Om det i virkeligheden er den samme Harald Olsen der omtales med galleriet af Gjedsted/ Ørum & Nielsen, og Eskelunds ord om denne som “læderjakke, byens første pusher” må indtil videre stå hen i det uvisse. Muligheden af at Harald Olsen har brugt alias “Karl Nielsen” overfor hr. Eskelund er vel udover der kan være tale om skrive/huskefejl fra Eskelunds side også stadig til stede, .

Jeg kan dog huske, at det med, at det skulle ske julenat, bekymrede mig
en hel del, men jeg var jo heller ikke så gammel

http://skeptica.dk/artikler/?p=8025

….

Orthon taler

Havde man så blot kunnet lade sig nøje med de originale budskaber fra England, så var der nok ikke sket ret meget mere i denne sag. Men den gode Mester dukkede også op i Danmark og gav os et dansk sidestykke til Richard Grave. Mesterens danske kontakt hed Knud Weiking. Han har beskrevet sit første møde med Mesteren – i det følgende kaldet Orthon – således:

“Det skete den 20. februar 1967 klokken 1,15 da jeg kom hjem fra nattens arbejde; jeg kørte hyrevogn dengang. Som sædvanlig satte jeg mig ind i stuen for at ryge, inden jeg gik i seng. Pludselig hørte jeg en mandsstemme sige: “sluk den cigaret, jeg vil tale med dig.” Jeg kiggede mig om i stuen, men så intet. Jeg er ikke så nem at chokere, så jeg tænkte ikke nærmere over det, men blev roligt ved at ryge. Så gentog stemmen sit forlangende, igen tog jeg et ordentligt hiv af cigaretten, ligesom for at demonstrere mod den ukendte, der ville fortælle mig, hvad jeg skulle gøre i mit hjem.”

Man må nok komplimentere Knud Weiking for et solidt nervesystem, eller spørge hvilket mærke han ryger. Selv ville jeg i det mindste have fået gåsehud over hele kroppen, hvis en stemme af usynligt ophav en sen nattetime havde sagt: “så er det slut med kaffen, kammerat”!

Men Knud Weiking mente således ved et par ekstra inhalationer at have sat den ukendte stemme på plads. Da gik alt lys i lejligheden ud, og Weiking så nu et lysskær og fra dette lød Orthons stemme. Han fik nu at vide, hvad Orthon vidste om hans liv, og det satte så endelig Knud Weiking på plads.

Den næste aften, i venners lag, begyndte Orthon så at tale gennem Knud Weiking. Budskab på budskab fulgte, og de blev optaget på bånd og skrevet ned på papir.

Weiking har forklaret, at han meget ofte har siddet i sin dagligstue og sludret med Orthon, og Weiking, der er den eneste der har set Orthon, beskriver ham således:

“Orthon er en stor smuk mand. Han er cirka 188 cm høj, muskuløs, men slank. Hans ansigt er meget fint formet, håret et gylden- brunt, og hans hud er gylden. Orthon er altid iført en stramtsiddende, guldskinnende dragt, hvorover han bærer et slag, der changerer i farverne lilla, sort og skarlagenrød. Omkring ham stråler et hvidt lys.”

Navnet Orthon er ikke tilfældigt valgt. Den venusianer som George Adamski påstod at have mødt i 1952 i Desert Center var også navngivet Orthon.

…

http://klokken.blogspot.com/2009/04/orthon-bevgelsen.html

Men “Profet Nielsen” give derimod ingen hits.

Der var også i starten af 70′erne en eller anden mystisk nyreligiøs sekt i DK, hvor grundlæggeren (?) havde
forudsagt, at jorden ville gå under julenat – af alle dage! – det år, så de byggede et kæmpe underjordisk
beskyttelsesrum i beton i Farum – eller deromkring vist nok? De blev, så vidt jeg husker, sørgeligt skuffede
og småfornærmede, da der – som sædvanligt – absolut ingenting skete

Grundlæggeren havde sin åbenbaringer fra telepatisk kontakt med et rumvæsen ved navn Orson – eller noget
i den stil. Er der nogen her, der kan huske den historie, og som ev. kender mere til detaljerne, og hvad der
derefter skete? Venter de stadig, eller tog de på tur med Tvind?

Som jeg tolker det – mindst to profeter Olsen, en Ørum & Nielsen fortæller om til Berlingske Tidende med fornavnet Harald, og en nævnt på Skeptica-linket med Bent Sten som fornavne.
Profetrigt område. Om de virkelig var eller, såfremt de stadig lever, er profeter ved jeg ikke.
Er der mon en helt sikker metode, der benyttes til profet-prøven?

Uddrag fra Rolf Gjedsteds Digterliv – veje og vildveje:
Krigen er smuk

Rolf Gjedsted fortæller her om årene 1970-72, hvor han skrev på sin anden bog

Året var blevet 1970. Jeg var treogtyve. Stedet var Nyhavn 33. København. Hippietiden kulminerede og var allerede så småt ved at være forbi. Professor Erik Jakobsen skrev om rusens drømmebilleder, der nu havde beskæftiget mange af blomsterbørnene i knap fem år og beatkulturen og beatdigtene lige siden halvtredserne.

….

Henrik Nordbrandt boede på et tidspunkt ude på Christianshavn lige som Ib Michael og jeg. Vi så hinanden, når tilfældet førte os sammen på værtshuse eller på gaden. Henrik og jeg var unge og liderlige,»Henrik og jeg var unge og liderlige…«
sex spillede en væsentlig rolle for vor færden, og vi talte altid om piger. Men Ib Michael havde fået forbud mod at dyrke sex af sin indiske guru. [!] Han fortalte beskæmmet, at han ikke havde fået noget i over et år, selv om han var gift. *)

*) Det må vel have været ca. heromkring, at Ib Michael helt holdt op med at tænke SELV

Vi kunne også møde hinanden i Fælledparken, hvor Provo-Knud og alle de andre hippier, der mente det alvorligt, dansede deres sidste dans. Eller i Galleri 101, der på et tidspunkt var blevet overtaget af en profet Olsen [!!!!!], der havde lavet stedet om til en slags tempel, hvor man stadig røg chillummer og joints, så hatten passede, og talte om de gode og dårlige vibrationer, mens alle mulige dilettanter spillede og messede, tomt ud iført deres spraglede dragter, ud i lokalets røgfyldte luft.

http://www.berlingske.dk/kultur/der-var-engang-et-oproer

Der var engang et oprør

Tania Ørum og ægtemanden, forfatteren Hans-Jørgen Nielsen – dengang i tresserne. Foto: Scanpix / Henrik Kiær

I tresserne var det sjovt at være ud til bens og afvigende, siger lektor Tania Ørum, der selv var med, dengang det virkelig sneede, sammen med sin daværende mand, forfatteren Hans-Jørgen Nielsen. Lige nu er hun ved at lægge sidste hånd på en bog om det eksperimenterende årti, hvor »attituderelativisme« blev et begreb, der slet ikke var til at komme udenom.

…

“På en anden etage holdt Harald Olsen [!!!] – kaldet Profet Olsen – til, og her blev der indtaget bevidsthedsudvidende rusmidler og dyrket indisk inspirerede åndelige øvelser, så jo, der var gang i den, og i øvrigt var etableringen af Den Eksperimenterende Kunstskole, påpeger Tania Ørum, en protest mod Kunstakademiet i København, som man betragtede som både bedaget og reaktionær.”