19
jan
Seneste opdatering: 20/1-10 kl. 0554
38 kommentarer - Tryk for at kommentere!

ScreenShot006

(Westergaards akvarel til Haiti, screenshot fra TV, Alle elsker  Kurt, undtagen Lauritz. Boykot Lauritz.com.Har fået Kurt Westergaard flip, jeg elsker den mand! )

Man kan sige meget grimt om vold, intimidering og pøbelvælde, men det virker. Særligt over tid. Hvad med om 5 eller 10 år? Vi fodrer en tiger på sameksistensens alter, mindre end andre, men nok til at den holder sig i live.

I den hede politiske debat under Muhammed -krisen sagde mange, at de naturligvis gik ind for ytringsfrihed, men ikke så nogen grund til at fornærme alverdens muslimer. Nu er der kommet et nyt forbehold ind i Muhammed -debatten: Sikkerheden. Et flertal støtter ytringsfriheden, men ønsker ikke at fremprovokere reaktioner fra militante islamister såsom angreb på de danske soldater i Afghanistan, et attentat mod Kurt Westergaard eller terror mod civile danskere.

Sådan udlægges en ny Rambøll-måling for Morgenavisen Jyllands-Posten. Ifølge målingen ønsker kun 11,7 pct. af befolkningen, at aviserne genoptrykker Kurt Westergaards Muhammed -tegning, efter at en somalisk øksemand var meget tæt på at slå Kurt Westergaard ihjel. Målingen viser samtidig, at 57,3 pct. af befolkningen støtter Jyllands-Postens oprindelige offentliggørelse af Muhammed -tegningerne tilbage i 2005. I marts 2008 støttede 63,6 pct. de oprindelige tegninger.

Forfatteren Lars Hedegaard,  formand for de knap 800 medlemmer i Trykkefrihedsselska bet: »Jeg tror, at der er en voldsom sympati for Kurt Westergaard i befolkningen, og mange vil betragte det som hjerteløst over for ham at trykke tegningerne igen. Jeg tror ikke, at det kan tolkes som nogen stillingtagen til selve spørgsmålet om Muhammed -tegningerne,« siger Lars Hedegaard, som dog afviser, at et genoptryk skulle gøre livet farligere for Kurt Westergaard. »Han er tilsyneladende underkastet en livslang fatwa, altså en muslimsk dødsdom. Der er intet, vi kan gøre eller undlade at gøre for at stoppe det. Det eneste, vi opnår ved ikke at trykke tegningerne, er en markering af, at vi som samfund bøjer os for truslerne,« siger Lars Hedegaard, som mener, at intet folk bakker så stærkt op om ytringsfriheden som det danske.  (JP:Vi går ind for ytringsfrihed, men…ikke online, Danskene mot gjenopptrykking av tegningeneKurt Westergaard behandles som en spedalsk. Princippernes storhed og fald.) Danish cartoonist Kurt Westergaard gives an exclusive interview to the BBC Europe Today, 55 minutes.

Man kunne tilføje om visse af islams krav, kan de tilfredsstilles eller befinder vi os i Benes´og Chamberlains position, at vi med armen vredet om må håbe på, at der efter Protektoratet Böhmen og Mähren råder fuld tilfredshed på den agressive parts side og at der “ikke flere territoriale krav”, som det hed ? Der er to slags svar på det, her et et bud på det ene, som vist også kunne have  heddet “liberalisterne og elefanten” :

Akademikerne og elefanten

“De agressive salafister er krigere, men deres taktik er ikke omtalt af Clausewitz, og da de ydermere benytter taqiyye, tror Vestens politikere og embedsmænd, at islam betyder fred og fordragelighed og tolerance og kulturel harmoni. Den ene part fører krig mod den anden, som har imidlertid har besluttet, at der slet ikke er tale om krig. Fænomenet er ældgammelt, men kan alligevel ikke rummes i statsvidenskabens og sociologiens paradigmer. Det handler om en før-westfalsk og lavintensiv ødelæggelse af den retsorden, der hersker internt i Vestens demokatier, og som mellem staterne udtrykkes i folkeretten. Horder af akademikere står på ca. 2 centimeters afstand og betragter elefanten. Men de aner ikke, hvad og hvem, det handler om. Dette er det værste eksempel på akademisk blindhed. Buschauffører, politifolk, sømænd og sygeplejersker er udmærket klar over, at der en elefant i stuen.” Kommentar af historikeren Torben Hansen til interview med Morten Uhrskov: Er den islamkritiske bevægelse selv skyld i sit blakkede ry?

“Jeg håber, der kommer en anden  og sætter øksen fast i hovedet på det svin.’

‘Jeg håber, der kommer en anden somalier og sætter øksen fast i hovedet på det gamle svin.’ Sådan har en af medlemmerne af facebook gruppen ‘Fuuuck Kurt Westergaard’ skrevet. Jeg venter på den dag, hvor jeg ser ham face to face!!!!! Han vil gerne dø, det er derfor han har lavet de tegninger.” Også den kvindelige bruger Arzu Seven taler med store bogstaver: “Fuck Kurt Westergaard mayn! Stor respekt til somalieren, som prøvede at dræbe ham. DØØØ… Sådan er det, når man tegner tegninger, som man ikke burde gøre.” Politiet er først nu blevet bekendt med truslerne, men tager dem alvorligt. Nye dødstrusler mod Kurt Westergaard

En mere og mere farverig by

The Amsterdam street scene will get more and more colorful, the Scientific Council for Amsterdam (WRA) concludes. It predicted yesterday that more than half of the Amsterdam population will consist of immigrants of non-Western origin by 2010.In 1992, less than two-fifths of Amsterdammers were of immigrant origin.

The WRA concludes that there is a trend towards concentration of immigrants in certain districts, which hampers contact with the indigenous Dutch and hence integration. It urges combating vandalism and crime in immigrant districts to ensure the indigenous population want to live there again. Distribution of immigrants over ‘white’ neighborhoods is not an option “in view of their financial possibilities.” Majority of Amsterdammers Immigrants in 2010

I hjertet af Danmark –institutioner og mentaliteter

Boganmeldelse af Peter Gundelach, Hans Raun Iversen og Margit Warburg : I hjertet af Danmark –institutioner og mentaliteter. Hans Reitzels Forlag 2008, af Kirsten Damgaard , kulturpsykolog

Flere andre lande har det objektivt ligeså godt materielt og økonomisk som danskerne, men deres befolkninger er ikke lige så tilfredse. Det ansporede professor i religionssociologi Margit Warburg, professor i sociologi Peter Gundelach samt teologen lektor Hans Raun Iversen til at søge det ”konkrete indhold i det danske, det kollektivt konstruerede der bekræftes i hverdagshandlinger og som har paradigmatisk gennemslagskraft”. Det skal vel forstås som individuelle men fælles indstillinger, der antages at give et godt såvel personligt som samfundsmæssigt liv og dermed både virker konserverende og formende på forandringer.

De tre forskere ville finde de mentaliteter, der skaber fælles institutioner, så foruden vores nationale historie, diverse nationale og internationale sociologiske undersøgelser og surveys fremskaffede de 36 informanter. De 36 interviewede er dog alle uden indvandrerbaggrund, for professor Gundelach har tidligere undersøgt denne gruppe, og ”der er et tydeligt mentalitetsmæssigt skel mellem danskerne og indvandrerne i Danmark” og der er ”store variationer mellem værdier og opfattelser i forskellige etniske minoriteter”. I denne majoritetsorienterede undersøgelse kigges der således ikke på dem, men kun på os. Bogen kom til at hedde I Hjertet af Danmark og forfatterne har valgt at supplere deres egen fremstilling med indvandrede forskerkollegers kommentarer. Det drejer sig om kultursociolog Mehmet Ümit Necef, psykolog Rasmi Singla og litteraten Carl Pedersen med henholdsvis tyrkisk, indisk og nordamerikansk kulturbaggrund. Endvidere hentes – uden redegørelse for udvalget – belæg i billeder og poesi. Forskerne forklarer at de arbejder ud fra en socialkonstruktivistisk basis, der forstår danskheden som et forestillet fællesskab i nogle bestemte geografiske og geopolitiske omstændigheder og stadig foranderligt. Spørgsmålet er, om det forhold at mange danskere har gener tilfælles og i høj grad deler materielle levevilkår, alene kan siges at være en forestilling?

I det forberedende arbejde var de tre akademikere nået frem til det hensigtsmæssige i at operere med syv samfundsinstitutioner, der ”danner rammerne om danskernes mentalitet”, ligesom de ville afdække syv former for mentalitet. Samfundsinstitutionerne er : ”1.familien,som der er mange slags af; 2. skolen, der præges af meget fælles, men også en hel del frit; 3.det fleksibelt-trygge samfund med samspil mellem arbejdsmarked og velfærdsstat;4.dagliglivet med dets pendling mellem arbejde, familie og fritid;5.civilsamfundet,hvor danskerne udfolder sig som frie borgere;6.religionen,hvor folkekirken står centralt uden at være særlig stærk;7.nationen,der både rummer et folkeligt kulturfællesskab og et politisk program.” Det er i denne forbindelse interessant, at medierne, som en del andre samfundsforskere i høj grad anser for at forme danskernes meninger og mentalitet (fx i forhold til synet på indvandrere : Lise Togeby ),her er fravalgt som institution netop ud fra analysen af interviewene. Det forekommer samtidig besynderligt, hvorledes daglig individuel pendling mellem arbejde, familie og fritid (mellem ansvar og selvrealisering) kan anses for at være en institution. Disse skift og brud må snarere betegnes som et vilkår, der deles af de fleste, i hvert fald på et eller andet tidspunkt i deres liv.

”Institutionerne er blevet analyseret ud fra forskning om den pågældende institution, historiske og nutidige tekster og offentlig statistik”. Netop udvælgelsen omkring de upræcist beskrevne institutioner må have været særdeles vanskelig opgave for forskerne. Hvordan skal man eksempelvis udvælge omkring religionen og det folkelige kulturfællesskab ? Og hvad med det forhold, at venner og på anden vis tilvalgte personer ifølge nyere forskning har meget stor indflydelse på folks værdier ?

Forfatterne vil gerne afdække brydninger og sammenfald mellem de fremdragne institutioner og mentaliteter. Mentalitet er i denne undersøgelse defineret som en generel orientering, hvormed vi danskere ”møder verden, forstår den og handler i den”, og forfatterne har som nævnt set syv mentalitetsmønstre i ”det danske der adskiller os fra andre skandinaver” . Mentalitetsbegrebet , som forskerne sætter det op – og i det hele taget – er en svær størrelse at have med at gøre, i og med det dækker historisk prægede fælles tilgange og kognitive værktøjer i kompliceret samspil med individets personlighed. Psykologen Eric Fromm har tidligere brugt betegnelsen socialkarakter om den kerne i karakterstrukturen, der deles af flertallet af en kulturs medlemmer . I Hjertet af Danmark præsenterer disse syv mentale mønstre : Glæde over Danmark; Tryghed, tillid ;lykke og (selv)tilfredshed; Kollektive orienteret individualisme; Frihed, lighed og lille magtdistance; Fællesskabet og forskellighederne; At være sig selv ; Dansk på mange måder. Værkets fremstilling af danskhed og det danske er ganske anekdotisk og narrativ, ligesom forfatterne indbygger en fremstilling af milepælene i samfundets forandring i konklusionsafsnittene. Når man tager de mange kategorier af data i betragtning (såsom interviews, statistik, poesi ) og de mange bestemte variable (syv institutioner ) ,hvoraf mange igen ikke er spor entydige som fx begrebet familien , samt de ubestemte variable(syv mentale mønstre) i betragtning, er det ikke mærkeligt, at det er særdeles vanskeligt at fremkalde et klart billede på nethinden af, hvad denne forskning egentlig leverer en beskrivelse af. Ingen er i tvivl om, at emnet danskhed er et ovenud vanskeligt emne. Netop derfor ville nogle stringente definitioner have været hjælpsomme. Måske er det vagt formulerede ligeså upræcist tænkt ? Det virker på den ene side som om de 36 interviewpersoner tillægges megen vægt, medens forskerne på den anden side er meget bevidste om, at de ikke kan være repræsentative. De 36 er udvalgte efter nogle forskellige ”kulturelle profiler”, som der mærkværdigvis ikke redegøres nærmere for, udover at man ønsker: informanter fra hele landet , fra forskellige erhverv og boformer. Desuden er man gået efter nogen, man selv kender, som så kender den, man beder om at lade sig interviewe. Forskerne interviewer således personligt de første 22 informanter i hvad de kalder fri samtale. Vi får at vide, at det foregår om sommeren , og ofte et sted som interviewpersonen har valgt. Dog har man som back up en interviewguide. Her er et par eksempler fra guiden, hvad der spørges om, hvis det går trægt med at formulere sig om nationen : ” Hvad med indvandrerne : er der for mange eller for få ? ”og ”Hvad skal der til, for at man er dansker: at man taler flydende dansk, at man er kristen, at man har boet i landet altid, at man er født af danske forældre ? ”.

På et tidspunkt erkender forskerne, at der mangler nogle informanter fra ”de kategorier vi gik efter”.Læserne – som vel er fagfolk og andre forskere – delagtiggøres heller ikke på dette tidspunkt i hvilket udvalg af informanter forskerteamet har i kikkerten, men teamet forestiller sig, at manglerne kan indhentes ved at sætte en ny person til at indhente yderligere 12 interviews ved hjælp af en telefonbog. Da alle analyserne er i hus, kan forskerholdet alligevel konstatere, at der mangler unge, at Fyn og Østjylland ikke er repræsenteret og – hvad de vist ikke selv opfatter som problematisk – der mangler informanter fra ø-riget. Forskerholdet opererer med, at en person kan have dansk mentalitet ved at vide, gøre eller være dansk , som det hedder på forskersprog. Det er den slags parametre professorer åbenbart kan lade sig inspirere til at anvende, når de som teoretisk udgangspunkt har danskhed som et forestillet fællesskab, men som helt indlysende er mindre formålstjenlige, når afdækningen skal pege på det kvalitativt danske. Interviewpersonerne holder da også benene på jorden og mener, at man især er dansk gennem sin adfærd : ”der er måder, som ikke duer”. Man fandt at danskerne tænker samfund ud fra deres egne erfaringer : der er ingen stærke idealistiske positioner og traditioner, som kan overtrumfe den enkeltes erfaringer. Tænk hvis undersøgelsen havde gået et spadestik dybere og havde set på begrundelser for idealer, og begrundelser for anerkendelser. Jeg savner også en nærmere præsentation af, hvad analysen peger på som u-dansk mentalitet. I disse tider med masser af modkultur er det imidlertid rart at få bekræftet, at luftkasteller og prædikede idealformer tilsyneladende har en vanskelig gang blandt danskerne.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

38 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Vivi Andersen
Vivi Andersen
14 years ago

Snowball Jamen det har det meget længe forholdt sig sådan, at muslimer kan udsige præcist hvad de har lyst til angående de vantro. Skulle der så indfinde sig en formastelig der ville påpege, at trusler og deslige ikke er lovligt, ja så kan muslimen jo henvise til, at det skam står i Koranen. Og dens tekster, dens sura er for ganske manges vedkommende fulde at trusler om vold imod og mord på vantro . Så jo, det drejer sig om HVEM der kommer med åbenlyse trusler om vold osv. mod andre mennesker. For en ikke-muslim er det ikke så heldigt… Read more »

Mette
Mette
14 years ago

Stor international interesse for Kurt Westergaards akvarel.

http://jp.dk/indland/article1954189.ece

Emeritus
Emeritus
14 years ago

Hvorfor dog være i tvivl? ‘…I disse tider med masser af modkultur er det imidlertid rart at få bekræftet, at luftkasteller og prædikede idealformer tilsyneladende har en vanskelig gang blandt danskerne…’ Her er I meget præcise og danske! Det man selv er, har man allersværest ved at analysere – også og måske især som forsker. Man vekselvirker med sin egen materie. Man har med god præcision valgt de rigtige informanter og med samme præcision frasorteret de ‘forkerte’ for at få noget at vide om, hvem danskerne egentlig er. Når man spørger i skoven, hvor den er, er det kun fordi… Read more »

Liva
Liva
14 years ago

Proclus

Jeg har læst avisartiklen.

Jeg undrer mig over at en betjent kan sige sådan her, efter at der har været trusler mod Westergaard på nettet:

“- Vi må vurdere, om der er noget konkret i truslerne, eller om det er en side, hvor folk kommer af med deres frustrationer.”

En side hvor folk kommer af med frustrationer? Er der allerede indført parallel love i Danmark? Og hjemmesider hvor nogen kan komme med trusler uden at det har retslige konsekvenser?

Jeg synes politiet skal trække sådan en udtalelse tilbage. Hvis betjenten virkelig har sagt som det hævdes.

Snowball
Snowball
14 years ago
Reply to  Liva

Det er et farligt skråplan – at den samme handling kan være strafbar eller ikke strafbar alt efter hvad gerningsmanden/kvinden tænkte. Så er det pludselig tilladt at fremsætte grove trusler, bare man bagefter kan overbevise politiet om, at man ikke rigtigt mente noget med det. Så er en objektiv lov, der gælder lige for alle, pludselig reduceret til en subjektiv vurdering som foretages af politiet.

Benjamin
Benjamin
14 years ago
Reply to  Snowball

Tja, bare fordi han var udstyret med kniv og økse og smadrede møbler for tusinder af kroner, mens han råbte fornærmelser og ukvemsord mod en bestemt person, kan man jo derudaf ikke slutte, at han havde noget voldeligt i sinde. Sådan noget kan man jo først konkludere efter at han havde slået Kurt Westergaard ihjel, hvorefter det ville blive besluttet at rejse sigtelse for mordforsøg med døden til følge ;-)) Der er jo heller ingen, der siger, at bare fordi en muhamedaner har tapet bomber fast om livet og bevæger sig henimod et propfyldt indkøbscenter, har vedkommende ondt i sinde.… Read more »

Snowball
Snowball
14 years ago
Reply to  Benjamin

Det var nu de trusler, er var blevet fremsat på facebookgruppen “Fuuuck Kurt Westergaard”, jeg hentydede til…

Proclus
14 years ago

Muslimers dødstrusler der “bare er fremsat som smarte bemærkninger” Hvad sikkert er rigtigt, men desværre er disse “smarte” bemærkninger i fuld overenstemmelse med shariaen, Allah´s lov. Som det iøvrigt er enhver muslims pligt at følge til punkt og prikke, deraf en somalisk muslim med en økse hjemme hos tegnekurt! Den kan politiet jo så tænke lidt over! …hvilket de sikkert har gjort, men hovedpinen blev nok hurtigt for voldsom. Et demokrati får svært ved at overleve en voksende gruppe mennesker som skal “dræbe og blive dræbt” for at tilfredsstille deres gud! Den kan de jo så tænke lidt over i… Read more »

MIKE
MIKE
14 years ago

OFF TOPIC:

Jeg faldt lige over dette link på jihadwatch…

En fin oversigt over statens Isreals bliven til mm.

http://crazyislam.typepad.com/home/israel/

LFPC
14 years ago
Reply to  MIKE

Ja, virkeligheden omkring Israel kalder på illustrationer der sætter tingene i rette perspektiv. Det er også godt at have satellitbilleder som dette i baghånden – Israel er den lille oplyste flis land i al mørket, det er den de skaber sig tosset over:

Israel by night

Thomas Bolding Hansen
14 years ago

“ikke flere territoriale krav”, som det hed ? Ja Hitler : “It is the last territorial claim I have to make in Europe. I have assured Mr. Chamberlain and I repeat it here: when this problem is solved, there is for Germany no further territorial problem in Europe. We want no Czechs!” Muslimerne vil bare også kun lige til at have os til at undlade at tegne muhammad. Så kan de leve med danskere, der går med kors, er bøsser, kvinder uden tørklæde, leverpostej, alkohol, lårkorte nederdele og at politiet bevæger sig ind på “deres” områder. De kan leve med… Read more »

HelgeD-H
HelgeD-H
14 years ago

@Mette -Dig sagsøgt ?!! Hvor Kafkask. Det må være et enormt psykisk pres. Flere brave danere vil blive udsat
for at blive sagsøgt i de kommende år. Måske for at bruge de ord, samt ordsammensætninger, som EU
definerer som Haram.

Mette
Mette
14 years ago
Reply to  HelgeD-H

Kafkasks er netop ordet, Helge.

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

Dilemmaet er blandt andet, at vestlige værdier- eksempelvis ytringsfrihed- kun betyder meget for få.
Et paradoks tillige at det er få, omend sommetider med flere eller decideret mange for “sagen”, der altid laver store forandringer.

Nok om det. Selv om der givet kunne laves talrige ytringer i serier om dette.

Thomas Bolding Hansen
14 years ago
Reply to  Peter Buch

Spot on Peter. Som en eksDDR borger sagde om de fleste i DDR, de accepterede omstændighederne, holdt kæft og levede på de kvadratmeter som var frie for dem. Det var de færreste, for hvem tabet af friheden føltes, som man ikke kunne ånde og som kastede sig ud i de vilde flugtforsøg. Frygt er utroligt magtfuld, sådan har det altid været og sådan vil det også være i fremtiden, som en af Snaphanerne her skriver: “Man kan sige meget grimt om vold, intimidering og pøbelvælde, men det virker. Særligt over tid. Hvad med om 5 eller 10 år?” Hvad med… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
14 years ago

Ja Thomas Det kan lidt sammenlignes med besættelsen 1940-45. Selv om der er udkommet nok så mange beretninger om frihedskamp, frihedskæmpere og al det, var det immervæk en lille skare, der gik den snævre vej og ikke blot tilpassede sig. Om det så lige er frygt eller andre ting der ligger bag få går mod tilpasningsmodelller, er jeg ikke overbevist om. Jeg tror det bare ER få, der er anderledes end de store flertal til alle tider. Nogen gange er det under betingelser og med idealer der gør godt for mange- USAs befrielse, ytringsfrihed under Struensee og den bunke…en anden… Read more »

Peter buch
Peter buch
14 years ago

Som det fremgår flere steder er princippet med at følge normer uanset hvor begrænsende de er, ikke kun gældende i Danmark:
http://www.pi-news.net/2010/01/kein-mangel-an-ueberangepassten-opportunisten/

Mette
Mette
14 years ago

Cavlingprisen – HA! Cavling må rotere i sin grav. Jeg mere end aner Carsten Juste’s ånd i nogle af JP’s ledere. Han har tidligere skrevet mange ledere og kom også med en bemærkning ved sin afgang om, at han kunne vende tilbage til det. Den mand var presset. Og holdt. Jeg er ham evigt taknemmelig og husker blikket i hans øjne, den dag vi tilfældigt mødtes i supermarkedet under Muhammedkrisen og han stod der i køen få centimeter fra mig, omkring 2 meter høj og rødhåret, meget synlig. Blandt flere hundrede mennesker. Velvidende at der verden over var ønsker om… Read more »

Morten - - -
Morten - - -
14 years ago
Reply to  Mette

Hej Mette

“Hvor længe holder disse modige personer, der bærer de store og urimelige byrder i islamdebatten?”

Det svarede en mand med et stærkt engageret blik i øjnene på, foran moskéen på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter, da han blev spurgt, hvad han mente om Geert Wilders:

“De betyder ingenting. Folk som Wilders – de forsvinder bare. Og Islam bliver bare stærkere og stærkere”.

– – -.

Mette
Mette
14 years ago
Reply to  Morten - - -

Som Helge er inde på, kan sådan forfølgelse føles kafkask.

Så meget desto væsentligere er det, at vi andre skriver, hvad vi mener. Og det har ofte været langt værre, end det som Geert Wilders nu er anklages for.

Historyman
Historyman
14 years ago

Carvlingprisen til Kurt Westergaard. Jeg overhørte i dag 18/1 – 2010 (ca. mellem kl. 13 – 14) på TV2 News et spørgsmål fra speakeren til Kurt Westergaard (via telefon)om han; ” nu i bagklogskabens klare lys fortrød sin tegning og dens konsekvenser”. Det der slår mig er, at ingen journalister har indset, at netop dette spørgsmål, og navnlig den evige gentagelse af diskussionen om tegningernes berettigelse er en massiv undsigelse, ikke kun af ytringsfriheden, men også af den journalistiske profession. Hvis journalistikkens mål er, “at sætte samfundets problemer til debat og diskussion”, for nu at citere Brandes, hvad i helvede… Read more »

Liva
Liva
14 years ago

Det er bestemt ikke godt at læse hvordan der igen, igen tales takt og tone og ynde på glat slipse-drenge facon i debatten på 180grader – og det samtidig med at Westergaard i den grad har brug for opbakning. 180grader må være den mandlige udgave af Mette Winge – altid pedantisk travlt med at luge ukrudt i sprogbedet. Avisen med skåneærmer. Avisen der når det gælder debat åbenbart ikke er så liberal at det gør noget.

Hvor er jeg glad for at I snaphaner støtter så godt op om Westergaard. Og Trykkefrihedsselskabet.

Snowball
Snowball
14 years ago
Reply to  steen

Nej, nej, nej! Den artikel i Information – er det virkelig muligt? Marco Goli udtaler: “At ytringsfrihed primært er minoriteternes mulighed for at komme til orde og ikke et magtmiddel, man kan bruge som et værktøj fra majoriteten til at banke minoriteten på plads.” Der har vi det sort på hvidt: Ytringsfrihed er kun for dem, der har offerstatus. Nogen er mere lige end andre. Flertallet skal forholde sig tavst. Og det er ikke alt. Om der er tale om umådelig tåbelighed eller decideret manipulation er svært at sige, men manden formår at stille alle moralbegreber på hovedet, udnævne Kurt… Read more »

Liva
Liva
14 years ago
Reply to  steen

Er en akademiker der ikke kan tænke principielt, principielt set en akademiker? 😉

Victor
Victor
14 years ago
Reply to  Liva

Liva…er han ikke iraner?

Liva
Liva
14 years ago
Reply to  Liva

Victor Jeg ved det ikke. “.. lektor ved Institut for Globalisering ved Roskilde Universitet..” Det er netop på grund af globalisering at mennesker skal have lov til at udtrykke sig forskelligt og på forskellige måder. Globalisering indebærer bl.a. at også mellemøstens og afrikanske befolkninger må acceptere at resten af verden ikke tænker og føler som mellemøsten og afrikanske lande – også hvad profeter angår. Og at religiøse må acceptere at ikke alle tænker og føler som religiøse. Og at mange trænger til at prøve at tænke som individ – som menneske og ikke en religiøs robot eller underdog. Det var… Read more »

Snowball
Snowball
14 years ago
Reply to  Liva

Det går i al fald over min forstand, at man kan have en lang videregående samfundsvidenskabelig uddannelse og tilsyneladende ikke har fattet at ytringsfrihed ikke er et begreb, man kan fortolke som det nu passer i ens eget verdensbillede. Det er et meget veldefineret og afgrænset begreb, der er klart defineret i loven: Så længe man holder sig indenfor rammerne af dansk lovgivning, kan man sige/tegne/publicere hvad man vil. Det er en individuel rettighed. Det er ligemeget om mange eller få er enige med en, og hvilken undergruppe man måtte tilhøre. Denne mand underviser åbenbart kommende socialrådgivere. Det er virkelig… Read more »

Liva
Liva
14 years ago
Reply to  Liva

Jeg hørte i dag Samuelsen fra LA sige at man skal lade være med at mobbe et firma der ikke vil sælge Westergaards tegning. Det opfattes som mobbende hvis man siger at firmaet er fejt. Sikke et politiker argument. Barnepige argumentation. En mandlig politiker bruger som argument at mobbe. Hvad så med Samuelsens skattepolitik, kunne man sige? Den synes jeg godt nok er mobbende overfor mange danskere. Kan Samuelsen ikke selv høre hvor absurd det lyder? Han bruger også argumentet at man ikke må såre menneskers inderste følelser? Ja, men hvad så med LA’s skattepolitik, Samulesen? Den sårer mange dybt.… Read more »

Thomas Bolding Hansen
14 years ago

For JPs vedkommende, er de nødt til at tænke på sikkerhedens for deres medarbejdere. Et er at enkelte af dem er villige til at sige deres mening og strække halsen frem. Men når man vil køre en lastbil ind fyldt med sprængstof strækker man også halsen fremfor andre. Det vi virkelig har brug for, er at flere kunstnere går sammen om at udfordre Islam, laver en række tegninger, og at hobevis af aviser i vesten er enige om at publicere disse. Westergaard og JP har for så vidt ydet sit, resten af omverdenen har ikke gjort meget mere, end at… Read more »

Victor
Victor
14 years ago

Hvordan Kurt har det? Det svarer han bl.a. på i et længere interviw med BBCs Europe Today-program, som netop er blevet sendt. Kan høres her:

http://www.bbc.co.uk/programmes/p005sxz5

PeterK
PeterK
14 years ago

Rigtigt Mette, støtten findes i anmeldelserne, i klummerne og i blogs – af og til endda i lederne. Men de findes ikke i det redaktionelle stof, skrevet af journalister der åbenbart har carte blance til at dyrke skønmaleriet af indvandringen, sløring af identitet, af-etnicering af kriminalitet, og alle de andre velkendte discipliner. Fornylig var der artikler om bander i Hundige, men HA’er andre steder. De fleste der deltager her og andre steder ved godt hvad det er for en bande i Hundige og hvor de bor, men hvorfor denne misforståede følsomhed? Vi skal gå til vores forældre og bedsteforældre. De… Read more »

HelgeD-H
HelgeD-H
14 years ago

Selv en Facebook-gruppe har lavet en hadesite mod Kurt Westergaard! Der er ønske om at en økse sidder i hovedet på Hr. Westergaard. Jeg håber, at dem som fremsætter de udtalelser konsekvent bliver retsforfulgt.
Det må ikke passere ustraffet, for det må ikke blive sådan, at Kurt Westergaard bliver fredløs i sit eget land.
– For så er der ingen grænser for hvem den næste målgruppe er som bliver fredløse i Danmark.

Mette
Mette
14 years ago

Nej, JP er ikke i færd med at distancere sig fra Westergaard, JP er hver dag fuld af støtte til Westergaard og kritik af islam, men JP har jo også fået en fatwa, og forleden kunne man meddele, at terrorister havde planlagt at bruge en lastbil med sprængstof til det formål.

Islam kritikken findes mange steder i JP regi. Hos anmelderne, i klummerne og på Blogs.

I øvrigt menern jeg, at det er kloge ord fra Lars Hedegaard, og jeg håber, at han har det godt.

morlille
morlille
14 years ago

Jeg tror JP med hastige skridt er igang med at distancere sig fra Kurt Westergaard. Denne er vist stadig “sendt” på ferie fra sit job som tegner på JP! Jeg tror ikke en millimeter af den meningsmåling, men som vanligt, når meningsmålinger falder i mediernes smag, dvs bekræfter dem i deres billede af en fredelig sameksistens med denne verdens millioner af mørkemænd, så bliver der nu hver halve time henvist til målingen!

Pk
Pk
14 years ago

Sidder i toget til københavn, læser i en svensk avis og der er der en stor artikel om en Iraker, som klarer sig fint i Sverige. Han har et bilværksted. Godt nok. Tænker så over, om den samme avis ville skrive om den unge svenske kvinde, som blev brutalt overfaldet og voldtaget. Hun tør nu næsten ikke gå ud og driver ikke noget foretagende. Han klarer sig fint og kommer i avisen. Hun er gået ned og kommer IKKE i avisen. Sverige, landet med de gode og rigtige. Men KUN for de rigtige. P.S. De to har ikke noget med… Read more »

Nationalkonservativ
Nationalkonservativ
14 years ago

Så må vi ikke håbe disse åersoner er ansat ved politiet. Bliver man ikke afskediget, hvis man skriver grimme ting på facebook.

38
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x