2002 behandlades tio personer för livshotande knivhugg på Sahlgrenska i Göteborg, förra året tog man hand om 68 allvarligt skadade personer. Antalet svårt misshandlade personer har nästan tredubblats på sju år. Både på Södersjukhuset i Stockholm och Sahlgrenska i Göteborg ser man att våldsoffer har fler skador nu jämfört med i början av tjugohundratalet. Knivskadorna blir fler och svårare. Våldsbrott per capita har ökat med 225% per sedan 1973 och 143% sedan 1985.

Dialog

Kære Ali:Du kender ikke mig. Jeg kender ikke dig. Èn ting ved jeg dog med sørgelig sikkerhed. Chancen for at du nærer et personligt, dybt og inderligt had til mig er en statistisk kendsgerning. Det er chancen for at du eller dine brødre ville invalidere mig, hvis vi stødte på hinanden på Nørrebrogade, også. Og hvad værre er: du ville være stolt af din gerning. Dine venner, din familie og hele din omgangskreds vil bakke op omkring dig, når du står foran dommeren i Byretten for at modtage din milde dom. De vil hylde dig som en helt, når dommeren siger: ”Thi kende for ret …”, og din status i det åbne og behagelige danske fængsel vil være stærk.Ser du Ali. Jeg er nemlig jøde. ….Jeg hader ikke dig. Tværtimod ønsker jeg dig, din familie og dine kommende børn samt hele dit folk et langt, lykkeligt og indholdsrigt liv i fred og fordragelighed. Hvorfor i alverden skulle jeg ønske det anderledes? Grunden til jeg skriver til dig Ali er dybt personlig. Jeg har nemlig stort set opgivet ideen om dialog.Jeppe Juhl, kronik i Berlingske  Tidende, (GoV:Dear Ali. Reepalu vill ha dialogforum. Sveriges Radio genfinder en tabt erindring og bringer en to måneder gammel dansk nyhed: Antisemitism “bland grupp” i Danmark: Professor Nannestads sobre rapport om antisemitisme i dagens Danmark. Dagens.se, en kristelig avis, har også opdaget den og giver den en mere retvisende rubrik: Antisemitismen stark bland muslimer i Danmark.)

»Samfundsbevidst«

Smag på det! Det er 1975 og modrigtige orange trompetbukser, Røde Mor, Mikael Wiehe, EEC og Information, der er ingen der siger det længere. Dea Trier Mørch og Kristen Bjørnkjær var in og Orwell og Koestler var yt, gymnasielærere ville ikke undervise i dem, for de havde skrevet grimt om Sovjet. Men det var i tyve år et ubetinget plusord, man behøvede ikke at specificere nærmere hvad man “var bevidst omkring”. Hvis man var “samfundengageret/ kritisk, social bevidst”, så var man “progressiv” og på det rigtige hold i modsætning til dem, der endnu ikke var “bevidstgjorte”, altså de bevidstløse som undertegnede, der havde for travlt med øl og hornmusik. Når man idag kritiserer religion og totalitarisme, forsvarer demokrati, kvinder, homoseksuelle, hjemløse, voldsofre, narkomaner og jøder, så er man for eksempel “højrenational”, som Snaphanen vist er kaldt, hvis ikke man ligeud er nazist eller en fob. Det er ikke let at vide, hvem der har flyttet sig og hvem der ikke har. Det er godt at de nye mobiler kommer med indbygget kompas og GPS, så man endnu kan nå at havne på den rigtige, bevidste side af historien. Vi prøver igen i dag, ordet skal ha’ en renaissance. “Come gather ’round alle samfundsbevidste.” (Steen)

Metock i funktion

A residency application from a young Pakistani man like Shafi would not normally merit the attentions of a national garda unit, but this was part of a trend. Shafi had travelled to Ireland in July 2008 on a tourist visa, along with a group of other Pakistanis who claimed to be members of a cricket team.That Shafi had failed to return home after his visa had expired was not the issue. What drew attention to his case was the fact that almost every member of the cricket team stayed in Ireland and either married Latvian women or applied for permission to do so.

SO HOW does a Pakistani cricketer who has just arrived in Ireland find a willing bride? The GNIB has identified a number of gangs, comprising Pakistanis, Indians and Nigerians, who they suspect are charging fees of up to €10,000 in return for providing a bride with the necessary paperwork. Bogus European marriages open Ireland’s gates to Asian men

Hauge: Lad os få noget forskning i islamforskningen

Jeg har ofte haft fornøjelse af Henny Harald Hansens lille bog, ”Islam” fra 1964. Hun skrev om vanskelighederne ved afskaffelse af sløret. Mullaherne i Iran modarbejder ethvert forsøg på ændringer af kvindens dragt, skrev hun.Den er underligt nok ikke nævnt i Jørgen Bæk Simonsens ”Hvad er islam” fra 2006.På det tidspunkt var islamforskningen ved at blive en hel industri. Bogen er helt ukritisk. Den skriver om Koranen på en måde, der ville være utænkelig inden for teologien. Simonsen siger om Koranen, hvad en mormon ville sige om Mormons bog. F.eks. får vi at vide, at Koranen blev åbenbaret på arabisk. Vel gjorde den da ej. Den blev ikke åbenbaret, ligeså lidt som Simonsens bog er åbenbaret på dansk. Dernæst gør Simonsen det arabiske sprog næsten uoversætteligt. Det er det heller ikke.Koranen er forfattet af en lang række mennesker og sat sammen af mange slags tekster. Meget er skrevet af efter Det gamle Testamente. Hvorfor mon ikke denne islamforsker har leveret en historisk-kritisk læsning af Koranen? Han har en yderst banal ide om, at islam hele tiden nyfortolkes, og at den derfor på en måde slet ikke findes. Den er kun en ”ramme”. Og rammen forbliver åbenbart den samme. Han afslutter: det er muslimerne, der må definere islam. Hvad skal islamforskeren så gøre – ”følge med”. Nej da. Han skal afsløre. Videnskab er at gå imod. Men det tør islamforskerne ikke, for så bliver de ikke professorer. Jo, lad os få noget forskning i islamforskningen.Islamforskning, Af Hans Hauge, lektor, dr. phil. på Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Kulturel afmagt: “Tidligere var pigerne mere indadvendte”

Samtlige medier fortæller om “en eksplosiv øgning i voldelighed fra unge piger”, men ingen skriver noget mere konkret end at “for pigerne er volden blevet et kommunikationsmiddel, når de føler sig såret eller svigtet.” Man må til rapporten med den mundrette og “modernede” titel “Pigeproblematikken” 148 sider, pdf for at finde flere detaljer. Selvom empirien er lille, kun ti piger, er den alligevel opklarende:

Familieproblemer
Opsamlende kan det konkluderes, at alle 10 piger har belastende og komplicerede familieforhold, som præger dem på mange af livets områder. Halvdelen af pigerne er vokset op hos enlige mødre uden en stabil støtte fra biologisk far eller anden mand. Enlige mødre med anden etnisk baggrund, som der er flere af, ender ofte med at have et meget ringe netværk. At være enlig mor med anden etnisk baggrund afspejler en udvikling, der bl.a. følger af at være indvandrer eller flygtning i et land med en helt anden kultur. Der er tale om såvel fattigdomsproblemer som kulturel afmagt, hvor forældrenes manglende integration og kendskab til danske forhold får betydning for pigernes udvikling. Familiemønstrene er komplekse, og opvæksten har ofte været præget af kaos og i mange tilfælde også af vold – både fysisk og psykisk. Nogle af forældrene har psykiske lidelser og i nogle tilfælde et misbrug af rusmidler. I nogle familier forekommer der også kriminalitet fra forældres og andre familiemedlemmers side.

Baggrund og nationalitet
En af pigernes forældre har begge dansk oprindelse. En af pigerne har forældre, hvor en har dansk oprindelse og en har etnisk minoritetsbaggrund. For de resterende otte pigers vedkommende har begge forældre etnisk minoritetsbaggrund. Disse otte familiers oprindelseslande er i Mellemøsten eller er lande, som der især har været indvandring fra. Dertil kommer en enkelt pige fra et sydamerikansk land. Af de otte piger med forældre med anden etnisk oprindelse end dansk, er fem født i Danmark, og tre i oprindelseslandet.

Projektet har en overrepræsentation af piger med anden etnisk oprindelse end dansk (80 %). En lignende erfaring har man fra centret Alternativ til Vold i Oslo, hvor der er en overrepræsentation på 58 %. Overrepræsentationen er en klar tendens, men tidspunktet for udvælgelsen af piger til projektet kan fortegne det reelle billede. Etnicitet er i sig selv ikke en forklaringsfaktor. Det er vigtigt, at man inddrager andre socioøkonomiske faktorer som f.eks. fattigdom. Dette vil blive berørt senere i dette kapitel under afsnittet ”Problematikker i familien”.

Seksuelle krænkelser
Tre af pigerne har været udsat for seksuelle krænkelser i deres barn og/eller ungdom. Krænkelserne består i et par af tilfældene i seksuelle overgreb, mens der i et tilfælde er tale om seksuelle tilnærmelser fra en voksen mand (figur 34). ”Vides ikke” anvendes også her i stedet for nej, da vi ikke kan vide med sikkerhed, om nogle af de andre piger har været udsat for krænkelser, da dette også er et meget tabubelagt tema.

Opdragelsesrejse (kulturel afmagt)
For nogle af forældrene med anden etnisk baggrund end dansk har det været svært at finde sig til rette i det danske samfund. De fleste af forældrene kan tale og forstå dansk, men flere af dem har som tidligere nævnt ingen tilknytning til arbejdsmarked og deres tilknytning til samfundet, er i flere tilfælde begrænset deraf. Deres begrænsede viden om, hvad det danske samfund indeholder, og hvilket liv, man skal opdrage sine børn til, kan vanskeliggøre det for forældrene at forberede deres døtre på livet i Danmark. (Kapitel 8. Projektets empiri s. 60)

JP: Pigevold er eksploderet, TV 2Eksplosiv stigning af pigevold, Politiken: Flere piger begår vold