Mange tusinde borgere må leve af en lavere pension, fordi de ikke har boet i landet i de 40 år, der kræves, for at få tilkendt en fuld pension. Det skaber stor fattigdom, fortæller socialrådgiver.

Af Birgitte Rørdam

Borgere, der har fået tilkendt folkepension eller førtidspension, og som ikke har boet i Danmark så længe, som loven kræver det, må klare sig for en nedsat pension, også kaldet en brøkpension, og det betyder, at de udsættes for en helt urimelig forskelsbehandling. Sådan lyder det fra socialrådgiver Lena Madsen, der har arbejdet på et pensionskontor de seneste 12 år.
Brøkpensionen, der blev indført i januar 1973 i forbindelse med Danmarks indtræden i EU, rammer familiesammenførte borgere, borgere med humanitær opholdstilladelse samt danskere, der har opholdt sig i udlandet i længere perioder, og således ikke har “optjent” fuld pensionsret. Reglen gælder både førtids- og folkepensionister.
For at få fuld pension skal man have boet i Danmark i 40 år. Ellers modtager man brøkpensionen som beregnes efter, hvor mange år man har boet i Danmark, fra man er 15 til 65 år. Har man for eksempel kun boet i landet i 10 år, får man en kvart pension udbetalt, og så fremdeles. Og får man tildelt førtidspension som brøkpensionist, vil der ikke blive lavet et nyt regnestykke, når man bliver 65 år og overgår til folkepension.

Låst fast på et lavt beløb
- På den måde har vi en stor gruppe borgere, der får en nedsat pension, fordi de har været i landet i begrænset tid den dag, de tilkendes pension. Og det er helt urimeligt. For enten er man berettiget til pension, eller også er man ikke, og det er jo ikke billigere at leve, fordi man har boet i landet i kortere tid, siger Lena Madsen og fortsætter:
- Jeg har for eksempel en borger, som kun fik beregnet 12 bopælsår, da hun blev tilkendt forhøjet almindelig førtidspension. Hun får så 12/40 af en fuld pension, hvilket svarer til lige godt en fjerdedel af den almindelige pension. For hende er det brutto 4.126 kroner om måneden. Havde hun fået fuld pension, ville hun have modtaget brutto 13.756 kroner.
Folk, der modtager en brøkpension, har mulighed for at søge supplerede hjælp, men kun hvis de efter en kontanthjælpsberegning vil være berettiget til et supplement. I den kommune, hvor Lena Madsen arbejder, kan rådighedsbeløbet således maksimalt suppleres op til 3.500 kroner månedligt.
I ovennævnte eksempel er borgeren ikke berettiget til et supplement, fordi hun bor sammen med sin voksne søn og derfor efter reglerne kun kan få godkendt halvdelen af sine faste udgifter.
- Problemet med de her sager er, at det er en svag gruppe, som kan have svært ved at gøre opmærksom på sig selv, og som vil være fattige resten af deres liv. Og mange af dem ser vi måske aldrig, fordi de slet ikke ved, at de kan søge et supplement, siger hun.

Fakta om brøkpensionen
•Folkepensionister skal have boet i landet i 40 år efter det fyldte 15. år for at få fuld pension
•Førtidspensionister skal have boet i landet i 40 år efter det fyldte 15. år eller 4/5 af de mulige år efter det 15 år for at få fuld pension.
•Ifølge tal fra Indenrigs- og Socialministeriet er der i dag 20.300 folkepensionister og 8.700 førtidspensionister, der modtager den nedsatte brøkpension.

2010 er europæisk fattigdomsår. I den anledning taler vi i de kommende numre af Socialrådgiveren med socialrådgivere, der har oplevet eksempler på fattigdom i deres arbejde.

Miller = Grumpy Old Man…;-)

Everybody had at one time or another planted a flag in this territory, and yet nobody was able to claim it permanently. It was NO MAN’S LAND…;-)

Henry Miller – Tropic of Capricorn

M.h.t. Miller, så er han en vældig interessant og fri fætter/sjæl. Fuldstændig fri af fordomme. Og sikke mange herlige historier og anekdoter om kunstnere/forfattere han kan fortælle. Og så hang der en Jørgen Wiinblad plakat på hans badeværelse. haha..

“Det er fuldkommen uinteressant. Vi lever i et multikulturelt samfund, og der tager vi hensyn til hinanden”

siger hun om et forslag om at kortlægge de religiøse hensyn, der bliver taget i det danske samfund (http://jp.dk/indland/article1970369.ece)

Ja, det er så spørgsmålet, Marianne, om alle kulturerne tager hensyn til de andre, eller om det i virkeligheden mest går den ene vej…

Over hele Vesten er politikere gået i den samme fælde. Man laver undersøgelser over medfødte lidelser som følge af fætter-kusineægteskab. Disse undersøgelser viser, at risikoen for medfødte lidelser er 2 eller tre gange højere. Det vælger man at acceptere.

Problemet: “medfødte lidelser” er et helt fast defineret begreb i lægevidenskaben. Det er de sygdomme, der konstateres i barnets først 48 levetimer. Og 99 procent af alle medfødte lidelser viser sig først senere. Det er groft sagt kun klumpfødder og vand i hovedet, der kan konstateres 48 timer efter fødslen.

At tallet i virkeligheden er oppe på omkring 50 procent – muligvis mere, flyver under radaren….