Pergolesi – Stabat Mater, 1736, Chorus and Orchestra of La Scala,  Claudio Abbado. 1979. Pergolesi døde af TB 26 år gammel. Det siges at være skrevet på hans dødsleje. Hele værket kan høres her, min. 42.31, eller her.

Rend mig i Arne Melchior

Når et problem bliver stort nok, får det sit eget ord. Bliver det værre endnu, får det sit eget ministerium. Det skete med ordet “miljø”, som ingen brugte før bestselleren “Grænser for Vækst” fra 1972, men som nu længe har haft sit eget ministerium. Ministerier kommer og går efter behov. (Ministeriet for Monarkiets Fælles Indre Anliggender var desværre et af de mere kortlivede.) Følgelig har altså også tillidstabet i Danmark fået sit eget ord, “sammenhængskraft”, ikke mindst takket være Arne Melchiors egen politiske indsats og et ministerium har det også fået. Sammenhængskraft blev lanceret omkring 2003 som et alternativ til det mere uhåndterbare sociologiske begreb “social kapital”, tillid blandt venner, og dets anvendelighed og popularitet kan godt gøre  én helt  bekymret. Hvem ved, måske får vi en en dag et sammenhængskraftsministerium, når det hele er blevet slemt og langvarigt nok. Bravo Mister Jardex!

Der er dukket et nyt ord op i vort sprog. Det hedder: ’sammenhængskraft’. Hvordan hænger det nu sammen? Det er et meget specielt sammensat ord. At det er nyt fremgår af, at det slet ikke optræder i Nudansk Ordbogs udgave fra 2008. Man møder dette ord stadig oftere i den livlige debat om relationerne mellem forskellige grupper af borgere i Danmark. Det benyttes næsten udelukkende af debattører, der lægger stor vægt på, at herboende mennesker bør tænke, handle og opføre sig ens, så de hænger godt sammen. Altså den højt besungne danske homogenitet. Rend mig i sammenhængskraften.

Svenske globalist-liberalister diskuterer Ondskabens Parti

For nylig diskuteredes det med liberalister i København, om “liberalisterne kan forsvare friheden”. Svaret var et fyndigere “ja” end jeg havde troet. Timbro svarer her nærmest “nej” i  en sært krysteragtig “vi stiller os neutrale” – tekst:

De publicistiska frågorna kring SD är grannlaga. Alla tycks överens om att partiet står för en människosyn man inte vill sanktionera. Samtidigt agerar partiet full legitimt inom det demokratiska systemet. Så vilka slutsatser bör redaktörerna dra? Ingen har fattat mer kontroversiella (och kanske modigare) beslut i det avseendet än Aftonbladets chefredaktör Jan Helin. Ingen kan frågan bättre än journalisten Pontus Mattsson, som med boken Sverigedemokraterna in på bara skinnet etablerat sig som landets främste kännare av fenomenet SD.Moderator är Roland Poirier Martinsson, Timbro medieinstitut.SD och redaktörernas val

Wafa Sultan: “There is only one Islam”

Via Gates of Vienna:

Apostasy killing of former Muslims could become widespread in the United States if the U.S. government and Americans don’t “wake up,” a panel of three former Muslims said on Capitol Hill Thursday. The talk, hosted by three members of the new civil rights organization Former Muslims United, marked the first public appearance as a self-proclaimed “apostate” of Iranian journalist Amil Imani, one of the founders of the group. Imani and the panel’s two other speakers, authors Nonie Darwish and Wafa Sultan, told the audience that ingrained American religious and ethnic tolerance and myths about Islam are combining to gravely threaten the West.

“Shi’a radical Islam and Wahhabism is coming to this country,” Imani said. “There are 6,000 mosques in the United States now. All the money [we] put into gasoline comes back here and is used in the teaching of hate, violence, etc., etc.” in American mosques, he said. Sultan, who said she regularly gets death threats and emails from people saying they will cut off her fingers and rape her daughters because she left Islam, said it is merely a myth that Islamic terrorists misinterpret ‘true’ Islam for nefarious purposes.

Westerners “don’t want to judge anybody based on their [religion],” Sultan said, “[But] Islam is not a religion. Islam is a very dangerous political ideology. … There is no such thing as radical Islam and regular Islam or spiritual Islam. There is only one Islam.” […] Panel of former Muslims says U.S. needs to “wake up”; overtolerance could pave the way for shari’a in America. (Video: Wafa Sultans tale i Washington 19 februar 2010.)

Sammenligning: Betingelser for indfødsret i Norden

Sverige idag har en av de mest liberala medborgarskapslagarna i Europa, medan Danmark har en av de mest restriktiva. Norge befinner sig mitt emellan sina skandinaviska grannländer.

Då var det dags igen, På Rökullagatan i Helsingborg. Rökullagatan ligger i ett område som heter Drottninghög (Helsingborg)

Samhället, polis och kommun, klarar inte ensamt att stoppa detta, utan vi behöver hjälp från alla goda krafter. – Den 15 januari förstördes stora delar av Svensgårdsskolan i en brand. Scoutstugan lades i ruiner i helgen medan Snöbollsgatans förskola fick omfattande rökskador och mittbyggnaden totalförstördes. Alla bränderna misstänks vara anlagda. Enligt controllern Thomas Johnsson på kommunala Kärnfastigheter kan det innebära kostnader för totalt 13 miljoner kronor.Häradet för skadorna kan vara mellan åtta miljoner kronor och 20 miljoner kronor. Så 13 miljoner är kanske en bra gissning, säger han. Brandskador i Ödåkra för 13 miljoner,Brand på Drottninghögs bibliotek. (Brande i landet seneste uge, 2.529 tilfælde af anmeldt,grov mordbrand [pyromani] i 2009 (Exel fil), men mørketallet er  stort.) I Sverige är cirka var fjärde brand anlagd. När det gäller skolbränder är siffran betydligt högre. Kanske så hög som åttio eller nittio procent.

Sveriges diskrete censur

Det fanns inget rasistiskt i det jag skrev. Jag är en välutbildad person, jag arbetar med invandrare som kollegor, jag är varken främlingsfientlig eller rasistisk. Men jag är förfärad över situationen i våra storstäder – och att alla etablerade partier verkar sticka huvudet i sanden när det gäller åtgärder.

Jag är skrämd! Jag är förfärad! Jag kan inte fatta att det är sant! Censur i mitt land! Bara vissa ”godkända” åsikter får lov att komma fram. Alla andra åsikter ska tystas ner. Är detta Sverige år 2010? Drömmer jag? Vi i vårt land som har en så lång tradition av tryckfrihet och åsiktsfrihet! Idag bedriver tidningarna censur. Jag kan faktiskt inte kalla det för något annat. Det är inte värdigt en tidning som Dagens Nyheter. ”DN censurerar. Herbert Tingsten vänder sig i sin grav.”

Det fri ord, use it or lose it. Det er ikke opmuntrende at “en välutbildad person”  – og i forgårs Politiken, først nu opdager at de er de facto censur i svenske aviser. Det kunne jeg have godtgjort for dem i 1995. Masser af svenskere har erfaret det, men de kan jo ikke ligefrem skrive sammen om det i avisen. Der er visse paralleller til den facon, Labour egenhændigt valgte at om- modellere England efter deres eget hovede og nu er store dele af løbet kørt:

Melanie Phillips: Labours landsforrædderi – Cameron tavs

What we have been subjected to is a deliberate deception of the voters and a gross abuse of democracy.There could scarcely be a more profound abuse of the democratic process than to set out to destroy a nation’s demographic and cultural identity through a conscious deception of the people of that nation. It is an act of collective national treachery.

Now we face imminently another General Election. And now we know that in their hearts, Labour politicians hold the great mass of the public, many of them their own voters, in total contempt as racist bigots — all for wanting to live in a country whose identity they share. There could hardly be a more worthy issue for the Conservative Party to leap upon. Yet their response is muted through their own visceral terror of appearing racist.

The resulting despair over the refusal of the mainstream parties to address this issue threatens to drive many into the arms of the truly racist British National Party.If that happens, the fault will lie not just with Labour’s ideological malice and mendacity, but with the spinelessness of an entire political class. The secret plot to destroy Britain’s identity.

»Det er mediernes skyld«

Når man skimmer den norske “mangfoldighedsdirektørs” nye rapport, så lyder konklusionen nærmest som dette års husfilosof i Sverige, Lena Sundström. Men det er vel ikke mediernes skyld, at dette bare er et løst pluk i bunken: Pakistanske taxichaufførers eksempellløse gigantbedrag af norsk velfærd, indvandrere stod for samtlige overfaldsvoldtægter i Oslo 2009, wahhabisten Mohyeleen Mohammed truer med et 9/11 på norsk jord, Terrormistænkt nordmand fængslet, for bare tage nogle af de seneste og mindst dekorative overskrifter. Den mediebekymrede rapport er fuld af smækre reklamefotos for et politisk projekt, hvis cost-benefit balance også i Norge er langt overvejende negativt, men som måske balancerer om hundrede år. Indtil da kræver Mangfoldighedsdirektoratet  svensk journalistik: “Islam er en farverig ressource”:

Medienes massive og problemfokuserte omtale av enkelte grupper, kan gi grobunn for negative holdninger i befolkningen og økt forskjellsbehandling, sier direktør i Integrerings- og mangfoldsdirektoratet, Osmund Kaldheim. Gjennom 11 artikler fra inviterte medieforskere, redaktører og journalister, har Integrerings- og mangfoldsdirektoratet i sin årsrapport for 2009, sett på medienes fremstilling av innvandrere og integrering. Hver tiende innbygger i Norge er innvandrer eller har foreldre som har innvandret til landet. Fremstilles innvandrere som et problem eller en ressurs i avisspaltene? Hvordan betegner mediene hvem som er ”norsk” og hvem som er ”innvandrer”?. I hvilken grad er innvandrerne synlige (u)synlige i media? Medieskapt islamfrykt og usynlig hverdagsliv. (Nyhetsspeilet treffer Mohyeldeen Mohammad.)

Et forsvar der efterhånden er set nogle gange: Jihadier pågribes med indkøbte kemikalier med stort dødeligt potentiale, eller de har af uransagelige grunde filmet sig selv i færd med noget der unægteligt ligner paramilitære øvelser. Men det hele var altså bare skæg og ballade, hævdes det (LFPC).

A home-made film showing two would-be terrorists on military-style manoeuvres crawling across a public park in Blackburn in broad daylight has been played to a jury at Manchester Crown Court. Abbas Iqbal, 24, his brother Ilyas, 23 and Muhammad Ali Ahmad, a white Muslim convert, were said to be “intoxicated by the evil of terrorism” and planning to carry out jihad, or holy war.

The trio, who styled themselves “The Blackburn Resistance”, were said to have studied guerrilla warfare, gathered a stockpile of weapons and a library of jihadist material. Although some of material was comical, the prosecution has suggested, their purpose was wholly serious. […]

The Iqbal family home in Blackburn, was later searched. Police discovered a camcorder video tape which showed Abbas Iqbal holding a young boy and raising a machete. Playing the tape in court, Mr Brown told the jury: “It is plainly a joke and he obviously has no intention of hurting the boy.” The boy, aged about eight, is on camera in a room with two girls as Abbas Iqbal holds the weapon and, in Urdu, says: “This is what I am going to do to somebody. God willing, when I find a Kuffar (non-believer), this I show, I am going to take his head off.” […] Blackburn terror accused filmed themselves on military exercise

Stockholmerne: Ikke i min baggård

Stockholm er  langt mere segregeret end for eksempel København. Det skyldes ikke kun stockholmerelitens gennemførte hykleri, men har også geografiske årsager. Ser man på et satellitfoto, så er  forstæder noget man når med T banen når man kører ud gennem en skov. Pludselig er man i ghettoen, en betonby helt for sig selv. Dér kan “mångfalden” så bo, mens innerstaden og de rige forstæder ikke skal nyde noget. Så kan man tage T-banen tilbage til Sverige og lade som om, det bare var en lidt foruroligende drøm. Om sommeren kan man tage ned til sin egen splendid isolation i Båstad eller  på Österlen, som f.eks. postmarxisten Gudrun Schyman, vi omtalte  i forgårs. Der er ikke stemmer i “den virkeliggjorte multikultur”. På DN er kommentatorer naturligvis oprørte over den fuldstændige  atomisering af deres by, – det er desværre ikke kun den – så derfor er avisen sig selv lig og har fortrukket at lukke artiklen for kommentarer. No see, no hear, der kunne jo gå politik i det og det er ikke derfor, der skal afholdes valg i år. Svensk fremmedpolitik er, for at skære det ud i pap, de privilligeredes krig mod de underprivilligerede, arbejdere og pensionister. Det er den perversion og onde parodi, den herskende socialdemokratisme i de syv riksdagspartier har udviklet sig til. (I Danmark er “regeringens ghettoplan slået fejl”, et udtryk for det samme, men trøsten er dog at ulykken er  langt, langt mindre i omfang.)

Det är viktigt att fokusera på de mekanismer som stänger folk ute och undersöka vad man kan göra för att öppna upp stängda stadsdelar, till exempel genom att förändra bostadspolitiken, säger han.Men det här är en het potatis som få vågar ta i, menar han. Att gå fram med kravet på att bygga allmännyttiga hyresrätter i Djursholm innebär ett stort politiskt risktagande. Detsamma gäller kravet på att alla kommuner ska ta emot nyanlända flyktingar. Här finns ett stort folkligt motstånd. De är många röststarka grupper som inte stillatigande accepterar sådana förändringar på sin egen bakgård. Jag tror att det måste till en överenskommelse över blockgränsen där politikerna enas om en vision för hur Stockholm ska se ut om 25-30 år. Annars klarar vi inte det här. Segregationen klyver Stockholm,  Verkligheten visar hur folk vill ha det.

Bernard Lewis on “Radical Islam: Israel and the West”

Som absolut lægmand har jeg det lidt vanskeligt med islamforskningens nestor Bernard Lewis. Man kan som i det første citat her se at han udtrykker pointer som slående ligner det vi dagligt kan læse i den angiveligt rabiate og islamofobiske blogosfære, og dette giver selvfølgelig en bekræftelse af at vi har fat i den lange ende, og ikke behøver tage det så tungt når mainstreammedierne engang imellem kigger indenfor med henblik på en overbærende exposé af gakket paranoia.

[…] Prof. Lewis also discussed the concern that Muslims may take over Europe. He pointed out that it is hard to address this issue because there aren’t any reliable statistics regarding the number of Muslims in Europe. However, one indication that this concern may be well-founded is a rise in the number of Muslim names being given to children, and in some European countries these names are now the most popular.

Historically, it is important to remember that the Muslims made two previous attempts to conquer Europe — the first was in the 7th Century and the second in the 19th Century. The third attempt, which we are witnessing today, seems to have a much better chance at success. This current conquest is being waged in the form of peaceful migration rather than military aggression. As such, it is that much harder for Europe to defend itself.

What (the Muslims) are saying in Europe is that they want the same rights that the Muslims granted Christians and Jews in the classic Muslim state. These seem to be very legitimate claims and they imply that Muslims in Europe aren’t looking to take over Europe, they just want to ensure their basic rights as citizens. “The only question remaining for us to answer regarding the future of Europe,” quipped Prof. Lewis, “is will it be an Islamized Europe or a European Islam?” […]

På den anden side kan jeg ikke som almindelig bekymret samfundsborger forlade mig på denne (postulerede) skelnen mellem gode og slemme muslimer:

[…] The good news, however, is that not all Muslims or Arabs are extremists or Jihadists, and we must support and strengthen these moderates. Prof. Lewis pointed out that authentic Islam is not about violence (“Sharia law states not to harm non-combatants and that suicide in all forms is forbidden”.) and that moderates (i.e. “those who don’t make the headlines”) are more than willing to accept the modern world and the West. […] Bernard Lewis on “Radical Islam: Israel and the West”

Jeg vil som borger og vælger vide ting som: Hvordan skelner man ved udstedelse af opholdstilladelse mellem good guys og bad guys? Hvor langt rækker de moderates demokratiske sindelag? Vil de acceptere kritik og satire af Muhammed, vil de afstå fra krav om særhensyn? Vil deres moderation være en statisk størrelse, eller vil samfundet gradvist forskydes væk fra det sekulære? Hvor vil de moderates loyalitet ligge, med en regering der f. eks. støtter Israel i en konflikt, eller med trosfæller? Vil de aktivt samarbejde med værtssamfundets myndigheder mod rabiate trosfæller? Vil deres moderation også indebære opgivelse af førmoderne ære/skam-tankesæt?

Jeg vil godt vove et svar: Alene dette at denne slags spørgsmål aldrig stilles, endsige besvares, af institutioner som Bernard Lewis, siger alt. Dette er et demokratisk anliggende, ikke et spørgsmål om at beroligende ord fra en nok så stor autoritet kan afgøre sagen. Der er et par meget sigende udeladelser her: Skal “non-combatants” iflg. sharia have lige rettigheder med muslimer? (Nej: Koranen 9:29); er martyraktioner som 9/11 nødvendigvis at regne som selvmord? (Nej: Koranen 9:111). Hver især må vi lade vores tiltro eller mistro være udslagsgivende, og dette kan også indebære større tillid til autoriteter der faktisk forholder sig til virkeligheden i gadehøjde (LFPC).

Fordums oprørskultur mobiliseret til den multikulturelle folkeopdragelse

Der er almindelig berøringsangst og uvidende islamdækning i mainstreammedierne, og der er produktioner der til forveksling ligner kalkuleret propaganda og genopdragelse. Dette eksempel adskiller sig måske ikke fra så meget andet i sidstnævnte kategori, ud over at det i særligt høj grad er krampagtigt manipulerende, og  i kvalmende grad nedladende i sin pludrende indholdsløshed. Man forundres også lidt over den tiltænkte målgruppe: Rigtige punkere er vel pot i pande med det autonome miljø, og behøver ikke genopdragelse. Wannabe forstadspunks danner sig formentlig deres egen mening om emnet ud fra skole- og fritidsaktiviteter.

Muslimske punkere, hijab hanekamme og Muhammad som punkrock profet. Kan man forene islam med punkkultur? Ja. Måske ikke for 10 år siden, men i dag er en ny generation af unge muslimer begyndt at selvstændiggøre sig fra deres muslimske forældregeneration. De blander vestlig ungdomskultur med deres egne muslimske værdier og nyfortolker islam. […]

21 årige Tesnim Sayar er født og opvokset i Odense, med tyrkisk muslimsk herkomst. Hun definerer sig selv som muslimsk punker og dyrker punkens oprørske tøjstil og kultur, men lever i overensstemmelse med sin egen religiøse overbevisning. ”Jeg er muslim. Jeg kan godt lide min religion, jeg kan godt lide mit tørklæde. Jeg kan ikke se en hindring i, hvorfor jeg ikke skulle kunne kombinere at være både punker og muslim. […]

Memo til Yvonne Mørck: Lektorinden har ikke noget tøj på (LFPC).

”De unge står i et krydsfelt af moderne vestlige indflydelser og traditionelle religiøse værdier. Det at få flere forståelses-universer til at hænge sammen er ikke nemt” – mener Yvonne Mørck, lektor ved institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter. ”Derfor er disse diskussionsfora et nyttigt værktøj i den sammensmeltning af kulturer, vi ser blandt unge i dag.” Islam er Punk!

BBC: Generation jihad, del II

In the second part of this series, Peter Taylor investigates how young Muslims radicalised over the internet formed themselves into a terror network that spread across three continents. Aided and abetted by two young fanatics in Britain, these cells plotted major attacks in Europe and America – culminating in a plan to explode three enormous truck bombs which, it was claimed, would dwarf the London bombings of 7/7.ve adopted a faith that they believe compels them to stand apart from Britain and its values. (Aired February 15, 2010 on BBC Two)

Læs mere »

“Der findes en krig mod islam – ikke muslimer, islam og islam har erklæret den for 1400 år siden. En nation går ikke i krig mod en taktik, vi gik ikke i krig mod bliztkrieg eller Kamikazepiloter, den går i krig mod ideologier. Hvis sandheden er blevet hatespeech, kan i lige så godt låse mig inde, for jeg holder ikke mund.” Krigens succeskriterium: “We win, you lose!” (video 1-6 her. med bla. Wafa Sultan, Robert Spencer, Elisabeth Wolff. Man ser bla. Ted Ekeroths videomateriale fra København og Malmø på skærmen i baggrunden.)

Politiken kronik: Er Sverige et ægte demokrati ?

Svenske valg lever ikke op til internationale standarder.Lige før jul skrev Morten Messerschmidt, som jo er medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, til parlamentsformanden, hr. Buzek. Det var dog ikke et traditionelt julebrev, Morten Messerschmidt sendte. Han var angiveligt bekymret for den måde, valg afvikles på i Sverige, og han foreslog derfor, at parlamentsformanden skulle overveje, om Europaparlamentet ikke burde tilbyde Sverige at sende valgobservatører til riksdagsvalget til september. [..]

En diskussion om svensk valg førte imidlertid til, at vi – som begge i en årrække har været engageret i valgobservation og rådgivning om valg og demokratiske spørgsmål i nye demokratier – begyndte at reflektere over, hvad resultatet mon kunne blive, hvis man nu alligevel gjorde, som Messerschmidt foreslog. Den overraskende konklusion var, at der faktisk er væsentlige problemer, i hvert fald hvis man har en målsætning om at afholde genuint demokratiske valg, altså det, der i politisk og journalistisk jargon ofte omtales som ’frie og fair valg’.

Vi sammenskrev så vore synspunkter på de svenske valgs mangler under en demokratisk synsvinkel i en lille debatartikel, som vi i vores naivitet troede, at vi kunne få optaget i en af de fire store svenske aviser. På trods af emnets betydning for vurderingen af svenske valgs demokratiske legitimitet – som også anfægtes fra flere sider i Sverige, og altså ikke kun af Morten Messerschmidt – har vi nu fået afslag fra alle fire. Der er ikke plads, er det enslydende svar. Dagens Nyheter var dog ærlig nok til at indrømme, at det kun var én af grundene til, at de ikke ville bringe den lille artikel; måske var den også for kontroversiel? [..]

Helt bortset fra det er det foruroligende, at der i Sverige tilsyneladende ikke er nogen, der ønsker at gå ind i en diskussion om, hvordan man holder valg hjemme i Sverige – samtidigt med, at man hjertens gerne forholder sig til, hvordan alting skal være indrettet og fungere i de nye demokratier, man sender valgobservatører til. Der kunne faktisk være god mening i at bruge erfaringerne fra valgobservationerne i andre lande til en form for service-check hjemme i Sverige – ikke mindst, når der i hvert fald er et par områder, som det ville være oplagt at se nærmere på. Politiken kronik

En meget nødvendig og interessant kronik med ret mange teknikaliteter. Vi formoder der dukker en oversættelse til svensk i løbet af et døgns tid. Bloggeren Dick Erixon har oversat lidt her.

“Fucking, fede svin”

Lydoptagelse fra Korsgadehallen med bla.  Jaleh Tavakoli. via Document.no. Den intimideringskultur der allerede længe har været knæsat på Nørrebro, tog muslimer i går i Norge afstand fra: Vi skal ikke true noen selv om vi er uenige, muslimene i hjembyen Larvik mot Mohyeldeen Mohammad ekstreme utspill. At Nørrebro-muslimer ikke fatter, at det er den eneste vej udenom en ulykke, overvejende for dem selv, varsler uhyre ilde for fredelig sameksistens. Kortsigtet kan det øge selvfølelsen, men på længere sigt et det en ren tabersag. De kan ikke tilsidesætte dansk lov og sædvane på Nørrebro, som det passer dem. Sappho.dk : It’s haram for me to touch you, Lydoptagelser af trusler mod politiker.

Danmark von oben

Nyligen stod det i en notis att AB kronikören Lena Sundström anställs av TV 4 för att bevaka höstens val. Inför denna Lena Sundström öppnade stora delar av etablissemanget famnen när hon häromåret publicerade reportageboken “Världens  lyckligaste folk”. För detta nominerades hon til Augustpriset och det hela  föjldes även av en film på samma  tema.  [..]

Med oskuldens rena blick reser hon i TV filmen över bron til Danmark – den moraliska ruttenhetens och inskränkethetens hemvist på jorden. Med en säregen blanding av storögd välvilja och upplyst övermod iakttar eller snarare frammaner hon bilden ett folk som efter Dansk Folkepartis inträde i riksdagen har hamnat på ett sluttande plan som i förlängningen kanske leder till öppen rasism. Jeg denna fara  är  betydeligt överdriven. Det har kommit ut många danska böcker om vad som händer och som diskuterar migration och främlingsrädsla ur ett vidare perspektiv. Men bara det – att frågan diskuteras – tycks göre Sundström djupt förstämt. Sundström främställar kanske  inte Danmark som helvetet på jorden, men jeg undrar vad svenska folket sagt om en norske eller finsk journalist hade beskrivit oss på ett lika svepande fördomsfullt, ja, rasistisk sätt.

Mig påminner det om de östtyska journalister som ibland for til Vesttyskland och rapporterade hem om hur nynazisterna förbereredde ett maktövertagande bakom den västtyska välstånadsfasaden. Vad som främst stör mig är det ofrivilliga förakt med vilket hon närmar sig vanliga danska människor. Det  är klart att det finns alvarliga integrationsproblem i Danmark, men detta land har alltid varit mera multikulturellt än det homogena Sverige . Men sitt tusenåriga kungahus är det tryggare i sin kontinentala självkänsla än vi med vår dansbandsmonarki’* och vågar låta problemer  komma till ytan utan genast att drabbas av moralpanik. Den skillnaden hadde varit värt att diskutera utan storsvensk självgodhet. (Per Landin, DN Idé och kritik, ikke online. * Danbandsmonarki = dansband er “dansktopmusik”,  det svenske kongehus er ikke kendt for at have  mere  intellektuelle interesser, får jeg at vide. Ikke afgørende for, om jeg er monarkist.)

Studio Ett : “VÄRLDENS LYCKLIGASTE FOLK”, min 8:50

Riksdagens hemmelige våben mod SD, Lena Sundström, taler DN journalisten ned under gulvbrædderne med de samme tre argumenter:

Vi ska stanna kvar i vårt södra grannland, nu handlar det om en hyllad bok om den danska synen på invandrare som får hård kritik. “Världens lyckligaste folk” höjdes till skyarna av många kritiker och nominerades också till Augustpriset. Men i Dagens Nyheter idag kallas boken fördomsfull och rasistisk – mot danskarna. Lena Sundström, journalist & författare till boken och Per Landin, författare och kulturskribent på Dagens Nyheter medverkar.

Chet Baker med Van Morrison og Elvis Costello på Ronnie Scotts i 1986. Apprenticeship Of Learning, Costello taler med Baker. Den aften tog Baker en af Costellos smukkeste sange, Shipbuilding, og løftede den endnu en tand. Versionen findes desværre ikke online. Hør også Baker og Stan Getz i “Ack, Värmland du sköna” fra Stockholm 1983. Stan Getz var ombord på Svenska Amerikalinjens MS Kungsholm, da jeg sejlede  med den fra København til New York i 1965 og tilførte husorkestret noget i de seks dage overfarten tog. Det var atlanterhavslinjernes svanesang, få år efter var de væk. Amerikakaj findes endnu i den gamle Søndre Frihavn, men den er kun et navn. Her “Send in the clowns” med Van Morrison:

Jag är sannerligen inte den förste som frågar mig, hur det var möjligt för den allt trasigare heroinisten Chet Baker att ända fram till slutet skapa några av be-bopens vackraste stycken, både med trumpeten och rösten. Den frågan har (alltför) många redan ställt. Men när jag läser texterna i Bo Everlings och Rolf Yrlids lysande antologi Nio jazzliv (Atlantis) slås jag av hur pendeln hela tiden slår mellan det trasiga och dömda å ena sidan, och det poetiska och himmelska å den andra. Jag glömmer inte i första taget de två texter som handlar om Bakers sista dag i livet, i Amsterdam där prioritet nummer ett var att få tag i heroin och kokain, och där den väntande konserten också sattes i bakgrunden. När han föll från sitt hotellfönster var det slut med allt, också med knarkandet och musiken. Thomas Nydahl: Trasiga själars toner och ord

Labourgate: Masseindvandring trods “racistiske” briter

Ikke blot de konservative skulle have “næsen tværet rundt i mangfoldighed”, men sluserne blev også, viser det sig nu, åbnet i fuld erkendelse om befolkningens modstand og den medfølgende kriminalitet. Man troede ikke det kunne blive værre (LFPC).

Labour encouraged mass immigration even though it knew that voters opposed it, Whitehall documents confirmed yesterday. The Government said the public disagreed with immigration because of ‘racism’ and ministers were told to try to alter public attitudes.

The thinking on immigration among Labour leaders was set down in 2000 in a document prepared for the Cabinet Office and the Home Office, but the key passages were suppressed before it was published. The paper was finally disclosed under freedom of information rules yesterday. It showed that ministers were advised that only the ill-educated and those who had never met a migrant were opposed to immigration. They were also told that large-scale immigration would bring increases in crime, but they concealed these concerns from the public. […] Secret Labour plan to increase immigration said public’s opposition was ‘racist’

The Guardian, nu midtvejs mellem søvn og vågen

Riots and street killings concentrate Italian minds. In the space of a few weeks, Italy has witnessed bouts of violence involving immigrants that seem to be lifted straight from Hollywood films, starting with Mississippi Burning replayed in Calabria last month and, on the streets of Milan last week, West Side Story. After hundreds of African fruit pickers were hauled out of Rosarno in Calabria in January following battles with locals, an Egyptian man was left dying in Milan after a fight between North Africans and Latin Americans. Italy wakes up to the realities of immigration

Portræt af et problem

Kædekoloniseringen, også kaldet “anhörigeinvandringen”. Anhörige til anhörige til anhörige, direkte ind på svensk velfærd. 98 644 beviljade uppehållstillstånd och uppehållsrätter 2009. Emnet diskuteres aldrig i et MSM medie, som enhver oplyst og interesseret nu iøvrigt betragter som kørt bag af dansen i spørgsmål af egentlig betydning. De valgte pengene, den halve milliard kaldet pressestøtte samt alle frynsegoderne. Men det er en kortsigtet investering på det frie ords vegne.

Zaid Shakir – Islam and Homosexuality: How Muslims Should Interact With Homosexuals.