9
jan
Seneste opdatering: 10/1-10 kl. 0228
55 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Selvom Kurt Westergaard overlevede, ændrede Muhudiin M. Geele alligvel vores mentale landskab d.1.1 endnu et nøk. Christopher Caldwell:

The attack on Mr Westergaard was not primarily a crime. It was an act of political violence. A state’s authority rests, as Max Weber said, on a monopoly of violence. In matters of free speech about religion in Denmark, the government monopoly on violence has been broken. There is another player in the market, declaring that cartoons perceived as anti-Islamic are punishable by death. A pattern of political violence against ordinary citizens is something western Europe has not experienced in more than half a century

But this power to intimidate, though informal, is potentially decisive. It is the same power exercised by those who threaten journalists in Russia, those who kill policemen in Mexico, or the Ku Klux Klan in the US south of a century ago. Such acts make law. It is remarkable how few people they have to harm to do so. Lars Løkke Rasmussen, the Danish prime minister, was not just mouthing a cliché when he described the attack on Mr Westergaard as “an attack on our open society”. Once a competing source of predictable violence emerges in an open society, government must do something to stop it. [..]

The concepts of “minority” and “majority”, which have for decades provided well-meaning western governments with their main way of understanding justice, are of no help in such a task. Obviously, only a minority of Danish Muslims, and an even smaller minority of Danes as a whole, are violent radical Islamists. But even if that minority is infinitesimal, it is big enough. As long as it can make a credible threat to deal out death to those who disrespect Islam, it can give Islam a privileged status among Denmark’s religions.“This is a war,” the mainstream French weekly L’Express editorialised in the wake of the attempt on Mr Westergaard’s life. “To flee this conflict would be to buy tranquillity today at an exorbitant price in blood tomorrow.” It concluded: “Banning every kind of full-body cover [the burka] in our public spaces is a necessity.” This is not the non-sequitur it appears to be. Killing freedom and cartoonists.Christopher Caldwell:  Killing freedom and cartoonists, F.T. ( BILD ZEITUNG: “Ja, jeg forsvarer den danske karikaturtegner. Disse terrorrøvhuller, disse halvhjerner kan rende mig!“)

Anklagerens vidne mod Hedegaard: Photoshopperen* Charles Johnson

Der er fri jagt på Lars Hedegaard efter vores interview med ham, det er ikke undgået nogens opmærsomhed. Alle kneb gælder, alt hvad der kan misforstås eller fejlciteres bliver brugt, helt vilkårlige halte krikker trækes af stalden i en polemik, der er ved at blive triviel. Bare i dag [fredag] har vi tre eksempler på kluntede tricks: Politikens Camilla Stockmann citerer flere steder mødet i Trykkefrihedsselskabet torsdag forkert, helt bevidst må man tro, da ifølge vidner benyttede sin mobiltelefon som båndoptager (* se nedenfor.) 180 Grader og Weekendavisen støtter sig tungt på den amerikanske blogger Charles Johnson og Little Green Footballs som hoved- og sandhedsvidne til et møde i Bryssel i oktober 2007, som han nok var inviteret til, men aldrig svarede på eller mødte op til. Men alene det at Filip Dewinter fra Vlaams Belang deltog, fik ham efterfølgende til at afskrive hele forsamlingen som nazister og racister. Da yderligere hovedparten af det todages mødes indhold ikke er på nettet, kan Johnson af gode grunde ikke vide ret meget om dets indhold. Weekendavisen ved derfor om muligt endnu mindre, men de formulerer sig i en causerende artikel, så man må forstå at deres kronvidne  faktisk var tilstede i Bruxelles. Det er dårlig stil i en kvalitetsavis:

“Men noget gik galt i Bruxelles, og den amerikanske netavis The Washington Independent skrev om det i foråret 2009: Johnson forstødte de slanger, han havde næret ved sit bryst……. Charles Johnson udtalte sig ikke med samme forsigtighed. Efter Bruxelles-konferencen sagde han farvel, så det kunne høres: »Jeg tror ikke, der findes en anti-jihadistisk bevægelse længere. De er alle blevet kukkuk. Jeg har set, hvordan mennesker, jeg troede var agtværdige, og som jeg stolede på, har kastet sig i armene på racister og nazister. Jeg har hørt deres forklaring, som jeg mener er fuldkommen gak.«…. Hedegaard var til stede under den konference i Bruxelles i 2007, hvor Charles Johnson indledte sin modoffensiv.” (Weekendavisen: Trykkefrihed: »De er alle blevet kukkuk«, ikke online)

bryssel  18 oktober 2007 124

Hvem tror efter den passage ikke, at Johnson var i Bryssel ? Jeg var der som fotograf og det tynde øl ligesom en del andre mere eller mindre menige europæere, hvoraf jeg kun genkendte forfatteren Paul Weston, belgieren Bart Debie og nogle svenskere, nordmænd og finner. Jeg husker det tydeligt, og hvis min hukommelse skulle svigte,  har jeg det hele på video. Kun Robert Spencers tale er offentliggjort. Der var landerapporter fra hele Europa, de findes på nettet, Lars Hedegaard var en af dem. De længere oplæg var Robert Spencer, dr. Sam Solomon, dr. Patrick Sookhdeo, Bat Ye’or, historikeren og polititologen David Littman, professor Hans Janssen, lægen og forfatteren Andrew Bostom, journalisten og kolumnisten Nidra Poller, Paris, Knesset-medlemmet, kirurgen Arie Eldhad, juraprofessor Carl Cogen, Gent, redaktør Paul Belien, Filip Dewinter, UKIP MP Gerald Batten og østrigeren Elisabeth Sabaditsch-Wolff. Oriana Fallaci ville utvivlsomt have været der, hvis ikke hun var død kort forinden. Jeg havde hendes nærmeste venner til bords ved midagen om aftenen, og ærgrede mig over mit ikke-eksisterende italienske.

Lidt af konferencens indhold findes på nettet, det meste gør ikke. Flere af talerne lever under trusler, og bryder sig ikke om at bidrage til yderligere. Det var altså småt med nazister og racister, accentueret af Patrick Sookhdeo, der adspurgt om British National Party sagde: “I will not trade one extremism with another”. Her er Weekendavisen allerede ude på tynd is, så den må fylde en sidehistorie på  om den “yndige Pamela Geller, som har optrådt offentligt i bikini,” og uafladeligt fabler om sin yndlingsaversion “Barack Hussein Obama.” Ja, hun er dekorativ, men hun spillede ingen rolle ved mødet overhovedet og var ikke på talerlisten. Resten af JESPER VIND JENSEN og KLAUS WIVELS artikel handler stort set om, at man er racist og nazist hvis man overhovedet så meget som lytter til Vlaams Belang.  Det er der nu delte meninger om, og Bruce Bawers er ikke eneherskende. For eksempel har den bredt estimerede forfatter Christopher Caldwell en langt mere pragmatisk og uhysterisk bedømmelse af partiet. Men som sagt, enhver insinuation tæller, når der ikke er noget kød på pølsepinden. Weekendavisen skriver som om de har en dyneløfter, men der er intet under dynen og hvis avisen har andre kilder end Johnson, er de så perifere at de er umærkelige. Hedegaard skal bare slagtes, uanset med hvilken sløv kniv. Når Weekendavisen kan skrive så sløj en artikel, der er redaktionelt stof og ikke et læserindlæg, der løber med en kvart vind, er det en ringe trøst, at den sløveste kniv i denne vendetta dog er journalist Ole Birk Olesen, hvis vilde slag ikke har landet ét rent stød. Det er minsandten kødfrie dage i dansk presse. (Steen)

Charles Johnsons psyko-politiske transformation

Der har været mange mere eller mindre fantasifulde teorier om Charles Johnsons tiltagende læggen sig ud med alle tidligere allierede i blogosfæren. Om noget er det tydeligt at det handler om en enkelt mands psykohistorie – formentlig noget med et chok over 9/11 der bragte ham, en gammel ‘leftie’, på linje med konservative i en periode. Nu trækker rødderne så i ham, i fraværet af spektakulære terrorangreb. Enten dette, eller alle hans modstandere er vitterligt frådende, folkemorderiske fascister. Der er ikke rigtig nogen ‘middle ground’ mellem Johnson og den angiveligt nedrige, fascistiske konservative blogosfære.

Som et minimum kan man fastslå at benyttelse af Charles Johnson som kilde uden for blogverdenens indforståede kreds må belægges med om ikke forbehold, så i det mindste en nødtørftig indføring i uadskilleligheden af mandens person, personlig etik og modus operandi, og synspunkter. Alt andet ville være i bedste fald underlødigt, i værste fald uhæderligt.

Det er svært ikke at vælge den overbærende tilgang når Weekendavisen, Danmarks intellektuelle avis, undlader denne indføring, og fremdrager Johnson fra hans blogs eskalerende ubetydelighed, og benytter ham ukritisk som sandhedsvidne mod Lars Hedegaard. Man kan kun gisne, men der er ikke rigtig andre muligheder end uvidenhed eller løgn, når de betegner Robert Spencer som “højtråbende”. Spencer, der er inkarnationen af afdæmpet, ekstremt velovervejet og veldokumenteret form som vehikel for skarpe pointer. Jeg gætter på uvidenheden. De har taget Johnsons ord for pålydende, og ikke gidet læse Spencer. Bemærk i øvrigt også det enfoldighedens paradigme der er gældende i hele den danske presse, incl. den fine og højbrynede WA: Dem man opponerer mod “mener” alt muligt. Man skaber distance og shamer dem ved at tilskrive dem suspekte “meninger” – det faktuelle, og argumenterne for dette, hersker der fuld konsensus om blandt journalister og deres kunder: Dette behøver man slet ikke gå ind på.

Tro imidlertid ikke på mig, men prøv selv at google kombinationer af f. eks. Charles Johnson, LGF, fascism, banned og genocide, og døm selv om førstnævnte har en sag, eller om det forholder sig som jeg hævder, at vi har at gøre med en person der i en endeløs udrenselsesproces har malet sig op i et hjørne. Afgør selv om Weekendavisen har bedrevet journalistik eller propaganda. Og afgør selv om Jensens & Wivels ønskeprojektioner om den antijihadiske alliances fremadskridende opløsning er hvad der kommer til at bestemme din og min fremtid, eller om det er den virkelighed som samme bevægelse forholder sig til uden for debatskænderierne – og som de to skribenter her kæmper videre mod at forholde sig faktuelt til.

Ole Birk Olesen på 180grader har da også taget WAs tyndbenede indlæg til indtægt for sin egen animositet mod Hedegaard. Heller ikke her perspektiveres Johnson og dennes arbejdsmetoder. Om det skyldes personlig uformåen og ukendskab er uvist. For den sidste mulighed kunne man absolut henvise til OBOs allerede legendariske replik til Lars Hedegaard i Deadline: “Hadither eller hvad du kalder dem”. Vandene skilles på mangt og meget i disse år, og det er et bizart, men ubestrideligt faktum, at der findes folk på den islamofile fløj der kæmper uvidenhedens sag helt overlagt og uden blusel (LFPC).

DA Ole Birk Olesen i Deadline-studiet kort før jul prikkede med sin finger på hovedskallen og sagde gak til Lars Hedegaard, var det en genopførelse af et ideologisk opgør, som i to år har flået alliancen mellem liberale og nationale på den anden side af Atlanten fra hinanden. Siden 2001 havde der på begge fløje været enighed om at kritisere islam; nu kan det ikke længere camufleres, hvad der adskiller dem. Det gælder synet på den islamiske trussel; synet på den muslimske befolkning; og synet på om vestlige regeringer bør lave særlove vendt mod muslimer: koranforbud, moskéforbud, undtagelser fra reglen om religionsfrihed.

I Danmark er det Lars Hedegaard og den hollandsk politiker Geert Wilders, der deler vandene. I USA er det et løsrivelses- og stærkt kontroversielt parti i Belgien: Vlaams Belang. Et fornuftsægteskab er hastigt under opløsning – både her og der. Og internationale islamkritikere, der tidligere var allierede med Lars Hedegaard, gør nu direkte op med Trykkefrihedsselskabets formand. […]

Det er ikke forkert at sige, at den bevægelse blev startet af én mand: jazzmusikeren og webdesigneren Charles Johnson. Han oprettede en blog ved navn Little Green Footballs efter angrebet den 11. september 2001, hvor han med stor energi gav sig til at afsløre muslimsk ekstremisme, hvor end den viste sig. Alle, der blotlagde den mindste eftergivenhed over for jihadismen, blev kørt over af Johnsons pen.

Hans veloplagte karaktermord fik kolossal indflydelse ikke mindst blandt konservative amerikanske meningsmagere, der kopierede hans stil. To af de mest højtråbende bloggere, Robert Spencer, direktør i Jihad Watch og forfatter til bogen Politically Incorrect Guide to Islam, og Pamela Geller, redaktør af Atlas Shrugs, peger direkte på Johnson som den, der inspirerede dem til at sprede deres budskaber. De bekendtgjorde begge, at islamismen er ved at overtage den vestlige verden. [Spencer bruger ikke begrebet islamisme, og hans pointer er ikke så primitive som her påstået. Jensen & Wivel har slet ikke læst ham, LFPC]

Hedegaard var til stede under den konference i Bruxelles i 2007, hvor Charles Johnson indledte sin modoffensiv. I sin tale dengang giver Hedegaard udtryk for, at han mener, at »dhimmifiseringen har ramt mange af vore universiteter og selv nogle af vore folkeskoler, vores retsvæsen, offentlige administration, massive dele af nyhedsmedierne, internationale organisationer som FN og EU.« Han opremser også NGO’ere, kvindeforeninger og så videre.

Hedegaard er i samme tale overbevist om, at det blot vil blive værre og værre og opfordrer derfor til, at de tilbageblevne ikke-dhimmifiserede europæere udvikler en »vidtfavnende og dyb strategi, som er lig den, islam har.« […] Jesper Vind Jensen og Klaus Wivel: Trykkefrihed: »De er alle blevet kukkuk« [Weekendavisen 8.1.2010, ikke online]

Dokumentation:

Læs denne grundige og veldokumenterede gennemgang af Charles Johnsons modus operandum , og afgør selv om han er den rette til at bedømme Lars Hedegaards moralske habitus: Andrew Jackson’s mother advises this response to Charles Johnson’s lies

Ellers bør man betænke nogle af disse highlights:

Charles Johnson lyver om Robert Spencer og Pamela Geller. Påstande han  ikke dokumenterer:

9. Anti-Islamic bigotry that goes far beyond simply criticizing radical Islam, into support for fascism, violence, and genocide (see: Pamela Geller, Robert Spencer, etc.) Why I Parted Ways With The Right

Charles Johnson løj om Robert Spencers deltagelse i en konference arrangeret af Pro Köln: Robert Spencer Confirmed to Attend Eurofascist Conference

Spencer deltog ikke, og derudover er Pro Köln ikke fascister. Det er en bred, tværpolitisk borgerforening.

Johnsons ‘dokumentation’ var bl. a. et Photoshoppet billede, hvor de indkopierede fascistfaner i stammede fra … Antifa.

ScreenShot009

Politikens tendentiøse citater

(JM=Jakob Machangama,  LH = Lars Hedegaard)

“Det er svært at forstå, at Trykkefrihedsselskabet ikke kan tage klart afstand fra Wilders holdninger ud over at bemærke, at man ikke er enig i koranforbuddet.” Det sagde JM ikke. Han mente nemlig, TFS var for et koranforbud. LH måtte senere rette ham og fortælle, at han igen-igen måtte oplyse, at TFS var og hele tiden havde været imod et forbud.

“Ja. Ja. Hørt!«, der kunne høres fra stolerækkerne”. Det er ikke rigtigt. Der var anerkendende mumlen, men ingen “Hørt”. Folk var i det hele taget meget afdæmpede, selv om LH var ret morsom, så der ind imellem blev leet en del. Selv JM trak på smilebåndet.

“Flere gav også udtryk for harme over for Jacob Mchangama”. Det er ikke rigtigt. Tværtimod, vil jeg sige. Til det meste af det, han sagde, sad man lidt og spekulerede på, hvad det egentlig avr, der skilte dem. En tilhører spurgte ham da også under debatten om, hvorfor han ikke meldte sig ind i TFS, da han ikke så de store uoverensstemmelser mellem det, LH sagde, og dét han selv havde sagt.

“og det eneste forsøg på en munterhed fra hans side ( han bemærkede, at det var godt, at vi levede i et velfærdssamfund, når nu Trykkefrihedsselskabet baserer sig på frivilligt arbejde) blev ikke vel modtaget: »Uforskammet!«, lød det højt fra en mand, der målløst tog sig til hovedet.” Der blev sagt: “Frækt” – en ubetydelig detalje, men når man optager noget på bånd…….

“Ja, det er jeg skide glad for«. L.H. sagde ikke ’skide’.

CAMILLA STOCKMANN   Er ytringsfriheden et alibi for islamofobi? Politiken | 08.01.2010 |

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Erling

    Jeg synes det er ret tydeligt at Machangama og Stjernfeldt og deres lille klub er gået i brechen for ytringsfriheden (eller hvad man nu skal kalde det) med det ene formål at agere stormtropper i en bredt koordineret kamp mod Trykkefrihedsselskabet. De støttes fra både højre og venstre side i salen: Politiken gør, hvad de nu er bedst til, og Jyllandsposten forsøger at kapre TFS’ kunder ved i stigende grad at gå TFS – og Snaphanen, for den sags skyld – i bedene. Sidstnævnte synes jeg egentlig kun man skal være glad for, en stor cadeau til TFS.

    JP har i øvrigt en ganske fremragende kronik om CO2-problematikken, skrevet af en (så vidt jeg kan vurdere) estimeret århusiansk professor i fysik. (Jens Ulrik Andersen, tidligere formand for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og formand for bestyrelsen for Dansk Rumforskningsinstitut.)

    http://jp.dk/opinion/kronik/article1941456.ece

    Jeg tror ved nærmere eftertanke også, at man skal være glad for Rød Stues TFS-bashing: dårlig omtale er bedre end ingen omtale. De fleste har vel efterhånden fået så meget internet-rutine, at man pr. automatik lige checker TFS’ hjemmeside, når der nu er så meget ballade om dem. Hadekampagner er faktisk en ret pålidelig kompasnål, hvis man vil læse noget interessant og velskrevet kritik. Det er jo ikke Jonni Hansen’erne som parnasset ofrer tid og opmærksomhed, det er de farlige. Dem, der har en pointe og som kan tale for sig, dem der bryder spillereglerne.

    Personligt kan jeg anbefale David Irving. Han er ganske rigtigt en anti-semitisk festoriginal og provokatør, men Hitler’s War er en enestående velskrevet Hitler-biografi, den bedste jeg har læst af slagsen og een af de bedste introduktioner til Anden Verdenskrig. Den kan downloades kvit og frit, ligesom mange andre af hans udmærkede og velresearchede bøger. Irving er forelsket i Hitler, men det er ikke nødvendigvis en ulempe for en biograf, så længe han holder tungen lige i munden. Voksne mennesker kan sagtens læse Hitler’s War uden risiko for pludselig at få en ubetvingelig forkærlighed for moustache og ridestøvler.

    Fordelen ved at læse paria-litteratur er at den bliver kvalitetskontrolleret af en hob af fanatiske modstandere. Man kan således finde en meget, meget minutiøs gennemgang af bogen, foretaget af en kæmpe hold af eksperter, i retsprotokollerne Irving vs. Lipstadt og Penguin Press, og konstatere at det ikke er lykkes dem at finde andet end et par enkelte tvetydige oversættelser fra tysk, og et par kilder, der muligvis også kunne være tolket anderledes end Irving gør det.

    Det er den samme kvalitetskontrol som Lars Hedegaard nu underlægges, Rød Stues kamptropper er i dette øjeblik i færd med at gennemgå alt hvad LH har skrevet gennem tiden, med en tættekam. Bjørn Lomborg har været turen igennem, ligesom Ayaan Hirsi Ali har været det, så det, der står tilbage når hademaskinen har gennemarbejdet disse menneskers værker, må nærmest betragtes som ubestrideligt sandt. Gid alle forfattere blev underlagt den samme kvalitetskontrol.

    • Liva

      “Jeg tror ved nærmere eftertanke også, at man skal være glad for Rød Stues TFS-bashing: dårlig omtale er bedre end ingen omtale. De fleste har vel efterhånden fået så meget internet-rutine, at man pr. automatik lige checker TFS’ hjemmeside, når der nu er så meget ballade om dem.”

      Det er jeg enig i. Der er ingen tvivl om at det TFS har startet er vigtigt. Også for centrum-venstre fløjen. ALLE kredser om TFS’s projekt på hver deres måde. Der har været en stor intellektuel SULT efter noget i den retning. Jeg håber at TFS kan holde til al virakken og blive ved med at tro på sit værk. For det er en god og fremsynet sag TFS har.

      Ind til benet handler det om religionskritik. Og det er det der er brug for – både på den borgerlige fløj og centrum-venstre siden. Religionskritik i dag er ikke en søndagsskoleudflugt. Det er noget der kan koste en livet. Det ses oftere og oftere. Så i stedet for at være så meget efter Westergaard og Hedegaard, så håber jeg at flere på sigt vil støtte op om begge to. For vi kan ikke vide hvem der ikke må sige sin mening eller agere næsten gang religiøse fanatikere bliver fornærmede.

      Vore dages religionskritikere har det 1000 gange hårdere end venstrefløjs religionskritikere havde det i 1960’erne. Dengang handlede det kun om kritik af kristendom og inden for landets grænser. I dag handler det om kritik af islam – med en tilhænger skare på 1,3 milliarder (det får vi tit at vide af islam tilhængere og andre), store internationale firmaer og ikke mindst kristne der ikke vil finde sig i at der er nogen der er kritiske overfor islam. Også derfor er religionskritik i en nutidig udgave så vigtig.

      Religionskritik er magtkritik.

      • Liva

        Multikultur skaber intellektuelt, demokratisk og ligestillingsmæssigt underskud. Multikultur skaber for mig at se religiøse tabuer (indskrumper vort samfund til tro og overtro i stedet for viden) og forskelsbehandling af kvinder i stedet for nysgerrighed og intellektuel viden – for begge køn.

      • Erling

        Ind til benet handler det om religionskritik. Og det er det der er brug for – både på den borgerlige fløj og centrum-venstre siden. Religionskritik i dag er ikke en søndagsskoleudflugt.

        Helt korrekt. Ytringsfrihed ER religionskritik, hvad skulle det ellers være? Retten til at kritisere kunst? Retten til at kritisere politiske ideologier? Magthavere? Det er jo (næsten) ligegyldigt, for jordiske problematikker er jo altid konstituerede på en måde, der indbyder til diskussion, men ingen af disse ytringsfriheder ville være mulige, hvis man ikke havde ret til at kritisere folks usynlige venner. Religion er i og for sig det eneste, der overhovedet har BEHOV for at blive beskyttet fra ytringsfriheden.

        På det punkt er jeg imidlertid optimist i den forstand, at jeg ikke tror ytringsfriheden kan pølseskives væk, for før eller siden er der een eller anden der kræver lighed for både Thor og Loke og får en åbenbaring fra gudfader om, at alt hvad der står i Koranen er sandt. Bortset fra, altså, at Muhammed fik galt fat på det med de vantro og de rettro, og at det nu, i følge den nye, endelige, autoritative åbenbaring, er en pligt for enhver rettroende, at slå muslimer ihjel.

        Men ballade bliver der. Og det bliver grimt.

    • Liva

      “Gid alle forfattere blev underlagt den samme kvalitetskontrol.”

      Og bøger. Det er koranens tur nu.

      Både centrum-venstre og den borgerlige fløj bliver nødt til at kigge på koranens indhold. I stedet for kun at lave kvalitetskontrol på hinanden.

  • Cadwell:

    But this power to intimidate, though informal, is potentially decisive. It is the same power exercised by those who threaten journalists in Russia, those who kill policemen in Mexico, or the Ku Klux Klan in the US south of a century ago. Such acts make law. It is remarkable how few people they have to harm to do so. Lars Løkke Rasmussen, the Danish prime minister, was not just mouthing a cliché when he described the attack on Mr Westergaard as “an attack on our open society”. Once a competing source of predictable violence emerges in an open society, government must do something to stop it. [..]

    Lige præcis denne pointe er den jeg gennem hele min tid har forfægtet. Problemet med Islam er netop at den opretter en alternativ retsorden, og den dermed bliver en konkurrent til selve staten. For mig at se, er det utrolig vigtigt at konflikten bliver imellem staten og den islamiske retsorden, fordi det giver alle parter en langt større beskyttelse. Så ender konflikten på et professionelt niveau, og bliver ikke den borgerkrig vi alle frygter.

    Udfordringen i forhold perspektivet er at det kræver at det akademiske system forlader de “multikulturelle” ideer og vender tilbage til en Platonisk/Aristotelisk opfattelse af staten.

    På et intellektuelt niveau kan man sige, at det er det kampen handler om mht. Trykkefrihedsselskabet. Hvilket paradigme er det herskende? Det multikulturelle som reelt forsvares af mainstreammedierne, eller det Platonisk/Aristoteliske som forsvares af store dele af blogverdnen, og af nogle i Trykkefrihedsselskabet.

    Det smukke ved vores projekt synes jeg er, at hvis vi vinder, så kan vi reelt skabe en form for renæssance. En genoplivning af det klassiske perspektiv. En ny guldalder.

    Så jeg håber vi vinder.

  • Liva

    “Udfordringen i forhold perspektivet er at det kræver at det akademiske system forlader de “multikulturelle” ideer og vender tilbage til en Platonisk/Aristotelisk opfattelse af staten.”

    Ja, netop! VI har det der skal til. Det er en del af vores kultur. Vores kulturs vugge. Det er der, vi skal ‘blot’ bukke os og samle det op.

    Her er en dansk kunstner der har fundet tilbage til den græske vugge. En kunstner der ellers i masser af år har lavet abstrakte billeder og keramiske krukker. Han taler om at vække de gamle figurer (kulturer) til live igen.

    http://www.kristeligt-dagblad.dk/modules/xphoto/cache/39/169039_411_80 0.jpg

    Og så hedder han Brandes.

  • Robin_Shadowes

    Koranens bäst-före-datum gick ut för 1300 år sedan…

  • Pk

    Stor tak til Snaphanen for at vise hvordan Weekend Avisen arbejder..
    Har svært ved at forstå, hvad Stjernfelt har imod Trykkefrihedselskabet, for i bogen Hadets Anatomi-rejser i Bosnien og Serbien
    af Jens Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt , skriver de side 261:”Multikulturalismen er derfor snarere er opløsningstegn i et
    samfund i undergang,hvor de næste stadier hedder ghettoisering og adskillelsen i separate nationer. Den tendens er da også
    tydelig i multikulturalismen, at bagsiden af den øjensynlige tolerance- som Zygmunt Bauman formulerer det i sin bog FÆLLESSKABER- er retten til fuldstændig ligegyldighed over for de andre kulturelle grupper. Næste trin er opgivelsen af enhver
    deltagelse i samfundets fællesanliggender til fordel for ens egen kulturelle gruppe, hvorved almindelig cuvil adfærds- og omgangs-
    form fortabes”
    Der står mere om dette , men nok nu, se er det ikke hvad trykkefrihedsselskaber også er inde på?
    P.S. Danmark,pt, er nok ikke et et samfund i undergang, men resten er til at bruge i den politiske debat.

  • Emeritus

    ‘…Der er fri jagt på Lars Hedegaard efter vores interview med ham, det er ikke undgået nogens opmærsomhed. Alle kneb gælder, alt hvad der kan misforstås eller fejlciteres bliver brugt, helt vilkårlige halte krikker trækes af stalden i en polemik, der er ved at blive triviel…’

    Der findes et polemisk ’skarpt hjørne’ i JP kaldet Hauges Hjørne’, som ikke sjældent rammer plet. Således i dag. Han beskæftiger sig netop med Lars Hedegaard, der ifølge hans kritikere tror, at alle muslimske fædre konsekvent voldtager alle deres døtre. Det er fordi LH er et rigtig dårligt menneske, der har set sig ond på de stakkels muslimer, der fortjener vor beskyttende omsorg på trods af at vi er i krig med Islam (jævnfør øksemand og Christopher Caldwell m.m.fl.).

    Hauge skriver: ‘…Man angreb ikke Lars Hedegaard for det, han sagde om muslimske mænd, om hvem det siges, at de voldtager deres døtre og niecer; man anklagede ham alene for at begå den logiske fejl, det er at generalisere…’ – ‘…Det er som sagt, kun om muslimer, vi ikke må generalisere…’ – ‘…Man må gerne generalisere om de onde: danskerne (racister), de borgerlige (uanstændige) og de kristne (fundamentalister).

    Hauges skarpt sete pointe føjer sig smukt til andre observationer af det elitære establishments indædte meningskontrol af befolkningen og hin enkelte (Lars Hedegård).

    Med venlig hilsen

  • Historyman

    Lars Hedegaard, Trykkefrihedsselskabet og Joseph McCarthy

    Jeg har i en tidligere nævnt, at såvel person sammenfaldet, som ophavet til angrebne på Trykkefrihedsselskabet(TFS) og Lars Hedegaard er lidt for pudsige til, at det helt kan være tilfældigheder. Dette vil jeg vende tilbage til dette senere.

    Den absolutte mentale letvægter, Ole Birk Olsen (OBO), byggede jo basalt set de første anklager på Lars Pilegård´s angreb på Hedegaard, som igen var baseret på Snaphane videoen. Herefter tog Niels Krause Kjær bolde op og gjorde sagen væsentlig mere alvorlig med yderlige angreb, navnlig brugte han Hedegaards Bryssel tale, som angrebs punkt. Her insinuerede Krause Kjær, at Hedegaard ønsker oprettelse af parallelle politiske strukturer, dvs. at Hedegaard reelt er fortaler for antidemokratiske tendenser, m.m. Dette har presse, navnlig Politikken, Information og ikke mindst Berlingske Tidende, så benyttet til gå på afsværgelses togt hos Christiansborgs politikere. (dvs. at politikerne skulle afsværge al form for loyalitet, venskab og/eller enighed i forhold til TSF og Hedegaard).

    Før dette startede, havde Jakob Mchangama og senere også Frederik Stjernfelt anklaget TFS og ikke mindst Hedegaard, for ikke at være ”rigtige” forkæmpere for det frie ord. Navnlig Wilders koranforbud og Bonnichsen-sagen er blevet trukket af stalden, som eksempler på TFS havde en hykleriske adfærd. Nu var jeg selv tilstede første gang Wilders var inviteret til Danmark af TSF, og på mødet i landstingssalen i 2008, ekspliciterede Lars Hedegaard på engelsk, at selskabet IKKE støttede Wilders holdning til et koran forbud. Så denne anklage er en total fabrikation, som essentiel kun skal benyttes til, at forvirre og forplumre og skræmme kampagne imod TFS/Hedegaard. Hvad ved Mchangama/Stjernfelt om denne forenings holdninger jeg har været til 6 – 8 møder og aldrig set dem?

    Bonnichsen sagen, ser jeg grundlæggende som en diskussion, af hvilke tavshedsklausuler offentligt ansatte, specifikt PET ansatte, er underlagt. Det er ikke en diskussion om ytringsfrihed, men om regler på arbejdsmarkedet, da såvel læger, som præster, og psykologer også er underlagt samme regelsæt. En jurist som Mahangama ved også dette, hændelsen benyttes endnu engang som ammunition i mod DF.

    Det vi kan resonere, af det hidtidige forløb i citatkrigen, er at centerpunktet i angrebet har sit udgangspunkt i Berlingske Tidende eller omegnen af dette(Krause Kjær, Ole Birk Olesen(tidl. journalist på Berlingske Tidende), Jesper Vind Jensen og WA, m.m.). Det er her diskussionen bør begynde, nemlig hvilken interesse har Berlingske Tidende, i en marginalisering af TFS og Hedegaard?

    Overtagelsen af Berlingske Tidende var langtfra smertefri og avisen har vist sig ikke at være den bedste forretning. Mecom der ejer Berlingske Tidende har omstruktureret lån for 771 mil.(se Børsen 31/12 – 2009) Ligeledes har Mencom været igennem betydelige økonomiske vanskeligheder (se f.eks. Journalisten 29/4 – 2009) der har dermed ikke været fokus på hvad avisen skulle sælge sig selv på. Det store spørgsmål er hvem har lånt Mencom penge, nogle mellemøstlige banker eller hvem ved?
    Af mærkværdige årsager er Lisbet Knudsen`s position blevet forstærket, hun er ikke bare ansvarshavende redaktør, men også medlem af bestyrelsen. Dette har gjort hendes position særdeles stærk, navnlig i anlæggelsen af den redaktionelle og journalistiske linje. Hendes egen socialdemokratiske linje er i løbet af de sidste 2 – 3 år blevet altdominerende for avisen.

    Hvorfor er dette sket?
    Da det efterhånden står klart at det ikke længer er muligt at flytte borgerlige over på den socialdemokratiske/socialistiske fløj, ligegyldigt hvor højt Politikken end skriger. Og de radikale er blevet helt bims og for de fleste borgerlige, helt uspiselige (dog føler visse CEPOS folk og rosset omkring liberal alliance, en vis samhørighed)så må de presses/skræmmes over i noget de er acceptabelt for Danmarks ”charmerende klasser” f.eks. det konservative folkeparti.

    Det er som om, at det for Lisbet Knudsen/Berlingske Tidende, gælder om at flytte stemmer væk fra DF og hen imod Konservative/CEPOS/180 grader holdet. Derfor er man nu begyndt den leg, som journalister er bedst til nemlig; ”skyldig gennem bekendtskab”. Dvs. Hedegaard siger/mener noget som er meget slemt (Wilders), og Trykkefrihedsselskabet er hyklerisk(Mchangama/Stjernfelt) og DF vil ikke tage afstand fra disse udtalelser, men en del DF´er er faktisk enige, dermed er det lykkedes at male TFS i sorte anti-demokratiske farver, som halehæng til evigheds nazisterne fra DF. Pæne borgerlige mennesker må distancere sig fra TFS og Hedegaard da han er proto-DF og ”dem ved vi jo er nazister”.

    Denne ”skyldig gennem bekendtskab” var en af Joseph McCarthy`s kendteste arbejdsmetoder og det var det der gjorde ham utiltalende. (McCarthy havde ret i, at der rent faktisk var kommunistiske spioner i den amerikanske regering. (se Harvey Klehr og John Earl Haynes 1998, 2006)
    Men det der er grundlæggende ved dette associationstrick, ”skyldig gennem bekendtskab”, er at det kun virker hvis man kan brændemærke en debattør/mening som urørlig(f.eks. Nazi kortet) eks. Hedegaard generalisere, Hedegaard ytre sig anti demokratiske ergo er TFS enten på vej mod nazismen (se WA uge 1 s. 4/5 specielt. Charles Johnson) eller også må respektable borgerlige gøre noget!

    Her er det så at Mchangama og Stjernfelt har tænkt sig at oprette en ny ytringsfrihedsforening, det vil ikke undre mig om der dukkede ressourcer (penge) om i nærheden af Berlingske Tidende eller CEPOS m.m. til netop dette formål.

    Et af de underliggende beskyldninger imod TFS er jo at foreningen er nærmest blevet islamofobisk(sygelig negativ i sit syn på islam). Hermed prøver man at legitimere en betegnelse for et latterlig begreb, som ikke findes. (f.eks. er ateister ikke også Islamofobiske?) eller hvad med Buddhistofobiske (folk med sygeligt negativt syn på Buddhisme) er de ikke også farlige!!!)
    Hedegaard forsvar er jo rationelt, da foreningen behandler de trusler den ser i den nationale dagsorden.(for ja, der er undertrykkelse af ytringsfriheden i lande som Rusland, Kina, Cuba, Zimbabwe, Iran og godt og vel alle muslimske lande(dette er for øvrigt en generalisering))
    Netop angrebet om islamofobi siger jo essentielt noget om kritikerne af Trykkefrihedsselskabet. (se Mchangamas tale i Berlingske Tidende) Kampen her drejer sig ikke om ytringsfrihed, men om hvilken stilling og rolle islam skal have i vores samfund. For det der afgøre ytringsfrihedens overlevelse, er jo ikke hvilke juridiske paragrafer, der overholdes, men i hvilken grad vort samfund fysisk vil forsvare disse rettigheder. Ligeledes er der jo, reelt ingen anden trussel imod ytringsfriheden her i Danmark, end den fra muslimerne.

    Med venlig hilsen
    Historyman

    • Peter Buch

      Glimrende sammenfatning.

      Afslutning af svar på tilsendt mail fra ven om jagt:
      Godhedsapostle der ikke vil betale men synes “tiden bør være til”, bla. bla., verdensfjerne idealister, pacifister, klaphatte, alt der bevæger sig og alt der ikke bevæger sig og Kurt Westergaard bliver slagtet i virkelighedens verden, hvis der ikke gøres noget reelt for deres forsvar. Nogen der spærrer området af og griber ind ved overtrædelser af reglerne.

      Alt kan vist forresten fortæres, men ikke alt er særlig sundt.

  • Der er nu gået en rum tid siden jeg interviewede Hr. Lars Hedegaard. Det er mærkværdigt at jeg på intet tidspunkt er blevet kontaktet i denne sag. Det er trods alt undertegnede der har planglagt og eksekveret interviewet. Jeg kunne forstå den manglende interesse, hvis jeg var journalist uden den store indsigt i emnet, men nu er jeg platonisk filosof med mange meninger selv. Er det ikke interessant at høre disse meninger?

    Det skulle jeg da mene.

    Spørgsmålet er så, hvorfor? Hvorfor bliver filosoffen ignoreret af massemedierne?

    Jeg har grublet lidt over det, her er mine umiddelbare reflektioner, som jeg håber d’herrer og damer Machanga, Krause Kjær, Birk Olesen og Lilleør vil kommentere. Det er også mig de har angrebet med deres, synes jeg, meget uborgerlige metoder som udskamning, ad hominem angreb og andet. En seriøs bogerlig kommentator er en oplysningsmand, en mand eller kvinde som søger sandheden i den rationelle debat. Disse idealer knytter sig til forbilleder som Grundtvig og Kirkegaard.

    Lad os kigge lidt på den underlige berøringsangst overfor Trier.

    Angst
    Muligvis er berøringsangsten forårsaget af en ubevidst angst. Problemer man ikke kan gøre noget ved lagrer sig, i følge Jung, i underbevidstheden. Disse problemer bekæmper underbevidstheden, hvis de forsøger at komme op til bevidstheden. Man kan sige, at de problemer jeg påpeger i interviewet, og som Hr. Lars Hedegaard diskuterer videre på, er næsten uløselige. Derfor er der god grund til at fortrænge disse problemer. Det værste problem er vel netop voldtægterne, måske er det derfor kommmentatorerne falder så hårdt over lige dette problem. Alle der læser aviser er fuldt bekendt med problemet, det bliver aktualiseret næsten dagligt. Så det er ingen hemmelighed, men alligevel angribes Trykkefrihedsselskabet, Hedegaard og jeg (indirekte) når vi begynder at diskutere problemet. Det ligner en fortrægning. Formålet med angrebene er altså ikke at fortrænge Hedegaard og undertegnede fra debatten, men at fortrænge den uhyggelig svære erkendelse at debattørerne har et væsentligt ansvar for de stakkels pigers ulykke.

    Middelmådighed
    Måske er den manglende kontakt til Trier en anden. Der er reelt i intellektuelt spring fra Machanga, Krause Kjær, Birk Olesen og Lilleør til mit niveau. Det siger jeg ikke for at være selvhøjtidelig, men det er sådan. Der er helt grundlæggende diskussioner debattørerne ganske enkelt ikke har styr på. Har Machanga for eksempel styr på diskussionen af retfærdighed og naturret, selve fundamentet under retsstaten? Det tvivler jeg på. Har Lilleør helt forstået Løgstrups pointer i “Den etiske fordring”, muligvis, men det ser desværre ikke ud til at disse pointer forfølges i den offentlige debat. Har Birk Olesen forståelse for frihedstanken i et demokratisk perspektiv. Nej det er jeg ret sikker på han ikke har. Krause Kjær, kender han Sokrates ide? Sikkert ikke. Altså har vi at gøre med middelmådige debattører. Det er klart, at en reel diskussion med en debattør der så rent faktisk har styr på de elementer samfundet er bygget op af, kan være svær at tage. Middelmådighed er et problem for et samfund. Hvis det er de dumme som styrer udviklingen, så bliver samfundet også dumt, og det er borgerne ikke tjent med.

    Censur
    Jeg repræsenterer noget af mediernes dårlige samvittighed. For et par år siden var jeg tæt på at bliver likvideret af nogle typer som muligvis var autonome. Det skete i forbindelse med en demonstration foran Dansk Menneskerettighedscenter. Sammen med min kolleger fra Stop Islamiseringen af Danmark fosøgte jeg at møde op for at demonstrere imod nogle arabere der ville belære det danske folk. Mine kolleger blev overfaldet med jernkøller, og det var et rent held jeg ikke var med. Efter overfaldet forsøgte jeg personligt at ringe rundt til de danske medier for at få dem til at dække historien, men mødte her kun lukkede døre. Kun bloggen Uriasposten dækkede historien. Det var meget tæt på at blive det første politiske mord i Danmark i mange herrens år, derfor var det ganske enkelt utilstedeligt overfor den danske offentlighed at historien ikke blev dækket. Hvordan skal et demokrati kunne fungere, hvis de væsentlige politiske historier ikke bliver dækket? Hvis jeg var blevet overfaldet, så var det, mig bekendt, første gang i den danske historie en filosof var blevet overfaldet. Det ville aldrig ske i lande som Frankrig, England eller Tyskland. Det er ganske enkelt en dybt primitiv handling. Måske er det derfor jeg ikke er blevet kontaktet, fordi medierne og deres repræsentanter ikke kan se mig i øjnene?

    Svaret blæser i vinden. Jeg håber d’herrer og damer som har sat mediestormen i gang, og samtidig har ignoreret undertegnede forklarer deres handlinger. Og jeg vil stærkt opfordre til at debatten bliver seriøs og ikke tager en personlig drejning, det er ikke de borgerlige medier værdigt.

    • Liva

      “Det værste problem er vel netop voldtægterne, måske er det derfor kommmentatorerne falder så hårdt over lige dette problem. Alle der læser aviser er fuldt bekendt med problemet, det bliver aktualiseret næsten dagligt. Så det er ingen hemmelighed, men alligevel angribes Trykkefrihedsselskabet, Hedegaard og jeg (indirekte) når vi begynder at diskutere problemet. Det ligner en fortrægning.”

      Det undrer også mig meget. Hvad er det der gør at overgreb mod børn og unge i religiøse kredse ikke på påtales?

  • Peter Buch

    Borgerne er vel set herfra stadig bedst tjent med at de har magt, betydelig afgørende magt- uanset deres niveau.

    I et demokratisk system kunne det være blandt valgte repræsentanters opgaver at gøre selvhjulpenhed hos borgerne større, at øge mulighederne for borgernes uafhængighed af statsapparatets finanser og struktur, da ingen jo kan vide hvilke retninger statsapparatet som sådan kan tage.

    Bortset fra det glimrende hr. Trier.

  • Kære Hr. Buch

    God kommentar. Selvfølgelig er den folkelige debat utrolig væsentlig og ofte mere kvalificerende end hvad enkelt debattører kan tænke sig frem til. Det var derfor bestemt ikke den folkelige debat jeg kommenterede, men den debat der styres af massemedierne. Der er reelt opstået en klasse af debattører som har en middelmådigt niveau, og det lider vi allesammen under.

    • Peter Buch

      Asger Trier Engberg

      Absolut enig. Med hensyn til debatten.
      Massemedier er nu engang som de er til forskellige tider, at ønske der kunne være tilbundsgående perspektivering, bred oreintering og repræsentation af diverse synspunkter er nok en drøm som kun fremtiden muligvis kan tilnærme sig eller indfri.
      Eller i forvejen emnesnævre organer- der af denne årsag ikke er massemedier- har mulighed for aktuelt.

      Dog kunne vi her huske at det er relativt få, nok på meget influerende, men stadig en ganske lille befolkningsdel på omkring 10 % af hele populationen der reelt er i den grad kommunikativt indstillede (jvf en i mine øjne velargumenteret indledende behandling af dette med henvisning til denne specifikke del af problematikken i Keld Jensens “Kommunikativ kompetence”) , uanset uddannelsesniveau i øvrigt, der lader debattører med ringe indsigt eller en skæv repræsentation eller tendentiøs formidling i større grad påvirke deres egen bedømelse eller logik.

      Selv kunne jeg forestille mig en redigeret “Hvad massemedier ikke skriver om” med en del heraf dedikeret “Udvalgte afviste indlæg fra nn medier” blev sat op. Men det er nok lidt svært med midler og arbejdskraft til noget sådan for tiden, hvor andre udfordringer kan være mere velvalgte at bruge energi mm på.

  • Emeritus

    Til Historyman.

    ‘…Ligeledes er der jo, reelt ingen anden trussel imod ytringsfriheden her i Danmark, end den fra muslimerne…’

    Er du helt sikker? For tiden arbejder hele venstrefløjen inden for lovens og demokratiets rammer. Men vi behøver ikke gå længere tilbage end til Appels æbler, før vi ser det totalitære potentiale i den socialistiske tankegang eller til et par venstrefløjshjemmesiders program. De autonome (unge!) er som udgangspunkt både radikale og totaltære.

    Abdul Wahid Pedersen kunne med sindsro svare, at Sharia og Islam ikke ville blive indført, før der var flertal for det. Er det et demokratisk svar? Absolut. Omkostningsfrit? – bestemt. Problemet med svaret er konsekvenserne af et muslimsk flertal på blot 51%, hvis de virkelig går inden for lovens rammer hele vejen. I samme øjeblik flertallet er hjemme, bliver det ét-partisystem i hvert fald indført, som kun tillader Allahs mening at komme til udtryk og Allahs straffe at blive eksekveret. Hvad de 49 % mener spiller da ingen rolle længere.

    Kunne Sophus Clausen eller Quisling have svaret det samme i trediverne som AWP? Ja. – Hvad med Axel Larsen eller Gert Petersen? – Ja. Og konsekvenserne? – De samme. Den eneste forskel på de forskellige totalitære systemer er holdbarheden.

    Med venlig hilsen.

    • Rumleskaft

      Kunne Sophus Clausen eller Quisling have svaret det samme i trediverne …?

      Du mener forhåbentlig Frits Clausen. Forvekslingen er mildt sagt pinlig.

      • Det er den slags der kan ske i en spontan debat. Det er kun fordi navnet stammer fra en periode der er forbundet med med stærke følelser, at det kan afføde en reaktion.

  • Emeritus

    Til Historyman II

    Det, vi diskuterer på denne tråd, og som Trier er inde på, handler netop om beherskelsen af den offentlige mening + en splinterny fjendtlig mening, som er 1400 år gammel – kontra friheden til at ytre synspunkter, der divergerer fra den offentlige (= eneste tilladelige) herunder blandt andet divergensen, der handler om kritikken af den splinternye mening. Er måden, den offentlige mening er blevet kørt stramt på da ikke en trussel mod ytringsfriheden?

    Eller:
    Synes du, jeg har uret i mine indvendinger? Selvfølgelig gør du ikke det. Men du er blevet så vant til at leve under meningstyrraniet og de halvglemte paroler, at hele molevitten undgår din ellers udmærkede opmærksomhed.

    Med venlig hilsen

  • Mette

    Erling anbefaler at læse David Irving.

    Det kan jeg ikke tilslutte mig, medmindre man på forhånd er meget inde i emnet. Det var den norsk historiker, professor Hans Fredrik Dahl ikke, og han blev nærmest slagtet i de norske medier, da han kom for skade at rose Irvings bøger.

    Den store Hitler biografi er sir Ian Kershaws

    • @ Mette : Alan Bullocks “A Study in Tyranny,” 1952, var egentlig den første autoritative biografi om Hitler, og jeg mener stadig den står sig. Ikke mindst den gjorde ham til “Sir Alan Bullock” i 1972. Der er selvfølgelig kommet megen viden til siden 1952, men det er imponerende hvad han har med. Det var den første jeg læste,da jeg havde fået læseøjne og hoved. Efter hvad jeg kan skønne, er livet ikke langt nok til David Irving, medmindre man er faghistoriker.

      • Jeg har heller ingen planer om at læse Irving. Men jeg forstår ikke, hvorfor man ikke må diskutere eller analysere nazismens forbrydelser. Vi har brug for at sikre, at sådan noget aldrig sker igen. Selv er jeg meget forsigtig med tal om udryddelserne. Jeg dækker mig som regel ind ved at skrive, hvilken kilde, der oplyser de pågældende tal. Flere lande forbyder at nævne forkerte tal om, hvormange mennesker, der blev dræbt i konsentrationslejrene. Og jeg aner ikke, om det er det samme antal millioner, de forskellige lande definerer som sandhed.

        Tænk sig, at man kan risikere at blive sat i fængsel et eller andet sted, hvis man kommer til at skrive eller sige noget forkert. Det kan man da kalde at have ordet i sin magt…

      • Anonym

        Steen.

        Jeg har ikke læst Bullocks bog, men nu får jeg lyst til det. Længe holdt jeg Hitler i udstrakt arm, fordi han på anden måde var for tæt på. Noget af det første, jeg hev ud af en reol var mine forældres bøger om krigstiden, og jeg fik stavet mig igennem beretninger, som børn ikke burde have læst og værst af alt set billeder, som sikkert bidrog til mine – i en periode – grædende nattevandringer. Lampeskærme af menneskehud og åbne massegrave, billeder fra koncentrationslejre Da jeg for få år siden ryddede mine forældres bo, lod jeg de bøger gå på auktion, skønt jeg syntes, at jeg burde have beholdt dem. Jeg orkede ikke tanken om, at de skulle ind i mit eget hjem.

        I mit barndom var Churchill og Montgomery de ubestridte helte, som havde vundet krigen med lidt hjælp af amerikanerne, russerne talte vi ikke om. Modstandsmanden og redaktøren Børge Outze var også en helt, og min far holdt Information i flere år efter Outzes død og avisens overgang til noget helt andet. Det skulle ikke komme an på det da.

        Har du lagt mærke til, hvor tit Matthæusevangeliet er blevet citeret på det sidste? Jeg har set det mindst fire gange i denne uge. Matthæusevangeliet er simpelthen blevet islamelskernes store nummer..

        Jeg skrev i julen et indlæg om, at jeg juleaften hørte en forstyrret politisk juleprædiken i en dansk kirke, hvor jomfru Maria næsten blev til en nutidig palæstinenser, og hvor vi startede med Første Verdenskrig og den julenat, hvor soldaterne gik op af skyttegravene og fejrede jul sammen. Præsten lissom antydede, at det var en idé i kulturkampen, han har åbenbart intet fattet.

        Da jeg i aftes fik lyst til at en film, fandt jeg en frem, som jeg købte for ti kroner i sommer, og som er en dobbeltdækker med “Sword and Honour” og Daniel Craig som den ene. Den så jeg, og troede i ramme alvor, at det var en mislykket satire, indtil jeg siden læste, at den skam skal tages alvorligt. Da den ikke var en succes, undlod jeg at se den anden film, og den blev sat i på drevet i aftes. “Merry Christmas” hedder den, på dansk “En dag uden krig”.

        Det viste sig at være en meget smuk film det meste af vejen. Enkel, lidt sentimental og lidt banal, Oscar nomineret som bedste udenlandske film og også andre priser. Den handler netop om den julenat i 1914, hvor soldaterne mødtes i sneen, og i det ekstra materiale bedyrer historikere, at det er så sandt så sandt. Skønt personerne vel er opdigtede mere eller mindre.

        Filmen er fra 2005, og minsandten om den ikke til sidst krænger over og ender som en slags “antifascistisk” propaganda mod misbrug af religion, her kristendom, skønt det er helt hen i vejret, filmens klimaks taget i betragtning. En skotsk feltpræst har nemlig julenat holdt en fælles kristen julegudstjenesten i sneen omgivet af de til hverdag kæmpende skotter, franskmænd og tyskere. Alle forstår de kristendommens budskab. Præstens overordnede dukker senere op og sender ham hjem efter en ordentlig skideballe, der får ham til at efterlade sit kors. Så tager den overordnede over og holder en prædiken for de skotske soldater, hvor Matthæusevangeliet får hele armen og langt mere til og bruges som middel til at opildne til had.

        Filmen indeholder smuk musik, og den syngende dame i Diane Krügers skikkelse, der dukker op den julenat, skal forestille at være dansk. Jeg kan endnu bedre lide den duet, som hun synger med sin kæreste for en flok tyske officerer og kejserens søn. Hendes kæreste er netop hentet op fra en skyttegrav for at optræde, han er operasanger men har svært ved at synge ved den lejlighed. Duetten findes delvis på video nr. 2 til aller sidst. Måske har du allerede set filmen?

        http://www.youtube.com/watch?v=UClp-eBZ8T8

  • Mette

    P.S. til Erling. Du har ret, professor Jens Ulrik Andersens kronik er glimrende, og der har været flere af slagsen.

    …..

    Asger Trier Engberg.

    Efter min mening er der på trods af al hurlumhejet kommet noget godt ud af dit interview med Lars Hedegaard, netop fordi det opståede hysteri er så afslørende for dem, der har ikke kan få nok af at bidrage til et karaktermord. Det er de ikke lykkedes med, men jeg synes, at vi andre gør klogt i at lære af forløbet, for det er ikke sikkert, at det går godt næste gang.

    På Mishras JP blog har Søren Villemoes haft en diskussion med Katrine Winkel Holm, hvoraf det fremgår, at også hun syntes, at Hedegaard udtrykte sig for kategorisk. Det gælder i det hele taget for mange af Trykkefrihedsselskabets venner, at de/vi synes, at Hedegaard dummede sig noget, og det bør kunne siges ligeud, da selskabet jo netop forsvarer retten til at have forskellige meninger. Det er så op til Hedegaard, om han vil og kan tage ved lære af erfaringerne; personligt synes jeg, at han og andre har gjort et så fænomenalt stykke arbejde med oprettelsen af selskabet og gennemførelsen af dets projekter, at det ville være synd og skam, om stædigheden skulle vinde over klogskaben. Indtil videre synes selskabet dog at være fasttømret.

    Det er muligvis forbigået din opmærksomhed, men Hedegaard er blevet kraftigt forsvaret fra mange sider, og det har ikke været vanskeligt for kommentatorerne, i og med hans angribere er faret så hovedløst af sted og ikke haft alverden at have deres kritik i.
    Sådan er forholdene, alt vil blive brugt mod islamkritikerne, og det ved vi jo i forvejen, ligesom mange har erfaret, at vore modstandere ikke mangler fantasi, der hvor de mangler krudt. En øl i hånden er nok heller ikke det mest smarte at optræde med, skønt det faldt naturligt for jer på det pågældende tidspunkt.

    Det går an at deltage i diskussionen uden den helt store filosofiske ballast. Gennemgående er det nu langt fra den store filosofi, der hersker blandt Hedegaards modstandere, det veksler mellem Erasmus Montanus og noget, der til forveksling ligner hovedløs misundelse. Det er ganske morsomt, at de – når det kommer til stykket – kun fremfører nådesløs kritik og truer med at danne en ny forening, men at de ikke vil ryste op med, hvad den forening skal ændre på i forhold til det nuværende Trykkefrihedsselskab. På Blogs kredser Troels Heeger og Søren Villemoes uspecifikt om emnet.

    Jeg synes, at der er skrevet mere end rigeligt om dette emne, og hvad Weekendavisen angår er jeg holdt op med at holde den. Hvis det intellektuelle dyrkes for meget på jordforbindelsens bekostning, bliver det hele et nummer for luftigt for mig.

    • Liva

      “Det er ganske morsomt, at de – når det kommer til stykket – kun fremfører nådesløs kritik og truer med at danne en ny forening, men at de ikke vil ryste op med, hvad den forening skal ændre på i forhold til det nuværende Trykkefrihedsselskab.”

      Det ser jeg ikke som nogen trussel. Det kan jeg ikke se vil ændre på Trykkefrihedsselskabets tyngde og virke og betydning. Det vil muligvis bare gøre PEN mindre. 😉

      • Anonym

        De er misundelige, Liva.

        Det var en knaldgod idé at oprette Trykkefrihedsselskabet, og ikke mindst for historikere har navnet et hæderkronet perspektiv.

        http://da.wikipedia.org/wiki/Trykkefrihedstiden

        • Peter Buch

          For visse- selv om jeg ikke lige fik lavet et speciale i historie- er der stadig kilder til trykkefrihed der er mere hæderkronede.
          65 år før Trykkefrihedsselskabet af 1835 i 1770 fik Johann Friedrich Struensee indført 100% trykkefrihed i Danmark. Selv om det så kun holdt i den fulde udformning godt 1 år, kunne det være der inspirationen rettigligt kunne hentes og hæderen tilfalde.

          http://hodja.wordpress.com/2010/01/04/a-sentinel-journey/
          Diverse kommentarer.

  • Peter Buch

    Forbehold er noget der i den grad er vane for historikere, at de først opdager det når det påpeges, de glemte det.

    Exam. Art i historie Peter Buch

  • Emeritus

    ‘This is war’-oplevelsen underkastet en videnskabelig radikaliseringsundersøgelse ved Aarhus Universitet.

    Selv på Deadline er Aarhusundesøgelsen blevet taget op her til aften af Kurt Strand. Sobert gjort, efter min mening. Folkeoplysningens kapitel 1 fortsætter.
    Jeg anslog den hårde muslimske kerne til 6%. Den forsigtige videnskabsmand i studiet holdt sig til 5%. Af de 5% er det ikke til at sige, hvem der bliver terrorist og som vil blive martyr, men man må kunne formode, at det er præcis i denne højrisikogruppe udviklingen i fire til fem faser fører frem mod terrorristen, og hvor faren er allerstørst. Så meget er forudsigeligt. Det handler om tiden vi lever i. Hvad man ikke nævner, er den historiske dybde i radikaliseringsprocessen. Den tidstypiske muslimske terrorisme raser måske ud efter nogen tid, men den er ikke forankret i en bestemt tid, som er vores tid og vor generation. Den er forankret i historien og vil komme igen og igen med den demografiske tyngde og på det næste tidspunkt, som gør terroren mulig, opportun og globalt omfattende. Det er det nye perspektiv i vor kultur. Islam vil garantere gentagelsen, så længe Islam har kræfterne til det. 1400 år er ingen tid.

    Den kvindelige kommentar talte meget rigtigt til Kurt Strand om, at disse radikale galninge søgte en global ramme at placere motiveringen i. Begge de adspurgte understregede, at integrationen intet havde at gøre med beslutningen om at blive terrorist. En sen erkendelse, som endnu ikke er nået frem til Københavns Kommunes ansvarlige for integrationen.

    Behovet for radikale løsninger har alt at gøre med at gøre noget – en nærmest uimodståelig trang til den totalt rigtige løsning i en urimelig verden, en løsning, der vinder over alt det tvivlsomme og usikre i livet, men som løser behovet for fuldkommmengørelsen, den endelige løsning, som fører lige ind i det totalitære system ad bagvejen, den eneste ramme, det er værd at handle i og ofre sit liv for. Islam er sådan en universelt ophøjet ramme, socialismen var sådan en ramme, Det tredie Rige og Nazismen var. Ultimative sager med stor tiltrækningskraft skal der til. En trang, som desværre også bor i nogle af os hverdagsdanskere. Men noget inden martyriet hører ligheden også op. Vi søger for eksempel i vor offervilje ikke martyriet med henblik på at slå så mange uforberedte og uskyldige mennesker ihjel som muligt. Uskyldige mennesker er ikke vore fjender.

    Med venlig hilsen

  • Emeritus

    Kan Snaphanen redaktionelt hjælpe igen? der Jeg skrev: Behovet for radikale løsninger har alt at gøre med at gøre noget –

    Der burde stå: Behovet for radikale løsninger har alt at gøre med…

    På forhånd tak og undskyld ulejligheden.
    Med venlig hilsen

  • Kære Mette

    På Mishras JP blog har Søren Villemoes haft en diskussion med Katrine Winkel Holm, hvoraf det fremgår, at også hun syntes, at Hedegaard udtrykte sig for kategorisk.

    Det synes jeg er noget sludder. Hvis man hører svaret i sammenhæng med spørgsmålet så er det helt i orden. For mig at se er det reelt en reduktion af problemet. Når man siger at “Lars Hedegaard udtalte sig for kategorisk” så mener man i virkeligheden at problemet ikke er særlig stort, det er en tilbagevenden til fortrængningen. Problemet er uhyggelig stort, sådan er det bare.

    Så er der diskussionen om hvorvidt alle muslimer voldtager. Det er også en pseudo diskussion. Alle ved da godt at ikke alle muslimer voldtager, men pointen er jo at der er principper i Islam og i den arabiske kultur der leder til voldtægter. Helt konkret er det kvindernes lave status der er en af problemerne. Så den principielle diskussion er i virkeligheden det væsentlige, og den mangler at blive taget for alvor.

    Det er muligvis forbigået din opmærksomhed, men Hedegaard er blevet kraftigt forsvaret fra mange sider, og det har ikke været vanskeligt for kommentatorerne, i og med hans angribere er faret så hovedløst af sted og ikke haft alverden at have deres kritik i.

    Nej det har jeg lagt mærke til, og det har også været godt.

    Sådan er forholdene, alt vil blive brugt mod islamkritikerne, og det ved vi jo i forvejen, ligesom mange har erfaret, at vore modstandere ikke mangler fantasi, der hvor de mangler krudt. En øl i hånden er nok heller ikke det mest smarte at optræde med, skønt det faldt naturligt for jer på det pågældende tidspunkt.

    Næh det var selvfølgelig ikke så godt, men det er stadig et useriøst argument i forhold til den reelle diskussion.

    Nu må vi se hvad der sker. Det er ikke overstået endnu, og jeg håber vi når til diskussionen af pigernes tarv, det er det det handler om.

    • Mette

      Kære Asger.

      Ja, jeg kan kun dele dit håb om, at man en dag når frem til indholdet i stedet for at kaste sig frådende over formen og ikke se skoven for bare træer. Men det er åbenbart for meget at håbe i øjeblikket.. Desuden tror jeg, at vi skal betragte reaktionerne som et skridt på vejen til en magtkamp om et felt, som man ikke tidligere har villet røre med en ildtang. Hedegaard har fået rivaler.

      Jeg synes slet og ret, at det er forfærdende, at vi her til lands har, jeg ved ikke hvor mange professorer, lektorer, ph.d’ere og i det hele taget forskere af mange slags, som vi lønner for at holde os med opdateret viden om Mellemøstens forhold, og at ingen af dem – i hvert fald har jeg aldrig oplevet det – dykker helt ned i materien, hvor det virkelig gør ondt.

      De sidder i deres elfenbenstårne og plejer deres titler, ben og behagelighed, og er parate til at idyllisere i medierne, hvis de skulle blive indkaldt. Derfor er det i blogosfæren, at vi skal læse de rystende deltaljer om muslimske mænds perverterede seksuelle udnyttelse ikke alene af kvinder men af pigebørn helt fra babyalderen. Det er jo rædselsfuldt Dette burde have været overskrifter i alverdens aviser. Råddenskaben i den muslimske verden er af et omfang, som kan få det til at svimle for os andre.

      Som Samuel Rachlin skrev i JP forleden, er vi gået ind i en post-global tidsalder.

  • Mette

    Problemet med David Irving er bl.a. at man ikke kan stole på hans henvisninger og citater, og da folk sjældent efterprøver dem, foreligger er unægteligt et stort problem. Det var det, der ledte den norske professor på afveje. Han stolede på, at Irving var ærlig.

    Når det er skrevet, vil jeg lige tilføje, at jeg tidligere og i stærke vendinger har kritiseret Irvings fængsling, det var i den norske debat.

  • Historyman

    @ Til Emeritus

    Jeg deler helt og fuldt din opfattelse af, at det vi diskutere er bearbejdningen og udnyttelsen af den offentlige mening. Mit mål med mit første indlæg var at konkretisere, hvem der angriber Trykkefrihedsselskabet og Hedegaard, og hvad deres eventuelle motiver kunne være. Jeg ved godt at dette har en smule (over-)fortolknings analyse over sig, dvs. typisk noget Politiken ville begive sig ud i(f.eks. med Muhammed tegningerne). Men grundet anklagernes hårdhed og deres betydning, såvel over for personen Hedegaard, som for Trykkefrihedsselskabet, mener jeg at den er berettiget. Jeg vil derfor konkretisere min analyse fra det tidligere indlæg.

    1) De nuværende angreb på Hedegaard/TFS har rod i “borgerlige” aviser og meningsdannere.

    2) Hedegaard/TFS anklages for generaliserende ”hadtale” imod muslimer(voldtægts ytringen). Omgang med censur promoverende politikere(Wilders). Og nærende anti-demokratiske tanker(Bryssel talen).

    3) Måden punkt 2 er iværksat på er metodisk den samme som McCarthy benyttede sig af. Det der forgår, er i sandhed McCarthyisme. Politisk og social marginalisering(dæmonisering) af TFS.

    4) Det at det er borgerlige aviser og meningsdannere der er angriberne, må have en grund i ønsket om en marginalisering af enten Hedegaard eller de emner TFS beskæftiger sig med.

    5) Hvorfor? Her er det rent udsagt, min egen analyse.

    Punkt 4 borgerlige medier ønsker ro på bagsmækken. Krause Kjær har tydeligst udtalt sin træthed over Muhammed diskussionen. Ole Birk Olesen/180 grader og Cepos ønsker, primære at den politiske debat skal drejer sig om økonomi(skat), ikke om værdispørgsmål, som islam/religion/kultur. Mest fordi de grundlæggende er liberalister, og tror ligesom marxisterne, på økonomiens dominans i samfundsudviklingen. De (liberalisterne) har et problem, nemlig at de ikke forstår kultur/religion og sprogs betydning for skabelse af nationale og personlige identiteter. De vil ikke mere snakke om ISLAM. Ole Birks svar i til Hedegaard i Deadline: ” dig og dine haditter” bekræfter jo hans manglende indsigt i emnet, og mest hans manglende ønske om videre indsigt i emnet. Det står i vejen for hans kæphest, skattelettelser.

    Punkt 3 og 2 Måden du neutralisere et politisk emne i et demokrati er ved at gøre det ”radioaktivt”, dvs. politisk dødbringende at tage op. Hvis du har en historisk bevidsthed, behøver jeg ikke minde dig om den sjofle og grove behandling Mogens Glistrup fik op igennem 70´erne og 80´erne.(ligegyldig om man var enig med manden eller ej) Han begyndte jo den egentlige skatte debat årtier før Cepos drengene blev tørre bag øerne. Han startede Islam debatten før alle andre. I virkeligheden blev Mogens Glistrup gjort politisk radioaktiv, og var politisk reelt en død mand efter fængselsopholdet. Personligt kan jeg endnu i dag få ondt i maven og kvalme, ved at tænke på Glistrup med æg silende ned af sit ansigt, forslået og på vej ud af fælledparken. ”OG VI KALDE OS ET DEMOKRATI”, føj for fanden. Når du først er en politisk død mand skal du ikke forvente beskyttelse, eller retfærdighed, men kun social udstødelse.

    Punkt 1 da det er borgerlige aviser der er angriberne laver jeg en simpel analyse. At venstrefløjen herunder Politiken, Information, dansk Pen, Socialdemokraterne, SF ingen indflydelse har i denne debat. De har nemlig allerede solgt ud. Det er også derfor Socialdemokraterne og SF sidder på reservebænken og har siddet der i ca. 9 år.(lad os alle håbe at det bliver væsentligt længere). Det er Socialdemokraterne og SF der må rette ind efter regeringen ikke omvendt. Jeg regner simpelthen ikke venstrefløjen, som særlig betydningsfuld, pga. dens tilpasning til muslimernes ønsker. De vil langsom, men sikkert skære luns efter luns af demokratiet, i ønsket om dialog og interkulturel forståelse. Og en stor del af befolkningen ved dette, og har stemt derefter ved de sidste tre valg.

    Politiken har haft konstant læser tab under Seidenfaden og hans redaktionelle linje, som udover at være regerings kritisk, er DF hadende, så har avisen også indført MEN´et når det gælder ytringsfriheden. Avisen prædiker i dag for de hellige og allerede omvendte, den er ligesom andre aviser et ekkokammer af sine læsere. Under alle omstændigheder taber den læsere og går økonomisk dårligt, og kun pga. sin frække lillebror, Ekstrabladet, er der en indtjening således, at der ikke er konkurs salg på rådhuspladsen. Information var ikke nær så firkantet i tegning sagen, så den står lidt bedre, men også her er de hellige DF hadere. Avisen taler efterhånden kun til universitets folk og studerende, og er uden real betydning.

    Derfor bliver spørgsmålet hvorfor er Danmarks store borgerlige avis blevet til et socialdemokratisk medlemsblad?
    Min analyse er, det Lisbet Knudsens interne styrke i Berlingske Tidende et af svarene. Et andet svar kunne være, at David Mongomery(ejeren af Mecom, som ejer Berlingske Tidende) har lånt penge af mellemøstlige banker, som gerne så en blødere redaktionel linje. En der ikke var så konfronterne som f.eks. Jyllandsposten fremstår. Et andet motiv kunne være, at man ønsker i mere midtsøgende avis der ikke skaber uro på de danske eksportmarkeder, hvor de end må være.

    Jeg har prøvet at forstå dynamikken i den nuværende kritik af TFS/Hedegaard, og det har uendeligt meget med den offentlige mening at gøre. TFS har basalt set skabt det intellektuelle grundlag som DF ikke har eller ønsker. Her kan den væsentligt mere analytiske forståelse islam og islams væsen komme til orde. Netop Hedegaards reference til kilderne (koranen, siraen,m.m.) var jo også det der pissede Ole Birk Olesen af. Problemet for den ”pæne offentlige mening” er jo, at den drives af uvidende og politiserende journalister. Det er folk som Hedegaard og Torben Hansen (medforfatter på ”I krigens hus”) der er problemet, de ved simpelthen for meget. Jeg har end gang overhørt med hvilken galde som Tim Jensen omtalte Torben Hansen med Jensen beskrev Torben Hansen, som en ”overløber; en forræder”.

    Er der andre end muslimerne der truer vores demokrati og ytringsfrihed. Ja, Emeritus som du påpeger, arbejder venstrefløjen hårdt på dette. Men bliver venstrefløjen numerisk større?
    Nej, men det gør muslimerne. Den demografiske udvikling, er som du selv påpeger problemet. Med tiden bliver det muligt på demokratisk vis at afskaffe ytringsfriheden og dermed også demokratiet. Det er et problem, som vor politikere bliver nød til at debattere, men hidtil er det kun DF som har villet diskutere repatriering. For andre er dette ord stadigt det farligste ord i den offentlige debat.

    Der er utvivlsomt noget, som jeg har overset i debatten, men det kan ikke være meget. Og når det gælder paroler så er jeg ikke den der sluger det først og de bedste uden omtanke og analyse.

    Med venlig hilsen
    Historyman

    • Liva

      “3) Måden punkt 2 er iværksat på er metodisk den samme som McCarthy benyttede sig af. Det der forgår, er i sandhed McCarthyisme. Politisk og social marginalisering(dæmonisering) af TFS.”

      Det er de samme som førhen gik efter Pia K og DF, der nu har kastet sig over Hedegaard og frihedsselskabet. Dæmoniseringen af islam-kritikere sker nu i forhold til et tværpolitisk frihedsselskab – og ikke et parti (i hvert fald ikke i samme grad mere). Angrebene og det store fokus på frihedsselskabet (positivt som det modsatte) – og de efterhånden mange medlemmer – viser at islam-kritik ikke mere er et partipolitisk emne, men et emne der optager mange forskellige mennesker med forskelligt politisk ståsted og baggrund. Der ér sket et skred. Der ér flere der har mere kendskab til mindre uheldige (mildest talt) sider af islam nu. Nu skal politikere, journalister, kunstnere etc. så sætte sig endnu mere ind i tingene – og tage stilling.

      Os menige borgere – sådan nogen som f.eks. mig – kan jo godt se at der er en dejlig livlig bevægelse på vej ind og ud af døren i frihedsselskabet. Mange af de (synes de selv) pæne er hjemløse lige nu, men de bevæger sig – de er flytbare – i den rigtige retning – om end trææægt. Der er bevægelse selvom de larmer fælt mens de er på vej. Og det er bl.a. Trykkefrihedsselskabets – stærke og uforfærdede personligheder med viden – der har skabt denne bevægelse – og hjemløshed for det pæne borgerskab. Det batter at frihedsselskabet holder fast og sammen og fortsætter med at udfordre med sin viden – nationalt og internationalt.

      Det er rigtig godt og vigtigt, det du skriver og det burde kunne læses i en landsdækkende avis.

  • Peter Buch

    En anden del af svar på hvorfor aviser er medlemsblade uden markant borgerlig profil kunne være, at de alle er mere end villige til at modtage statstilskud. Noget der i udgangspunktet kunne være enhver borgerlig tankegang utænkeligt. I mine øjne.
    Skulle jeg have begået en stor fejl da medie nn ikke modtager statstilskud, vil jeg være glad for oplysningerne.

    Bortset fra det er flere organisationer for ytringsfrihed vel kun til gavn, ikke til skade for sagen såfremt flere end allerede eksisterende skulle opstå.
    At dele sig efter anskuelser medfører ikke nødvendigvis at samlede anskuelser får mindre at sige, eller mindre betydning.
    Flere organisationer på samme felt med få overlap kan naturligvis medføre at standpunkter bliver mindre tydelige. Hvilket da eventuelt vil skrue krav i vejret for hver organisation især, for at hævde netop deres fortolkning.

  • Peter Buch

    http://www.dn.se/opinion/huvudledare/dansk-radikalisering-1.1024281
    Forsøgte, her indsat med en rettelse og et komma, at få følgende sat på som kommentar, DN skal vist først se hvad det er for noget da, en svensksproget gik glat igennem mens jeg skrev- ingen kommentarer før jeg begyndte at skrive en kommentar efter jeg havde sendt:

    Den eksiterende asylret er absurd. Alle lande burde behandle deres borgere ordentligt. Var de ikke i stand til dette, kunne andre lande bede dem om det, og såfremt dette ikke medfører asylproducenter tager imod deres borgere og behandler dem ordentligt ultimativt invadere asylproducenterne og placere de tidligere asylanter i områder i landene. Rigtige asylanter burde kun være mennesker, der flygter fra naturkatastrofer i så små stater hvor der ikke er plads til genbosætning andre steder i staten. Var der tillige ved given opholdstilladelse krævet ret til tilbagesendelse, og kun meget få- om nogen overhovedet – der udefra kommet blev givet statsborgerskab, da dette krævede exceptionelle handlinger udført for land og folk ville problematikken nok se anderledes ud. Men interessen for og viljen til at handle for at alle stater behandler deres borgere ordentligt er meget meget lille, interessen for genbosættelse i fremmede egne stor trods uoverstigelige forskelle i kultur med mere jvf. Kurt Westergaards skæbne.

  • Erling

    Godt indlæg fra Caldwell. Jeg har stjålet lidt Kipling fra en anden blog angåeden Westergaard og tendensen til at købe sig fred med islam:

    It is always a temptation to a rich and lazy nation,
    To puff and look important and to say:—
    “Though we know we should defeat you, we have not the time to meet you.
    We will therefore pay you cash to go away.”

    And that is called paying the Dane-geld;
    But we’ve proved it again and again,
    That if once you have paid him the Dane-geld
    You never get rid of the Dane.

    It is wrong to put temptation in the path of any nation,
    For fear they should succumb and go astray,
    So when you are requested to pay up or be molested,
    You will find it better policy to say:—

    “We never pay any one Dane-geld,
    No matter how trifling the cost,
    For the end of that game is oppression and shame,
    And the nation that plays it is lost!”

  • Vivi Andersen

    Asger T.E.

    Du skriver i dit indlæg d. 9.01.10 kl.09:24 bl..a. :

    “at det er utrolig vigtigt at konflikten bliver imellem staten og den islamiske retsorden…”

    Det er sandsynligvis meget rigtigt men det betinger, at Staten PÅTAGER sig denne konflikt !

    Hvordan mener du Staten, indtil nu, har forvaltet dette ansvar ?

  • Emeritus

    Vivi Andersen skriver:

    ‘…Der er i min opfattelse ingen vej udenom end at sætte en stopper for al yderligere indvandring til vestens lande fra de arabisk-islamiske…’

    Når man læser om denne vistnok første begivenhed af sin art i Italien (se link), er det svært at sige dig imod – af hensyn til alle parter. Paven fordømmer. Spørgsmålet efterfølgende er, hvornår vi ser det samme ske andre steder i Europa, som nu i Italien.

    h t t p://www.berlingske.dk/verden/1000-indvandrere-flygter-fra-italiensk

    Med venlig hilsen

  • Pingback: Med Weekendavisen som fødselshjælper « Snaphanen()

  • Erling

    @Mette.
    Det var den norsk historiker, professor Hans Fredrik Dahl ikke, og han blev nærmest slagtet i de norske medier, da han kom for skade at rose Irvings bøger.

    Jamen, det er jo netop sagen! Folk ville jo også få revet hovedet af, hvis de citerer Hedegaard, det er samme mekanisme. Hvis man kun læser Politiken og DR, kan man jo ikke undgå andet end at få det indtryk, at Hedegaard er rablende sindssyg. Og hvis man kun kender Irving gennem massemedierne, får man det indtryk, at han er den reinkarnerede Goebbels. Irving er, ligesom de dissidenter, der er denne sides læsere bekendte, underlagt offentlig omerta. Det er STRENGT forbudt at omtale ham offentligt, med mindre det er for at sværte ham til. Jeg missionerer ikke, i hvert fald ikke for andet end at påpege, at det er samme slags interdikt, som har ramt Hedegaard og Irving: et påbud fra magthaverne om, at manden og hans karriere skal destrueres.

    Hitler’s War blev, før Irving blev stemplet som Holocaustbenægter (hvad han på ingen måde er) nærmest overstrømmende rost af folk som AJP Taylor og Hugh Trevor-Roper.

    Irving er racist og temmelig langt ude på højrefløjen, selv om han – efter min bedste overbevisning – ikke er rigitig fascist, og i grunden heller ikke mere racist end folk er flest, han hykler bare ikke så meget og har både jødiske og muslimske ansatte. Det siger bare ikke noget om hans bøger. Hans øvrige bøger, de af dem, jeg har læst, er udmærkede, men heller ikke mere end det. Hitler’s War er et mesterværk.

    Kershaw’s biografi er også udmærket, (jeg nåede ikke helt igennem den) men er simpelthen bare ikke i samme vægtklasse. Hitler’s War dannede skole, og uden Hitler’s War, ingen Kershaw og ingen Beevor, ingen Mawdsley og ingen Norman Davies – i hvert fald ikke i den storartede og minutiøst dokumenterede form vi ser dem i idag. Irving hævede radikalt målestokken for, hvad god historieskrivning var. I WWII-historiografien er der før og efter Hitler’s War, og alle moderne historikere stjæler med arme og ben fra den, de krediterer bare ikke Irving. En mand, der har hår på brystet, Christopher Hitchens, går også i brechen for Irving, ikke kun for hans ytringsfrihed, men også for hans bøger.

    @Steen
    Efter hvad jeg kan skønne, er livet ikke langt nok til David Irving, medmindre man er faghistoriker.

    Det er jo dit website, og Irving er jo et godt stykke væk fra, hvad emnet her på siden er, så komparativ historiografi kan vi diskutere et andet sted, men min pointe er at du gør dig skyldig i samme forseelse, som dem, der kritiserer Ayaan Hirsi Ali uden at have læst hendes bog – du efterplaprer, undskyld udtrykket, hvad du er blevet indprogrammeret af massemedierne. Irving er netop IKKE for faghistorikere, han er emninent velskrivende, og eminent veldokumenterende. Han bruger det trick, at han så at sige sætter sig i Hitlers stol, han gennemgår ALT hvad der har passeret Hitlers skrivebord og KUN hvad der har passeret Hitlers skrivebord eller kan dokumenteres at Hitler selv har overværet. Meget effektivt. Biografiens ender brat, midt i undergangen med sætningen:

    Controlling his trembling hand with difficulty, Adolf Hitler raised the 7.65-millimetre Walther PPK to his right temple, clenched his teeth on the phial in his mouth, and squeezed the trigger.

    Punktum! Man tager en dyb indånding, tørrer sveden af panden og vender siden for at gå videre til næste kapitel, men men bogen er slut. Mest effektive slutning jeg har læst, inklusive skønlitteratur.

    Grunden til, hvis det skulle interessere nogen, at Irving er underlagt interdikt, er først og fremmest at han stædigt nægter, at Hitler skulle kende noget til jødeudryddelserne før meget sent i krigens forløb. Jeg er ret overbevist om, at det er med tungen meget langt ude i mundvigen og med provokation for øje, at Irving indtager dette standpunkt, men sagen er, at der ikke findes eet eneste dokument, der beviser at Hitler vidste besked overhovedet, og det udnytter Irving. Sagen er naturligvis, at hvis Hitler – som mainstreamdogmet tilsiger – har givet ordren til Holocaust, har han gjort det med meget lav og fortrolig stemmeføring og med en del inforståede nik, naturligvis har han ikke beordret noget direkte og slet ikke på skrift. Sådan foregår den slags som regel, og det ved Irving også godt, han vil bare gerne i medierne. Dette er nok den eneste skønhedsplet på Hitler’s War, og noget han burde have holdt sig for god til.

    Nu kom jeg vist alligevel til at missionere lidt – beklager – men fatwaeh over Irving irriterer mig grænseløst, desto mere som den (ubevidst) håndhæves af folk som dig.

    Hitler’s War kan som sagt downloades gratis, og bedre tilbud gives næppe. Man kan jo læse den som et studie i kryptonazisme, hvis man synes.

  • Erling

    Her er linket til Hitler’s War:

    http://www.fpp.co.uk/books/Hitler/text/index.html

  • Anonym

    Enhver faghistoriker vil på det kraftigste fraråde læsning af David Irvings grumsede skrifter.

    Irving er ikke uddannet historiker, og han svindler med sine kilder. Han er ikke dårlig til at udtrykke sig, men hvad hjælper det, når det er usandt, hvad han skriver.

    David Irving er fiktion for ukritiske drengerøve, nynazister og muslimer, der er besat af jødehad.

  • Mette

    David Irving er ikke historiker, og han og svindler med sine kilder. Han kan på ingen måde sammenlignes med faghistorikere og da slet ikke af så høj karat som Ian Kershaws.

    David Irving er kult blandt nynazister og muslimer men ellers ringeagtet.

  • Erling

    I taler som I har forstand til. Hvad med lidt dokumentation? Hvor svindler Irving med sine kilder? Som sagt har Hitler’s War gennemgået en peer review fra helvede, så det skulle vel ikke være så svært at finde nogle eksempler frem. Det letteste vil nok være, hvis I bare henviste til det sted i retsprotokollerne Irving vs. Lipstadt, hvor Rampton trækker bukserne af Irving, så kan jeg jo slå det op i de ringbind, der står på hylden bag mig.

    Irving er ikke universitetsuddannet, det er rigtigt, men det er William Shirer heller ikke.

  • Erling

    Det er også rigtigt, at Irving er kult blandt nynazister, men det er ikke hans skyld, det er fordi han er blevet gjort til ikon for Holocaust-benægtere. Jeg har en mistanke om, at når man insisterer på at kalde Irving Holocaust-benægter, er det for at sværte Holocaust-revisionisterne til, for Irving er alle tiders prügelknabe, efter som han 1) er lidt småskør, 2) elsker at provokere og 3) er masochist.

  • Erling

    Og hvad angår Kershaw, så kan han ikke engang tale tysk.

  • Erling

    Lige en kommentar, mens vi venter på at Mette skal formulere et svar. (Anonymous er med statsgaranti fra een eller anden organisation, hvis søgemaskiner konstant patruljerer nettet for omtale af Irving, man genkender stilen og eftersom han nu har gjort sit arbejde, ser vi næppe mere til ham, for hans job består i at dumpe hate speech-fraser og -ord som ‘nazi’, ‘drengerøv’, ‘jødehad’, ‘usandt’ og ‘besat’, hans job er ikke at diskutere noget Irving har skrevet, for det aner han intet om.)

    Her er, hvad een af denne verdens mest intelligent og mest veltalende forsvarer for ytringsfrihed har at sige om Irving.

    http://en.wikipedia.org/wiki/Christopher_Hitchens

    Det pertinente afsnit er fra 3:50 – 7:25, men Hitchens er altid en sublim nydelse, ikke kun pga. hans ekstreme veltalenhed, men også for hans militante og intelligente forsvar for ytringsfriheden, så jeg kan kun opfordre på det kraftigste til at høre hele foredraget, uanset om man interesserer sig for Anden Verdenskrig eller ej.

    Een af Hitchens pointer er at han spørger: hvis du synes det er okay at overlade ansvaret for, hvad der er sikkert for dig at læse, hvem ville du så overlade ansvaret? Hvem skulle være den person, der afgør om du er voksen og ansvarlig nok til at læse en given tekst? Publikum smågriner, Hitchens gør opmærksom på, at den person p.t er statsmagten i lande som Østrig, Frankrig og Tyskland.

    Hitchens servere også een af sine yndlingsanekdoter, om een af de første ordbøger, der blev udgivet i England. Forfatteren blev opsøgt af nogle borgermadammer, der komplimenterede ham for, at han ikke havde inkluderet sjofle ord i sin ordbog. Han returnerede komplimenten ved at bemærke, at han ønskede dem tillykke med, at de vidste hvad de skulle lede efter. Pointen er, at censur først er muligt, når man selv har læst det, man vil bortcensurere.

    Hitchens siger i øvrigt @12:19: “Now I am absolutely convinced, that the main source of hatred in the world is religion. And organized religion. I’m absolutely convinced of it.” Stor applaus. Han stiller derefter spørgsmålet: Hvordan skal man stoppe strømmen af religiøst had og snævertsyn? Hans (underforståede) svar er, i spørgsmålsform: hvis man vil forbyde Holocaust-revisionister, hvorfor så ikke forbyde religion? Han opfordrer til at religion skal møde med latterliggørelse, had og foragt!!! (Yes, det var TRE udråbstegn) Og tillige at Islam i den retning skal have særbehandling!!! (Tre udråbstegn mere)

    Tak, Anonymous, jeg havde ikke set dette foredrag før du fik mig til at lede efter et andet, hvor Hitchens forsvarer Irving, og jeg tilfældigt faldt over dette lille oratoriske mesterværk. Jeg vil hermed opfordre Snaphanen til at lægge dette foredrag, der til forskel for vores lille skænderi om Irving er 100% relevant for dette site og, som sagt, en tour de force i engelsk cool og humor, på listen over jeres anbefalede links.

    Det undrer mig i øvrigt, ved nærmere eftertanke, at der ikke er flere Hitchens-links her på Snaphanen, for Hitchens kæmper for den gode sag og han er (fik jeg sagt det?) ekstremt veltalende. Okay, han støttede de neokonservative og Irak-krigen, men han har trukket i land siden da.

    Dyrk i øvrigt Hitchens småpimpe sig gennem hele foredraget. Stil, stil stil….

  • Erling

    Hov! Det link ser sgu’ da underligt ud.

    Her er det rigtige:

    http://video.google.com/videoplay?docid=6379618149058958603&hl=en#

  • Erling

    Hallooo! Mette, er du der?

    Var mit spørgsmål lidt for svært, eller har du glemt det? Det lød således: Hvor svindler Irving med sine kilder?

    Okay, undskyld provokationen, for jeg ved jo godt hvad svaret er: du aner intet om Irving, du efterplaprer bare, hvad du har læst i Politiken. Du gør det samme, som de muslimer, der hader Westergaards tegning nok til, at de ikke behøves at kigge på den.

  • Pingback: “Ingen fascister å se” – kommentar til en dansk bloggkrig()