15
feb
Seneste opdatering: 16/2-10 kl. 1924
40 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Menneskelig identitet i bunn og grunn har med ansiktet å gjøre. Mer enn logikk, arbeid og begjær – mer enn å være et politisk vesen, et arbeidende vesen eller et kreativt vesen – gjelder det å være et menneske, på den bredeste måten, å ha et fjes. Man legger merke til at Gud, i Bibelen, er Den som ikke viser Sitt ansikt, Den hvis ansikt ingen kan se: Han er Deus absconditus – den skjulte Guden, Guden som er ukjennelig av det menneskelig sinnet. En persons ansikt har med utseende å gjøre; det er hva et menneske ser når han eller hun ser på et annet menneske. Robert Redeker, Le Figaro 8 februar 2010 : Skjult fra synet, oversat af Bruce Bawer. (Foto: Redeker på Drop Inn i København, 2009.)

Teologi eller journalistik?

I betonsossen redaktør Helle Kleins tilfælde begge dele. Hun er også præsteviet. Man forstår af følgende, at det ikke er tonen hun harcellerer over, det er den danske elite overhovedet tillader hele befolkningen  at diskutere fremmedpolitik. Og så kan hun ikke komme sig af forfærdelse over sine danske partifæller. Grunden til at denne slags svensk opinion er så triviel, så dårligt skrevet og svagt argumenteret, er at den er mentalt indavlet. Sveriges Klein’er beskyttes imod intellektuel konkurrence og kan prædike uforstyrret  i deres åndelige indelukke i årtier. Sundström, der er blevet “samfundskommentator på  TV 4, er imponerende uvidende men så meget desto mere skråsikker om sit emne, men det er i Kleins øjne kun en fordel, ikke mindst for deres fælles parti op til valget 19 september. Når man skriver dansk kultur som ”dansk kultur”, så er det fordi væmmelsen vælter  ud af alle de præstelige porer i takt med at hendes eget land går uigenkaldeligt op i limningen. Hele denne øvelse går up på, at svenskere anses for så enfoldige, at retledende journalistik kan forhindre dem i at opdage, at 2001 valget i Danmark var en demokratisk opstand mod en forvildet elite. Denne opdagelse ville nemlig sende Sverige og Helle Kleins parti afted på den største kolbøtte i nyere tid. Den verdensfjerne, hovne holdning  producerer tekster som denne:

…Jag läser Lena Sundströms bok om Danmark – ”Världens lyckligaste folk”.Den borde vara obligatorisk läsning för alla som funderar över hur Sverige ska undvika en danskifiering och vill förhindra att Sverigedemokraterna får lika stor makt som Dansk Folkeparti.Sundström ger inget självklart svar på hur det kunde gå som det gick i Danmark men hennes genomgång av förskjutningen . I det politiska offentliga sam talet de senaste decennierna är en varningsklocka. Mediernas roll är sorglig läsning. Inför valet 2001 då Socialdemokraterna röstades bort från regeringsmakten och Venstre bildade regering med stöd av Dansk Folkeparti dominerades pressen av artiklar om ”invandringsproblemet”. [..]

Lika bekymmersamt är de etablerade partiernas politiska piruetter. I början av 1990-talet skrev Socialdemokraterna ett partiprogram som hette ”Det nya århundradet”. Inget avsnitt handlade om flyktingar/invandrare. I programmet talas det om internationell solidaritet och om vikten av olikheter i ett samhälle. ”De fremmede” är inkluderade i samhället och ska ges samma rättigheter som infödda danskar.Nästa partiprogram skrevs 2004. Det döptes till ”Handen på hjärtat”. Där betonas vikten av att slåss mot intolerans och därmed öka förståelsen för dansk kultur, språk och historia.Striden mot intoleransen blir alltså nu en strid mot det icke-danska. Sundström noterar hur ord som ”danskhet”, ”dansk kultur” genomsyrar S-programmet. Helle Klein: Danska varningsklockor ringer starkt.

Hvis vi skriver at disse uansvarlige pampere og pludrepapegøjer kan være i færd med at sende fremtidens svenskere ud i blodbad, vil man nok synes det er lovlig sort. Tanken er imidlertid langtfra original eller min egen. En svensk officer med Balkanerfaringer  skrev det f.eks. i Helle Kleins egen avis i 2008: Anders Lugn –  Sveriges väg mot katastrof, 2008-06-30. Jeg betragter den fare som helt tænkelig. Den har historiske erfaringer på sin side og det er en simpel borgerpligt at opponere imod det. Og nu var vi lige ved at glemme det svenske etablissements ubestikkelige støtte Carsten Jensen i jerimiadekoret. Hvis nogen herefter trænger til at skylle efter med noget styrkende, kan de læse lektor Michael Böss: “Lige siden regeringsskiftet i 2001 har Politiken forsynet den internationale presse med »oplysninger« om den danske debat om muslimer og islamisme”:

Da jeg således forstår, at det bl.a. er medierne der er skyld i danskernes xenofobi, så må der være en enkelt løsning på det problem. De må simpelthen tage ved lære af Sverige og lade være med bringe reportager, informationer, analyser og interview, der frustrerer læserne. Så kommer integrationen garanteret til at lykkes, og så vil udlandets indtryk af Danmark samtidig blive forbedret. Dobbeltbonus ved lidt samfundsgavnlig selvcensur med andre ord. Og så selvfølgelig en tur i teatret!

Storbritannien: “Replacing traditional pride with inherited guilt”

Måske er dette nøglen til at forstå de mange historier om et kontrolbesat Storbritannien som jeg gerne poster her, måske er dette planen bag det ‘Homo Obediensis’ som jeg har fornemmet man forsøger at skabe derovre. Har der egentlig nogensinde været et større forræderi begået i et demokratisk land, end Labours vanvittige hensigter med import af stemmekvæg? Fremragende kommentar der bør læses i sin helhed (LFPC).

[…] Migration was intended specifically to alter the demographic and cultural pattern of the country: to produce by force majeure the changes in attitude that the Labour government saw itself as representing. Tony Blair’s “forces of conservatism” speech; his improbable presentation of Britain as a “young country”; the advocacy of a multicultural society which would have to reassess its own history, replacing traditional pride with inherited guilt: all of this could be facilitated by a large influx of migrants whose presence in the population would require the wholesale deconstruction of the country’s sense of its own identity.

This may all sound rather far-fetched now, but try to recall just how much hubris the New Labour tide brought with it in the beginning: the contempt for history and the Year Zero arrogance with which they set about “modernising” the nation’s institutions. It was, in this respect, a prime example of the new direction which Left-wing parties were forced to take in the wake of Marxism’s collapse. Having lost the great economic argument of the 20th century, the Left had to switch its focus to society itself: if humanity could not be transformed through the redistribution of wealth and the socialist command economy, then it would have to be transfigured by altering social relations. […] Janet Daley: Immigration: a plan to alter the nation’s soul

Sharias herredømme

Wafa Sultan: “No one can be a true Muslim and a true American simultaneously. Islam is both a religion and a state, and to be a true Muslim you must believe in Islam as both religion and state. A true Muslim does not acknowledge the U.S. Constitution, and his willingness to live under that constitution is, as far as he is concerned, nothing more than an unavoidable step on the way to the constitution’s replacement by Islamic Sharia law.”
– These two books will no doubt prove highly unpalatable, if not unacceptable, for many Americans. Nevertheless, they should demand serious attention. Both authors are intelligent, courageous observers who know what they’re talking about, and who speak out at their own personal risk. The United States is, and will remain, a welcoming land for immigrants, and any Muslim like Wafa Sultan or Nonie Darwish who wishes to live here and share our values should be made welcome. Those who seek to bring down our system, however, should not. The hard part, of course, is figuring out how to distinguish between the two categories. But we won’t be able to solve that problem until we address it honestly. City Journal anmelder: A God Who Hates: The Courageous Woman Who Inflamed the Muslim World Speaks Out Against the Evils of Islam,af  Wafa Sultan Cruel og Usual Punishment: The Terrifying Global Implications of Islamic Law, af Nonie Darwish

Gennem Berlinernatten

Slentrende ARD film med  Henryk Broder og Bildchefredaktør Kai Diekmann. Samtale ikke mindst om journalistik, Jyllands Posten, Rudi Dutschke, Joshka Fischer og politik i al almindelighed. Broder forklarer “jeg har altid været “links”. Undervejs møder de de tre tidligere tyske undenrigsministre Hans-Dietrich Genscher, Klaus Kinkel og Walter Scheel og Broder skifter hat  nogle gange.(utekstet) Sendt 22 januar 2010.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Snowball

    Offtopic: Se en morsom parallel:

    http://jp.dk/indland/article1981177.ece

    Jægere diskuterer med skov- og naturstyrelsen, om ulve kan betragtes som en naturberigelse!

  • Snowball

    Det er simpelthen for sjovt:

    “Skov- og Naturstyrelsen har ellers meldt ud, at de opfatter ulven som en mulig berigelse af den danske natur, men den betragtning er man ikke enig i hos danske jægere. De hæfter sig ved, at ulve har givet vores svenske naboer hovedpine.

    ”Der har været problemer med dem i det svenske landskab, og der er ingen tvivl om, at ulvene vil gå på en del af de øvrige vildtarter.”

    • Hvis vi ikke havde holdt fjorde og bælter isfri, ville ulve, elge, bjørne og en masse andre dyrearten have indvandret for længst. De har været her før, men vore forfædre har udryddet dem. Ergo: den natur vi har, er styret af os. Vi har afgrænset skovområderne og hvis der er korridorer, er det os, der har plantet dem. Sådan er det bare. Vores natur er kun halv-vild. Diskussionen om, hvad der er naturligt eller ikke naturligt er lidt omsonst. Man skal være ærlig og bare sige, at vi har de dyrearter, vi beslutter os til at have. Vil vi have nogle ulve eller vil vi ikke?

      • Snowball

        Skal du være racistisk?!

        • Snowball

          Alle arter er velkomne til at berige den danske natur, og den ulv har selvfølgelig også krav på familiesammenføring i syv generationer, og det mindste vi kan gøre er at fodre på dem. Om ulvene generer andre dyrearter er det kun fordi vi ikke har taget ordentligt imod dem.

        • Snowball

          De jægere skal ikke regne med at blive stuerene nogensinde!

        • Fnis! :mrgreen:

    • Snowball

      Nu er de der igen, apologisterne i Skov- og Naturstyrelsen:

      http://politiken.dk/politik/article904136.ece

  • Robin_Shadowes

    Tyckte jag hörde nåt på nyheterna om att ni fått besök av en svensk älg igen. Kanske den har blivit kulturberikad och söker ny asyl hos er? LOL

  • Per N

    Den ser rigtig god ud, men jeg må vente til der kommer tekst på eng. jeg kan lide tyskland men har aldrig fået lært sproget.

  • Anonym

    “Ansigtet er mennesket ”

    Några tankar kring varför Vilhelm Hammershøi ofta valde att dölja ansiktet på de kvinnor han porträtterade?

    http://art.docuwat.ch/videos/single-docs/mystery-of-hammerschoi/?chann el_id=0&skip=0

  • Christina

    “Ansigtet er mennesket ”

    Några tankar kring varför Vilhelm Hammershøi ofta valde att dölja ansiktet på de kvinnor han porträtterade…?

    http://art.docuwat.ch/videos/single-docs/mystery-of-hammerschoi/?chann el_id=0&skip=0

    • Liva

      Det er sødt, følelsesfuldt og romantisk at skjule kvinders ansigt i malerier. Smukt, æterisk og drømmende. Guf for en romantisk, lidt lad sjæl. Ingen tvivl om at Hammershøi har lavet pragtfulde malerier. Han kunne sit kram. En virtuos udi malerkunst. Verdensberømt. Han var fabelagtigt dygtig til at male tomme, smukke stuer. Og tomme kvinder? I hvert fald kvinder som beskueren kunne hælde al betydning i efter behov. Smukke som vaser er de.
      En kvindes baghoved eller nakke (som han yndede at male) er meget sensuel, men tale kan den bekvemt nok ikke. Så vidt jeg ved. Min kan i hvert fald ikke. :O)

      Hammershøi forsøger at sælge (egentlig meget overbevisende fordi han er så talentfuld) et bestemt syn på kvinder – som DR forsøger at sælge et bestemt syn på islam.

  • Christina

    Il est très simple: on ne voit bien qu’avec le cœur. L’essentiel est invisible pour les yeux.

  • Liva

    Apropos at Sundström har noteret sig hvordan ord bruges i Danmark.

    Det er interessant at se hvornår DR bruger betegnelsen indvandrere og hvornår betegnelsen unge bruges. Her bruges betegnelsen indvandrere. (Ordet unge bruges som regel når der laves unoder)

    Således siger en integrationskonsulent ifølge DR:

    “- Med indvandrerne har vi fået en arbejdskraft på det danske arbejdsmarked, der er højmotiverede for at komme i arbejde og også for at blive i arbejde, siger Hans Lassen til DR. Blandt andet er indvandrere bedre til at bide i det sure æble og tage et job, de egentlig ikke gider at have.”

    h t t p://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/02/15/175626.htm

    Ordet danskere bruges ikke. Kun ordet etniske danskere. Eller betegnelsen gammeldanskere, som også bruges i samme artikel.

    “Og derfor har han (ham der er ikke er gammeldansker) travlt med at fylde på hylder og guide kunderne gennem varemylderet – selv om det ikke ligefrem er drømmejobbet. Og det kunne vi andre godt lære lidt af, siger Hans Lassen

    – Altså vi har her nogle folk, der gerne vil, og der gerne vil tage fat. Og der er ikke nogen tvivl om, at det måske kunne inspirere i hvert fald nogle etniske danskere, siger han til DR.”

    Samtidig undrer kulturpersonligheder og politikere sig over hvorfor partier som SD og DF opstår. Er DR ikke netop med til at skabe disse partier? Og Sundström ditto? Og integrationsindustrien?

    • Victor

      Hans Lassen var i mange år inspireret af det engelske SWP – det samme parti som IS, de vidunderlige mennesker, der gav os Asmaa, også skelede meget til. Han har dog ikke brugt mange minutter på at se, hvad der skete med SWPs deltagelse i Respect – de blev kort sagt sendt ud på hoved og røv af islamisterne.

      • Liva

        Jamen, er det ikke bare super usolidarisk at manden kan få sig selv til at sige sådan, midt i en tid hvor mange danskere er arbejdsløse og vi har finanskrise. Det viser bare hvor snævert et fokus integrationsindustrien har. Og det er hr. og fru Jensen der betaler for samme industri.

        • Victor

          Har du ikke forstået, hvad det er han siger?

          “Her går det godt, send flere penge”.

          Manden har jo for konsulentfirmaet Sisyfos, “hvor han har arbejdet med integration på arbejdspladser”….

          http://www.information.dk/print/189194

        • Victor

          Sludder og vrøvl – jeg skrev “Manden har jo for konsulentfirmaet “….

          Slet ordet for

        • Det er i en grad noget fis. Indvandrene er hundesyge over en bred bank. Hver fjerde pakistaner har sukkersyge og hver 12. tyrker. Aldersfordelingen varsler kæmpestore problemer forude. Mange børn og unge har ikke udviklet deres arvelige diabetes endnu. Mange voksne indvandrere sidder på førtidspension, fordi følgen af fætter-kusineægteskab er et hav af sygomme. De importerede patienter koster kassen. Kun en begrænset del af dem kan klare hårdt fysisk arbejde. Andre stillinger kommer sjældent på tale, fordi mange er (funktionelle) analfabeter. Det er flertallet, der er det. Hvad er det lige, danskerne skal lære af det?

  • PeterK

    Hmmmm, flittige butiksansatte. Jeg har set masser i diverse kiosker, grønthandlere og shawarma butikker. Brancher hvor fup og svindel florerer, og hvor Skat har gevinst hver gang, og hvor de sure smileys er fremherskende.
    Jeg har ikke set een eneste i vores lokale Bilka, Fakta, Superbrugs og hvad de ellers hedder. Sidstnævnte koncern plejer ellers ikke at være tilbageholdende, når integrationsglorien skal pudses. Når jeg har fridag og kommer der midt på dagen er der altid mange mænd af påfaldende mellemøstligt udseende der sidder i centret og ordner verdenssituatonen. Måske holder de pause fra deres hyldefylderjob i butikken.

    Mon ikke den gode Hr. Lassen er ude at gå en tur med fordommene og ønsketænkningen?

    Jeg vil blive 100, om jeg så skal dø af det. Jeg vil se hvordan det her ender – på afstand. Stor afstand, et par tusinde kilometer er ikke nok, der skal være meget vand imellem.

  • Victor

    Jeg ved ikke om ordet Chuzpe bruges på svensk. Det ville ellers passe godt på det, Atheer Al Suhairy, også kendt som “Alexandramannen”, har gang i:

    http://sydsvenskan.se/sverige/article630276/Alexandramannen-kraver-ska destand.html

  • polinos

    -> Liva
    Nu malede Hammershøi altså ikke bare kvinder set bag fra. Prøv lige at se et par af de kvindeportrætter, der hænger på Statens Museum for Kunst. Et af dem hører til, blandt de mest erotiske, jeg nogen sinde har set. Det andet – af hans hustru efter en lang og svær sygdom – hører til blandt den bedste og mest indfølende portrætkunst. Så han kunne skam godt, hvis han ville!
    Du har da ret i, man kan læse meget ind i billederne – er de tomme, og er kvinderne tomme? Det kan man selvfølgelig godt argumentere for.
    Men de fleste af os drages af deres mærkelige, distancerede melankoli, som jeg ikke lige tror, man kan sætte på formel. Hammershøi var efter alt at dømme en temmelig tilbagetrukken mand, og hans kone, der agerer model i en stor del af billederne, havde et skrøbeligt sind og et dårligt helbred. Skal man lege lommepsykolog kan man jo spørge, om ikke hans livshistorie og livssyn afspejler sig i melankolien og følelsen af afstand – fremmedgørelse, måske? Han har helt klart også været interesseret i at eksperimentere med formen.
    At billederne skulle afspejle et særligt kvindesyn, har jeg dog svært ved at se. Eller rettere: Det er alt for begrænset en fortolkning af hans mangetydige malerier.

  • Emeritus

    Jeg er enig med dig, Polinos.
    Det, Hammershøi undersøger, er meget sværere, end det ser ud. Moderne digitale kameraer har ikke kunnet løse opgaven teknisk tilfredsstillende – ligesom de gammeldags emulsioner heller ikke kunne. Mætningen og farvespændvidden når lyset svinder. Øjet kan heller ikke. Hos mennesket ligger problemet i øjets tappe og stave. Hammershøi erkender, at sådan er det – farvesynet er det første, der må give op, når lyset dæmpes, mens der stadig er saft og kraft i den sort-hvide spændvidde et godt stykke ned i tusmørket. Nuanceovergangene i hans sort-hvide syn på grænsen til farvesynets forsvinden og ned synes at optage ham intenst, for det er en mærkelig opdagelse, at det visuelle tab af farve i svagt og meget diffunderet lys samtidig fører til meget suggererende og særlige sindsstemninger som melankoli og depression. Han nærmer sig tilstanden på to måder. Følsomheden er uafbrudt til stede samtidig med, at hans malerier nærmer sig videnskabelige studier af det sete, af hvad øjet kan opfatte i underbelyste situationer. Han er en højt begavet og aldeles fremragende – ja, enestående iagttager, der er blevet opmærksom på et subjektivt fænomén (øjets måde at arbejde på), ingen har lagt særligt mærke til. Der er jo ingen grund til at farverne svinder. De bør tone mørkt ned sammen med lyset, men ikke forsvinde. Det er meget lettere for ham at understrege virkningen (også på sindet) i arkitekturens stive linealopbygning end i den levende natur. Formodentlig derfor er hans billeder så tilsyneladende tomme. Når livet (ofte i skikkelse af hustruen) indføres i billedet, understreges indtrykket nu af forladthed. Jeg kan godt forstå, hvis du er betaget af ham.
    Har man ikke sans for det univers, han er gået på opdagelse i, (sammenhængen mellem for lidt lys og tristesse) kan han virke grå og kedelig måske lumsk uinteressant. Han har været bedøvende ligeglad. Det er kun de helt store.

    Med venlig hilsen

    Med venlig hilsen

  • polinos

    -> Emeritus!

    Sådan! Fornem analyse! Du har peget på træk ved Hammershøis kunst, jeg ikke var opmærksom på. Tak for det! Vil jeg have i tankerne, næste gang, jeg besøger Statens Museum for Kunst.

  • Emeritus

    Korrektion.
    Jeg må lige tilføje, at min iagttagelse af det, Hammershøi gør, skal ses i samme lys, som den måde Hammershøis undersøgelse af lyset påvirker ham. Jeg har iagttaget Hammershøi uden at tilføje, hvad jeg ikke ser.
    Jeg kan jo ikke vide med sikkerhed, hvorfor Hammershøi maler, som han gør, for jeg har kun de billeder af ham at forholde mig til, som jeg har set. Men hvis jeg var ham med hans talent ville det afgjort være mit motiv og min forklaring på, hvorfor billederne kom til at se sådan ud. Ét er vist, jeg har ikke læst det i bøger. Jeg har udelukkende forholdt mig til hans arbejde.

    Jeg kan dog henvise til, at malere før ham har gjort lige som Hammershøi – undersøgt motivet. Jeg er sikker på, at han følger en lang tradition. Bemærk maleres selvportrætter. Intensiteten i deres øjne afslører dem. De maler, hvad de ser og undersøger, hvad de maler. Nogle maler skygger grønne. Hvorfor? Fordi modellen sidder på en græsplæne. Andre maler skygger blå. Ingen god maler maler på Hammershøis tid eller tidligere skygger sorte eller grå. de så farven/farverne i skyggen. Jeg fotograferer selv, har arbejdet med farver tidligere, så jeg har kun på mit beskedne grundlag en fornemmelse for, hvad der kan motivere en malers motiver i en periode. Men der er altid mulighed for fejltagelser. Dog er jeg i dette tilfælde ret sikker på, hvad det er, Hammershøi undersøger. Hvad skulle det ellers være? (Han har sikkert ikke kendt til stave og tappe, hvilket gør hans observationer så meget mere bemærkelsesværdige). Hatten af.

  • Peter Buch

    Hammershøi er i mange værker noget så direkte, fantastisk stærk i konturer i motiver valgt, værkerne er ikke tomme, set fra mine øjne.
    En af de lokale der bedst mestrer lysets magi.
    Faldt over:
    http://www.g-haase.de/farbmetrik.htm

  • Emeritus

    Til Polinos.
    Vore kommentarer krydsede hinanden,
    så jeg bør naturligvis som det mindste følge op og takke for din rosende omtale af min lille Hammershøi-analyse.

    Med venlig hilsen

  • Emeritus

    Til Peter Buch.
    Jeg skrev heller ikke ‘tomme’, men ‘…tilsyneladende tomme…’ . Både du og maleren er til stede. Alle de, som plejer at komme der, er i en vis forstand til stede, men hvor bliver de af? Bygningerne står der jo af en grund og venter på, at de skal komme forbi. Men jeg synes ikke man kan frakende hans billeder både en sensitivitet, en dyb følelse af ensomhed, forladthed, melankoli og tristesse opnået ved at give slip på det stærkeste psykologiske virkemiddel – farven. Han har fundet noget, som virker psykologisk om muligt endnu stærkere – fraværet.

    Nu er vi tre, der holder af ham!

    http://www.the-athenaeum.org/art/full.php?ID=24726

    Med venlig hilsen

    • Peter Buch

      Emeritus

      Korrekt, du skrev “tilsyneladende tomme”.
      Jeg synes han er en lysets mester i valg og bearbejdning af sine strøg og motiver, at der indgår eller kan tolkes ensomhed, forladthed, melankoli og tristesse ind i hans værker eller ud fra dem er herfra set imponerende.
      Selv finder jeg sådanne koblinger og associationer langt lettere konstaterbare og forklarlige ud fra skriftligt materiale, i tekster eller musik.
      Mine egne vaner og tilbøjligheder spiller nok ind i dette, sammen med en vis manglende evne (eller træning) for kobling af associering udi følelsesmæssig retning på feltet.

  • Christina

    Liva, Emeritus, Polinos och Peter Buch, tack så väldigt mycket för era intressanta och personliga tolkningar av Vilhelm Hammershøi. En av mina egna favoriter.

    “Prøv lige at se et par af de kvindeportrætter, der hænger på Statens Museum for Kunst. Et af dem hører til, blandt de mest erotiske, jeg nogen sinde har set.”

    😉

    http://www.artnews.com/issues/article.asp?art_id=1000

  • Emeritus

    For interesserede ligger der nogle billeder af Hammershøi på Wiki Media i en opløsning der tillader download:

    http://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Vilhelm_Hammersh%C3%B8i

    Især tre af billederne, synes jeg, viser den næsten monokrome virkning, når lyset svinder i hans stuer og den udendørs diffundering af lyset får ham til at arbejde med bygninger næsten uden kontrast og farve. Hvad er det, der stjæler farven fra lyset, synes han at spørge.

    Med venlig hilsen

  • Emeritus

    Til Christina.
    Dit link er en meget vittig kommentar.
    Om jeg bliver erotisk opstemt af at gå på museum? – Hvis jeg skal være ærlig, er det ikke det første, der falder mig ind.
    Hvad Hammershøi angår, da vi nu beskæftiger os med ham, ser jeg i de af Hammershøis malerier, hvor hustruen er med, en ømhed, varsomhed og kærlighed, som strømmer hende i møde fra ham og lægger sig over valget af hans penselstrøg. Det smitter. Gid hun dog ville vende sig om, så jeg kan få lov til at se hendes ansigt – se ind i hendes øjne. Hun må være noget særligt. Hende ville jeg gerne kende – om ikke andet for hendes sjæls skyld. Så jo. Kunstneren kan male, så erotikken og det sensuelle bliver indlysende, men på et andet plan, end man finder den slags på diskoteket.

    Med kærlig hilsen

    • Liva

      “Om jeg bliver erotisk opstemt af at gå på museum? – Hvis jeg skal være ærlig, er det ikke det første, der falder mig ind.”

      Sådan har jeg det også. Også når jeg ser nude billeder af alverdens kunstnere.

      • Liva

        Og sådan er det også når jeg ser de skønneste skulpturer af græske og romerske guder og gudinder. Det er ikke det erotiske element, der er interessant. Det er hvordan skulpturerne er lavet, måden de er lavet på, evnen til at bearbejde et materiale må – de kunstneriske evner – og hvad det er for et syn på kroppen og mennesket, der var det herskende på det tidspunkt, skulpturen er lavet.

  • polinos

    -> Emeritus

    Enig i din sidste postering. Hans billeder af hustruen er netop præget af kærlighed, nænsomhed og respekt.
    Interesserede kan i øvrigt se Michael Palins “The Mystery of Hammershoi” fra 2005 her:

    http://www.tv-links.cc/documentary/michael-palin-and-the-mystery-of-ha mmershoi.htm

    Glimrende film, præget af Palins sædvanlige humoristiske sans. God fornøjelse!

  • Emeritus

    Til Liva.

    Jeg tror, du undervurderer beskuerens følelsesliv og det, der kan fortolkes ud fra Hammershøis malemåde og motivvalg. Jo mere ufølsom man er som betragter, desto mere sentimentalt bliver det følelsesliv, som er tilbage at reagere på meget ofte. Ingen her på tråden har, så vidt jeg kan iagttage, skrevet sødt om kvinden i Hammershøis billeder. Det kan godt være, at du som kvinde ikke bryder dig om at tænke på, at mænds blik kan hvile på kvinder på den måde, som vi giver udtryk for, men det forhold fortæller ikke så meget om mænds syn på kvinder (og Hammershøis) eller kvinderne, de kigger på. Det fortæller mere noget om din væmmelse ved poesien, som opstår mellem maleren, hans motiv og beskueren.

    Med venlig hilsen

  • Liva

    Det er ikke altid nemt at kommunikere om et emne på en blog. Og det er ikke altid nemmere når det handler om kunst og poesi. Og det skal set heller ikke være. Jeg kan sagtens se hvorfor Hammershøi er så fabelagtig en kunstner og hvorfor han er verdensberømt. Hans talent udi malerkunst er jo åbenlys. Det har jeg også før nævnt. Jeg har forståelse for din måde at tolke billederne på og for din måde at tolke kvindefigurerne og stuerne på. Jeg kan se både din og min tolkning af billederne og af kvinderne. Der er ikke kun én tolkningsmulighed af billederne – netop fordi billederne er så gode.

    For mig er der bl.a. den mulighed at du/man kan se kvindernes indre i de rum som de omgives af. Der er umiddelbart tomt, for de kendes netop ikke – men fordyber man sig, så dukker der måske en masse karakteristika frem… om ikke andet så i beskuerens indre. Men i det hele taget er der altid mange tolkningsmuligheder i billeder. Hvis de er rigtig gode. Og det er Hammershøis bestemt. Jeg har skam respekt for at der er forskellige måder at tolke billeder på. Men det skal ikke være beskuerens følelser der skal afgøre hvor mange måder billeder kan tolkes på. Der vil altid være mange forskellige måder at tolke malerier/billeder på. Og heldigvis for det. Det samme med billeder af profeter. Der skal for mig at se være plads til både malerier og tegninger og til allehånde måder at tolke dem på.

    Ville du i øvrigt få samme følelser som du har nu hvis det var en mand der stod med ryggen til i et Hammershøi maleri?

    • Christina

      “man kan se kvindernes indre i de rum som de omgives af”

      A Room of One’s Own…<3

  • Liva

    Apropos – det må ikke være nemt at være kongefamilie i dag og samtidig forsøge at være med på det politiserende multikulti beat, når der skal vælges sofastykker til kongehuset.

    “Den nye skitse er en forlængelse af kunstnerens Afghanistan-serie og forestiller en person, der ligger livløs på jorden. Denne skitse er lavet på opfordring fra kronprinseparret – og det overrasker kunstneren, der især har gjort sig bemærket med sine politiske motive raf blandt andet danske soldater og asylansøgere i Brorsons Kirke.

    – Beskeden kom ikke direkte fra parret, men fra deres folk. Muligheden var der for, at mit maleri kunne være noget i den dur, og det blev jeg selv lidt overrasket over, siger han.”

    h t t p://www.berlingske.dk/kunst/kronprinsparret-afviser-kunstvaerk

    Multikultur ideologien stiller bestemte krav til – også kongehuset. Politiserende Afghanistan billeder ender måske som netop pæne sofastykker i kongehus regi?

    Og det kunne lede til følgende spørgsmål? Er kongehuset efterhånden et kongehus mere – eller er det blot blevet et multikultur ideologi hus? Er kongehuset ikke blot blevet et objekt/redskab for multikultur ideologiens konger?