31
Dec
Seneste opdatering: 1/1-10 kl. 1907
27 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Happy New Year, Bonne année, Glückliches Neujahr. Der  bliver  ingen sammenfatning i år, der har vært for meget. Et  år der startede med Gregorius Nekschot og Ehsan Jami og på Stortorget i Malmø og Rådhuspladsen i København. Henover Melanie Phillips , Robert Redeker og Robert Spencer Og sluttende med..ja,det ved I selv. Hvis jeg skulle fremhæve noget særligt, skulle det være min lærde kollegas online-real-time rapportering fra Christiansborg den 14 juni. Godt nytår til alle her i landet og udenfor, ikke mindst til tippere og kommentatorer (Steen).

Også godt nytår fra undertegnede, og tak for de mange varmende hilsner vi får her under. Det er ikke helt let for mig at sige noget opsummerende om det forgangne år mht. vores væsentligste fokusområde. For mig personligt måske blot en konstatering af hvordan alle historier udspiller sig efter til ulidelighed kendte drejebøger. Dette gør selvfølgelig ens kommentarer lettere at skrive, men mest af alt vidner det om fastlåsthed – alt imens den globale jihad arbejder, og ikke en gang kan betegnes som dette af politikere og medier. Senest har vi jo med denne blog som katalysator fået et hjemligt eksempel på en skabelonhistorie der kendes fra udlandet: Forsøg på at udstrække de store linjer fra historien til mulige fremtidsscenarier mødes med et heftigt modangreb, hvor udgangspunktet ‘kan ske‘ fortrænges, og i den efterfølgende debat manipuleres til et postuleret ‘bør ske’.

Her er stereotypien måske en fordel: Vi ved godt, bl. a. fra lignende debatter omkring Gates of Vienna, at dette er et givet vilkår ved overhovedet at snakke fremtidsscenarier. Men selvfølgelig længes man, dvs. jeg, efter noget der peger fremad og væk fra gentagelsen. Minaretafstemningen i Schweiz kunne være et sådant nybrud, eller det kunne være et helt isoleret fænomen der er unikt for netop Schweiz, og det kunne endda ende med at blive annulleret af diverse lokale og internationale organer.

Den helt aktuelle sag om den nigerianske ‘undie bomber’ skal man nok heller ikke forklejne perspektiverne i: Vi taler netop her om helt håndgribelige trusler ikke blot mod menneskeliv, men også om en udvikling der kan fremtvinge et valg mellem politisk korrekthed og berøringsangst på den ene side, og den frie bevægelighed af mennesker på den anden. Vil angst for at sætte de rette ord på problemet, eller for at screene de relevante risikogrupper, kunne hæmme flytrafikken med uanede økonomiske konsekvenser til følge? Hvor langt kan man presse sagesløse rejsende med forlænget check-in og endnu mere ydmygende visitationer og kropslig nærgåenhed, bare for at undgå at gå mere målrettet til værks? I bedste fald vil forpurrede bombeattentater som det aktuelle være et brækjern mod politisk korrekthed, i værste fald skal der lig på bordet først. Men vi står med et meget presserende problem der angår os alle, og det kan ikke snakkes eller relativeres væk (LFPC).




 30
Dec
Seneste opdatering: 18/10-10 kl. 0539
33 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Asger Trier Engberg interviewer historikeren Torben S. Hansen, medforfatter til  BRIX,  HANSEN og  HEDEGAARD: I krigens hus. Islams kolonisering af Vesten. Minutter 48:30.

“We have politicians who hate politics other than that bureaucrats deal with. Bureaucracy is about the predictable, politics is about the unpredictable. We have bad politicians because they do not want unpredictable events, and that is what we have right now. This was not predicted by the politicians ten, twenty years ago. All over Europe you see the electorates moving slowly in a certain direction, and the politicians are far behind, but in the long run they will be forced to confront these problems.”

“French foreign policy, among other things, lies at the roots of our problems with the aggressive islamic ideology. Charles de Gaulle had this idea that France should be a bridge between the West and the Arab world. This had to do with a French inferiority complex. They had been humiliated in WW 2, first by Hitler, and then by the US and the Brits who liberated them. So he cooked up this plan for a French-Muslim alliance…. The apparatus of the EU is in many ways a French construction.”

Hansen- Trier 036

Universities are now hotbeds of Islamic extremism

Dette er, selvfølgelig, kun beskrivende for situationen på britiske læreanstalter. Og ingen, absolut ingen, saudiarabiske petrodollars har nogensinde fundet vej til så meget som en enkelt dansk læreanstalt. Det er ganske vist (LFPC).

WE like to think of our universities as havens of reflection and study – institutions in which our brightest youngsters can prepare for the rest of their lives.

So it’s shocking to discover that universities can harbour the likes of Umar Farouk Abdulmutallab, the would-be Nigerian plane bomber who, it emerges, graduated from University College London in 2008 and was president of its Islamic Society.

But no one should be shocked because the role of British universities in breeding andfomenting extremism is one of our country’s most shameful secrets.

Take the shady area of Islamic study centres linked to British universities. According to a report by the terror expert Prof Anthony Glees, since 1995 eight universities, including Oxford and Cambridge, have accepted more than £233.5million from Saudi and Muslim sources to operate study centres, by far the largest amount of external funding given to UK universities. [...] UNIVERSITIES ARE NOW HOTBEDS OF ISLAMIC EXTREMISM, Americans blame Britain for rise of Islamic extremism and of being a “menace to the outside world” .

Sieg Hizbollah

Hizballah TorontoGlem aldrig når pæne mennesker med samt forsætligt manipulerende bloggere trækker nazikortet i forhold til fredelige debattører, at førstnævntes offerkæledægger har et anderledes håndgribeligt [no pun intended] forhold til klassisk fascisme. Og nej, der er ikke tale om malplaceret vrede vendt mod Israel. Hizbollah kan skam også heile i flok på hjemmebane (LFPC). Hizbollah Flag in Downtown Toronto

Nazi Salute 01

Hezbollah_Nazi_salute-720110

Fri os for Folkpartiet

skrev Anders Johansson for nylig. Venstres søsterparti er fascinerende på en sær, makaber måde. Svenske borgerlige er liberalister og intet andet end liberalister. Overfladen er indholdet. Alt er økonomi. Kultur, historie, religion er generende vedhæng til det egentlige, den håndgribelige, administrative dagligdag, kroner og ører. Selv de utallige sociale lamper der blinker rødt i Sverige, er underordnede deres idologi: Følg pengene og de velklingende ideer, i virkeligheden ikke til at skelne fra Miljøpartister og Vänsterpartister og deres forelskelse i luftige projekter. Forleden skrev liberalisten Sofia Nerbrand at Fri invandring borde vara självklart, (“bare tilflyttere kan forsørge sig selv”, hvad de i meget høj grad ikke kan i Sverige.) Intet hensyn står over retten til at bevæge og bosætte sig frit, mener  Nerbrand. Det er så dum en reduktion af borger- og statsbegrebet, at man bliver helt mat.

I dag skriver så en anden liberalist Tillåt böneutrop från svenska minareter*. Svenskerne kan vride og vende sig, der er ikke et medlem af den mentale bande af drømmere, der har besat Riksdagen, som ikke vil give landet bort i lunser. Og smile til i forvisningen om at være på historiens rigtige side. Sverigedemokraterna er optimister, men løbet er kørt for længe siden og “Giv os Sverige tilbage” klinger unødvendigt urealistisk. Sverige bevæger sig fra broderfolk mod et herberg for 200 hjemløse nationaliteter, for hvem landet og historien er ren en fiktion, og det er ideologisk begrundet ovenfra. Befolkningens frygt er, at historien viser det åbner muligheden for vold i stor skala. Hvem får ret, ideologerne eller folk, erfaring og historie ? De aktuelle tendenser efterlader ikke meget i tvivl i mit sind. Det er helt betimeligt at associere de to liberalisters udtalelser med et overordentligt hovmod overfor virkeligheden, og overklassens foragt for de lavere klasser, som Morten Uhrskov skriver bidende om idag. Også i dag har en ung, mindre heldigt stillet pige måttet betale med sit liv for deres fantasier i Sveriges mest indvandrertætte område, Hjällbo. - Når Torben Hansen ovenfor kalder vore politikere “ringe”, så ved jeg ikke hvilket adjektiv han ville anvende på de svenske. – (* Roy Brown skriver fra Schweiz: Swiss minaret vote “was quite simply a reaction to the ever more shrill demands of Europe’s Islamic leaders for special rights and special treatment”, men det må være spildte ord på en Folkpartist, der er mindst lige så ung som hun lyder.)

En letøl med Lena Sundström

Niels Lillelund interviewer Sundström i Jyllands Posten i dag. Her er nogle af spørgsmålene. Køb avisen, se svarene og om Lillelund kan holde masken:

“Hvorfor har du skrevet en bog om Danmark ?”
“Gjorde du dig nogle overvejelser om metode, inden du gik i gang?”
“Så Morten Olsen er racist eller hvad?”
“Du taler i din bog en del om dine problemer med dankortet. Hvad symboliserer dankortet for dig?”
“Du diskuterer i din bog på intet tidspunkt, om indvandringen til Danmark og Europa faktisk er et problem. Det lyder, som om det for dig er Dansk Folkeparti, der er problemet?”
“Du taler også med Søren Krarup og slutter med at glæde dig over, at man kan tale sammen, selv om man er uenige. Men på den følgende side ringer du til fobiskolen for at høre, om man kan blive helbredt for islamofobi. Er det fremmende for samtalen at definere andres meninger som sygelige?”
“Men begrebet islamofobi er jo netop opfundet af dem, der finder det sygeligt at have nogle ganske bestemte meninger om islam. Det er et skældsord, et mærkat.”
“Du har en interviewliste med på din rejse, og den toppes af Tøger Seidenfaden og Carsten Jensen.Ikke desto mindre bruger du en del plads på at beskrive, hvordan Kåre Bluitgen og Flemming Rose tænker og føler. Ville det ikke have været rimeligt at tale med dem?”



 29
Dec
Seneste opdatering: 29/12-09 kl. 2358
71 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Nogen sidder på spring efter englænderens strube. For et år siden hed det: “There are 2,000 individuals who are being monitored. There are 200 terror-networks involved and 30 active plots” og Rising threat of dirty bomb attack on UK. Det vil uvægerligt gå galt igen, men fagfolk med forbindelser til den engelske regering siger, at et “vellykket” terrorangreb i ny og næ, er det mindste af Englands problemer. Det virkelige problem er, at større dele af centrale engelske byer som enklaver glider væk fra statens jurisdiktion i disse år, og at myndighederne mangler midler til at forhindre det.

At least 25 British-born Muslims are believed to be plotting to bomb western airlines after undergoing extensive training in Yemen.They are British extremists in their 20′s who are from different parts of UK including Bradford, Luton, Leytonstone and East London.
These young British Muslims are due to return to London in 2010 to await further instructions from al-Qaeda on when to strike, Umar Abdulmutallab told authorities. A Scotland Yard source said: “The great fear is Abdulmutallab is the first of many ready to attack planes and kill tens of thousands.” ”We know there are four or five radicalised British Muslim cells in the Yemen. ”They are due back within months when they will be under constant surveillance.”
The 25 suspects, of Pakistani and Somali descent, were radicalised in UK mosques. Some had been to university and studied engineering or computer sciences. 25 British-born Muslims Plotting to Bomb Western-Owned Airlines, I’m the first of many, warns airline ‘bomber’ Umar Farouk AbdulmutallabThe student visa loophole that lets 1.5m into the country unchecked.

Et hierarki af tabuer

Britiske the Daily Telegraph er så afgjort en af de mindre berøringsangste aviser i et land der i det offentlige liv er underlagt et jernhårdt statsligt regelregimente. Her går de for et mainstreammedie pænt tæt på den sandhed hvis håndtering udmøntes i menneskeliv – som her civile flypassagerer. Avisen er her landet på et vel kompromissøgende begreb de kalder “jihadist Islamism”. Kommentaren behandler på rimelig vis rådvildheden og inkonsekvensen i myndighedernes behandling af det flyterrorproblem der nu har fået en ny twist med eksplosiver skjult i underbukser. Men set her fra blogverdenen er det stadig tæt på, men ingen cigar: Hvad er således ‘ikke-jihadisk islamisme’, og hvad er ‘ikke-jihadisk, ikke islamistisk islam’ for nogle størrelser, hvem tegner dem, er disse overhovedet demokratisk acceptable alternativer (og ikke bare udtryk for fredelige midler hen imod det samme mål), og måske allervigtigst – hvordan skiller man bukkene fra fårene ikke bare i lufthavnens sikkerhedskontrol, men også ved tildeling af opholdstilladelser?

Vi kender godt svaret. Det kan man ikke, og neologismen “jihadist Islamism” er da også endnu et figenblad der skal muliggøre at avisen kan sætte ord på problemet – en totalitær ideologi forklædt som religion. Der sådan cirka befinder mainstreammedierne sig verden over, når de svinger sig højt. Der findes selvfølgelig endnu værre tabuer end det håbløse i at udpege ikke-islamistisk islam: At fredelige og reelt velmenende muslimer er enablers så længe de ikke er i stand til at opstille et teologisk og voldsparat modværn mod “islamisterne”, med dertil hørende muligheder for os for at skelne ven fra fjende.

Måske er dette det allerstørste tabu, eller dette kunne også meget vel være hvad vi har fået et lille eksempel på herhjemme på det seneste: Opstilling af forskellige fremtidsscenarier. Jeg er ikke bekendt med en eneste avis der fra redaktionel side ville turde pådrage sig det altid standende beredskab der øjeblikkeligt vil afspore en sådan debat med manipulation af ‘kan ske’ til ‘bør ske’. Vi vil næppe opleve mainstreammedierne tage dette spring ud i det allermest uanstændige. Så hellere lade fremtiden udfolde sig uden indblanding eller debat (LFPC).

[...] Jihadist Islamism is also a murderous ideology, comparable to Nazism in many respects. The British public realises this; so do the intelligence services. Yet because it arises out of a worldwide religion – most of whose followers are peaceful – politicians and the public sector shrink from treating its ideologues as criminal supporters of violence. Instead, the Government throws vast sums of money at the Muslim community in order to ensure that what is effectively a civil war between extremists and moderates is won by the latter. This policy – supported by all the main political parties – does not seem to be working. The authorities, lacking specialist knowledge, sometimes turn for advice to “moderate” Muslims who have extreme sympathies; supporters of al-Qaeda are paid to disseminate their ideology to young people.

Radical Islamist leaders are not stupid: they know how to play this system. The indoctrination of students carries on under the noses of public servants who are terrified of being labelled Islamophobic or racist. Therefore they fail to do their duty, which is to protect Muslims and non-Muslims alike from a terrorist ideology. If providing that protection requires fewer “consultations” with “community leaders” and more arrests, then so be it. Detroit terror attack: A murderous ideology tolerated for too long

Tidligere Guantanamo-fanger bag mislykket flyterror

Det må ærgre Gutmenschen verden over at forsøget på at få gutterne på ret køl med “kunstterapi” ikke lige gjorde udslaget her. Via Jihad Watch:

Two of the four leaders allegedly behind the al Qaeda plot to blow up a Northwest Airlines passenger jet over Detroit were released by the U.S. from the Guantanamo prison in November, 2007, according to American officials and Department of Defense documents. Al Qaeda claimed responsibility for the Northwest bombing in a Monday statement that vowed more attacks on Americans.

American officials agreed to send the two terrorists from Guantanamo to Saudi Arabia where they entered into an “art therapy rehabilitation program” and were set free, according to U.S. and Saudi officials. [...] Two al Qaeda Leaders Behind Northwest Flight 253 Terror Plot Were Released by U.S.

Retvinklet trekantsdrama

I DR TV’s Deadline forleden udspilledes et politisk trekantsdrama mellem Mads Brügger, Ole Birk Olesen og Lars Hedegaard.

Dramaet udsprang af, at sidstnævnte havde blottet en flanke under et interview i sit hjem ved at tale om muslimer i stedet for islam, og derved havde fået en rift, der hurtigt sendte færten af blod ud blandt offentlighedens ulve.

Her lever man netop for sådanne øjeblikke, hvor der er mulighed for avancement på bekostning af det svækkede individ, som dermed ofres. I dette ærinde fór de to ulve da også fra trekantens spidse vinkler frem mod Hedegaard, hvis udgangspunkt var det trængte hjørne – den rette vinkel i trekanten.

En enkelt betragtning bekræfter udlægningen til fulde: Brüggers og Olesens indbyrdes indforståede smil, og deres nervøse skulen til Hedegaard. [...] Kristian Nielsen: Retvinklet trekantsdrama

Er 200.000 indvandrere om året nok?

2008 hände något dramatiskt i Sverige – invandringen översteg det året 100.000 personer. Och då går det inte längre att ens låtsas som att det skulle finnas några ”hårda krav” eller ”stängda grindar”. Invandringen var inte direkt blygsam åren innan dess heller – men det är något alldeles särskilt magiskt med en sexsiffrig siffra till ett land som inte ens har 10 miljoner invånare. [..]  Och varför det till och med råder något slags inbördeskrig i vissa frågor i regeringen, det kan man verkligen fråga sig. Är inte en invandring på 100.000 per år en tillräckligt hög siffra? Blir folk nöjda först om det är 200.000? En migga är orolig

Man forstår at medarbejderen på Migrationsverket er urolig. Regering og Riksdag er  handlingslammede, man er henvist til at gætte sig til grunden.En rimelig antagelse er, at de er lammede af indbyrdes uenighed, som danske socialdemokrater i årene op til 2001. Imens lader de Sverige sejle indtil den dag, befolkningen måtte bringe dem på bedre tanker. Den er desværre ikke lige op over. Det er også rimeligt at antage, at en del af de problemer deres passiviet akkumulerer “mens  Sverige sov”, vil være uløselige i  al fremtid og derfor af  sig selv også blive Danmarks og Norges. Hidtil har kun Søren Espersen har blik for det aspekt: “Sverige är problemet i Norden”. I dag fortsætter det ejendommelige, ørkesløse svenske spejkabinet, der går under navnet politisk debat: “Risken är att vi förlorar en debatt som ändå aldrig går att vinna.”Han ska lära S-politiker hantera SD, Sverigedemokraterna kan få en vågmästarroll i riksdagen efter nästa val. Men genom att övriga partier gemensamt bildar ett ”anti-parti” som alltid röstar tvärtemot SD kan partiets inflytande kvittas bort.

Svenske journalisters private lomme-dagsorden

Skal man tro aviserne, taler hele Danmark om dronning Margrethes eventuelle abdikation. Jeg har godt nok ikke set diskussionen andre steder end i DN, Kvällsposten og Sydsvenskan (Rykten snurrar om abdikation, Höga odds på dronningens nyårstal, Hårt spel på drottning Margrethes nyårstal.) men vi ved jo alle at det konstitutionelle monarki er et vældigt demokratisk problem, hvis snarlige løsning kun afventer at den enfoldige svenske almue indser problemets overordentlige vigtighed. Därför kan vi inte tala om monarkin, Kungligheterna hamnar i vägen för debatten. Rent vås. Debatten falder på stengrund simpelthen fordi befolkningen vil have deres kongehus og journalisterne er forelskede i pseudo-problemer. Kønskrigen, der hives ud af respiratoren hver uge, er eksemplet par exellence. Svenske mænd og kvinder vil ikke ligge i krig, de vil gifte sig og have børn, og de er overvejende heteroer. Der er intet at gøre  ved det rent journalistisk.

Hvad sagde jeg i Bruxelles – og hvorfor sagde jeg det?

28. december 2009 af Lars Hedegaard

En sand storm af forargelse har ramt min ringhed siden offentliggørelse af det famøse “dogmeinterview” (for nu at citere Katrine Winkel Holm), jeg den 17. december gav til Snaphanen.

På Deadline den 21. december fremdrog Ole Birk Olesen pludselig et løsrevet citat fra en tale, som jeg i 2007 havde holdt i Bruxelles, og hvor af det skulle fremgå, at jeg var modstander at demokratiet og retsstaten og derfor pønsede på udveje til at oprette ulovlige parallelle institutioner. Talen har for længst været offentliggjort her i Danmark – uden at vække nogen særlig opsigt. Men nu er man åbenbart begyndt at interessere sig for mine gamle taler og skrifter. Det er naturligvis ærefuldt, selv om det kommer til udtryk i angreb på noget, jeg aldrig har påstået eller ment. (foto EU parlamentet, okt. 2007)

bryssel  18 oktober 2007 073

Læs mere »