag blive offentliggjort statistikker over indvandring og udvandring i de forskellige Vest-Europæiske lande, men uden at det giver anledning til nogen form for ‘ophedet’ debat. Fordi hvis politikerne for alvor skal til at diskutere hvad der kan gøres for at fastholde den veluddannede arbejdskraft, så skal de virkelig til træde et vælger-flertal over tæerne.