Hvordan går det iøvrigt med Satan for tiden?

Det er i blogverdenen nyhederne om samfundet, samfundsstrømninger og samfundsskandalerne i fremtiden bliver presenteret og penetreret. Den success som lige nu er i emmeingen kommer at gribe om sig. Der kommer mange nye, der både er hurtigere og voldsommere med aftrækkeren.

Den politisk korrekte journalist ligger på gravens kant! Her i Sverige, hvor jeg bor går der 10 eller 15 reality serier. De store “tidningar” har dem på forsiden hver dag. Jeg tror ikke de har bragt et billede eller en kommentar på Osama bin Obamas dybe buk for Saudikongen. Hvem gider se det?

Jeg må sige med Churchill (om dagens journalistkår), “aldrig har så mange, skrevet så lidt (interessant), for så få”!

Velbekomme her midt i julens fred og fordrag.

Individet og synspunktet for sig.

Nogle kan blot ikke forstå, at argumenter påkræves og shaming ikke er det samme som argumenter.

Nutidens Edmund Burke skal man til udlandet for at finde.

Snaphanen har mange læsere for en blog, men ud af 5.5 millioner mennesker er det få som kommer forbi.

Og hvis de gør, som man kan se på nogle af kommentarerne, rokker det ikke ved positionerne på den manikæiske skala.

Men stille og roligt fremad går det da.

“Har de lært at undgå religionskritik – magtkritik – på journalisthøjskolen?”

Det ved jeg ikke. Men det er et faktum, at det store flertal af journalister stemmer på Rød Blok, og som sådan har de en tilbøjlighed til at se de muslimer som ‘ofre for Danskernes rascisme’, og derfor en gruppe man skal undgå kritik af for ‘at ikke gå Pia Kjærgårds ærinde’. Men tidligere DR journalist og Konservativ Folketingskandidat, Paula Larrin, har tidligere været inde på emnet om de (alt for) mange venstreorienterede journalister, og mere specifikt den venstredrejning der helt oplagt findes på DDR:

“Da mange journalister i deres ungdom har raset over verdens uretfærdigheder, og som sagt siden kun har været udsat for sparsom uddannelse, så hænger de ofte fast i traditionelle venstrefløjsdogmer præget af tidens socialdemokratiske tabuisering,” skriver Paula Larrain, der i dag er folketingskandidat for de Konservative, og fortsætter:

“Der er bare nogle ting, som ikke engang er til diskussion. Så som: Det er altid synd for dem i Afrika, USA er et grimt land med mange fattige og onde, rige mennesker, babysæler er bedre dyr end køer, og derfor må deres skind ikke bruges til tøj, biler er noget skidt, cyklen er god, og alle på overførselsindkomst har fortjent hver en krone – selvom de udgør 1,7 millioner af en velstående befolkning på fem.”

Når alle disse dogmer bruges til at udvælge historier hver dag, skriver Paula Larrain, “ja, så kan man godt tænke sig til, at journalistikken kommer til at se lidt venstredrejet ud”.

Og så tager hun fat i venstrefløjens udlægning af Morten Løkkegaards EU-kandidatur for Venstre: Det forhold, at han – som i øvrigt er Larrains eksmand – og flere andre journalister fra TV-Avisen er sprunget ud som kandidater og folkevalgte for borgerlige partier, beviser ifølge venstrefløjen, at i hvert fald DR ikke kan være så venstredrejet, så det gør noget. Sådan ser Paula Larrain dog ikke på det:

“Borgerlige journalister er sjældne, og det mærker man da så tydeligt, når man selv er borgerlig og arbejder på et nyhedsmedie. Har nogen måske spurgt til, hvorfor alle disse borgerlige journalister fra DR vælger nye græsgange?” spørger hun.”"

http://www.180grader.dk/nyheder/Paula_Larrain_Jo_journalister_i_er_i_r _de_og_det_kan_ses.php

“Nå så fik I ørerne i maskinen!”

Arh, det har vi nu prøvet før. Som du ved af egen erfaring, så skal man ikke trædefor meget udenfor de holdninger den lille provensielle og indspiste Danske medie-elite nu engang har vedtaget er god latin.