“Ifølge den, er det kvinderne, som overvejende stemte mod minareterne….””

Så må vi jo håbe deres Danske med-søstre kan tage ved lære af det Et flertal af de Danske kvinder stemmer faktisk på Rød blok, som de facto vil åbne op for yderligere bølger af indvandring fra den muslimske verden. Og det nytter altså ikke at forbyde eksempelvis minaretter, hvis man samtidig åbner op for muslimsk masse-indvandring. Får man ikke bremset/stoppet denne indvandring så kan symbolske forbud ikke ændre på, at de Europæiske vil blive islamiseret mere og mere.

Glædeligt.

Nu skal vi heller ikke tro vi er verdensmester i religiøs tolerance , der er faktisk lande i Arabien der har praktiseret religionsfrihed , eller retter snakket om det i over et år (!) . . . .

Den saudi-arabiske Kong Abdullah har nu givet sin støtte til at lade en katolsk kirke opføre. Og det vil være en “historisk bedrift” og et stort skridt mod dialog mellem religionerne sagde en Federico på pavedømmets vegne under Kong Abdullah´s første nanojihad besøg i Vatifanet.

Under besøget pressede Pave Benedikt XVI på for at få tilladelse til at bygge en kirke i landet

Hvor “ridder” lyder det lige ?

Vatikanet har længe argumenteret for, at de muslimske lande bør give de kristne minoriteter frihed til at praktisere deres religion, ligesom kristne lande i Europa anerkender muslimers rettigheder.
Rom har eksempelvis tilladt opførelsen af en af Europas største moskeer.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/281076:Udland–Katolsk-kirke-p aa-vej-til-Saudi-Arabien

http://www.youtube.com/watch?v=pWjGYSQdX2I&NR=1

Den tyske venstreorienterede avis tageszeitung har en interessant artikel. Ifølge den, er det kvinderne, som overvejende stemte mod minareterne….

http://www.taz.de/1/politik/europa/artikel/1/frauen-gegen-minarette/

Så vil de Radigale snart stå helt alene tilbage med deres naive, lalleglade og verdensfjerne café latte-
humanisme på andres bekostning, måske sekunderet af de sidste ægte socialisttosser i Enhedslisten,
der heller aldrig bekymrer sig om omkostningerne og de meget alvorlige konsekvenser for det danske
- og andre vestlige – samfund af deres endeløse frelsthed – aldrig bekymrer sig om de alt for mange DANSKE
ofre for “kulturberigelsen”.

http://www.berlingske.dk/kronikker/anti-nationalismen-paa-retraete

Anti-nationalismen på retræte

Tegning: Lars Andersen

Michael Böss: Ifølge den canadiske forfatter og politiker Michael Ignatieff er nationale værdier ikke fjender af kosmopolitiske, men deres venner. Det standpunkt er der mange på den kulturelle venstrefløj herhjemme, der burde lære af. Den politiske venstrefløj er tilsyneladende allerede på vej til det. [!!!]

Af Michael Böss
Tirsdag den 1. december 2009, 22:30

Vi har netop fejret 20-året for Murens fald. I medierne mindede indkaldte eksperter fra den akademiske verden os om betydningen af begivenheden, for tyskerne selv såvel som os andre. En af de tilbagevendende kommentarer gik på overraskelsen over styrken af den grænsesprængende frihedstrang i DDR. Men typisk blev denne iagttagelse ikke koblet sammen med trangen til national genforening. I den akademiske verden herhjemme har det nemlig lige siden Murens fald været almindeligt at se »nationen« som noget moralsk suspekt og som en trussel mod friheden. [!!!!!] Men som jeg vil vise i det følgende, så er der tegn på, at anti-nationalismen er på retræte, og at frihed og identitet hører sammen.

Venstrefløjens skepsis over for det nationale går dels tilbage til den socialistiske internationalisme, dels til kulturradikalismen. I forbindelse med den jugoslaviske stats sammenbrud fik den dog en tand til. Jugoslaviens kollaps var som bekendt en af de geopolitiske konsekvenser af Murens fald. For selv om DDRs politiske sammenbrud betød sletningen af en grænse og gav næring til visionen om et grænseløst Europa, førte det også til nye nationalstatsdannelser i Centraleuropa og på Balkan. I Balkan skete det gennem blodige og brutale opgør mellem etniske og religiøse grupper, for det meste fremprovokeret af politikere med en klar etnisk-nationalistisk dagsorden. Konflikterne fik mange vestlige intellektuelle til at ønske sig tilbage til tiden før 1989. De konstaterede, at de flasker, der havde næret frihedsrusen i Berlin i 1989, også havde sluppet en ond ånd løs i form af en aggressiv nationalisme, som i første halvdel af 1900-tallet havde ført til Holocaust og to verdenskrige. Alle former for nationalisme og patriotisme blev betragtet som ét fedt. [!!!!!] Ja, selv den liberale form, vi kender i Vesteuropa, hvor den udgør forudsætningen for det liberale demokrati, blev anset for suspekt. Som det typisk blev udtrykt af to britiske sociologer sidst i 1990erne: »Det fundamentale ved alle former for nationalisme er, at de (…) gør fremmede og alle andre, som ikke passer ind i nationen, til fjender«. [BS !]

…..