5
feb
Seneste opdatering: 5/2-10 kl. 1612
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

video 1 og 2, Lena Sundström indleder, så er kammertonen slået an. Allerede i sin første replik fyrer hun sin yndlingsmyte af. Men det var ikke pressen, der skabte nov. 2001 resultatet, og det var slet ikke den siddende  SR regering. Det var mange års tilløb, det væltende læs fik et sidste puf af 9/11 halvanden måned før valget. – Berlingske Tidende har idag en skikkelig kommentar om Sverigedemokraterne af lektor Hovbakke Sørensen, der ikke kommer ind på det interessanteste ved partiet, nemlig dets omgivelser som er hovedårsagen til, at det ikke allerede er et stort parti hvad der var forventeligt i et land, der har været Nordens suverænt førende indvandringsland. “I et normalt land”, som mange svenskere selv udtrykker det. Kort sagt, de næsten helt tolererede, voldelige angreb på SD og det der kun kan kaldes pressecensuren. Det er heldigvis helt enestående i Norden, at man i årtier forhindrer bestemte politiske synspunkter at komme til orde offentligt, eller bare tage til genmæle imod angreb, og kun nettets fremkomst har presset delvist andre tilstande frem. Det er det interessante ved SD og Sverige, og det berører lektor Hovbakke desværre ikke. Vi anvender ordet censur helt  bogstaveligt fordi eksemplerne er talrige og fordi vi har oplevet det på nærmeste hold, der er ingen grund til at mumle i skægget. Det er kontraproduktivt at skrive det i danske aviser, for ingen vil tro det, men her kan vi godt tillade os at foretrække sandheden fremfor produktiviteten. Helt  tabuiseret og forvist fra pressen er for eksempel enhver diskussion om familiesammenføringerne, der i  øjeblikket ligger på over 36.000 om året.

I hvilket andet land kan man forestille sig at publicistklubben afholder et møde om, hvordan et bestemt politisk parti skal behandles af samme  medier?  Hvordan kan journalister i en sådan grad opfatte sig som en del af den politiske magt, at de skal diskutere hvilke partier og synspunkter i offentligheden der skal nyde fremme, og hvilke der skal ties ihjel? Hvordan kan de se det som en del af deres opgave, at beskytte de  partier der sidder i parlamentet imod opkomlinge  udefra? Den korte forklaring hedder “Pressstödet” på en lille halv milliard, hvortil kommer den indirekte støtte i form af momsfritagelse, portosænkning og lavere reklameskat. Beløbet er ukendt, men follow the money. Det hedder sig at det skal “sikre mangfoldigheden i svensk presse”, men enhver kan se med det blotte øje, at har man set én svensk konsensus-avis, har man set dem alle. Forskellene kræver lup. Vi er derfor nødt at forstå presstödet som noget andet og mere end et pluralismeredskab, nemlig som en statsbestikkelse med forventet returkommision fra tjentvillige journalister, og det har Riksdagen fået i rigt mål i årevis. Pressen kritiserer selvfølgelig, men visse områder er fredede. Det gælder ikke bare indvandringen og voldtægterne, hvorfor borede pressen for eksempel ikke i Mihailovic’ motiv til at myrde  Anna Lindh? Han var tilregnelig, han må have haft en grund. Hvis ikke der lå en udtalt eller uudtalt forventning om gengældelse fra magtens side, hvorfor opfører svensk journalistik sig så, som om der gør?

Var det ubehagelige internet ikke fremkommet, havde  publicistklubben slet ikke behøvet afholde dette møde for at ælte deres pinagtige, kollektive neurose i plenum. De kunne bare have fortsat deres åndelige selvprostitution som i de forudgående årtier. Én af deltagerne kalder det en “meta-diskussion” – det er pænt sagt. Vi er i Stockholm, men vi føler os som i et spejlkabinet i Havanna, tilliden til folkestyret er minimal og Lena Sundström foretrækker naturligvis at censuren fortsætter som hidtil, alt andet ville jo skade hende selv og det parti, der har sendt hende i byen. SD-formand Jimmie Åkesson får min. 46:45 og igen min. 57:30 indført et par ord fra salen. Synet af debatten indgav os en svær følelse af uvirkelighed, som i en labyrint uden en udgang. Måske vi skulle have kaldt hele møllen: Gruppeselvportræt af et pressekorps. Efter de første 80 minutter kunne vi ikke mere, det er for “Die Hards” at overvære. Her mødets absurde dagsorden.Sverigedemokraterna – striden om rubrikerna, Direkt från debatten om SD och medierna.

Hur bevakar medierna utmanaren i 2010 års val? Rätt eller fel, för mycket eller för lite? Ska SD särbehandlas?

Jan Helin, Aftonbladet, som trycker debatt och stoppar annonser.Björn Johnson, Malmöhögskola, forskaren som vill hålla SD kort. Eva Landahl, SVT, chefen som ska bestämma sig.Niklas Orrenius, Sydsvenskan, reportern som vågat tänka om. Lena Sundström, AB-krönikör, som lärt läxan från Danmark

Koranen: Moderat vold mod kvinder, eller bare nogen på hovedet?

Det er så absolut en mand-bider-hund at JPs Mads Bonde Broberg bevæger sig bare lidt tæt på de islamiske skriftkilder som en stærkt stigende andel af den daglige nyhedsdækning udspringer af. Hvad skal det ikke føre til? Men her på Snaphanen vil vi gerne hjælpe journalisten yderligere på vej med mere præcise referencer. ‘Må’ muslimske mænd med autoritet i selveste Allah vappe genstridige kvindfolk nogen på hovedet, eller skal der alligevel være lidt styr på de ellers ustyrlige temperamenter? Som man kan se af disse engelske oversættelser af det famøse Koranvers 4:34 (dér var noget for Mads at kigge på), er oversætterne delte i spørgsmålet:

Pickthall: “and scourge them”; Yusuf Ali: “(And last) beat them (lightly)”; Al-Hilali/Khan: “(and last) beat them (lightly, if it is useful)”; Shakir: “and beat them”; Sher Ali: “and chastise them”; Khalifa: “then you may (as a last alternative) beat them”; Arberry: “and beat them”; Rodwell: “and scourge them”; Sale: “and chastise them”; Asad: “then beat them”; Dawood: “and beat them.” Why are Islamic spokesmen in the West lying about the Qur’an’s “wife-beating” verse?

Den danske oversættelse fra 2006 lyder ikke forbeholden:

Sura 4 (Kvinderne) vers 34: Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Gud er ophøjet og stor.

Vil man gå helt ind i etymologien omkring det arabiske verbum waidriboohunna, giver Yahoo Answers en grundig indføring – det betyder i andre sammenhænge såmænd bare ’slå’ (LFPC).

[…] Hvis en muslimsk kvinde opfører sig i åbenbar strid med islam, er det ifølge Københavns fængselsimam, Jan Leon Soudari-Hansen, i orden at slå hende. […]

Vedrørende muligheden for at slå sin hustru er begrundelsen et citat fra Allah: »Jeg pålægger jer at være gode mod jeres kvinder?undtagen hvis de begår en indlysende afskyelighed. Hvis de gør det, så undgå dem i sengen og slå dem på en måde, som ikke efterlader mærker.« […] Fængselsimam: I orden at slå sin hustru

Uppsala shariaen: “Krybskytteri mod grundloven”

På det moraliska planet måste man fråga sig varför ett samhälle som garanterar alla individer lika fri- och rättigheter, borde se det som önskvärt att övergå till ett samhälle där vissa grupper av individer inte längre har samma rättigheter som andra. För vem är detta en positiv utveckling?

För de troende muslimerna, skulle Sayed svara. Men varför skulle ett sekulärt samhälle som menar sig värna individens frihet och medborgarnas jämlikhet tillgodose religiösa gruppers önskan om särlagstiftning? Därför att annars diskriminerar vi mot dem, deras tro och kultur, blir svaret. Det är den multikulturalistiska argumentationen i ett nötskal – kulturer har rättigheter, inte individer. Dilsa Demirbag-Sten

Levende begravet for at have mandlige venner

Det kan ikke gå hurtigt nok med at få Tyrkiet med i EU, så den slags vil blive glemt i mødet med europæisk kultur (LFPC).

Acting on a tip-off, police discovered Medine Memi’s body in a sitting position with her hands tied, in a two-metre-deep hole in a chicken pen outside her house in Kahta town, Adiyaman province, 40 days after she went missing, the agency said. A subsequent post mortem revealed that she had a significant amount of soil in her lungs and stomach, meaning that she was buried alive, foresic experts told the agency. […] The father is reported to have said in his testimony that the family was unhappy she had male friends. […] Girl buried alive in honour killing in Turkey: Report

“Ikke engang terapi hjælper”

Efter flera fall av våld och hot mot både elever och lärare på Värner Rydénskolan i Rosengård har de anställda fått nog. Skyddsombudet slår nu larm till Arbetsmiljöverket. Läget bedöms som så akut och ohanterbart att snabba åtgärder krävs. – Situationen är ohållbar. Det finns elever som inte vågar gå till skolan i rädsla för att bli misshandlade. Och vi har lärare som utsatts för hot och våld som är sjukskrivna.

Sedan årsskiftet är läget akut.Enligt Per Lundström är det ett mindre antal ungdomar på högstadiet som sprider oro och skräck genom att konsekvent tillämpa våld och hot mot både andra elever och lärare. Skolan har vidtagit en rad olika åtgärder för att försöka komma till rätta med problemen, men hittills har de inte haft någon avgörande effekt. Istället har det hänt att elever blivit överfallna och slagna mitt framför lärare. Men eleven befinner sig ändå i skolan när han får lust. När polisen skulle avstänga honom var fyra polismän här i två timmar. Och när skolledningen senast bad om hjälp för att åter kunna avhysa eleven meddelade polisen att det inte fungerar i långa loppet att ringa efter dem. Elever sprider skräck på skola.

Tabte territorier, glemte mennesker

Eliternes triumf. Lars Olsens bog anmeldes i Jyllands Posten i dag og Weekendavisen har et interview med  ham. Her er de folk som eliterne ikke længere har nogen forbindelse med. Først når volden og angsten når eliternes tjenede klasser, sygeplejersker og gymnasie- og skolelærere, bliver de en kende bekymrede. Fra en  af mine yndlingsblogs, Gallia Watch:

What the French people live through on a day-to-day basis is grim. Especially if they do not have the means to move to better neighborhoods. This article by Mireille Popelin is from Riposte Laïque:

There are 12 million of them. French salaried workers. And everything is being done to make them disappear. No one even talks about them anymore! The radical chic (“bobo”) Left even says they no longer exist. They endure discrimination. The workers at Conti, at Caterpillar, etc… who fight against the relocation of their companies, who fight against so-called social plans, i.e., unemployment, have to wage their battles alone. They are the people who live in low-income housing and who are subject to the laws of the fanatics and the mafiosi.

Many left the suburbs that had become unlivable. But not those who did not have the means to buy or rent elsewhere. Old retired people who were not able to leave are insulted: “dirty French, old whores, and 4 square meters.” You don’t know what “4 square meters” refers to? It’s the grave. They reduce these older workers to the grave! With targeted spitting, near their shoes. With seats in the bus offered to a veiled Muslim woman apparently younger than they are. At the marketplace it is the Muslim woman who is served first, ostensibly, while the French woman has to wait. The merchants are Arabs. The butcher shops are almost all halal and the retirees have to take a bus or subway to stock up on meat that is not halal. I know them, I listen to them in their retirement clubs.

What of the schools? Islamists are at the door and put pressure on the poor teachers… no swimming pool for girls, no “sex” ed. (We have religion, they say, we don’t need that. We don’t talk about that.) Biology, history… the teachers often break down, torn between fear and the desire to “pull” these kids towards emancipation and knowledge. I know this well, because it has happened in my family, and it ends with depression and heart attacks.

I’m tired of reading everywhere about the great fears of Muslims who are discriminated against, when fanatics and mafiosi force their “law” in the “lost territories of the Republic”.

Note: The Lost Territories of the Republic is the title of a book by Emmanuel Brenner (a pseudonym) that came out in 2002. It describes the breakdown of law and order in large areas of France where even the police dare not go. The following is drawn from a review of the book at JCPA:

The testimonies indicate the serious plight of French democracy. Many teachers close their eyes to the violence, intimidation, and racism. Others describe the perpetrators as “hooligans” or “hoodlums,” in denial of the fact that there are elements in the French Muslim community as well as foreign television stations that systematically incite against others. Other teachers try to maintain “social peace” by appeasing the bullies and withholding sympathy from their victims.

The schools’ attitudes broadly reflect those of the left-wing government and the previous political position of President Jacques Chirac. During three years of major anti-Semitic incidents, he denied that there was anti-Semitism in France. Only after yet another arson attempt against a Jewish institution in November 2003 did Chirac decide to change his stance.

The cases described are not limited to Jewish victims. Some Christian pupils are so intimidated by the Muslim majority in their classes that they have considered converting to Islam. Teachers are harassed as well. Some Muslim pupils expressed their joy about 11 September, and Bin Laden is a hero to them. It would be a mistake to think that the hatred focuses exclusively on Jews and Americans; the Muslims’ main disgust is for the French and French society. You can read another very interesting review of the book at The Social Contract.

Lost Territories, Forgotten People

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Definitionen kunde inte vara bättre: det är verkligen en plats för kommissarier. Dessa figurer hade lika gärna kunnat vara politiska kommissarier med rätt att döda i det forna Sovjetunionen, i Hitlertyskland eller i dagens Iran. Pösande av självgodhet skulle de betrakta varje nackskott som en seger för “sanningen”, den “högre och goda”.

  • Liva

    “Lena Sundström foretrækker naturligvis at censuren fortsætter som hidtil…”

    Hvis vi antager at hun gør det – hvorfor skal vi andre – mænd og kvinder – så kæmpe for at hun f.eks. kan blive ved med – som kvinde – at have smarte og skønne cowboybukser på i det offentlige rum? Hvis andres frihed tages fra dem, hvorfor så kæmpe for hendes frihed?

    Nogle kvinder og homoseksuelle synes at glemme at når der kæmpes for ytringsfrihed – profettegninger, religionsfrihed og -kritik osv. – så kæmpes der også for kvinders frihed til selv at bestemme hvad de vil have på i det offentlige rum og for homoseksuelles – og kvinders – seksuelle frihed.

  • Liva

    Citat hentet fra link til JP.

    “Avisen kontaktede i går hans overordnede, fængselsinspektør Peter Vesterheden. Da han havde været i kontakt med imamen, vendte han tilbage og sagde, at der ved en fejl ikke stod, at vejledningen om, hvornår man må slå sin kone, ikke gælder i Danmark.

    »Der burde i det afsnit helt tydeligt have stået, at det efter dansk lov er ulovligt at slå, og det derfor er det, der gælder,« mener imamen ifølge en mail.

    Af samme årsag ser Peter Vesterheden ingen problemer i sagen:

    »Jeg er helt enig med ham i, at det skulle have stået der. For i Danmark slår vi hverken på ægtefæller eller børn.«

    Kan han ikke tænke ud over danske grænser? Er det ok at gøre sådan mod kvinder – og børn – i andre lande? Er det ok at mænd undervises i disse ting i et vestligt og europæisk fængsel?

    Jeg mener nej.

    Vestlige fængsler skal turde og VILLE sig nej til den behandling af kvinder og børn – også i ikke-vestlige lande. Og skal turde sige nej til vold mod kvinder og børn – og mænd – uanset hvor det står og praktiseres – også i religiøse bøger og i religiøse hjem og religionsstyrede lande.

  • Victor

    Pat Condell har lige uploadet en kommentar om Amsterdams dhimmi-dommere og Wilders:

    http://www.youtube.com/watch?v=96ZUZ9CPZII&feature=sub

    • tak, jeg tror jeg slog dig med et minut dennegang 🙂 næh samme minut: SENESTE OPDATERING: 5/2-10 KL. 16.23

      • Victor

        Alle ved, at Cronkite var den første med nyheden om Kennedys død…..er der nogen, som kan huske nr. 2?

        “steen

        Posted: 5 February 2010 – 16:27 – Reply”

        HÆH

        • LWB

          😀