15
feb
Seneste opdatering: 15/2-10 kl. 2347
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

På dette års Karneval har Düsseldorferen Jacques Tilly, tematiseret mordforsøget på den danske bladtegner Kurt Westergaard . Tilly er billedhugger, illustrator og “karnevalsvognsbygger.” På vognen står der “Den der ler sidst” og på Dannebrog “Hil Danmark” eller “Hurra Danmark”  (Helau Dänemark). Se også hans vogn Selbstmordattentäter, 2007. Fra Düsseldorf blog.

Voldtægtens topografi

Mens det danske Folketing drøfter at fordoble  straffen for voldtægt til fem års fængsel, (Venstre kräver dubblat straff för våldtäkt,) mener det voldtægtsplagede Sverige, at epedemien er et spørgsmål om byplanlægning.

Enbart i Stockholms län sker 210 våldtäkter utomhus* varje år. Nu ska en docent vid KTH forska i ämnet i syfte att förebygga brottet.

“Vi vill teckna en bild av de rumsliga egenskaper som finns på brottsplatsen och som kan påverka gärningsmannens beslut att begå sin våldshandling. Det finns förstås redan i dag en hel del kunskap om våldtäkter ur flera perspektiv men lite om den miljö där de inträffar.” Forskarteamet ska sedan genom fältstudier och utifrån en checklista pricka av de risker som finns i den specifika miljön. Typiska frågeställningar är “Hur såg platsen och andra omständigheter ut vid tidpunkten för våldtäkten?”, “Hur var belysningen och hur mycket folk rörde sig i närområdet?” och “Hur långt är det till t-banan, hur lätt är det för gärningsmannen att fly från platsen?”. Bättre samhällsplanering kan minska våldtäkter. (*1. 551 er det totale antal for Stockhoms Län 2009.)

Docenten og samfundsplanlæggeren vil altså forsøge at modvirke en syvendedel af länets voldtægter. Et studie fra 2002 viser att 85 % av dem som dömts för våldtäkt är utlandsfödda eller har utlandsfödda föräldrar. (Är kulturgenererad grov brottslighet myt eller verklighet? : brottsoffer och gärningsmän vid grova brottmål i Svea hovrätt 2002 / Ann-Christine Hjelm.) Det er på landsplan 4.700 ud af  5. 879 anmeldte, det vil altså sige at et u-globaliseret Sverige uden “mångfald”, blot ville have  haft 1170 voldtægter. Hvis ofrene for dette føler at nogen bekriger dem, har de fuldkommen ret. De synes dog ikke at kunne rumme den lammende tanke, at disse “nogen” er deres eget parlament. Blandt dagens voldtægtsofre er en 70 årig kvinde i Ørebro. Helt usædvanligt giver Nerikes Allehanda et signalement af den afrikanske, antageligt somaliske  gerningsmand.

Grækenland: Her går det rigtig skidt, giv flere opholdstilladelse

Måske overtager Grækenland den kanariegule førertrøje fra Holland eller Storbritannien hvad angår eksplosivt potentiale, for hvilket andet sted end på Europas bløde bug finder man så skidt en konstellation: Et land på vej mod statsbankerot, og Europakommissionens menneskerettighedsudsending roser landet for at give endnu flere en fribillet til livslang forsørgelse på statens regning? (LFPC)

At the end of his three-day visit to Greece, Thomas Hammarberg, the Human Rights Commissioner for the Council of Europe, said that he approved of the willingness demonstrated by the Greek government to deal with the structural problems long associated with refugee policies and the poor conduct by police. […]

The Commissioner also approved of the current reform whose purpose is to facilitate the acquisition of Greek citizenship for children born in Greece whose parents are not Greek and the introduction of the right to vote for long-term residents. In this way, Greece is moving towards a greater conformity with European standards, said Hammarberg. (ANSAmed). IMMIGRATION: HAMMARBERG APPROVES OF GREECE’S RECEPTIVENESS

Fortuyn og Wilders: Dæmonisering og retfærdighed

Pim Fortuyn seks uger inden mordet: “Hvis noget tilstøder mig, så er den hollandske regering medansvarlig.”

Hollandsk retfærdighed
Nogle yderligere bemærkninger til Wilders-retssagen– af Arthur Legger
”Har Venstrefløjskirken overhovedet nogen skam, noget ønske om sandhed og ærlighed, tilbage?” spørger Geert Wilders og Martin Bosma i deres De Volkskrant-artikel (30.1.10) ”WC-eend adviseert Ter Horst” (en karikatur af Fru Guusje Ter Horsts selvretfærdige optræden). Wilders og Bosmas opråb er hverken skørt eller manipulerende. Med et Frihedsparti der fører i alle målinger, peger de på et forfald, der har været smerteligt til stede i hollandsk politik siden Pim Fortuyns meteorlignende op- og nedtur: forsøget på at dæmonisere højreorienterede udfordrere af de herskende socialdemokratiske og kristendemokratiske partier som nazister.
Over de seneste ti år er dette blevet dagligdag i hollandsk politik. Wilders’ liv i en bunker, hans garderobe af skudsikre veste, de kvælende sikkerhedsforanstaltninger – det er blevet normen, endog komisk. En karrieremæssig risiko. Og dyrt. Og hans retssag, der begyndte i Amsterdam den 20. januar og fortsatte den 3. februar, præsenteres i hollandske medier som noget rimeligt og retfærdigt. Alligevel, særligt under en retssag, der har sådanne politiske implikationer, kunne man måske have forventet, at politikere generelt, og i hvert fald regeringspartierne, ville have afstået fra at sige noget, der bare tilnærmelsesvist kunne tænkes at påvirke sagen. Og dog er det præcis det, der ikke er sket.
Onsdag den 27. januar sendte indenrigsministeren, fru Ter Horst (Partij van de Arbeid (PvdA) – ’Arbejderpartiet’) rapporten ”Polarisering og radikalisering i Holland” til parlamentet. Rapporten, der var bestilt af fru Ter Horst, var skrevet over en periode på ni måneder af Bob de Graaff, Hans Moors og Jaap van Donselaar, medlemmer af Anne Frank-Fonden og forskere fra ’Overvåg Racisme og Ekstremisme’. (Disse tre eksperter bidrog også til anklager mod tegneren Gregorius Nekschot.) Bidder af rapporten blev lækket til avisen De Volkskrant tidligt i november. Kort sagt var dommen, at Wilders og hans Frihedsparti var autoritetsdyrkende højreekstremister, krypto-fascister, og en fare, der truer med at underminere det hollandske demokrati.
Stop Wilders
Hvorfor fru Ter Horst overhovedet ønskede en rapport om hollandske højreorienterede bevægelser og Wilders’ parti, var et spørgsmål, der kun blev stillet af Elsevier Magazine (og aldrig rigtig besvaret). Anne Frank-Fonden er berygtet for at være partisk og uredelig, og blev kaldt ”en forening af krypto-kommunister” fra uventet hold: Doktor Rik van der Ploeg (PdvA, altså fra Arbejderpartiet), professor i økonomi ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze, og tidligere hollandsk viceøkonomiminister. Til resten af de hollandske medier og de politiske modstandere gav rapporten imidlertid den ”videnskabelige begrundelse” for at tage hjul og stejle frem. Med den forestående retssag mod Wilders var det tid til at starte inkvisitionen. Alexander Pechtold, leder af ’Demokrater ’66’ (D66), kaldte Wilders ”en højreekstremist”; socialminister Eberhard van der Laan (Arbejderpartiet) hævdede, at ” Frihedspartiets mange tilhængere truer det hollandske demokratis hjerte”. I Haag oprettedes et parti under sloganet ”Stop Wilders NU!” – og domstolen i Haag tillod deres aktiviteter under de kommende lokalvalg. Fru Ter Horst lovede høfligt ”at præsentere rapporten for parlamentet i midten af december, for ikke at hindre retssagen mod Wilders”. Og alligevel ombestemte hun sig i december og undlod at sende den til parlamentet, fordi rapporten ”ikke var klar endnu” (De Volkskrant 30.1.10).
Forsinkelsen fremkaldte en irriteret reaktion hos de tre eksperter fra Anne Frank-Fonden: ”Havde vi vidst, at ministeren ville have præsenteret rapporten i slutningen af januar, ville vi ikke have skyndt os at nå deadline. …Hvad angår Wilders og Frihedspartiet kan det yderste højres og højreekstremismens terminologier være ét fedt. … Faktisk er Wilders’ had til systemet ofte blevet nævnt under vores diskussioner i forbindelse med rapporten … men hvis vi kunne have udgivet den efter den 20. januar, ville vi have kunnet inkludere nogle meget sigende eksempler på Wilders’ appel til nynazister. … Visse af demonstranterne ved domhuset i Amsterdam den 20. januar er indflydelsesrige nynazister. Vores rapport nævner, hvordan Wilders tiltrækker [nynazister], men vi kunne have vist det meget klarere. … At bølgerne gik højt sidste november fordi vi benyttede begrebet ’det ekstreme højre’ overraskede os ikke. Det har været et kollektivt traume siden Anden Verdenskrig. Alligevel forekommer det åbenbart mærkeligt at kalde et parti ’højreekstremt’. … Nu synes det det ikke længere at være et tabu. ’Det nye ekstreme højre’ er et begreb, der passer Frihedspartiet perfekt.” (De Volkskrant, 30.1.10). (foto: Geert Wilders og Wafa Sultan, København, juni 2009.)

Wilders’ grænse
Fru Ter Horst sendte ganske rigtigt rapporten – der sidestiller Frihedspartiets ”karakteristiske længsel efter egen kultur og nation og afsky for ’den anden’ og oppositionspartier” med et ”nyt ekstremt højre”, uden nogen kommentar eller introduktion – til det hollandske parlament. For Geert Wilders var dette grænsen: ”Har de mistet forstanden? Selvfølgelig føler vi antipati overfor vore politiske modstandere – sådan er politik! Og siden hvornår er det blevet noget højreekstremt at forsvare sin nation?” Også rapportens konklusion – at hans udtalelser ”virkede stærkt diskriminerende” – gjorde Wilders meget bekymret; særligt fordi fru Ter Horst erklærede, at ”rapporten var forskernes ansvar”, men ikke selv tog afstand fra den. Ifølge Wilders  viste dette, at fru Ter Horst ikke blot handlede på en ”ondskabsfuld og machiavelli’sk ” måde, men også ”direkte korrumperede og besudlede rettergangen” (NRC Handelsblad, 28.1.10).
Den ubehagelige situation, der fremkaldtes af fru Ter Horsts politiske indblanding, blev illustreret ved udgivelsen af Wilders og Bosmas artikel i De Volkskrant, den hollandske avis, der er kendt som en rigid forsvarer af multikulturalistiske og socialdemokratiske værdier. Hvordan kan det være, spurgte de, ”at tre medlemmer af den samme venstresnoede klub, der stjal en myrdet jødisk piges navn for at fremme deres egen dagsorden, får lov til at opføre sig som et tankepoliti og anklage os for autoritære holdninger uden skyggen af beviser? Kunne de ikke finde tekstbelæg for, at Frihedspartiet kræver demokratiet afskaffet? Fru Ter Horst gør imidlertid noget, som virkelig karakteriserer autoritære stater: en regering, der fordømmer og stigmatiserer valgte politiske partier. Det er ikke os, der har brug for en undersøgelse og en rapport, men dette spørgsmål: Hvorfor er et kabinetsmedlem overbevist om, at hun kan slippe af sted med at fordømme politiske partier?” Selv Bert Wagendorp, chefredaktør på De Volkskrant, måtte bedømme fru Ter Horsts håndtering af rapporten som ”elendig”, og Wilders’ og Bosmas krav om anstændighed, sandfærdighed og ærlighed som ”berettiget” (De Volkskrant, 30.1.10).
Hvorfor løb fru Ter Horst, en talentfuld karrierekvinde med en fortid som partisoldat  og en ”arbejdsnarkoman” (Het Parool, 30.1.10), sådan en risiko? Vi får nok aldrig svaret, men det må have været hendes plan B. Ikke bare ydmyger Wilders’ Frihedsparti Arbejderpartiet i meningsmålingerne og er nu muligvis partiet, der kan levere den næste premierminister; Frihedspartiet lader også til at vinde, når det handler om klima og global opvarmning. Arbejderpartiet ( og kabinettet) satsede alt i København [til COP15, red.]; dets prestige, dets politiske raison d’être, dets penge og intellektuelle anseelse var alt sammen bundet op på IPCCs [FNs klimapanel, red. ] udspil. Mens Frihedspartiet fra begyndelsen betvivlede IPCCs statistikker og under klimatopmødet blev hånet af Arbejderpartiets miljøminister, fru Cramer, er vinden nu vendt, og Frihedspartiet scorer højt på Klimagate.  Da lokalvalgene den 3. marts, nærmer sig, måtte der gøres noget. Et moralsk vendepunkt, et indlysende valg mellem godt og ondt, måtte markeres. Men den egentlige grund til at rapporten skulle præsenteres inden den 3. februar, andendagen i Wilders’ retssag, var, at der var indtrådt to uventede begivenheder i retten, som udgjorde en reel trussel for de magthavende partier og deres multikulturalistiske ideologi.
Er sandheden ulovlig?
Den første del af Wilders-retssagen tog næsten otte timer og blev sendt live på hollandsk TV. Det meste var procedure og det sædvanlige juridiske spilfægteri. Men så  fremhævede anklagemyndigheden (’Openbaar Ministerie’), at domstolen i Amsterdam havde tvunget den til at retsforfølge Wilders, men at den ikke ville afskrive muligheden at opgive at få ham dømt. Dét postyr, denne bemærkning skabte, blev imidlertid overdøvet af en anden overraskende vending. Gennem et år havde det været anklagemyndigheden opfattelse, at det var ligegyldigt, om Wilders kunne bevise sine påstande om islam, Koranen og den massive indvandring. Det kom kun an på, om hans analyser var ulovlige eller ej. Bag lukkede døre blev anklagemyndigheden latterliggjort på grund af denne stillingtagen, og det blev sammenlignet med den pavelige forfølgelse af Galilei. Og alligevel rystede den offentlige anklager Paul Vellema ikke på hånden. I hvert fald ikke før Bram Moszkowicz, Wilders’ nydelige advokat, rejste sig op og anførte, at jura handler om sandheden. Enhver retssag må først og fremmest beskæftige sig med sandheden, ”fordi sandheden kan ikke være ulovlig”.
Som Moszkowicz fremhævede, er sandhedsprincippet imidlertid ikke blot et spørgsmål om filosofi eller juridisk teori. For to år siden afsagde den Europæiske Menneskeretsdomstol en kendelse om, at hvis nogen taler sandt eller kan bevise, at hans eller hendes kritik stammer fra kilder, der kan anses for pålidelige og sandfærdige, da skal denne person frikendes fra anklager om bagvaskelse eller krænkelse. Begrundelsen for denne kendelse var enkel: Hvis nogen siger sandheden, er det muligvis ubehageligt, men det kan ikke være ulovligt. Derfor krævede Moszkowicz, at eftersom Wilders stod anklaget for bagvaskelse, krænkelse og hadefuld kritik under hollandsk lov, skulle han have mulighed for at bevise sin sag og påvise, at hans bemærkninger om islam og hans sammenligning af Koranen med ’Mein Kampf’ var præcise og sande.
For at overbevise dommerne om Wilders’ uskyld ønskede Moszkowicz at høre fra 18 eksperter og vidner. De blev inddelt i tre grupper; eksperter og ekspertvidner i loven om ytringsfrihed; eksperter og ekspertvidner i islam og arabisk kultur; og eksperter og ekspertvidner i radikalisering indenfor islam. Eksperterne og ekspertvidnerne var følgende:
H. Sackers, professor i strafferet, Nijmegen Universitet
T. Zwart, professor i menneskerettighedslovgivning, Utrecht Universitet
Th. A. de Roos, professor i strafferet, Tilburg Universitet
A. Ellian, professor i international ret, Leiden Universitet
A. Sajo, dommer ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
H. Jansen, professor i arabisk kultur, Amsterdam Universitet
S.R. Admiraal, ekspert i arabisk kultur
W. Sultan, forfatter til “A God who Hates” (‘En Gud, der hader’)
R. Israeli, professor, Haifa Universitet
S. Solomon, forfatter til “The Mosque Exposed” (‘Moskeen afsløret’)
B. French, direktør, Center for studier af politisk islam
A.G. Bostom, forfatter til “The Legacy of Jihad” (‘Arven fra jihad’)
R.B. Spencer, direktør, “Jihad Watch”
F. Jneid, imam i Haag
Y. al-Qaradawi, Qatar Universitet
A. Jannati, Iran, ayatollah
M.T.M. Yazdi, Iran, ayatollah
M. Bouyeri, Theo van Goghs morder
Moszkowicz påpegede, at Wilders’ skarpe kritik byggede på seriøs videnskab, og at professorerne Sackers og Sajo også ville fungere som ekspertvidner i kendelser ved Den Europæiske Domstol i sager om eksempelvis islam. For i februar 2003 erklærede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at ”sharia er uforenelig med demokratiets fundamentale principper”.
Ingen yderligere eksperter
Efter en kort pause vendte den offentlige anklager Paul Vellema tilbage og erklærede til alles overraskelse, at i overensstemmelse med den europæiske kendelse burde retssagen faktisk fokusere på spørgsmålet, om Wilders talte sandt eller ej. Bortset et vidne eller to, hvis deltagelse han fandt usandsynlig, accepterede han de vidner, Moszkowicz præsenterede. Udover Wilders ønskede anklagemyndigheden ikke at afhøre yderligere vidner. Geert Wilders fremhævede i sit afsluttende indlæg den uventede og radikalt nye drejning, retssagen tilsyneladende havde taget: ”Er mine bemærkninger sande? Fordi, hvis de er, kan de ikke være ulovlige, kan de vel? Så jeg må have ret til at forsvare mig. Jeg må have ret til at føre bevis for, at jeg siger sandheden. … Jeg er glad for at erfare, at anklagemyndigheden har nået samme konklusion.”
I medierne fokuserede man primært på, at Paul Vellema havde accepteret professor Henny Sackers som ekspertvidne. Sackers var den førende jurist, der havde rådet anklagemyndigheden til ikke at retsforfølge Wilders; et råd, anklagemyndigheden først havde fulgt, men senere, under pres fra retten i Amsterdam, tilsidesat. Ingen spurgte, hvorfor Paul Vellema vendte på en tallerken, og et svar blev da heller aldrig givet. Medierne var mere optaget af de tre eller fire tosser, der protesterede udenfor domhuset – de nynazister, Anne Frank-Fondens ekstremismeeksperter havde omtalt, alt imens de ignorerede de nærved 250 demonstranter og bekymrede hollændere, der opførte sig pænt og ordentligt og i kulden delte varm chokolade fra butikken rundt om hjørnet ud til hinanden og politiet.
Medierne ignorerede også den potentielt historiske vending, retssagen have taget. Kun den kendte hollandske forfatter og Wall Street Journal-journalist Leon de Winter forstod øjeblikkeligt konsekvensen af Paul Vellemas skift: for første gang i vestlig historie skulle islam vejes og dømmes i en retssal. De Winter skrev optimistisk i Elsevier Magazine, at ”hvad der startede som en retssag mod Geert Wilders på mistanken om islamofobi er pludselig blevet til det modsatte: en historisk retssag om Koranens budskab”. Retten i Amsterdam, fortsatte de Winter, ”må nu overveje, hvorvidt denne bog, der er hellig for over en milliard muslimer, med rimelighed kan sammenlignes med den mest fordømmelige bog i Vestens historie: Adolf Hitlers Mein Kampf.” Det var tydeligt, at de mennesker og partier, der havde anklaget Wilders, havde skudt sig selv i foden, observerede de Winter. ”Hvis Wilders dømmes, vinder hans parti uden tvivl valgene, og hvis han frikendes, kan han med god ret sige, at hans analyser er korrekte. Han står i en win-win-situation.” Den offentlige anklager gjorde ingen indsigelser mod Moszkowicz’s ønske om 18 vidner og eksperter, skrev de Winter, ”så dommeren bliver nødt til at lade de fleste af dem vidne om det anti-jødiske indhold i Koranen. På den baggrund kan dommeren ikke nå nogen anden konklusion, end at Wilders’ iagttagelser var korrekte og sandfærdige. De tre dommere – utvivlsomt respektable, anstændige, postmoderne hollændere med et minimum af viden om islam, dens kultur og traditioner – er nu tvunget til at deltage i en debat om en religiøs tekst, noget som man aldrig skulle have indladt sig på i et oplyst samfund. På live TV vil en ældgammel tekst, der er fundamentet for en hel civilisation, blive kritiseret og sammenlignet med Mein Kampf – hvilket vil fornærme alle muslimer, radikale eller ej.” Der er en vej ud af denne rædsomme retssag, konkluderede de Winter: ”Den offentlige anklager burde bede dommeren om frifindelse. Nu.” (Wall Street Journal, 26.1.10 og Elsevier Magazine, 27.1.10).
Selv om den blev overset af alle hollandske medier, må de Winters analyse dog alligevel have forårsaget stort postyr i regeringspartierne og regeringen; hvilket muligvis var det, der fik fru Ter Horst til øjeblikkeligt at sende sin ødelæggende rapport til parlamentet og medierne.
Men deres bekymring viste sig at være ubegrundet. Denne gang blev det ikke sendt live på hollandsk TV, da dommerne ved retten i Amsterdam onsdag den 3. februar omkring klokken 14 gjorde det utænkelige. Ikke bare bestemte de, at den folkevalgte politiker Wilders ikke nød immunitet mod retsforfølgelse, og at han ville blive sagsøgt for alle anklager, inklusive ’hate speech’, diskrimination, fascisme og nazisme. De bestemte også, at de 18 vidner og eksperter, som den offentlige anklager mere eller mindre havde accepteret, ville blive reduceret til blot tre eksperter i islam og Koranen: Jansen, Admiraal og Sultan. Dommernes begrundelse for kun at tillade tre eksperter var, at ”i forhold til loven ved vi alt, hvad der er relevant – end ikke analyser fra dygtige juraprofessorer som Sackers og Sajo vil kunne tilvejebringe nye indsigter; og i forhold til den mulige fare fra islam, ved vi også alt. … Denne viden er alment kendt. … Ayatollaher vil ikke lære os noget nyt.” De tre dommere måtte dog tillade de tre eksperter, fordi ”vi må følge europæisk lov. … En mistænkt må have mulighed for at bevise sin uskyld og at han taler sandt.” Retten bestemte imidlertid, at eksperterne skulle vidne bag lukkede døre, og at Wilders ikke ville blive forhørt offentligt. Derefter udskød retten sagen ”i fire måneder, mindst.”

Muslimske fritænkere
Geert Wilders’ reaktion, da han forlod retssalen et kvarter senere, var vrede og skuffelse: ”Dette er som retfærdighed i et diktatur. Dommerne ønsker ikke en fair rettergang og en anstændig procedure: Jeg vil ikke kunne bevise, at jeg taler sandt. … Jeg vil selvfølgelig fortsætte kampen, men jeg er bange for, at det vil blive meget svært. … Det er meget mistænkeligt, at jeg ikke kan få lov til at præsentere mine eksperter og bevise min sag i en sag så utrolig vigtig og principiel som denne, hvorimod enhver mistænkt i almindelige retssager får lov til at indkalde alle vidner og eksperter, der har noget med sagen at gøre. … Jeg anerkender ikke denne domstols beslutning. ”
Bram Moszkowicz’ reaktion pegede på en mere grundlæggende bekymring. Da han høfligt havde ventet, til Wilders havde talt færdig, udtalte han til NOS TV: ”Tja, jeg mener, det er et stift stykke, når en domstol anser sig selv for at være så velorienteret, at den kan erklære, at den ikke har brug for nogen ekspertviden fra juraprofessorer. Ved at handle således synes jeg, at domstolen viser sig at være lidt for selvsikker. Og en dommer, der opfører sig for selvsikkert, skræmmer mig.”
En anden konklusion kunne være, at Moszkowicz har undervurderet den ideologiske motivation bag de kræfter, der forestod retsforfølgelsen af Wilders. Anklagemyndigheden er en del af justitsministeriet og derfor forbundet med regeringen og de regerende partier. Selvom den tidligere tøvede, går anklagemyndigheden efter en retsforfølgelse. Den kunne have bedt om frifindelse den 3. februar, men undlod. De andre parter, der håber at Wilders bliver kendt skyldig er også magtfulde: Al-Tawheed-moskeen, som den hollandske efterretningstjeneste mistænker for at udbrede radikalisering og terrorisme; en klub bestående af indflydelsesrige juridiske eksperter og advokater, heriblandt de prominente advokater fru Els Lucas og Gerhard Spong; det nationale marokkanske råd, der har mange medlemmer i Arbejderpartiet, og partiet Det Grønne Venstreparti. Derudover, og dette udgør måske en endnu større bekymring for Wilders, synes Moszkowicz at have misforstået formålet med retssagen. Det handler ikke om at dømme Wilders som sådan, men derimod om at få ham dømt på sådan en måde, at hans dom kan fastholdes foran en Europæisk Domstol.
Sagen om belgieren Daniel Féret ved Den Europæiske Domstol i juli 2009 udgør præcedens. Med tre eksperter i islam og Koranen har Wilders en formel mulighed for at bevise sin sandfærdighed. Hvis dommerne dømmer ham, har de gjort det efter Den Europæiske Domstols bogstav. Den Europæiske Domstol vil ikke underkende deres [retten i Amsterdam] kendelse, som Féret-retssagen viste. Efter at være blevet kendt skyldig af den belgiske domstol, blev den belgiske politiker skyldig ved Den Europæiske Domstol: skyldig i ”at underminere troen på demokratiske institutioner og forårsage sociale spændinger. … Der er et samfundsbehov for at beskytte immigrantbefolkningens interesser, og for ikke at angribe dem.” Som en konsekvens af dommen blev Féret forvist fra det belgiske parlament i en periode på 10 år (De Volkskrant 16.1.10). Skulle det samme ske for Wilders, bliver han måske nødt til at flygte fra Holland, idet hans politibeskyttelse afhænger af hans medlemskab af parlamentet.
Hvorvidt Wilders er en trussel mod samfundet, en machiavellistisk populist eller en frihedsmartyr vil sandsynligvis kun tiden vise. Men den nærværende sag afslører klart de mørke og snavsede sider af det hollandske retssystem, og sandsynligvis også dets tætte bånd til de herskende politiske partier og til indflydelsesrige organisationer og deres lobbyister. Den afslører også den tilsyneladende trang til, blandt hollændere med korrekte og anerkendte meninger, at lynche outsideren med det uønskede budskab. På VARA TV, en intellektuel kanal tæt forbundet med Arbejderpartiet, bemærkede den kendte og respekterede kriminalitetsbekæmper og TV-personlighed Peter R. de Vries, der vandt en Emmy i 2008, følgende efter at have set Wilders i retssalen: ”Han er ond, han er den inkarnerede ondskab, han har en mørkebrun politisk dagsorden, og guderne må vide, hvad der vil ske, når han vinder 35 eller 40 pladser i parlamentet, og Arbejderpartiet er fejet helt væk. Det skræmmer mig at tænke på, hvad der vil ske, når han kommer til magten. Han må stoppes. Han må stoppes, nu! I det mindste har jeg sagt det. I det mindste kan jeg senere sige, at jeg sagde det før det var for sent. … Max Moszkowicz, Bram Moszkowicz’ far, og jeg var bedste venner i 25 år. Vi diskuterede ofte, hvorvidt et menneske var ’godt’ eller ’ondt’. ‘Lakmusprøven’, som Max plejede at sige – og husk: som jøde mistede han hele sin familie under Holocaust – ‘lakmusprøven er, om du er overbevist om, at en person ville have skjult dig for tyskerne.’ Jeg er sikker på, at Geert Wilders ikke ville have gjort dette. ‘Hvordan kan du forsvare Wilders?’ spurgte jeg Bram Moszkowicz, ‘når din far ville have nået samme konklusion!’ Så, jeg siger det igen: dén mand er ond! Han må stoppes!” (VARA, Pouw & Witteman, 3.2.10).
Alligevel deler mange intellektuelle muslimer og muslimske fritænkere Wilders’ kritik. Wafa Sultan, Afshin Ellian og Ayaan Hirsi Ali er blot de mest kendte støtter af Wilders’ iagttagelser. Langt mindre kendte hollandske muslimer benytter for tiden den mulighed, Wilders har skabt, til at udtrykke deres udtalte bekymring over islam og dens voksende bevægelse hen imod fundamentalisme. Nahed Selim, der arbejder ved retten i Amsterdam, sagde til NRC Handelsblad, at ”heksejagten på islamkritikere styrker de nærtagende muslimers position.”
”Men,” fortsatte NRC Handelsblad, ”Wilders kritiserer blot de dennesidige aspekter af den islamiske ideologi. I Holland stammer megen forvirring fra en manglende forståelse af, hvad sharia indebærer, men ét er sikkert: sharia indebærer intet, der ikke allerede er en del af islam. Alle retlige regler i shariaen er baseret på autentiske islamiske kilder. Sharia er ikke et tillæg til islam. Ved Cairo-mødet af 1990, underskrev 57 islamiske nationer den islamiske menneskeretserklæring; et dokument, der er helt på linje med sharia. … Flere og flere hollandske muslimer søger en personlig identitet: de prøver at hægte sig på det vestlige samfund og bryde fri af deres patriarkalske, religiøse og kulturelle baggrund, som de finder kvælende. Den indeværende heksejagt på islamkritikere svækker deres stilling og styrker den reaktionære lejr hos de muslimske fundamentalister. Ikke noget at takke for!” (NRC Handelsblad, 16.1.10).
I Danmark, Frankrig, Schweiz, Spanien og Italien er mange af Wilders’ analyser allerede omsat i praksis; undertiden overgår man endda Wilders’ program, som det er tilfældet i Danmark, Frankrig og Schweiz. Disse lande kan dårligt beskrives som fascistiske, national-socialistiske eller diskriminerende. De tilhører selve hjertet i Europa og den vestlige civilisation. På den baggrund grund til at tro, at et puritansk, reaktionært hysteri har taget magten over samfundet i Holland. En bevægelse, der koste hvad det vil ønsker at fastholde den smukke drøm fra 1970’erne og 1980’erne; en drøm om multikulturalisme, om uendelig og inklusiv kærlighed til ’den anden’, en drøm, der er blevet til et mareridt, det er for skræmmende at vågne op til. For da vil hollænderne måske opdage, at sandheden ikke vil befri dem.
Arthur Legger, International senior reporter, DutchUncleAnalyses.com

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Ulla Lauridsen

    Svenskerne – må – jo – være – blevet – sindssyge!

  • WordsSpeaker

    Politisk korrekhed helt derud hvor virkeligheden er korrumperet til det ukendelige. Jeg græder for de kvinder og piger der skal leve under det sindsyge diktatur der regerer sverige idag.

  • Inom några få år kommer Malmö vara ett paradis jämfört med Stockholm.

  • Benjamin

    @ Wordspeaker: Hvorfor have medlidenhed med kvinderne, hvis de selv har valgt deres skæbne? Jeg har kun medlidenhed med svenske voldtægtsofre, der aldrig har sat deres kryds ved Vänsterpartiet eller Socialdemokraterna. Det samme i øvrigt herhjemme med liste Ø, R og F; de partier som i mange år har plæderet for fri indvandring. Så beder man jo ligesom selv om det.

    • WordsSpeaker

      @Benjamin

      Sagen er den at den svenske befolkning ikke kan træffe saglige beslutninger fordi statsmagten har haft en ekstrem stærk kontrol med alle informationer i sverige. Det er kun med udbredelsen af blogging kulturen at der er kommet et hul i det svenske jerntæppe. Selv herhjemme har der været en systemisk fornægtelse af sandheden, simplethen fordi man ville have virkeligheden til at passe med ens PK fantasier. Sådan har det været alle steder i vesten, men ingen steder så slemt som i sverige. Så lad os alle samme hælde saltvand på de svenske jerntæppe så det kan ruste helt bort.
      PS vidste du der er salt i urin? 😉

      • Benjamin

        😉

        Ok, jeg kan godt se din pointe og du har da ret til en vis grad. Men dermed ikke være sagt at det personlige ansvar bortfalder. Selvfølgelig er de europæiske urbefolkninger blevet forrådt af deres judas-politikere, men efter at sandheden er blevet nævnt overfor dem der gider at høre den, hæfter man selv for hvordan man vil forholde sig til den. Fornægter man den bevidst, fordi man foretrækker at leve på en løgn, kan man måske have meget godt af en “brat opvågnen” en skønne dag.

  • “Voldtægtens topografi” fremkalder kvalme. Alene det indforståede, pseudo-sagkyndige sprog, citaterne er formuleret i.
    Man må standse op og tænke over, om ikke man nu er lige så urimelig og fordomsfuld som dem, der i 1940’erne og senere afskyede alt, hvad der blev sagt på tysk. Det var jo ikke sprogets skyld, at Hitler var en forbryder, og der var stadig mange gode tyskere, levende og døde, kendte og ukendte.
    Således også med Sverige. 1940-45 tog de imod danske flygtninge derovre. Vi skylder etniske svenskere en gentjeneste, når deres stakkels prostituerede og misbrugte folkehjem bryder sammen.

  • Benjamin

    Hurra, nu mangler vi bare at de europæiske lande gør gengæld og også lukker grænsen for hans retarderede ørkenrotter. Det ville da være et skridt i den rigtige retning, selvom jeg tvivler på at det sker.
    http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/02/15/205556.htm?rss=true

    • WordsSpeaker

      @Benjamin

      De burde afkræve ham erstatning for pirateriet under de såkaldte barbary states some var den direkte årsag til at europa koloniserede nordafrika. Der blev taget omkring 1250000 europæere som slaver af pirater fra nordafrika og sejlads i middelhavet var enyderst farlig affære. Perioden var ca fra år 700 til år 1700.

  • Peter Buch

    Gris væk fra burger-menuen i Frank…:
    http://vladtepesblog.com/?p=19482

  • Liva

    “En bevægelse, der koste hvad det vil ønsker at fastholde den smukke drøm fra 1970’erne og 1980’erne; en drøm om multikulturalisme,”

    Er det ikke det DR2 har så travlt med at gøre når en studieværts rolle er blevet at lave konfliktløsning, mægling og nursing – i stedet for at forholde sig objektivt og distanceret til to parters forskellige holdninger?

    DR fremstår som én stor multikulti ideologi fabrik. En tvangslicensbetalt ‘mor’ for en utopi. Problemet er bare at DR ikke går ind og viser helt konkret hvad det er DR vil have at befolkningen – du og jeg – skal æde. Bl.a. koranens indhold. Ville vi se DR gøre det samme med kommunisme i dag? Lave mæglingsmøder mellem kommunister (og det kommunistiske manifest) og repræsentanter for forskellige partier i dag – uden at fortælle hvad det kommunistiske manifest indeholder? Næppe. Sådan skal DR selvfølgelig heller ikke gør med islam eller repræsentanter for samme.

    Det DR gør med islam er uhyrligt. Forsøger at sælge islam uden at formidle hvad der står i islams grundbog. Jeg er næsten sikker på at ingen af journalisterne på DR2 selv ville købe noget af en sælger, der ikke fortæller om indholdet af det der skal sælges – eller kun fortæller overfladisk eller pyntet. Hvorfor tror de så at vi andre vil? Det er det der virker så nedladende ved DR2.

    Jeg vil opfordre jer snaphaner til at få adgang til DR2 Deadline og se med egne øjne på hvad DR har gang i. Det er ikke nok i dag kun at få nyheder fra nettet eller fra papiraviser. DR har en ideologi de meget gerne vil sælge til befolkningen. Kig med og se hvordan denne ideologi forsøges solgt.

  • Liva

    Det er en herlig karnevalsvogn der er lavet i Tyskland. Særligt det med at satiren bider islamisten (den religiøse fanatiker) i halen. Det vil den altid gøre.

  • Liva

    Religion (islam) splitter (vestlige) samfund og partier ad. Således f.eks. de konservative.

    Hos de konservative er det sjællandske politikere, der nu har dannet et netværk der vil have en lempeligere integrationspolitik. Og de vil ikke have forbud mod bederum på skoler. De er også imod burkaforbud. Så dele af de konservative lader til at være dybt konservative. Også når det gælder islam.

    h t t p://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/356427:Danmark–Integrationspolit ik-splitter-Konservative?page=2

    Kommer vi til at se det samme i DF? Kommer islam til at splitte DF på et tidspunkt? Eller formår partiet at være enige i sin religionskritik? Det bliver spændende at se.

  • Anonym

    ”Voldtægtens topografi”

    Steen: Har du även någon statistik över hur många ‘kulturberikande’ skandinaver som årligen reser till sydligare breddgrader för att utnyttja andra, ofta minderåriga, människor sexuellt?

    I de lugnaste vatten simmar ofta de fulaste fiskarna.

    http://www.youtube.com/watch?v=qHnS8_0da6A&feature=related

  • Christina

    ”Voldtægtens topografi”

    Steen: Har du även någon statistik över hur många ‘kulturberikande’ skandinaver som årligen reser till sydligare breddgrader för att utnyttja andra, ofta minderåriga, människor sexuellt?

    I de lugnaste vatten simmar ofta de fulaste fiskarna.

    http://www.youtube.com/watch?v=qHnS8_0da6A&feature=related

  • Christina

    ”Voldtægtens topografi”

    Steen: Har du även någon statistik över hur många ‘kulturberikande’ skandinaver som årligen reser till sydligare breddgrader för att utnyttja andra, ofta minderåriga, människor sexuellt?

    I de lugnaste vatten simmar ofta de fulaste fiskarna

    http://www.youtube.com/watch?v=qHnS8_0da6A&feature=related

  • Vivi Andersen

    Tjae, Christina, du kunne brokke dig OM det forhold sig således at skandinaverne rejste til de varme lande som besættere og berigere og på den måde tog land efter land og herunder bl.a. sexuelt udnyttede kvinderne og de mindreårige .

    For hver skandinav der foretager sig den slags uhyrligheder er der måske 100+ muslimske mænd der foretager sig det samme i de skandinaviske lande.

    Men uanset hvad – så er den trafik fra skandinavien helt og aldeles uacceptabel og mændene burde straffes med fængsel når det blev opdaget, hvad de havde foretaget sig på deres “ferier”.