11
jan
Seneste opdatering: 12/1-10 kl. 0234
68 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Vi var på nippet til at skrive “agent provocateur”, men LGF s skriverier er  jo ikke kriminelle, selvom nogle  nok ville mene, at de burde være det. I Weekendavisens artikel i fredags “De er alle blevet kuk-kuk” (pdf, hele artiklen som WA har sendt til Charles Johnson.) lader Wivel og Vind Jensen Charles Johnson sige:

Jeg husker ham [Hedegaard] udmærket. Han er tydeligvis en ekstremist, og at tale om ’et folkeligt oprør’ er vanvittigt. Han associerer sig med fascister og advokerer for vold og burde forbigås af anstændige mennesker.« [“shunned” betyder  “skyet”, “undgået”, “ignoreret”,  “forbigået” er upræcist.]

Selv skriver Charles Johnson igår d. 10.01 at han aldrig havde hørt om eller skrevet om Lars Hedegaard da  Weekendavisen kontaktede ham. WA journalisten hjælper ham på gled:

A few days ago a writer for the Danish weekly Weekendavisen, Jesper Vind Jensen, emailed and asked for my opinion on a Danish critic of Islam named Lars Hedegaard who’s apparently now in the midst of a controversy, over statements he made calling for a sort of paramilitary strategy of civil disobedience against Muslims in Denmark. Jensen wrote that he had seen an image of Lars Hedegaard in a photoshop at some website that was attacking me for something, and thought I must have written something about Hedegaard that prompted it. But the name didn’t mean to much to me; I searched LGF and didn’t find any posts mentioning Hedegaard, and I didn’t recall writing anything about him. Then Jensen emailed this link to a speech in Hedegaard’s own words: The Resilience of the Commoners – Sappho. Jensen also told me that Lars Hedegaard had attended the meeting in Brussels in 2007 partly sponsored by the Belgian extremist party Vlaams Belang.

Her kommer en genfunden hukommelse via Weekendavisen:

OK, now I remember Hedegaard. He’s obviously an extremist, and anyone who consults with the neo-fascists of the Vlaams Belang should not be trusted. And talking about a “public uprising” is insane. He is associating with fascists and advocating violence, and should be shunned by decent people. Feelin’ the Love from Danish Kounterjihad Kultur Warriors.

Charles Johnson var altså ikke bare ikke tilstede ved Bryssel-mødet og blank om dets indhold, han havde  indtil for få dage siden aldrig hørt om den Lars Hedegaard, Weekendavisen og 180 Grader lader ham udtale sig kategorisk om. Nu bliver det luftigt. Skal man så stole på, han ved noget om Vlaams Belang, der ene parti skal præstere at stemple en hel forsamling som kvasi-nazister? Det ville nok have  bedrøvet de mange tilstedeværende jøder, hvis vi andre virkelig var som Weekendavisen og 180 Grader vil bilde deres sagesløse læsere ind. Skræller man alle udenomsværkerne og benspændene fra, er kernen i diskussionen om man kan omgås Vlaams Belang eller ej. Et parti med en blakket fortid ligesom de fleste partier har en fortid af en art. Vi støder på Sverigedemokrater nu og da. Partiet har en dubiøs fortid, men efter vores skøn en fuldt acceptabel nutid. Er vi så extremister eller landsbytosser for det ? Partiet tager ikke på kammeratligt besøg hos Jobbik i Budapest, som de  mere tumpede Nationaldemokrater. Vlaams Belang er ikke fascistisk og har aldrig været det. Partiet har haft nogle ret uheldige tendenser i fortiden og det er så det. Det er de tendenser kritikerne klynger sig til, for så kunne man selvfølgelig finde noget nyere end en Dewinter-tale fra 1991 at kritisere. Det er for billigt bare at sige Vlaams Belangs har ideologiske bånd til en “fascist” som Allain Benoist. Det kan enhver komme og sige. Det nævnes selvfølgelig at folk i Vlaams Belang ikke har taget ordentligt afstand fra holocaustbenægtelse, men hvorfor udelades det at Vlaams Belang faktisk har smidt holocausbenægtere ud af partiet ? Benoist har ændret sig, Vlaams Belang/Blok har ændret sig, Pia Kjærsgaard har ændret sig siden dagene i Fremskridtspartiet. Når man læser kritikken føler man sig hensat til begyndelsen af 90´erne. Kritikerne befinder sig i en tidslomme.

Man bør bruge troværdige kilder. Det turde efterhånden være evident, at Charles Johnson ikke er en kilde, der er en seriøs avis værdig. Det havde været pærelet for WA at finde en kilde, der vidste noget overhovedet. Er en uge ikke lang tid nok til det ? – Jeg blev for nogle måneder siden ringet op af engelske Telegraph, der ville vide noget om en bestemt englænder, jeg ikke vidste noget om og aldrig havde mødt.  Telegraph fodrede mig ikke med dokumenter og lod mig figurere som en autoritet på personen, naturligvis ikke. Et tilsendt foto ringede ingen klokke, og så var den potte ude. Jeg havde alligevel aldrig  stillet op til sådan et arrangement. LGF,  Weekendavisen og Birk Olesen lider ikke af de samme hæmninger.

Vores første postering om dette hed “Anklagerens vidne mod Hedegaard: Photoshopperen* Charles Johnson” og ikke “This is War”, som Johnson skriver. Det var et citat fra franske L Éxpress, vi brugte som rubrik til Christopher Caldwell, men det er bare en biting , nu musikken spiller. Update: Lars Hedegaard tager til genmæle på 180 Grader: Fascisme-ekspressen bruser frem. Update 2: Journalist Jesper Vind Jensen mener på Facebook (som vi ikke har adgang til) at Johnson kender Hedegaard, og at vi ikke har citeret hele citatet. Jo det ligger nedenfor i kommentar, men vi løfter det gerne op. Johnson siger at han ikke kender ham og aldrig har skrevet om ham, men at han også husker ham, hvad det så bidrager med. Tilbage står at Weekendavisen beklikker Lars Hedegaard groft med en mand, der ikke kan blive enig med sig selv om, hvorvidt han kender ham eller ej, og at avisen desuden via uklare, manipulerende formuleringer lader læserne forstå, at denne mand var vidne til et centralt møde, hvor han aldrig viste sig. Det er Vind Jensen og Wivel kogt ned og det er en smædefacon af en kvalitet, man burde lade tale for sig selv.

The tally of decency so far

Nothing about the international attention [and using this term about a floundering US blog may not exactly make us  a part of glamour and intrigue] we are getting deviates from previous wars of the blogosphere: the recipe more or less boils down to a) playing the Nazi card even where it is irrelevant, and b) avoid any discussion of Islam as a political force throughout history, or its theology. It may be useful to try and keep track of what, in particular, 180grader and LGF will come up with in the coming days. So far this surely must be worthy of mentioning: on “Deadline” on national Danish television, Ole Birk Olesen within a few minutes manages to mock the mental capabilities of Lars Hedegaard (finger to the forehead), and bluntly declare his own lack of knowledge about Islam (“hadiths, or whatever you are calling them”). Charles Johnson is called in as a voice of “decency” on Birk Olesen’s 180grader – the same Johnson who has made libellous and unsubstantiated claims about Robert Spencer and Pamela Geller harbouring genocidal sympathies. 180grader has furthermore hauled in a member of the extreme left as witness for the prosecution (see below), and Johnson has already played the Nazi card against us, without knowing the slightest bit about what we stand for (also see below). Ah, the joys of blogging. What will they think of next? (LFPC)

Of questions of character, and somewhat bigger issues

I admit getting suckered into the Great Blogosphere Debacle II (Slight Return) is all too easy. Egos will be bruised, valuable time will be spent squabbling; however, keeping the relevant perspective in mind is more important than ever. There are basically four levels of concern here:

i) The internal affairs of the blogosphere.

ii) The influence on public perception of the counterjihad movement resulting from leftwing distortion, by them directly or through the MSM.

iii) Public perception of Islam as a problem: is this perception shaped in part by the blogosphere and the perception of it as per i), or does it relate exclusively to how they encounter this religion in their daily lives (e.g. crime attributed to this particular group, women in mobile prisons in the street, demands for concessions and strict blasphemy laws, and international events and developments).

iv) Reality, i.e., unmediated reality. What happens in the world, and where the world is heading.

I suggest what this is about is entirely within the field of i), IOW we are talking dog fights with no or very little relevance outside our own sandbox. However much I would like to believe our work to be influential, our influence on public opinion is only marginal at best. Does leftwing propaganda or shoddy journalism contribute to a negative perception of us? Perhaps to some extent, but we are talking about the miniscule few who are even aware of something labelled ‘the counterjihad movement’.

As for the spheres of iii) and iv), need I say more? The sheer presence of Islam in our everyday lives is not something we drum up or create. It is there, it has increased massively in the past 10 years or so, it is (funnily enough) never referred to for any positive qualities, which is not due to our influence, either. Its immediate impact in all likelihood far surpasses the impact the interpretation and contextualisation that lesser bloggers such as us, or major ones such as Robert Spencer, Steven Emerson or Daniel Pipes, can provide it with.

What all this boils down to for me personally, and what drives my blogging, is simply the question “what will the future be like?”. The future with respect to Islam will be shaped by internal dynamics: issues such as Saudi financing of subversive activities, the OIC, the nuclear ambitions of Iran, the development of ghettos and enclaves in Europe, birth rates, and legal and illegal immigration from south of the Mediterranean to the north. And who is President of the USA. Not bickering bloggers.

Therefore, while I do notice Charles Johnson getting into purge mode again (Feelin’ the Love from Danish Kounterjihad Kultur Warriors – the ‘K’s, folks, are Mr. Johnson The Decent tarring us with the Nazi brush), and Ole Birk Olesen (who, for our international readers, is renowned for priding himself on his ignorance about Islam) getting all riled up but with nothing of substance to offer, really, it doesn’t make much difference. Oh yes, the potential threat of violence from the extreme left associates of Mr. Øyvind Strømmen is a factor that should be taken into account, but really, the future will not be shaped either by the Vlaams Belang, Lars Hedegaard, Charles Johnson, or, er, Ole Birk Olesen (LFPC).

“Se hvilken morgenstund”

Jeg har arbejdet med kunstnere hele mit liv. At tænke sig, at være rørende enig med én, for en gangs skyld. Enighed er ikke det værste vi har, for ellers er Kulturfolk er nogle skvat:  Fåk Møhæmmed!

Anklagerens vidne mod Hedegaard: Photoshopperen* Charles Johnson
Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • polinos

    -> Steen

    Jeg er temmelig rystet. Jensens & Wivels artikel er ikke journalistik, det er et propagandistisk partsindlæg; desværre symptomatisk for Weekendavisens forfald fra for et år eller to siden at være den kritiske, tænksomme, ikke-konforme borgerligheds stemme til i dag at være pk-mæssigt på linje med de øvrige danske mainstream-medier. Dette gælder også Berlingske og til dels J-P. Hvad det skyldes? Er lidt i tvivl. Men man skal nok opfatte mainstream-medierne som det, de er: Trods uenigheder på lederplads, er de grundlæggende en del af “den store maskine” – redskaber for den herskende klasse og dennes diskurs; f.eks. er enigheden om EU’s velsignelser lammende. Nu er der i stigende grad ved at opstå en konsensus på udlændingeområdet. Alle medier erkender, at der er “problemer”, men som “maskinens” redskaber ønsker man ikke at bidrage til, at de spinner ud af kontrol, og især ikke, at de fører til, at de bestående magthavere mister magten (ikke flere stemmer til DF, tak!). Derfor den “borgerlige” interesse for at stække Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet, der har udviklet sig til en ukontrollerbar, “uautoriseret” kritisk røst. Weekendavisen er blot et virkemiddel i denne inddæmningspolitik.
    Men det er stadig rystende, at et ellers velrenommeret blad, som jeg har holdt i årevis, præsterer så dårlig journalistik. Et er, at jeg efterhånden har vænnet mig til Rothsteins monomane, DF og DK-hadende tirader – det er ikke journalistik, det er synspunkter. Noget andet er elendig journalistik, der giver sig ud for at være noget andet. Det er gift for WA’s troværdighed.
    Til gengæld hatten af for jeres journalistiske arbejde. Det er ærligt talt skræmmende og beskæmmende, at et par borgerjournalister med formentlig meget begrænsede ressourcer så nemt kan pille WA’ s historie fra hinanden. Jeg frygter, at mainstreammedierne i høj grad er ved at gøre sig selv overflødige – og det er jo pokkers ærgerligt, når man selv arbejder på ét af slagsen!
    Fortsæt det gode arbejde! Vi burde uddele en alternativ Cavlingpris til jer!

  • Victor

    Københavns Politi får nu ny kommunikationschef. Han hedder Jens Harder Højbjerg, er konvertit til fredens religion, gift med Rushy Rashid – og var i 2003 emnet for en meget giftig kronik, der blevet skrevet af broderen Per. Jeg kan desværre ikke finde den på nettet….men hovedpointen var, at Jens var blevet integereret i det pakistanske miljø i København.

    • En muslimsk talsmand ?? Hvorfor tog de ikke en autonom? Eller en nazist? Det kan være hip som hap. Samme ideologiske familie…

    • Mette

      Victor.

      Jeg husker den artikel, du henviser til, den var i Jyllands-Posten. Jens Harder Højbjergs kristne bror forsøgte at få ham slettet som fadder for sin søn. Det lod sig åbenbart ikke gøre.

      Omkring det samme tidspunkt fremkom også en artikel skrevet af Birthe Rønn Hornbech, der havde undersøgt det pakistanske miljø og ligeledes fundet det giftigt, fuldt af ond sladder, der fungerer som socialt pres, der tæsker musimer på plads.

      FANTASTISK, at Københavns politi nu lader sig indblande i dette korrumperende miljø. Hvordan skal vi dog efterhånden kunne respektere politiet og PET?

  • PerH

    @Victor
    Kronikken er ikke længere tilgængelig på Politikens onlineavis, men ved lidt Googling fandt jeg den:

    http://boeddel.com/debat/viewtopic.php?p=1534&sid=edb019f2d338f87ee2ca 7f147d7f9540

    En Infomedia-søgning på Rushy Rashid giver forresten interessante resultater.

    “Ifølge forfatter og journalist Rushy Rashid er det en ren privatsag, om man
    vil give hånd til det modsatte køn:

    “Min mor havde det på samme måde, og det kunne indimellem irritere min far,
    når hun ikke ville give hånd til mandlige venner, der kom på besøg. Men
    hverken
    tørklæde eller håndtryk har noget med ligestilling eller undertrykkelse at
    gøre – det handler om xenofobi og om angst for at afgive noget af det
    danske,”
    siger Rushy Rashid, der dog medgiver, at afvisningen af håndtryk er en
    adskillelse af kønnene:

    “Men det er hendes (Asmaa Abdol-Hamid, red) afgørelse, og hvis hun føler sin
    personlige sfære overskredet, er det så der, hendes grænse går,” siger hun,
    og roser Asmaa for at kæmpe for retten til at børe sit tørklæde: […]”

    Kilde:
    Ligestilling: ‘Hun kunne nok ikke blive statsminister’, Information 23.04.2007 1. sektion Side 6

    • Liva

      Apropos personlig sfære. Hvor lyder det pænt. Så måtte manden alligevel – ikke nøjes med at give håndtryk – han måtte aflevere et stykke forhud.

    • Vagn Henning

      Så vidt jeg véd stammer traditionen med at give hånd fra dengang folk kunne tænkes at gå med sværd. Man rækker den hånd frem spm man ellers ville trække sværdet med (og samtidig griber man sin modparts sværdhånd og forhindrer ham i at trække sværdet).

      Rushy Rashid har jo nok desværre ret i at jeg frygter fremmede der ikke vil give hånd. Men er det en fobi – en ufornuftig angst..?

  • Læserbrevet blev bragt i Politiken og er ikke længere online. Uriasposten har et langt uddrag her: http://www.uriasposten.net/?p=183

  • Erling

    [“shunned” betyder “sky”, “undgå”, “ignorere”, ikke “forbigå”.]

    Og “to associate with”, betyder “at omgås”, der er ikke noget der hedder at associere med på dansk, det hedder at associere til, og betyder noget ganske andet.

    Og du bruger engelske parenteser 😉

  • @ Erling: “Associere med” er Weekendavisens anglicisme. Det er dette, avisen forsøger at oversætte:

    OK, now I remember Hedegaard. He’s obviously an extremist, and anyone who consults with the neo-fascists of the Vlaams Belang should not be trusted. And talking about a “public uprising” is insane. He is associating with fascists and advocating violence, and should be shunned by decent people.

    “forbigå” rammer tæt, men det er hverken dansk eller dækkende. Call me old fashioned 🙂

    • Erling

      “Skyet” er vel mere korrekt, men lidt altmodisch.

    • Erling

      “Associere med” er Weekendavisens anglicisme.

      Det var jeg godt klar over. Avisernes sprogbrug degenererer hurtigt i disse år, måske deres pidgin-dansk er et forsøg på at imødekomme de nye medborgere.

  • Erling

    PerH

    Tak for linket. Kan du hjælpe mig med en anden ting? Jeg har selv prøvet at google uden resultater, men der er to artikler, der er forsvundet fra WA’s hjemmeside: en konfrontation/debat mellem Flemming Rose og Tariq Ramadan, og en artikel, hvor Abu Labans efterfølger interviewes af en kvindelig journalist, som han næger at give hånd og mere eller mindre indirekte kalder for luder, fordi hun ikke går med tørklæde. Jeg kan desværre ikke huske hvem journalisten var, vistnok Lone Frank eller La Knudsen herself.

  • Historyman

    At være eller ikke at være: Nazist, Fascist, Racist, Islamofob

    Hvis man benytter samme metode “skyldig igennem bekendtskab” eller “skyldig igennem fysisk tilstedeværelse” som benyttes i mod Hedegaard og TFS, burde Socialdemokraterne og SF ikke også blive anset som terrorstøtter i forbindelse med Mogens Lykketofts og Holger K. Nielsen optræden på det utiltalende antisemitiske Hizbollah møde d. 7/8 – 2006 på Rådhuspladsen.

    At Weekendavisen benytter Charles Johnson som primær kilde på Bryssel-mødet, uden at denne var tilstede, er i mine øjne evidens for “ond hensigt”. Dvs. at man bevist vildleder læserne, i ønsket om at tegne Hedegaard/TFS i et specifikt dårligt lys. Dette må så lede én til spørgsmålet, Hvorfor?

    Jeg er enig i en stor del af det Polinos har skrevet om mediernes uskreven dagsorden. At Berlingske Tidende lige begå et karaktermord, på deres egen tidligere klummeskribent Lars Hedegaard, gør det væsentligt mere tydeligt, at ytringsfriheden for det Berlingske hus er en stor tung kølle. Og at Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet skal få kærligheden at føle.
    Den massive brændemærkning af Hedegaard/TFS tror jeg, som tidligere nævnt, har noget med Lisbeth Knudsens interne rolle på Berlingske Tidende, og muligvis også med Mecoms ejers(David Montgomery) låneforhold at gøre.
    Ligeledes tror jeg også den kommende valgkamp spiller én ikke ubetydelig rolle. For en del borgerlige medier er det livet om at gøre, at den kommende valgkamp, kommer til at handle om andet end flygtninge/indvandrer debatten. De vil have reformer(afskaffelsen af efterlønnen, reduktion i dagpengeretten, m.m.), de vil snakke økonomi. Dette er alt sammen meget beundrings værdigt, men det er ikke nødvendigvis det man vinder valg på.
    Efter hetzen imod Hedegaard/TFS, vil der langsomt men sikkert, også blive lanceret en kampagne imod DF, fra Berlingske Tidendes eller lignede(180Grade?) side. Man vil fra avisens side satse på VK + R(LA?) som værende det bedste for Danmark. Derfor skal DF og deres politiske diskurs marginaliseres og køres ud på sidesporet eller blødes op. Ligesom i denne sag imod TFS, vil primærmetoden imod DF´er være skyldig igennem bekendtskab. Man vil sikkert køre sager imod enkelt personer.
    Hvis dette ikke ser ud til at lykkes, kan det være at Berlingske Tidende til næste valg vil opfordre til, at stemme på Socialdemokraterne. Og det hele vil legitimeres som et forsøg på at undgå “Højre Kræfter” og “Pseudo fascister”.

    Med venlig Hilsen
    Historyman

  • Emeritus

    Polinos skrev:
    ‘…Derfor den “borgerlige” interesse for at stække Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet, der har udviklet sig til en ukontrollerbar, “uautoriseret” kritisk røst. Weekendavisen er blot et virkemiddel i denne inddæmningspolitik…’

    Lad mig tilføje:
    Lene Espersen gør nu også forsøg på at marginalisere Lars Hedegaard. Regeringen er træt af ham. Lars Lykke prøver ligeledes at gribe det politiske initiativ ved at bekendtgøre, at selvcensuren viser, at vi har et principielt problem. Derfor skal munden lukkes på LH. Nu monopoliserer Staten indsatsen.

    Man kan godt med en vis ret hævde, at LH har en tilbøjelighed til at gentage sine pointer – de samme – på en måde (igen og igen – nu har vi hørt dem), som nogle finder trættende. Det er imidlertid farligt at smide en videnskabsmand på møddingen, blot fordi man tror, at man er nået dertil, at ‘nu kan vi vist godt hænge ham ud som kontraproduktiv’. Hvis det forehavende skal kunne retfærdiggøres, må man som det mindste først have en plan, som man er dødsikker på vil være produktiv i forhold til det muslimske sammenrend. – en plan, som vi kan se, virker, og som kan forklare, hvorfor LH’s utrættelige pegen på fakta er skadelig for integrationen og ikke netop svaret på, hvorfor integrationen ikke lykkes.

    Denne plan har vi intet set til, bortset fra, at de muslimer, der bestemmer, hvad andre muslimer tør og ikke tør her i landet, realpolitisk er yderst forsigtige i denne tid både i forhold til attentatet på KW, i vor mening om den handling og om dem – og i forhold til det endnu relativt beskedne muslimske minoritetsgrundlag. Bortset fra denne strategiske adfærd, så er der absolut intet, der tyder på, at nogen har knækket den muslimske integrationskode, og som derfor skulle kunne refærdiggøre et karaktermord på LH. Måske fordi koden ikke kan knækkes af udenfor stående.

    Tomgangsdialog og lunkne hjerter har der været mere end nok af.

    Med venlig hilsen

  • PerH

    @Erling
    Jeg kan udmærket huske de to artikler, som jeg også har gemt. Jeg skal forsøge at finde overskrifterne.

    Rose & Ramadan. I to år har de diskuteret Muhammed-tegningerne fra hver sit udgangspunkt, kommunikeret heftigt og skændtes i offentligheden. Men de havde
    aldrig mødt hinanden. Så vi tog Flemming Rose med til London for at møde Tariq Ramadan – til en samtale om muslimer, bomber, terror, følelser, fornærmelser,
    demokrati og oplysning.

    »Du sendte den værste fornærmelse, du kunne, lige i ansigtet på mig, udviste mig så meget mangel på respekt!«
    Kilde:
    Weekendavisen
    NR. 01, 4. – 10. januar 2008

    Den anden kan jeg ikke finde, men Infomedia burde være til hjælp.
    Forresten havde WA en meget tendentiøs gennemgang af Californiens three strikes lov.

    Artiklen er skrevet af Sara Alfort og kolporterer den myte, at folk kommer i fængsel på livstid for at stjæle pizza. Det er naturligvis ikke rigtigt, hvilket journalisten kunne have forvisset sig om ved lidt research.
    WA er virkeligt ved at blive en skygge af sit borgerlige selv.

    • Erling

      Tak for hjælpen.

    • Erling

      Jeg vil nu godt tage WA lidt i forsvar: den er muligvis ikke den avis den engang var, men de fik en del point hos mig, da de som det første danske mainstream medium, afslørede, at den globale middeltemperatur har været stabil i de sidste ti år, og de er, i lighed med JP, også begyndt at bringe islamkritiske artikler i ny og næ, faktisk een om ugen.

      Elfenbenstårnet er begyndt at vakle, ikke mindst takket være TFS og, er jeg overbevist om, Snaphanen. Efterhånden som folk vænner sig mere og mere til internettet, bliver de mindre bange for at besøge websteder, der ikke linkes til fra Politikens hjemmeside, og når først de har besøgt Snaphanen eller Sappho, er løbet kørt, hæhæ.

    • Erling

      Jeg er i det hele taget overbevist om, at når man om hundrede år ser tilbage, vil internettet rangere som revolutionære hændelser på linie med opfindelsen af Gutenbergs bogtrykke.

      Indlysende nok, selvfølgelig, fordi magthavernes informationsmonopol er brudt, men måske i højere grad pga. muligheden for at diskutere i et fora som dette. Ikke fordi jeg tror at det flytter så mange meninger, men når folk sætter sig ned og putter deres holdninger i ord, afføder det en eftertænksomhed og en klarhed omkring egne standpunkter, som ikke opstår når man bare læser avisen og tænker hvad man nu tænker.

  • Weekendavisen har selv bragt 10 muhammedtegninger allerede i 2005: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/01/04/161736.htm

  • Mette

    Tomgangsdialogen vil fortsætte lidt endnu, men den er blevet pinlig, og regeringspartierne har øjensynligt ringe indsigt i, hvad der foregår blandt deres egne vælgere eller regner med, at vi ikke vil finde et alternativ.

    Det er længe siden,at jeg har set en meningsmåling om styrkeforholdet mellem partierne, og det ligner mere end en tilfældighed.

    Rushy Rashid er pop. En vandrepokal, kaldte vi før i tiden den slags væsener. Hun er gift for fjerde gang og måtte ind imellem giftermålene hjem og bo hos sine forældre, for hvad ville de sladrende pakistanere ellers sige. Mere selvstændig er hun ikke.

    Men hun ser godt ud, og så kan man blive tv-vært, hvor efter alle døre står åbne, og man får hæder og legater og bliver “ekspert” i Molboland, selv når man kun har meget lidt uddannelse som i dette tilfælde. Manden har også været tv-vært. Det er vejen til stjernerne. Se til eks tv-værten Morten Løkkegaard, der aldrig opfandt noget, som lignede en dyb tallerken, men havde godt styr på fine habitter og gelé i håret. Nu sidder han i EU-parlamentet. Og Jens Højbjerg, der ikke kunne klare sig mod sin pakistanske familie, er blevet politiets “ekspert”.

    Jeg kan godt huske artiklen fra Politiken, men der var flere af slagsen. Det pakistanske miljø kom for en kort tid i fokus.

    • Liva

      Det kan godt være at hun er pop, men hun tegner en ikke uvæsentlig del af socialdemokratiet. Det skal partiet holdes fast på. Og hendes syn på tørklæder er ikke særlig klædelig for netop socialdemokratiet.

  • Liva

    Er Berlingske Tidende ikke en mentalt set – og udtryksmæssigt – køns- og kulturlemlæstet avis?

    Hvem er ejer af avisen?

  • Pk

    Abu laban, denne lysende muslimske lede-stjerne havde en del børn.
    Abu ,Laban, hvordan fik han penge på bordet til alle disse børn?
    Fik han hjælp af de vantro?
    Kunne han forsørge sin familie uden de vantro?

  • Liva

    OT

    Ordet dansk er ved at forsvinde når Dansk Røde Kors omtales i MSM.

    Her i Kristeligt Dagblad:

    “Røde Kors: Vi tager hånd om syge asylbørn”

    h t t p://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/352349:Danmark–Roede-Kors–Vi-tag er-haand-om-syge-asylboern

  • Anonym

    Liva skrev om Rushy Rashid Højbjerg: “Det kan godt være at hun er pop, men hun tegner en ikke uvæsentlig del af socialdemokratiet.”

    Ja, det er vel en af hovedgrundene til, at manden har fået et betroet job hos Københavns politi.

    Jeg glæder mig meget til, at vi en dag får ryddet op i forholdet mellem Socialdemokratiet, PET og Københavns politi, og i den forbindelse får sat ekstra fokus på forhv. justitsminister Frank Jensens handlemåde og ansvar ifm. det systemsvigt, der opstod hos politiet, fra rigsadvokatens og flere statsadvokaters side ifm. opklaringerne Selskabstømningerne i midten af 1990’erne. Desuden håber jeg, at en ny undersøgelse af Blekingegadesagen vil gribe fat i den personkreds, der slap så alt for nemt i den store PET-rapport.

  • Victor

    1) Jens Højbjerg er ikke socialdemokrat. Han er tættere på de Radikale.

    2) Midt i diskussionen om selvcensur, så er et af verdens største kunstmuseer nu osse bukket under for angsten for Islam. New Yorks Met har/vil fjerne(t) billeder af….gæt hvem:

    http://www.nypost.com/p/news/local/manhattan/jihad_jitters_at_met_76yj 3VNUy4hcRAnhOcPCHP

    • Liva

      Noget tyder på at islam er en slags mørklægningskultur, gør det ikke? Mørklægning af kvinders ansigter, af religiøse ansigter, af forhud, af kvinders håndled, af kvinders hænder, af bestemt mad, af alkohol, af hunde, af håndtryk, at kvindekroppen, af åben skrift og tale, af uenighed, af synlighed, af modernitet, af pluralisme, af demokrati, af vestlig kultur og værdier og historie etc.

  • Liva

    Gamle, danske kunstnere lever i en anden tid. F.eks. Ib Spang Olsen – gode gamle ISO. Hvor har vi i vores familie brugt mange timer sammen med hans tegninger/illustrationer i alle afskygninger! De mange, mange tegninger og illustrationer er en del af vores kulturlandskab – mikro makro – i flere generationer. Men den gode gamle mand har ikke kontakt til – og med – det, der sker i dag – og det der er på spil for os alle og for vores vestlige kultur.

    “Tegner og forfatter Ib Spang Olsen, mener at det er regeringen og Dansk Folkeparti, der truer den – eksempelvis gennem lømmelpakken, der »beviste, at det kan være vanskeligt at bruge sin grundlovssikrede ret til at demonstrere«, siger han til Ugebrevet A4.”

    h t t p://politiken.dk/kultur/article877443.ece

    Gode gamle ISO har bl.a. tegnet en masse skønne nøgne kvinder. Hvor var han heldig at han måtte tegne dem – helt kvit og frit. Og vi elskede ham for det. Skal vi så ikke også give andre lov til at vise, tegne, skrive og male hvad de mener og synes godt om – og mener – er vigtigt? Jo, vi skal da. Også dem der har lyst til at tegne profeter og mener det er vigtigt at lave religionskritik.

    • @ Liva – jeg tilgir ham. Måske af sentimentalitet. Da jeg var meget ung og meget erotisk, spillede denne en vis rolle. Det glemmer man ikke lige sådan. Det er godt at overlade samfundsanliggender til de modne, men man også blive for moden, er der flere eksempler på. Hvis jeg blir så moden, så skriver jeg fiktion, det er erindringer jo også i vid udstrækning 🙂

      556-556-large

      • Liva

        Det gør jeg også. Hvor ser vi nutidige, danske kunstnere hylde kvindekroppen som ISO altid har gjort? 🙂

  • PeterK

    Morgenluft?

    Pittelkow

    http://jp.dk/opinion/pittelkow/article1943268.ece

    Kristian Ditlev Jensen

    http://blogs.jp.dk/denlitteraerejaeger/2010/01/11/fak-m%C3%B8h%C3%A6mm ed/#comments

    Jakob Levinsen

    http://blogs.jp.dk/denlitteraerejaeger/2010/01/11/fak-m%C3%B8h%C3%A6mm ed/#comments

    Og her hvor en befokning fik nok, hvilket ikke er morgenluft, men dybt beklageligt. Jeg sympatiserer ikke med pøbelvælde og tager afstand, men politikerne har snorksovet i timen når sådan noget sker.

    http://jp.dk/udland/europa/article1941706.ece

    • Nej, der kommer igen morgenluft foreløbig. Holland har haft flere mord på denne konto. Pim Fortuyn og van Gogh i hhv. 2002 og 2004. Først nu vågner hollænderne så små op og det se ud til, at de vil tage initiativer ad politisk vej. Man er nødt til at gøre det demokratisk via valg. Men halalhippie-fløjen kan nå at standse det via domstolene. De forsøger ihærdigt at ødelægge de vestlige civilisation sammen med islamisterne.

      Vi skal igennem samme kamp. Valg, politiske løsninger og kultur-radikalister, der voldtager det juridiske system. Og det er ikke givet, at hollænderne og danskerne vinder.

  • PeterK

    Her er lige det korrekte link til Jakob Levinsen.

    http://blogs.jp.dk/levinsenlive/2010/01/11/de-reneste-rene/

    • Liva

      Det er ikke helt ukedeligt at se hvordan Zentropa folket tilsyneladende har fundet sin overmand i religion og ikke-vestlig kultur. ALT har ellers været til debat hos filmselskabet.

      Jeg ved ikke om nogen af jer har set den skønne film Fukssvansen, som er lavet i Zentropa regi. I den får dansk og vestlig mand (i kliché forstand) og kultur hele armen på den mest groteske (og sjove) måde. Det kunne være spændende og meget aktuelt at se samme slags film med islamisk kultur og islamisk opdragede mænd – og kvinder – som tema.

      Men har vi set det? Får vi det mon at se? Nejsen. Zentropa er ikke en skid progressive – sådan som de gerne vil se sig selv som. De religionskuede mænd og kvinder nøjes bare med at lave sjov og gæk med det der i Vesten allerede laves skæg med – og som ikke er tabu. Zentropa er et godt eksempel på vor tids pæne borgerskab. Dhimmiborgerskabet. Venstrefløjsborgerskabet.

      Religions- og kulturkritik er tilsyneladende gået hen og blevet tabu for venstreorienterede borgerskabs dogmebrødre. Er det ikke? Er der ikke meget der tyder på det?

      • Liva

        Kender I LaChapelles popkunst – som ofte kommenterer og særligt laver parafraser over vestlig kultur, religiøsitet og religion?

        Prøv at sætte hans kunst i en ikke-vestlig eller islamisk kontekst – for det gør han nemlig ikke selv. Så kan det ses hvor banal og fortærsket – og bekvem – også LaChapelles kunst faktisk er blevet.

        I USA tør et museum i New York nu ikke engang at vise et ansigt af en ikke-vestlig religiøs figur. Vi vesterlændinge må/tør ikke at se tingene på traditionel vestlig måde mere. I hvert fald ikke på det museum og flere andre steder af offentlig karakter. Så egentlig gør museet bare det så mange vestlige kunstnere nu også gør. Holder mund med et traditionelt set vestligt blik på/mening om f.eks. religion og kultur. Vi i Vesten må ikke se på verden, religion og kultur med det geografisk vestlige og kulturelle udgangspunkt, med vestlig dannelse, med et vestligt blik, som vi i Vesten er vokset op med, opdraget med – det vores kultur er rundet af og stadigvæk består af.

        Store dele af den vestlige kunstverden ER gjort – og har gjort sig – pænt ikke-vestlig mundlam.

        Men er den så vestlig og fri længere? Er der så brug for den mere? Nøh, og hvorfor så give den offentligt tilskud?

        Men skal vestlig kunst da bare mime – efterligne – mellemøstlige tabuer, normer og kulturopfattelse? Nej, selvfølgelig ikke.

        I Europa var det primært sprælske, frie og modige kunstnerMÆND der i sin tid sprængte grænser og tabuer (erobrede det mentale og åndelige ’kontinent’) både indholds- og udtryksmæssigt. Nu da stort set alle tabuer er væk i Vesten og Vesten har fået sig et nyt religiøst og kulturelt tabu, så tør kunstnermænd og -kvinder ikke mere udtrykke hvad de personligt mener. Det gør ikke-vestlige (af baggrund) og islamiske kunstnere heller ikke. Heller ikke de kan få lov til at sige sin mening. Vi har her i Danmark bl.a. iranske kunstnere som også har svært ved at komme til orde med religionskritik.

        Der er vist gået macho religiøs og hattedame tabuisering i mange mandlige (og kvindelige) kunstnere, kunstnerverdenen og receptionen af samme i Vesten, er der ikke?

        Det maskuline (vilde) Vesten er nær død – også – i kunstverdenen

        I Kunstmuseet Aros blev der eksempelvis på et tidspunkt vist gamle og nyere sports biler (der er tegnet, lavet og bygget af mænd i Vesten) – klassiske symboler på maskulinitet og styrke og udtryk for vestlig maskulin æstetik. Og publikum strømmede til. Det syntes flere kvindelige kunstanmeldere var for plat. Endnu en form for maskulin og vild Vesten kultur og udtryksform, der ikke er plads til i den nye ’vestlige’ tabuiserede (kunst)verden.

        Der er da mænd der kommer til orde i det nye ’Vesten’ og det er religiøse eller kvasi religiøse mænd – og der er masser af dem. F.eks. klima- og sundhedsreligiøse mænd. Og så er der de mænd som kun kan komme til at sige sin mening i det offentlige rum, hvis de har politibeskyttelse døgnet rundt. De er nærmest på tålt ophold i Vesten nu. Og dem er der endda flere af. Et eksempel er Westergaard. Og så er der mænd der – hvis de vover at være religions- og kulturkritiske – f.eks. når det gælder islam – får det nye tabuiserede ’Vestens’ nylon MSM at føle for fuld udblæsning. Tænk blot på det Hedegaard må stå model til lige nu.

        • Liva

          Kunstnere kritiserer undersøgelse der viser at kunstnere udøver selvcensur. haha 🙂

          “Forfattere kritiserer censur-undersøgelse”

          h t t p://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/01/11/205432.htm

  • Indlægget fra Per Harder Højbjerg, Politiken, 22.11.2003. Dette er angivelig en forkortet version – den fulde version skal åbenbart findes i Politikens papirudgave:

    ———-

    Debat: En sørgelig historie

    Min bror og svigerinde har skrevet en bog, der giver indtryk af et kulturmøde, som ender i ren harmoni. Et perfekt eksempel på vellykket integration. Men plottet holder ikke. I virkeligheden er der tale om et møde mellem blåøjet kristen tolerance og enøjet pakistansk arrogance.

    Af Per Harder Højbjerg, journalist

    Under normale omstændigheder ville jeg blive både glad og stolt, når min bror debuterer som forfatter – men sådan har jeg det bare ikke. Bogen ‘Bag sløret’ tegner et stormfuldt møde mellem et dansk og et pakistansk miljø, som på trods af alle modsætninger ender i fordragelig harmoni.

    Problemet er bare, at plottet ikke holder. Det er i stedet en fortælling om et møde mellem en blåøjet, misforstået kristen tolerance og en enøjet pakistansk kulturel arrogance.

    Virkeligheden er, at min bror er konverteret til islam, og at min nevø er blevet omskåret efter pakistansk skik. Jeg undrer mig over, at det bliver opfattet som et perfekt eksempel på integration. For mig at se er det min bror Jens, der er blevet fuldt integreret i det pakistanske miljø.

    Jeg læser bogen som iskold spekulation i den gode politisk korrekte historie fra forlagets side.

    Her er min version af historien, der ligesom bogen starter fra dag 1:

    Jeg kunne mærke de små hår rejse sig i nakken, da Jens første gang ringede og fortalte om den spændende pige, han havde mødt på TV3. Jeg har aldrig gjort mig særlige tanker om, at han skulle få en pakistansk kæreste, og min første fornemmelse var da også, at han skulle holde fingrene langt væk.

    Interessen blev til et forhold, der fra dag 1 stillede store krav til vores families diskretion. Det lå ligesom i luften, at både hans og Rushys helbred stod på spil, hvis vi ikke gik med på at fortie forholdet for omverdenen.

    Deres første besøg hos os i Nordjylland blev afviklet i hemmelighed, og mit første indtryk af min kommende svigerinde var positivt. Ifølge Jens kunne Rushys forældre under ingen omstændigheder acceptere, at deres datter giftede sig med en dansk mand.

    Så enten måtte han konvertere til islam – eller også blev hun udstødt af familien og af det pakistanske miljø. Min bror og jeg var enige fra start. Han ville ikke konvertere alene for at tilfredsstille en muslimsk patriark.

    Grundtanken var jo, at han som dansker og kristen simpelthen ikke var god nok, og vi var også enige om, at det synspunkt var både hyklerisk og direkte fornærmende mod vores kultur. Men min bror ændrede gradvist holdning til det spørgsmål. Jens er gudfar til min søn Carl.

    Hvis han ville konvertere, var det fint med mig. Jeg ville ikke elske ham mindre som bror af den grund – men han kunne selvfølgelig ikke stadig stå som fadder til min dreng. Jeg mente, at der måtte være en konsekvens – for jeg overlader ikke garantien for en kristen opdragelse af mit barn til en muslim.

    Der blev holdt bryllup kort tid efter. Her gik det op for mig, at Rushys brødre havde haft det endnu sværere end jeg under den hemmelige forlovelse.

    Deres taler gjorde store indtryk på alle til festen. De havde accepteret min bror og havde måttet sluge adskillige kameler under processen, og jeg har stor respekt for den måde, de taklede deres kæmpe dilemma.

    I månederne efter blev Jens også accepteret af Rushys forældre. Min bror var tydeligvis lettet og stolt, da han fortalte mig, at Rushys far nu omtalte ham som sin ældste søn. Kulturvåbenhvilen varede til få dage efter, at Rushy havde født deres søn Adam.

    Min mor havde uden større begejstring fortalt, hvordan det allerede på hospitalet blev klart, at Jens’ søn blev forberedt på en fremtid som muslim. Ikke bare med de traditionelle bønner over spædbarnet, men også med en rituel kronragning af drengen.

    På det tidspunkt betød det ikke det mindste for mig. De muslimske skikke kunne vel være lige så gode som de kristne, når bare det handlede om at vise kærlige følelser over for et nyt familiemedlem. Det var først, da Jens begyndte at tale om omskæring, at jeg vågnede op. Det blev igen en meget lang og meget følelsesladet debat mellem brødre.

    Jeg begreb ikke, hvorfor det skulle være nødvendigt, når både Jens og Rushy havde sagt, at deres søn skulle vokse op med det bedste fra begge kulturer. Hvis det bedste fra Islam er at skære i forsvarsløse spædbørn, ville jeg nødigt se det værste – men jeg fik aldrig overbevist min bror. En omskæring betyder for en rettroende muslim, at han bærer de udvalgtes mærke, og derfor er den vigtigere end vores kristne dåb.

    Jeg ønskede, at hvis Adam f.eks. som 14-årig valgte islam af egen fri vilje, ville han ikke blive mindre min nevø af den grund. Tværtimod ville jeg vide, at han havde overvejet sagen og foretaget sit valg.

    En dag ringede Jens og spurgte, om jeg ville stå fadder til Adam. Som en gestus fra Rushy havde hun foreslået, at han blev døbt for at tilfredsstille den danske side af familien.

    Dåben skulle foregå i hjemmet i Hvidovre. Men der var bare den hage ved projektet, at det skulle foregå i hemmelighed, og så skulle Adam for øvrigt alligevel kort tid efter omskæres efter pakistansk tradition.

    Jeg sagde nej til at være gudfar på de præmisser. Hvis min nevø kun skulle døbes for at legitimere, at han bagefter blev indviet til Islam, syntes jeg, at hele scenariet var rent skuespil og hykleri. Dåben blev derfor aldrig til noget.

    Nogle uger senere fortalte min mor, at Adam nu var blevet omskåret – diskussionen var slut.

    Da vi næste gang besøgte Jens og Rushy i Hvidovre, var det med den klare indstilling, at nu skulle vi komme videre som familie. Men allerede den første aften under besøget kuldsejlede de gode hensigter. Da vores unger skulle i seng, kom vi naturligt til at snakke om vores forskellige putteritualer. Jeg fortalte Jens, at jeg sang den samme lille aftenbøn for mine børn, som jeg selv havde fået sunget som lille.

    Jens syntes, det var morsomt, fordi han sang den samme lille aftenbøn for Adam – med en for mig væsentlig omskrivning af teksten. Ordene i salmen lyder: »Gud Fader i det høje………«. I min brors version blev det til: »Gud Allah i det høje…«.

    For mig er det altafgørende i denne sag, at det muslimske miljø aldrig ville kunne anerkende min bror med hans danske baggrund som værdig til Rushy. Oversat til dansk: Fordi han var en vantro, uren hedning, der ville vække så stor skam i familien, at patriarken ville miste enhver status og respekt i det pakistanske miljø.

    Den opfattelse af min bror og hans danske kultur er ikke bare en fornærmelse, det er en direkte invitation til konflikt. Hvis min bror ikke er god nok, så er jeg og mine børn det altså heller ikke. Derfor fatter jeg stadigvæk heller ikke, at min bror har spillet med på de præmisser.

    Paradokset er, at det fra start har været utænkeligt, at vi skulle stille spørgsmålstegn ved Rushys baggrund eller religion. Om hun var muslim, hindu eller buddhist, var slet ikke på dagsordenen – hun var bare Jens´ nye kæreste og fred med det. Derfor har det heller aldrig været nødvendigt at spørge hende, om hun ville konvertere til kristendommen for Jens’ skyld, men spørgsmålet er ikke mindre interessant af den grund.

    Måske er kernen i kultursammenstødet netop, at vores danske og kristne kultur i den grad er uforberedt på at møde en fundamental modsætning.

    Som journalist er jeg ofte stødt på begrebet ‘respekt’ blandt unge muslimer, og som oftest udviser de, som forlanger respekten, til gengæld enhver mangel på respekt den anden vej. I forbindelse med Adams omskæring afsluttede Rushy debatten med ordene: »Sådan gør vi i min kultur«, og vi havde med vores almindelige politisk korrekte danske eftergivende tolerance ingen argumenter, der kunne matche.

    I dag fortryder jeg, for især Adams skyld, at jeg ikke tog konflikten mere direkte på hans vegne. Jeg kan godt tilgive min bror, at han tabte kampen og valgte den lette løsning, for han har ikke kendt spillereglerne. Vi tror, at vi kan nedbryde barriererne med dialog, og med misforstået kristen næstekærlighed mener vi, at vejen til integration går gennem gensidig respekt. Det er sådan set også en smuk tanke, hvis modparten er indstillet på at spille det samme spil. Det er de altså bare ikke altid.

    Jeg bebrejder sådan set ikke Rushys far noget som helst i forbindelse med min brors kulturkapitulation. Jeg har aldrig haft lejlighed til at drøfte spørgsmålet med ham, og derfor ved jeg ikke engang, om han kan tillægges de fundamentalistiske holdninger, som fremstår i bogen.

    Men det var hensynet til Rushys fars respekt og anseelse i det muslimske miljø, der blev udslagsgivende. Det stemmer bare ikke med oplysningen om, at Rushys tre brødre havde accepteret ham allerede længe før brylluppet.

    For mig var det til gengæld opmuntrende at opleve, at anden generation var indstillet på at betale sin del af en ligeværdig integration, men eksperimentet blev som beskrevet aldrig til noget. Nu oplever jeg i stedet, at min lille nevø er i fuld gang med at få status som tredjegenerationsindvandrer på trods af sit halve himmerlandske ophav, og det er til gengæld deprimerende.

    Jeg mener oprigtigt, at bogen ‘Bag Sløret’ langtfra giver et nuanceret billede af, hvad der er sket. Hvis man læser den som en god kærlighedshistorie, holder den sikkert vand, men lad være med at lade den forblinde det virkelige budskab.

    Integration er virkelig mulig, hvis du som dansker er parat til at konvertere til islam. Personligt synes jeg, at historien ender sørgeligt, fordi alt, hvad vores forfædre og især formødre har kæmpet for, i min brors tilfælde har været forgæves.

    Vi har haft kampen for demokrati. Vi har haft kampen for ligestilling mellem kønnene. Vi har også gjort op med det klassedelte samfund. Hvis vores kultur skal vige eller komme en anden kultur i møde, må den have noget bedre at byde på end den pakistansk-muslimske. Om ikke andet har jeg i det mindste lært en enkelt ting.

    Jeg er nu overbevist nordjysk fundamentalist. Hvis man som muslim føler sig krænket af mine ord, vil jeg skynde mig at undskylde. Det er ikke islam, jeg anfægter. Men hvis man som muslim føler sig krænket, fordi man opfatter mig som en vantro, vil jeg bare sige, at det var også meningen.

    Efter at jeg havde besluttet mig for at få en ny gudfar til min søn, kontaktede jeg min sognepræst. Hun hørte min historie og bakkede konklusionen op. Selvfølgelig havde jeg krav på at få en ny fadder til min søn. Men det blev nu aldrig til noget, for ifølge den lokale provst var det ikke en sag, Folkekirken kunne overskue. Min søn har altså stadig en muslimsk gudfar med den kristne kirkes velsignelse.

    Vor Herre bevare os.

    ————————————

  • Erling

    Jeg faldt over et eminent foredrag af Christopher Hitchens:

    http://video.google.com/videoplay?docid=6379618149058958603&hl=en#

    Emnet er ytringsfrihed og religion, og Hitchens giver den hele bredsiden i vanlig, übercool, engelsk stil. Han starter med en meget vigtig pointe: at begrænse ytringsfriheden handler ikke kun om at begrænse den talendes ret til at tale, men også om at begrænse lytterens ret til at lytte. Så når man censurerer, begrænser man sin egen frihed til at lytte.

    Som jeg bemærkede i en ældre tråd, undrer det mig lidt, at ingen af Hitchens’ foredrag er på listen over anbefalede links. Manden er een af ytringsfrihedens mest veltalende og fanatiske forsvarere.

  • Erling

    Gosh, jeg har lige hørt Hitchens’ foredrag for tredje gang i træk. Et absolut must, han er i stor, stor form!

  • Sandheden er ilde hørt i disse dage, og sandheden bekæmpes af de ansvarlige parter med alle midler.

    Hvorfor skal Hr. Lars Hedegaard igennem vridemaskinen? Fordi han har den formastelighed at sige sandheden. Sandheden bliver hevet frem, skrigende, hylende, ude af stand til opføre sig anstændigt. Alle de ansvarlige slår syv kors om sig, og forsøger med alverdens magiske formularer at mane Lars Hedegaard, Asger Trier Engberg og andre i jorden.

    Seneste eksempel på denne form for åndemageri står vores gode, eller hvad skal man sige, ja man kan i hvert fald sige, vores økonomiminister for. Forkvinde for Konservativt Folkeparti. Også hun tager afstand fra Lars Hedegaard, og herigennem vel også mig. Da jeg jo stillede det skæbnessvangre spørgsmål; hvorfor hører jeg i mit fittness center at unge indvandrere siger at 40% af pigerne i deres klub bliver voldtaget? Hvorfor?

    Jeg har kontaktet Fr. Lene Espersen med det formål at interviewe hende. Jeg foreslog at vi diskuterede; først det filosofiske baggrund for konservatismen; kongehus, retsstat, retfærdighed, og derefter beskæftigede os med Det Konservative Folkepartis holdning til Islam. Det havde Espersen ikke tid til, var svaret.

    Jeg mener hun har tid til at kritisere mig indirekte i interviewet med Hedegaard, man at forklare sig når jeg så spørger dybere til sagen, det er der ikke tid til. Hvad er det der ikke er tid til? Er det tid til interviewet der vil tage 30 minutter? Er det tid til at sætte sig ind i forholdet imellem Islam og konservatismen? Ja, er det tid til overhovedet at sætte sig ind i hvad Islam er for en størrelse?

    Hvis man ikke har indsigt og viden, som jeg gætter på er det reelle årsag til afslaget for interviewet, kan man så tillade sig at kritisere? Det mener jeg ikke, jeg mener at kritikken af mit interview er dybt useriøst, hvis det viser sig at Espersen rent faktisk ikke ved hvad hun snakker om, men løber med sladder. For det er vel det man gør, når man udtaler sig om noget man ikke har forstand på.

    Lad os så et kort øjeblik forholde os lidt til konsekvenserne af Espersens prioriteringer som minister i mange år, ja sågar som justitsminister med ansvar for ret, retfærdighed og retsstat.

    Det mest eklatante eksempel på Espersens prioriteringer er et angreb på en tegner for ikke så mange dage siden. Det er Espersens prioriteringer der har sat Westergaards liv i fare. Hun har accepteret terroristens tilstedeværelse, og hun har ikke sørget for at han blev sendt ud af landet idet han var mistænkt.

    Så er der pigerne. Det er Espersens prioriteringer der har ført til at mange stakkels unge piger har måttet lide de mest forfærdelige pinsler. Tag for eksempel den stakkels pige der blev fundet i et skur voldtaget, tortureret, mishandlet i mange år. Det er den resstat vi har arvet efter Espersens tid som leder af justistsministeriet.

    Så er der de handlinger Espersen har foretaget for at bevare retsstatens enhed. Sidst men ikke mindst, har hun, eller hendes parti, foreslået at muslimer ikke må bære hijab. Øh, jeg mener hele vores retsstat er ved at gå under, den er forsvundet i flere ghettoer, og så bekymrer Espersen sig over hvordan muslimer klædet sig. Var der nogen der sagde kejserens nye klæder?

    Problemet er, set fra retsstatens side, at den er truet fra to sider. Fra den ene side er den truet, idet politiet har mistet voldsmonopolet i mange områder. De områder hvor politiet ikke kan udføre deres arbejde, der er retsstaten reelt faldet. Det er den stærkes ret der gælder her. Det burde interessere en konservativ minister. Fra den anden side er retsstaten truet, idet mange muslimer sværger til en anden retsstat, nemlig sharia. Det burde vel også interessere en konservativ minister.

    Men nej, det har ministeren ikke tid til at forholde sig til, der er folks beklædning åbenbart vigtigere.

    Hvornår stiller den danske befolkning disse ministre til ansvar? Det kan ganske enkelt ikke blive ved på denne facon. Danmark er som en supertanker styret af personer med blind for øjnene. Denne supertanker sejler i blod, pinsler og ødelæggelse. Og det må snart få en ende.

    • Liva

      Skyldes håndskyheden – og den manglende tid – at danske politikere – og ministre – i EU efterhånden kun er at betragte som danske gårdvagter? At vore politikere har mistet magt til EU – at de reelt ikke rigtig kan gøre så meget mere?

    • Asger: “Jeg har kontaktet Fr. Lene Espersen med det formål at interviewe hende. Jeg foreslog at vi diskuterede; først det filosofiske baggrund for konservatismen; kongehus, retsstat, retfærdighed, og derefter beskæftigede os med Det Konservative Folkepartis holdning til Islam. Det havde Espersen ikke tid til, var svaret.”

      Det har hun da ikke den mindste indsigt i. Hun ville fremstå som et blankt kort efter 20 sekunder. Hendes version af konservatisme er privilegier for den øvre middelklasse (fastfrosne grundskatter, rengøringsfradrag for familie med indkomst over 700.000 m.v.) – samt højere straffe.

  • Emeritus

    PeterK skriver:
    ‘…Og her hvor en befokning fik nok, hvilket ikke er morgenluft, men dybt beklageligt. Jeg sympatiserer ikke med pøbelvælde og tager afstand, men politikerne har snorksovet i timen når sådan noget sker…’

    Snorksovet – eller ligegyldighed.
    Sympati eller ej. Det er knap så vigtigt at få slået fast efterhånden. Det forbavsende er, at det i Europa har varet så længe, før den slags sker. Eftertanken kan sikkert få lov at vente lidt, mens man leger med spørgsmålet om, hvorvidt optøjerne er mafia-styret eller spontan uro. Det farlige vender dog tilbage, at politikerne på europæisk plan har skabt en situation, de ikke vil dæmme op for, og at optøjer nu kan forudses ske på denne måde før eller siden overalt i Europa. Måske først ved næste finanskrise, men så kan det blive voldsomt.

    Når politikerne i et land længe nok har gået halvhjertede rundt og plejet deres genvalg i stedet for at sætte alt ind på at finde brugbare løsninger især på den muslimske arbejdskrafts frie bevægelighed, så vil de til sidst ikke mere kunne dæmme op for disse multi-kulti-optøjer, når de stødkoger. Så må de prøve at vælge voldsmonopolet og rette smed for bager – tage konflikten med deres ophidsede landsmænd og prøve at beskytte den importerede arbejdskraft gennem alt for mange år – somaliere, marokkanere, ægyptere, libanesere, palæstinensere, sudanesere, kurdere, tyrkere, irakere og måske iranere.

    Man bekæmper selvfølgelig! i sådan en situation sine egne for at dæmme op for en tilsyneladende fremmedfjendtlighed udmøntet i had til så mange nationaliteter, men problemet er anderledes simpelt, og ufreden løber både sammen og har rod og oprindelse ét sted – Islams tilstedeværelse. Vore politikeres uafrystelige ansvar. Jeg er overbevist om, at vi ikke kan leve sammen med muslimer i længden, hvis den hårde muslimske integrationskode ikke snart knækkes. Det er fløjtende ligegyldigt, at mange muslimer er velfungerende. Selvfølgelig er de det. Bliv mig fra livet med sociale problemer. Det kan godt være, det er synd for dem, det til sin tid går ud over, men at det går ud over få eller mange er ikke årsagen eller problemet – kun et symptom på noget, der kræver en løsning, før det går så galt. Ikke til den tid.

    Med venlig hilsen

  • Erling

    Asger:
    Jeg mener hun har tid til at kritisere mig indirekte i interviewet med Hedegaard, man at forklare sig når jeg så spørger dybere til sagen, det er der ikke tid til. Hvad er det der ikke er tid til? Er det tid til interviewet der vil tage 30 minutter?

    Ja, underligt. Da jeg studerede statskundskab, gjorde jeg mig, til min store forundring, den erfaring, at det ikke var noget problem at få timelange interviews med top-politikere og ditto embedsmænd. De elsker at tale om sig selv, de elsker at have et publikum, hvis spørgsmål hæver sig lidt over gennemsnittet for, hvad journalister spørger om. Jeg har, som student, interviewet 25 af slagsen, meget få sagde nej, og alle havde de masser af tid.

    Men jeg stillede jo heller ikke kritiske spørgsmål.

    Jeg tror, at det var omkring een ud af ti, der afslog at lade sig interviewe. Jeg har således, tilbragt to timer på finansminister Lykketofts kontor, mens han sad og blærede sig med sin sexede ministersekretær, der sad i sofaen ved siden af ham, de flirtede demonstrativt. Det var ikke langt fra at han ragede hende på lårene blot for at demonstrere, hvilken magtfuld mand han var.

    • Jeg tror Lykketoft er noget af en damernes ven. Men bortset fra det virkede han væsentlig mere kompetent end den nuværende soc.dem. spidser.

      Ministre har tid nok, alene fordi de sidder i en stilling hvor de selv bestemmer over deres tid, samtidig med at de jo strengt taget kan undværes i den daglige drift.

  • Erling

    Okay, Lykketoft var i den ekstreme ende af spektret, men bortset fra Bertel Haarder, var der aldrig nogen der brokkede sig over, at interviewet gik en time eller halvanden over det aftalte.

    En medstuderende, der i dag er kabinetschef for NATO’s generalsekretær, udspurgte en række ministre om, hvor meget tid de brugte på dette og hint. Når man regnede sammen og lavede statitisk og den slags, viste det sig at en minister i gennemsnit arbejdede omkring 30 timer i døgnet.

  • JensH

    @Steen & LFPC

    Jeg ved det er lidt off topic , men jeg vil alligevel henlede jeres opmærksomhed på et indslag i P1’s ‘Orientering’ idag, da jeg mener det har relevans for bloggen her. Jeg har også opdateret Uriasposten med et referat af indholdet i Orientering-indslaget, så jeg vil bare kopiere dette referat ind her:

    “P1’s Orientering havde idag invisteret religions-sociologen Lene Kühle i studiet i anledning af hun og en anden ‘forsker’ har offentliggjort en rapport om muslimsk radikalisering i Danmark. Det vil sige, at Lene Kühle totalt afviser den gængse opfattelse af ‘radikalisering’, da hun ikke mener at man kan tale om radikalisering når eksempelvis unge herboende muslimer ønsker det Danske demokrati udskiftet med en religiøs stat, eller når de mener at drage på væbnet jihad i Afghanistan er en religøs pligt. Det sidste mente Kühle kunne sammenlignes med dem der i 1930′erne tog til Spanien “for at kæmpe mod fascismen”, hvilket altså vil sige de Danske tropper I Helmand ifølge Fru Kühle er at sammenligne med Franco’s tropper.

    Lene Kühle mente faktisk vi skulle holde op med at kalde disse unge ‘meget religiøse’ muslimer for ‘radikaliserede’, og snarre se dem som en resource, der kunne hjælpe med at få andre unge muslimer ud af kriminalitet og stofmisbrug. Jeg tror indslaget fra dagens ‘Orientering’ kan høres ovre på DR.dk, men jeg skal lige advare om, at det kræver ‘gode berver’ at stå hele interviewet med Fru Kühle igennem. Det værste af det hele var, at indslaget/interviewet blev afsluttet med en oplysning om, at Fru Kühle’s ‘forskningsarbejde’ var blevet finansieret af det Danske Forsvar. GAd vide hvad de hårdt kæmpende Danske tropper i Helmand-provinsen mener om det.”

  • Det er jo helt tydeligt hvad de herrer Wivel og Vind Jensen er igang med her. Nemlig, at tage afstand fra det de hele tiden har taget afstand fra ved, at lægge afstand til dem som de hele tiden har lagt afstand til. Nu er de blot ikke længere venstrefløjens håndlangere – som jo helt tydeligt har tabt slaget – men derimod en del af “de liberale kræfter, som hele tiden har advaret mod de de uheldige sider af islam”. Sikke dog en utrolig gang vås. Nu kalder modstanderne sig altså for liberale. Det er jo, tydeligvis, også et mere spiseligt navn, men… deres, såkaldte, modstand mod de uheldige sider af islam har da, i den grad, været til, at overse. Den er kun kommet til udtryk, når deres kritik af deres modstandere har fået malet dem så meget op i en krog, at selv de ikke har kunne lukke øjnene, hvor meget de end har ønsket det. Se bare på Villy Søvndal, Helle Thorning m.f. Hvis de mener, som de skriver, at islam, på mange måder, er et uheldigt fænomen, synes jeg det burde være på sin plads selv, at tage initiativ til, at udtrykke problemstillingerne eller anvise løsningsmodeller, istedet for, konstant, at falde over de, som jo vitterligt prøver. Næ, det at være liberal idag, er og bliver et skalkeskjul for dem som intet gjorde eller sagde.

    • Erling

      Nu kalder modstanderne sig altså for liberale. Det er jo, tydeligvis, også et mere spiseligt navn…

      Godt set. Der er tale om en diskurskrig, og det er den kamp, McNamara (eller hvad han nu hedder) og Sjernfeldt er gået ind i. Kampen om begrebet ‘liberal.’ Det skal være liberalt at være stalinist.

  • Anonym

    DANMARK I STØVET FOR DET MUSLIMSKE BRODERSKAB?

    Jeg ser det for mig. Lene Espersen som udenrigsminister med Naser Khader som højre hånd.

    Derefter har oppositionen fantastisk gode kort på hånden, og medier over hele verden kan fortælle, at Danmark omsider har smidt sig fladt, og at hendes højre hånd er spindoktor for Tariq Ramadan og får penge for at propagandere for ham på alle danske bibllioteker.

    Hallo, hallo, er der nogen hjemme eller helt tomt oppe i politiker- og journalisthovederne?

  • PerH

    Nogle generelle betragtninger:

    Hvis vi går ud fra, at politikerne er uduelige, korrupte eller forsætligt uinteresseret i at træffe de fornødne forholdsregler, burde vi egentligt håbe på et spektakulært sammenbrud, således at systemet imploderer som følge af dets indre spændinger. Talen om at få beslutningstagerne til at gøre noget er i virkeligheden en distraktion fra den politiske virkelighed, som i kraft af konventioner og supranationale organisationer med fuldt overlæg er blevet unddraget befolkningens indflydelse.
    Når vi alligevel ikke kan påvirke beslutningstagerne til at føre en minimalrealistisk politik, der som et absolut udgangspunkt burde bevirke, at vi kunne nå til en konsensus om at udvise kriminelle og subversive udlændinge, må vi blot konstatere at demokratiet ikke længere eksisterer, eller at dem ssom har usurperet det i praksis tjener fremmede interesser.
    Det jeg gør mig tanker om er ikke behovet for civil ulydighed eller parallelle institutioner men et opgør med den meget danske opfattelse af politikerne som inkompetent men grundlæggende velmenende. En politisk klasse, der overlagt tilsidesætter befolkningens sikkerhed ud fra hensynet til international retsharmonisering er ikke velmenende men er i bedste fald ligeglad eller endda livsfarlig for det folk, hvis interesser, er hele grundlaget for demokratisk legitimitet.

    En gang før den russiske revolution skulle Lenin have afvist at støtte den offentlige nødhjælp til den sultne befolkning med den begrundelse, at hjælpen kun legitimerede regimet.
    Naturligvis ville det være umoralsk direkte at undergrave systemet, men omvendt bør vi vel ikke græde alt for meget over, at magthaverne ved egen hjælp udstiller deres svigagtighed og ligegyldighed over for befolkningens sikkerhed.

    Mit spørgsmål er , om vi efterhånden ikke er derhenne, hvor vi har ret til at fastslå, at politikerne har gjort sig selv til onde aktører, hvis deligitimation vi bør glæde os over?

  • Mette

    Den konklusion er jeg også kommet til, PerH.

    Vorherrebevares for en flok!

  • HelgeD-H

    Med den politik som føres kan det kun gå galt ! Ralf Pittelkows råd om ikke at vige en tomme i værdidebatten
    overfor den islamiske, ufrie, totalitære, aggressive og hadefulde verdensdel blev ignoreret.
    Ralf Pittelkows råd blev fremsat under Muhammed-krisen, og dette råd blev ikke fulgt på grund af de andre
    gutmenschens dumstædige Politiske Korrekthed.
    Det er på samme måde som når en kæmpestor og bomstærk bølle går truende frem mod een, og man træder
    baglæns skridt for skridt, indtil man mærker ryggen mod muren. Man kan så vælge mellem at blive tværet ud,
    eller gøre udfald.

    @Anonymous – Hvem du end er, så føler jeg det på samme måde som dig. Den politik som føres ligner katastrofekurs.

  • Mette

    Helge. Det er bare mig, Mette. Min computer sletter navnet i farten, og det er ikke fordi den er befængt med spyware, jeg har tjekket med flere programmer. Men måske kan Snaphanesystemet ikke lide, at jeg i disse dage bruger en anden pc, end jeg plejer.

    • Så må det have noget at gøre med dine browser-indstillinger…

  • Mette

    Jeg har ikke ændret dem, men jeg har opdateret styresystemet. I morgen skifter jeg til den gamle pc.

    • Hvis du for nylig har opdateret browseren, kan det være det. Eksempelvis fra IE7 til IE8.

      • Du kunne tjekke dine browser settings….

        • Mette

          Ja, jeg prøver, når jeg får tid.

          Pt. er jeg så irriteret på mine pc’eres hemmelige liv, der spilder min tid. De er med sikkerhed tungt lastet med anti-alt-ondt og klarer frisag i så henseende.

  • Er det ikke fuldstændig ligegyldigt om denne Charles Johnson kender Lars Hedegaard eller ej? De færreste danskere ved jo hvem Johnson er, så hvorfor skulle hans ord betyde noget for os? Johnson kan formentlig ikke læse dansk. Hans mening om en dansk diskurs er intet værd.

    Karaktermordet på Lars Hedegaard er dansk presse og jantelov når det er bedst. Det er set så mange gange før, og det behøver ikke kun handle om politik. Jørgen Leth, Naser Khader, Morten Messerschmidt, Henrik Stangerup, Herman Bang og mange andre kom ud for det samme. Jeg forstår blot ikke hvorfor det går ofrene så meget på. De må da være forberedt på hvordan det er i Danmark – og være ligeglade.

  • JensH

    @Casper | Borgerlig bums

    “Er det ikke fuldstændig ligegyldigt om denne Charles Johnson kender Lars Hedegaard eller ej?”

    Nej, det er det absolut ikke. Svaret på dette spørgsmål er temmelig essentielt mht. at dokumentere, hvor underlødig og løgnagtig denne medie-kampagne mod Lars Hedegård og TFS i virkeligheden er. Og her kan man alstså tage Weekendavisen i en direkte løgn.

    • Det er jo netop også en sag som os i blogverdenen er langt bedre kvalificerede til at perspektivere end WA – mon ikke godt man kan tage det for givet at de absolut ingen fornemmelse har af Johnsons renommé som manipulator, selvudnævnt heksejæger, løgnhals og kontrolfreak? Jeg skrev vist noget i retning af at det i bedste fald var underlødigt, i værste uhæderligt, ikke at gøre ens læsere opmærksom på hvor han står i det hele.

      I stedet for at gøre dette, bluffer WA og 180-grader-på-hovedet og kører ham frem som en af de store kanoner i islamkritikken fra ‘over there’ for at imponere deres formentlig endnu mere uvidende læsere. Faktum er at hans blog er styrtdykket i antal læsere, og hans egen monomane adfærd med at banne enhver af hans ‘lizards’ der vover den mindste kritik har kørt ham ud på et sidespor.

      Det er lidt ligesom når Langelandsfestivalen har et ældgammelt, men gendannet band på plakaten med måske et par af de oprindelige medlemmer. Navnet skal angiveligt imponere, men Johnson har jo heller ikke i sine velmagtsdage været en bastion indenfor velinformeret islamkritik.

      Prøv også at se hvordan han er en slags ‘Balrog for hire’ – de giver ham et par stikord om en af de slemme i det Danmark han intet kender til, og straks sprøjter han en nazibeskyldning ud mod os og Monokultur. Decent indeed.

      Om personangrebene går de pågældende på må de svare for. Men selvfølgelig har denne afsporing af debatten med bortflytning af fokus betydning. Imens landet går i selvsving over ordet “de”, fortsætter de blodige overgreb som det drejede sig om i al ubemærkethed.

      • “hans egen monomane adfærd med at banne enhver af hans ‘lizards’ der vover den mindste kritik “

        Ja, jeg prøvede f.eks. netop at registrere mig på hans blog for at komme med en kommentar… men “registrations is currently closed”, så på den måde kan man altså også afskære sig fra kritik.

  • Jeg kan godt se relevansen, men det er da ikke det mindste overraskende. Man skal arbejde hårdt hvis man skal påvise alle de løgne, fortielser og fordrejninger som pressen udfører. Aviser er nok det laveste man kan ende med som papirfiber… lavere end at være toiletpapir.

  • AN

    Liva skrev: “Noget tyder på at islam er en slags mørklægningskultur, gør det ikke?”

    I bogen “Menneskets hjerte” beskriver Erich Fromm den nekrofile personlighedstype. En type, som elsker død og alt hvad der kvæler liv. Det er chokerende som Fromms beskrivelse passer med religionen islam.

  • Pingback: teknofaun » Blog Archive » En tilleggskommentar()

  • Pingback: En tilleggskommentar – “Ingen fascister å se”()