Taler vi om vækstbetingelser, afhænger det i højere grad end Schneiers dots, om måden, jordbunden er gødet på, når man skal vurdere, hvilket resultat, vi kan forvente.

Med venlig hilsen

Vedrørende bias og efterretningsvæsen har Bruce Schneier et godt indspark her:

“Be careful before you claim something that’s obvious after the fact should have been obvious before the fact.”

http://www.schneier.com/blog/archives/2010/01/the_abdulmutall.html

Jeg mener nu ikke der er sket noget stort holdningsskift siden dengang. Per Stig Møller skrev, at vi skulle imødekomme de demokratiske kræfter, optage Tyrkiet i EU og så videre. Dvs. han troede på de fredelige og moderate muslimer, som ville sejre, hvis der kom økonomisk vækst i de lande. Det er stadig den holdning, V og K har, modsat Dansk Folkeparti, som jo mener, at man fuldstændig skal fraskrive de muslimske lande, som er dømt til kaos og fundamentalisme.

Allerede dengang var der også de modsatte røster i debatten: dem der mente, at vi hellere skulle undlade at “fremmane sådanne helt urealistiske scenarier … skadeligt, fordi den slags falske scenarier kan fremkalde yderligere frygt og aggressioner hos de involverede parter.” (19.3.95, Jørgen Ø. Møllers svar på Per Stig Møllers kronik) En anden skribent, Karin Ulla Thaysen, mener: “At bekæmpe islam vil være at undertrykke religionsfriheden …” – og hun kommer derefter med en lang beskrivelse af den vestlige kolonialisme og undertrykkelse.

Skete det nye, da Dansk Folkeparti kom på banen i 1995, eller var det først efter valget i 2001 at venstrefløjen blev bitter? Jeg tror ikke man helt kan holde DF fri for at være medskyldig i den hårde debattone, tryk avler jo modtryk. Og DF’s stil har været meget udfordrende. På den anden side ville kritik af islam og indvandring måske aldrig være slået igennem, hvis man havde holdt en “pæn tone”.

Med venlig hilsen

Netop. Men Anders Raahauge har i JP en let læst, men samtidig informationsrig artikel om et andet ‘fænomén’, som hører den dovne hjerne til. Under overskriften ‘Den anden elite’ føres et klart sandsynlighedsbevis for individets dumhed (dovenskab?), der synes helt uafhængig af social position, økonomi, uddannelsesniveau eller kulturelt tilhørsforhold. Evnen til at lade sig radikalisere. Hvis man søger et højere mål kender manglen på indsigt ingen nedre grænse.
Hjernen er så dum – eller doven, at den tilsidesætter alt tillært og med nærmest intens begejstring hopper på de værste limpinde, fordi de tilbyder saliggørelse for den ultimative intellektuelle dovenskab. Luk øjnene og bliv ført – J A A H!! – FØR MIG. Hvad der kendetegner vesterlændingen i synet på østerlændingen er, at det er nemmere (hjernens dovenskab – dumhed) at tænke i underskud, når østerlændingen er vred og radikaliseret, fremfor at forstå mekanismen. Derfor tænker vi (herunder venstrefløjen og Københavns Rådhus) at der må være tale om noget socialt, økonomisk, uddannelsesmæssigt eller udstødt af samfundet/arbejdsmarkedet. Men mekanismen er selvfølgelig ingen af delene.

Med venlig hilsen