27
dec
Seneste opdatering: 28/12-09 kl. 0010
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Der er to mulige tilgange til denne bandbulle fra Yousef al-Qaradhawi: Enten slår man det hen som ét menneskes syn på julen der ikke nødvendigvis deles af flertallet af muslimer, eller man spørger sig selv om hvad dette siger om fremtidige vilkår i Europa, og om man skal forlade sig på – endnu ukendte – anti-Qaradhawier, mytiske moderate lærde med tilsvarende opbakning. Kan man forlade fremtiden på individers gode vilje på ubestemt tid, eller skal man kigge på historiske erfaringer og (som det lød for nylig) “1500 år gamle tekster”? Fra MEMRI:

I virkelighedens skole – når idealerne ikke kan bruges til noget

Ind imellem udkrystalliserer virkelighedens verden nogle historier der i samspil sætter generelle problemstillinger i relief. Vi har som nok bemærket i de seneste par uger fået bekræftet den ekstreme sensitivitet som enhver omtale af indgreb i forhold til den islamiske religion er omgærdet af. Uanset hvad man måtte mene i spørgsmålet om det gavnlige i forenklet fremstilling kontra mere nuanceret hvad angår gennemslagskraft, er det et etableret faktum, at der blandt vores modparter er årvågne folk der tillægger enhver tolkning af mulige voldelige hensigter i en ubestemt fremtid større vægt end blodige og voldelige forhold der begås lige her og nu. Jeg er overbevist om at debatten om disse to vinklinger ikke kommer til at bevæge sig. Vi der debatterer må bare tage den slags folk til efterretning, en medfølgende risiko for manipulation af vores pointer.

Spørgsmålet bliver hvad folk uden for debatsfæren bevæges af. Igen må jeg slutte ud fra fornemmelser, men jeg kan ikke forestille mig andet end at ‘folk’ som sådan reagerer på hvad der sker i deres egen verden, ikke hvad nogen mener at kunne læse ind i en Lars Hedegaards udtalelser – forenklet sagt. Vi har således her over en fremtrædende muslimsk talsmand der afsværger de kristnes jul, hvilket harmonerer ilde med forsikringer om at ‘bogens folk’ nyder stor respekt i islam, og at jul faktisk er noget af det hotteste i de kredse. Kan små solskinshistorier fra fynske skoler opveje en talsmand som Qaradhawis dogmatiske mørke? Endnu mere mærkbart vil konsekvenserne af endnu en stramning af screeningsprocedurer i lufthavne formentlig have på opinionen. Hvilken gavn vil det mytiske moderate flertal kunne gøre for flysikkerheden, og skal der til at tages forkætrede screeningsmetoder i brug, så bestemte grupper tildeles mere forhåndsopmærksomhed end andre – med ramaskrig over ‘racisme’ til resultat? Her kommer pænheden og anstændigheden i åben konflikt med almindelige menneskers oplevelse af komfort under flyrejser. Dette, er jeg sikker på, vil være mere motiverende end forskellige debatfløjes udlægninger (LFPC).

[…] I wrote this over three years ago:

Israel doesn’t worry about what a passenger might carry onto a flight as much as they focus on the traveler himself. John Hinderaker at Power Line described his experiences flying El Al several years ago, while traveling with his family to Israel. After only asking a couple of questions, the screener wished him a happy vacation, assured that John meant no harm. (Apparently, the Israeli screener has never seen John in court.)

This approach allows people who present no danger to travel without being treated like a criminal from the moment they step into the airport to the time the plane lands at their destination. Israel understands that restricting items from carry-on luggage, or eliminating carry-on luggage entirely, will not stop a determined effort by terrorists to seize flights or destroy them. Therefore, the screeners focus on the passengers themselves. If they find one that makes them nervous, they start doing a more in-depth interrogation and a thorough search of the passenger and his luggage, carry-on or not.

It’s this subjective analysis that has civil libertarians opposed to such procedures in the US. The Times notes that some complain that such a program could turn into racial profiling without any objective safeguards. Some passengers who refused to cooperate in interviews got threatened with arrest, prompting lawsuits. The program in Dulles has uncovered over fifty people whose reactions revealed ill intent, although none of them terror-related. […]

Perhaps I wouldn’t have predicted suicide underwear at that time, but as I wrote in August 2006, the multiplying of regulations for everyone just means that terrorists will get more creative while everyone else gets discouraged from traveling at all. As an approach to security and counterterrorism, it’s just nuts. […] Investigators: Terrorist wore suicide underwear made by top AQ bombmaker in Yemen

Fætter Olles fascister

Jean Ziegler håller sig kvar på min bokhylla. Han har klarat sig igenom alla flyttar och alla leveranser till antikvariat. Ziegler, numera en äldre professor i sociologi, kommer från Schweiz och skrev på 70-talet en klassisk bok om sitt hemland: Ett land höjt över varje misstanke. Metodiskt och djärvt avslöjade han pengatvätt och lönsamt samarbete med de mest ohyggliga diktaturer. I Schweiz generösa banker samlade Mobuto de miljarder han, med hjälp av västvärlden. plundrat av det kongolesiska folket…..Tiden för de nya korstågen kan ha kommit. Den muslimska minoriteten i Europa riskerar bli de första offren. I Schweiz kan kampen ha inletts. De krigiska texterna är framlagda.I Europa förbereds ett nytt korståg.

Hvis ikke Ole Svenning var så god en ven af danske socialdemokrater, og hvis ikke han legemliggjorte svenske, ville vi ikke skænke ham nogen opmærksomhed. Svenning nævner ikke sin helt Jean Zieglers venskab med Mugabe 0g Castro, at han modtog Gadaffi prisen, at han var for ektrem til den schweiziske kommunistparti og at han er en frådende antisemit. Det kan blive småt for en socialdemokratisk lederskribent i virkelighedens verden, undtagen i Sverige, selvfølgelig, hvor partiet mirakuløst endnu kan vinde valg på fortidens renommé. Men hvor mange af SAP´s stemmer er indforskrevet fra den 3. verden ? Man spørger sig om Svenning nogensinde har været i Schweiz og set, at der faktisk bor andre end bankfolk, nemlig bønder og industriarbejdere. I Svennings verden er Hirsi Ali og Christopher Caldwell “korstogsideologer”, Pim Fortuyn er “racist” og Sarkozy “kyniker”, mens vendekåben prof. Jytte Klausen er eliten blandt sandhedsvidner.  Den debat Sarkozy har startet i Frankrig, er blandt andet for “at forhindre et forfærdeligt had”, et had der nu er så akkumuleret i Sverige, at det næppe kan kontrolleres, den dag det måtte vride sig løs af meningselitens førergreb. – Svenning tror i ramme alvor, at de små og store indvandreroptøjer vi ser overalt i Europa, er resulat af et “socialt udenforskab”. Hvad med lige at studere dette års ramadanoptøjer i Bryssel? Han tror i ramme alvor, at han uden fare kan tillade sig at negligere de følelser en massebortgivelse af land som det svenske medfører. Aftonbladet er en farlig,  forstenet farce, at den er  Nordens største avis, giver grund til den yderste pessimisme på Sveriges vegne. En åben demokratisk debat er en lynafleder. Tavshed er konflikt. Det ligger ikke for en kvasikommunistisk tankegang som Svennings at give mæle til holdninger, der ikke ligner hans egne. Hvis han var lidt yngre, ville man spå ham: Han skal nok få sin krig. I mellemtiden bor fætter Olles fascister et helt andet sted:

2009: The year of living fecklessly

On Tuesday, Iranian President Mahmoud Ahmadinejad did not just reject President Obama’s latest feckless floating nuclear deadline. He spat on it, declaring that Iran “will continue resisting” until the United States has gotten rid of its 8,000 nuclear warheads.So ends 2009, the year of “engagement,” of the extended hand, of the gratuitous apology — and of spinning centrifuges, two-stage rockets and a secret enrichment facility that brought Iran materially closer to becoming a nuclear power. [..]

One way or the other, Iran will dominate 2010. Either there will be an Israeli attack or Iran will arrive at — or cross — the nuclear threshold. Unless revolution intervenes. Which is why to fail to do everything in our power to support this popular revolt is unforgivable. Krauthammer, Wash. Post.

UK: Politi må beskytte piger mod tvangskonverteringer

Extremist Muslims who force vulnerable teenage girls to convert to Islam are being targeted by police, Met chief Sir Ian Blair has revealed. Police are working with universities to clamp down on “aggressive conversions” during which girls are beaten up and forced to abandon university courses. The Hindu Forum of Britain claims hundreds of mostly Sikh and Hindu girls have been intimidated by Muslim men who take them out on dates before terrorising them until they convert. “Some girls are petrified because they are constantly being phoned up, having their door knocked.”One girl was beaten up on the street and others have been forced to leave university.” Police protect girls forced to convert to Islam.

Kulturskatten i “de tabte landskaber”

Man skal næsten gøre Skåne på cykel, for at opdage hvor tæt middelalderkirkerne ligger. Dobbelt så tæt som på Sjælland: Adam af Bremen rejste rundt i Danmark, og beskrev landskabet. Dette skulle han bruge til sin krønike om de hamburgske ærkebisper. Fra Adam af Bremen ved vi at der omkring 1070 var ca. 300 kirker i Skåne, 150 på Sjælland og ca. 100 på Fyn.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Pk

    UK: Politi må beskytte piger mod tvangskonverteringer.Ikke rar læsning.
    Og fra Weekend Avisen “Multikulti udfordret” side 9, om Islam i Tyskland.
    Citat:”står bander med arabisk eller tyrkisk familiebaggrund for hovedparten
    af den hårde kriminalitet.Ofrene er oftest etniske tyskere. Dem, der er tilbage,bliver i pressen betegnet
    som “white trash”.
    Vil det sige at disse fattige “white trash” er afskrevet af det tyske samfund?
    Det kan jo komme til at ramme mange mange almindelige europæere i fremtiden.
    Mon det bliver noget politikerne lægger mærke til, eller er det “Fred for enhver pris”?

  • Robin_Shadowes

    Just nu handlar det tydligen bara om sikher och hinduer men i nästa steg av jihad mot oss ondsinta kafirer så kommer säkert vita kvinnor bli nästa mål för tvångskonverteringar, Först i UK sedan sprider sig fenomenet vidare och Sverige lär sannolikt ligga bra till för att bli tvåa.

  • Hvorfor ligner mikrofonerne Qaradhawi taler i, fuldstændigt en diller?

    Er der nogen der har udført en practical joke på den egyptiske imam eller har han selv fået lov til at arrangere sine mikrofoner?

    Har vi her fat i en højere religiøs symbolik? Islams kerne synes jo netop, efter endt læsning af Allahs bog, at handle hovedsagligt om hvad Muffes tissetøj synes at diktere universets skaber og hersker, hvorefter denne for god ordens skyld igennem Jibbriil tilbagediktere Muffe det selv samme budskab, hvilket lille Aisha også fint bemærkede.

    Julen blegner jo ved siden af denne saftige åbenbaring og det er måske hvad Qaradhawi ønsker at formidle?

    • Benjamin

      Tja, at betrate islam som en slags “penis-ideologi” er i virkeligheden måske slet ikke så langt fra sandheden. Når man tager i betragtning at selveste Muhammed (ufred være med ham) tog sig 12(!!) hustruer, dyrkede sex med en 9-årig pige og desuden voldtog og havde affærer med alle de slavepiger, han kunne komme i nærheden af.

      Men jeg synes det er sjovt, hvordan muslimske mænd i deres “macho” univers mobber de af deres kønsfæller, der ikke kan få drengebørn, som om det er tegn på svaghed for en muslimsk mand kun at kunne få pigebørn. De glemmer jo at tænke på at deres egen såkaldte “profet” heller ikke var i stand til at få drengebørn. Han fik kun tre børn gennem sit lange liv på tyrods af hans utallige hustruer, konkubiner og slavepiger, med hvilke han (uden tvivl) havde talløse samlejer. Det eneste mandlige afkom, som han fik, Ibrahim, døde som spæd. Og ikke nok med det, han fik ovenikøbet drengen med en koptisk (~kristen) slavepige, han havde bortført under et plyndringstogt. Sår dette tvivl om profetens mandighed? Hvorfor ønsker Allah at hans foretrukne leder skal få et drengebarn med en uren ikke-muslimsk kopter, og så lader Allah ovenikøbet drengen dø bagefter. Hvorfor behandler Allah hans udvalgte profet således?

      Og ikke nok med det; på trods af profetens manglende “mandighed” indenfor denne macho penisreligion, så har han selv i egen person udtalt, at englen Gabriel en dag gav ham et kødben, som han skulle gnave af, hvorved han fik 100 mænds seksuelle kraft.
      http://www.jihadwatch.org/2009/01/father-zakaria-botros-on-the-pervers e-sexual-habits-of-the-prophet-part-iii.html
      Og så var han, denne #macho# mand over dem alle, som ovenikøbet havde overmenneskelige gudgivne seksuelle kræfter, ovenikøbet ude af stand til at avle et drengebarn, på trods af hans 12 hustruer, heraf et par stykker af dem mindreårige? Ha!! Det bør man tænke lidt nærmere over, næste gang man hører muslimske mænd mobbe én af deres trosfæller pga. hans manglende mandighed fordi han kun kan få pigebørn.

      • Ibrahim var under mistanke for slet ikke at være Muhammeds søn, men derimod avlet af en koptisk slave som slavinden Maria havde haft kontakt med i Medina. Muhammed nægtede hende ihvertfald adgang til sønnen som han istedet udleverede til en forrykt amme, hvilket var stærkt bidragende til barnets dødsfald.
        Han fik også et par sønner med Khadija, men de døde ligeledes som børn, mens kun Fatima blandt døtrene overlevede ham, dog kun for en kort tid.
        Zakaria Botros som du linker til har også en gennemgang af Profetens “omgang” med børnebørnene Hussein og Ali og deres mor Fatima. Ak, ak, ak……

        Der har været noget helt galt med Muhammed, hvad paradoksalt nok ikke har skadet hans sag, men netop bidraget afgørende til hans “out of this earth” aura. Han var simpelthen i stand til handlinger som almindelige mennesker ikke i deres vildeste fantasi troede mulige og her taler vi ikke om at rejse sig fra de døde eller gå på vandet, men en samvittigheds og hæmningsløshed der har været “beyond belief”. De første muslimer har haft en akut følelse af at være i guds nærvær og af at være indtrådt i en ny verden hvor alt var tilladt. “Den nye religion sætter fri”, som de sagde til hinanden.

        Det er imidlertid ikke “frihed” i den gængse forstand der var på tale.

        • Benjamin

          Der har været noget helt galt med Muhammed, hvad paradoksalt nok ikke har skadet hans sag, men netop bidraget afgørende til hans “out of this earth” aura.

          På samme måde som når middelalderhekse dyrkede deres satan-kult, handler det jo i islam kun om at behage profeten og tilfredsstille hans særdeles jordnære lyster og drifter. Der står jo direkte i koranen at profeten selv skulle have en femtedel af byttet, når muslimerne havde plyndret en karavane eller landsby. Således ser man jo hvordan muhammed (ufred være med ham) bruger islam til personlig vinding, dvs. religionen består ikke kun i at tjene gud, men også hans (jordiske) udsending. Dette er en markant forskel til de to andre abrahamske religioner, hvor menneskets individuelle forhold til gud står øverst, og hvor budbringerne; profeterne, forkynderne, sønnerne osv. stort set ikke har økonomisk gevinst ved deres virke. Bare det at profeten i islam bliver tilladt jordisk nydelse i overflod (samtidig med at mange af hans “muslimer” sultede) adskiller den i sin grundvold fra de andre.

  • Mette

    POLITISK PASTORALE

    Kirkerne ligger også tæt her på vores frodige egn, og i mørkningen var vi en hundrede stykker, der stod i kø for at komme til den sidste gudstjeneste, der var nummer fire den eftermiddag. Kulden bed, folk trippede, og der var hyggelig småsnak og begejstrede gensynsråb og -klem. Familien bag mig skulle være femten til bords i år, for Olde havde meldt sin ankomst. Dem foran var trætte af racet og på vej ud af landet.

    Der blev ikke så proppet under hvælvingerne, som der plejer at være, i år hverken stod vi op eller sad på gulvet og knæfaldet. En jul sad jeg indeklemt mellem den kalkede væg og vores romanske døbefont og fik øje på farverester fra dengang, hvor vi drog på vendertogter, og hvis man har sindet til det, er der i det hele taget perspektiver over sådan en juleaften i en middelalderkirke.

    Præsten stod i vejen, da vi væltede ind i kirken, og han sagde det også selv men blev alligevel stående og så oprømt og rødmosset ud. På plads kom vi, han foran alteret og organisten med et brag af et præludium, der var en fanfare af kraft og vitalitet, som hun skal have stor tak for. Vi andre brød derefter ud i “Det kimer nu til julefest.” Klimaet havde vi kimet for.

    Lidt efter skulle vi synge en sang, “som de fleste af jer ikke kender“, gjaldede præsten glad, har er åbenbart af den folkelige slags, der ikke vil op på prædikestolen, så at dem ude i en sidearmen også kan se ham og høre et mere almindeligt toneleje.

    I stedet for Ingemanns forventede klassiker blev vi sat i gang med at synge “ Det var ikke en dag som alle de andre”, og det kom også til at passe. “OG DEN ER GO´ råbte præsten jovialt besværgende, som om han stod i et supermarked og solgte en ny spegepølse. Men manden havde ret, den ér god, og så er den skrevet af Johannes, en venlig lille mand, der blev biskop i Helsingør.

    Det næste nye var, at vi igen fik lov til at stå op og høre juleevangeliet. Verdens smukkeste myte, poetisk og enkel, og tak for det, jeg har ikke brudt mig om de mange år, hvor vi bare sad. Så langt var alting således stadig godt, men derefter kom vi til en endeløs prædiken, der lagde hårdt ud på Flanderns marker under Første Verdenskrigs gru og slagterier, der en enkelt julenat blev erstattet af omfavnelser og fællessang, førend man myrderede videre næste dag. Vi tværede rundt i blod, ulykker og tårer, de stores magtliderlighed og de smås magtesløshed. Krig skyldes, at nogle få magthavere “lige skal prøve det”, fik vi at vide, og her arbejdede præsten sig op til en lidenskabelig vrængen, og usynligt men meget nærværende kogte klassekampen, mens tankerne gik til Irak og Afghanistan.

    Jo, jo, alt ondt kommer fra oven, blev vi klar over. Og så alligevel ikke, for præsten fortalte videre, at han netop havde læst i Politiken, at “Obama er større end Jesus”. Det gentog han nogle gange og vrængede hånligt, for den journalist troede vist, at han var “smart”, men det var han ikke, fortalte præsten. Det skal nok passe, men hvorfor skulle vi lige have USA med og at vide, at præsten læser hovedstadsbladet Politiken? Vi befandt os et landligt sted i Jylland.

    På dette tidspunkt var der opstået stor distraktion blandt kirkens mange børn, og efter Verdenskrigen, myrderierne, Obama, Politiken og Jesus, gik vi over til Grundtvig og et langt svævende afsnit om engle, der skulle fange børnenes interesse, men de sad og hang, og jeg tænkte, at nu var den juleprædikenen dobbelt så lang, som den burde have været.

    Men så var det, at det gik helt galt, for da vi omsider af den himmelske hærskare blev ført tilbage til jomfru Maria med barnet, fik vi at vide, at hun var “klædt som kvinderne i nutidens Palæstina“.

    Jeg ved så ikke, om der skød mere end et lyn gennem rummet, men det var nok til, at præstens talestrøm standsede brat. Måske kunne han selv høre en falsk tone, for efter en pause rettede han “Palæstina” til “ de palæstinensiske områder”. Men koblingen fra den barnets moder, til de palæstinensiske kvinder var ikke til at tage fejl af, den var blevet hamret ud som politisk julepynt.

    Vi droppede “Dejlig er jorden”, som ellers plejer at være højdepunktet, og jeg funderer stadig på, hvordan det lykkedes præsten af komme så hurtigt fra alteret og ned til døren våbenhuset, så at han også kunne sige farvel til os, inden al julemaden brændte på derhjemme i køkkenerne. Han må have spænet ud af koret og gennem sneen, men han så ikke ud, som om han havde fået kolde fødder.

    • Benjamin

      Angående det med palæstina/den palæstinensiske områder: Det er værd at bemærke, at der aldrig nogensinde har eksisteret et land/rige ved navn palæstina, selvom man måske skulle få det indtryk ved at høre de herboende kulturberigeres hylekor om deres historiske “krav” på palæstina. Navnet P hentyder jo i og for sig ikke til andet end et geografisk område omkring det nuværende Israel. Det er jo ikke sådan at “engang var der et blomstrende land ved navn P, som de onde jøder kom og besatte og udplyndrede osv osv. … “. De folk, som kalder sig palæstinensere og som gør historisk krav på landet omkring Israel, har jo ligeså lidt krav på landet som jøderne har krav på hele USAs territorium, bare fordi der i dag bor jøder i USA. Sagen er jo den, at “palæstinenserne” jo ikke er andet end ganske almindelige arabere, som flyttede hen til området ved det nuværende Israel i starten af 1900-tallet for at arbejde for de derboende jøder, fordi disse skabte arbejdspaldser i deres produktive virksomhed. Noget som araberne selv har haft det svært med traditionelt.

      “Palæstinserne” er jo således overhovedet ikke noget “folk” i dén forstand, på trods af hvad de prøver at få fastslået med syvtommersøm for at prøve at gøre krav på noget land, men derimod blot arabiske tilflyttere, som benyttede sig af det økonomiske opsving, jøderne skabte i regionen, til at prøve at søge arbejde dér for at få en bedre tilværelse. Så at påstå at “palæstinenserne” har historisk krav på “palæstina” svarer jo til at påstå at de herboende arabere har historisk krav på Danmark, fordi de har boet her siden tidernes morgen.