22
mar
Seneste opdatering: 24/3-10 kl. 1537
15 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Islam Rising, premiere 1. maj. Wilders honored with leading role in American documentary.

Indignation er en god ting

..vi kender den fra os selv. Mikael Wiehes nye plade raser mod kongehuset, Afghanistan, Fort Europa og Alliance-regeringen, minister for minister. Hans diagnose på Folkhemmets og velfærdsstatens undergang er en lidt anden end vor, kan vi godt forberede lytterne på. Dette er i afdelingen ufrivillig komik, det er “Masters of War” på et plejehjem med alkoholforbud. Bornholmeruret står på 1974, hvis Land og Folk festivalerne fandtes endnu, ville Wiehe være et sikkert hit, men han kan da turnere danske plejehjem, der må de vist godt drikke spiritus. Det er ikke kun generaler der begynder den nye krig, som om den var den gamle. Problemet med Wiehe er, at han heller aldrig fandt ud af hvad den gamle krig gik ud på, så det kan ikke undre at han ikke har den blegeste anelse om, hvorfor den svenske velfærdsstat forsvinder idag. Hvis hæren havde sådanne generaler, ville ikke én soldat overleve, men så ville der på den anden side heller ikke være flere krige. “Hope I die before I´ll get old”.

“Vi kan försvare Arlanda flygplats – och kanske regeringskancelliet”

Intervju med Stellan Bojerud Sverigedemokraterna (SD), militärhistoriker och pensionerad överstelöjtnant. I denna intervju talar Stellan Bojerud om svenska försvarets nedläggning och hur Lissabonfördraget har påverkat Sveriges neutralitetspolitik. Videointerview 1 og 2.

Ikke et øje tørt: OIC i indtrængende appel mod “racisme”

Nu er OIC  jo en interesseorganisation, så det kommer næppe som nogen overraskelse at der henvises direkte til ….. den islamiske race, hvis eksistens vel efterhånden må være en kendsgerning udvirket af love og paragraffer. Virkelighedens verden er dog i sidste ende det forum hvor de kønne ord skal prøves: Hvordan kan det således være at en ekstremt pengestærk organisation som OIC, med baggrund i ekstremt autoritær religion og ekstremt autoritære kulturer, ikke har været i stand til at skabe synlige resultater inden for egne rækker, dvs. udvirke en mærkbar tilbagegang af f. eks. muslimske skolebørns jødehad, eller i strømmen af arabiske tv-stationers grove og primitive antijødiske propaganda? Det hænger ganske enkelt ikke sammen, og mon ikke godt man kan antage at de kjortelklædte herrer overhovedet ikke har taget nogen initiativer hertil? Via Gates of Vienna (LFPC):

The international community is commemorating today, 21 March 2010, the International Day for the Elimination of Racial Discrimination. On this important occasion I would like to underline and recall, on behalf of the OIC, the universal virtues of brotherhood, mutual respect and tolerance, which are indispensable to preserve stability, peace and security in our globe. […]

On this important and meaningful day, the OIC calls upon the international community to vigorously express its deep concern and rejection of the systematic and negative stereotyping of Muslims and Islam, as well as other religions and their followers, by denouncing categorically all forms and manifestations of hate, intolerance and discrimination against any human being. […] Message of the OIC Secretary General on the International Day for Elimination of Racial Discrimination

“Jeg vil græde, når jeg ser Oslo i dag”

Uddrag af “Fryder forandring virkelig” af Nina Hjerpset-Østlie

Personlig tar jeg konsekvensene av mine naturlige instinkter, og akter ikke på noen måte å la norske politikere bruke mine barn som integreringsverktøy for at de skal kunne skjule de problematiske sidene ved deres førte politikk i noen år til. Var den norske innvandringspolitikken demokratisk forankret hadde man med rette kunnet etterlyse solidaritet og dugnadsånd. Folket som skal utføre dugnaden er imidlertid ikke blitt spurt; tvert i mot har de blitt skjelt ut år inn og år ut bare fordi de har tillatt seg å stille spørsmål ved den samme politikken. Ingen politiske partier har vært ærlige nok til å stille spørsmålet om det var en god idè å opprette et Pakistan i miniatyr på Grønland eller i Groruddalen. Det har ikke stått i et eneste politisk program at man hadde til hensikt å fullstendig transformere Oslo fordi multikultur er så innmari bra. Vi vet hvorfor; de ønsket ikke å spørre fordi de visste svaret.

En slik politikk ville overhode ikke latt seg forsvare: det finnes ikke et eneste godt argument for å opprette et mini-Pakistan på norsk jord, særlig ikke fordi det ekte Pakistan kun er en flyreise unna. Norge finnes det derimot bare ett av, en knøttliten nasjon med en knøttliten folkegruppe – i hvert fall sett i forhold til Pakistans 176 millioner – på 4.3 millioner mennesker. Alle som næret et personlig ønske om å forholde seg til pakistansk kultur, religion og politikk kunne følgelig forflyttet seg dit på egenhånd, mens vi som innerst inne syntes at Norge i all sin homogenitet var til å leve i kunne fått beholde det i fred.

Av uransakelige grunner må de ansvarlige ha følt at istedet for at de personlig etterlevde sitt påståtte behov for mangfold ved å flytte til mer gøyale steder på kloden, var det meget bedre å tvinge resten av befolkningen til å forholde seg til noe ingen har gitt uttrykk for noen ønsker om å måtte forholde seg til.

Når det i tillegg er gjort umulig å stemme seg til politiske endringer for ikke å bli fullstendig fremmedgjort i eget nabolag, benytter folk seg av den eneste muligheten de har igjen: de stemmer med føttene. Vil man leve i Norge og ikke i Pakistan, så flytter man rett og slett vekk hvis man har sjansen til det. Det har de fleste, og da blir den vettløse politiske klassen stående igjen med et i overkant synlig problem. Da kan problemet få konsekvenser for deres personlige karriere, og den tanken liker de selvsagt ikke. Derfor ønsker multikulturens fortalere nå å integrere dine og mine barn inn i deler av et Oslo som på bare 10 år er blitt helt ugjenkjennelig, for selv vil de åpenbart ikke – ellers hadde de for lengst flyttet fra de delene de etter eget sigende oppfatter som et “hvitt, kjedelig, provinsielt og monokulturelt” stykke Norge og inn i det de selv har promotert i årevis.

Selv er jeg født og oppvokst i Oslo, har vært innbitt Oslo-patriot i alle mine år og har aldri hatt noe ønske om å flytte fra Oslo og omegn. I dag må jeg bare tilstå at jeg føler en dyp, smertefull sorg over hva Oslo er blitt forvandlet til – av politikere som ikke en gang ville drømme om å bosette seg i de delene av Oslo som de med vitende og vilje har skapt. At etniske nordmenn, en ørliten folkegruppe i verdenssammenheng, er i ferd med å bli i mindretall i sin egen, lille hovedstad er ganske enkelt en tragedie; bare jeg tenker på det er jeg gråten nær. I realiteten har vi en politisk klasse som har gitt bort noe som ikke var deres å gi bort. Ingen har gitt norske karrierepolitikere mandat til å gjøre tilværelsen i landets byer ugjenkjennelig for de menneskene som levde der fra før.

Alt mens ansvarsløse politikere med statsminister Stoltenberg i spissen snakker om økonomisk vekst; ønsket du eller noen du kjenner å skaffe seg hytte på Hafjell på bekostning av at eget nabolag ble forvandlet til en gate som like gjerne kunne ligget i Punjab?

Ikke jeg, men så kan jeg heller ikke huske å ha blitt spurt.

Men vi kan gjøre en avtale: hvis blant andre Jonas Gahr Støre, Lars Sponheim, Kristin Clemet, Thorbjørn Jagland, Erna Solberg, Olaf Thommesen, Trine Skei-Grande, Jens Stoltenberg, Kjell Magne Bondevik, Erik Solheim, Per Kristian Foss, Raymond Johannessen, Erling Lae, Kristin Halvorsen, ledelsen for Culcom, redaksjonen i Dagsavisen og Dagbladet, samt redaksjonen i Minerva og ledelsen for samtlige organisasjoner i norsk Godhetsindustri as går foran med et godt eksempel og flytter med sine barn – alternativt overtaler egne barn og barnebarn – til hhv. Grønland, Sentrum og Groruddalen for å fylle den ønskede kvoten på en fjerdedel etnisk norske barn på innvandrerdominerte skoler – ja, da skal jeg vurdere å bidra med mine barn og meg selv for å begrense skadevirkningene av de samme menneskenes politikk. Ikke et øyeblikk før.

For det Oslo vi nå ser er det samfunnet de åpenbart har ønsket seg, og derfor uspurt har påført alle oss andre. Da er det et minimumskrav at de personlig bosetter seg i det. Det er så enkelt som at dersom våre ledere vil at vi andre skal delta i en dugnad for å rydde opp i konsekvensene av politikken de har ført, så får de selv gjøre en synlig og aktiv innsats med egen person og eget avkom først.

I mellomtiden opprettholder jeg mitt standpunkt til Gahr Støres “nye norske vi” – ved å fortsatt bo blant det gamle. Og flytter det, så flytter vi etter.

For i likhet med den politiske og akademiske eliten i Norge, så foretrekker jeg faktisk det gamle vi – som foreløpig er det eneste vi`et i hele verden jeg kan og vil identifisere meg med. Og eventuelle mishagsytringer fra de multikulturelle entusiastene kommer – i dag som i går som i morgen – til å prelle av som vann på gåsa med mindre de bor midt i mulitkulturen selv. I motsatt fall er de avslørt som de hyklerne de er: de ønsker å besøke multikulturen når det passer dem, de vil ikke bo i den til daglig de heller. Omtrent som alle de trendy kosmopolittene som gjerne reiser på ferie til f.eks. Pakistan. De flytter ikke dit; så ønskverdig er multikultur tydeligvis ikke.

Mellom oss sagt kan det forresten hende at jeg tar helt feil. Det ville ikke være første gangen, og jeg innrømmer at jeg er stokk konservativ hva gjelder endringer; jeg er av den sorten menneske som får et personlig forhold til det meste og derfor blir oppriktig lei meg når vi må bytte sofa eller bil – og jeg omgås stort sett de samme vennene (og deres venner) i dag som da jeg var 16. Så det er fullt mulig at det bare er jeg som er så erkereaksjonær at jeg reagerer negativt på- og føler ubehag ved de raske og gjennomgripende endringene av en by jeg var glad i og et land jeg fortsatt elsker, mens de fleste andre er takknemlige og glade for den samme forvandlingen.

I så fall er det nok bare et tidsspørsmål før vi får lese om alle flyttelassene til landets progressive politiske og akademiske elite når de forlater deres beste, monokulturelle vestkant til fordel for den mye mer attraktive, multikulturelle østkanten, hvor omgivelsene er helt i tråd med den kulturelt mangfoldige og radikalt forandrede tilværelsen de stadig føler seg berettiget til å forlange at i hvert fall du og jeg skal fryde oss over å leve dagliglivet vårt i.

by Nina Hjerpset-Østlie , Document .no

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Robin Shadowes

    Wiehe är en gammal kommunist och alla vet om det också. Det är bara att bojkotta hans platta och gå vidare i livet.

  • Nina Hjerpset-Østlies kommentar er ret fin. Man kan ikke instrumentalisere andres børn mhp. socialkonstruktivisme.

    Det helt store problem er desuden, at samvær ikke fremmer tolerancen mellem os og de fremmede. Hvordan lærer børn at tolerere handikappede børn og voksne, hvis der ingen handikappede børn er i klassen? Hvordan lærer de at tolerere psykisk syge, hvis der ingen psykisk syge børn er i klassen? Børn med downs syndrom? Udviklingshæmmede?

    Svaret er, at evnen til at opføre sig ordentligt er noget, man lærer hjemmefra. Normer og værdier i opdragelsen er et kulturfænomen. Tolerance er opdragelse. Det er forældrene, der lærer barnet om en lyshåret pige er en luder eller ej. Og om vantro, mad med videre er noget urent.

    Skoler og daginstitutioner kan intet stille op. Forældreindflydelsen vinder. Eller rettere: islam vinder og indvandrerbarnet bliver uintegreret. Når barnet bliver stort nok, skal han/hun giftes med en fra hjemlandet, som hentes herop. Sammen viderefører de de gamle mønstre. Og så kører møllen igen.

  • Liva

    OT

    Hvis I har mulighed for at se programmet, så læg mærke til med hvilke argumenter en indvandrerkvinde kommenterer at en irakisk mand har kidnappet sin søn – fra en dansk mor – ud af Danmark.

    Programmet hedder “TV 2 dok.: Min søn er bortført”

    h t t p://tvtid.tv2.dk/?portal

  • Julia Caesar

    Indignation är en bra sak – om man använder den konstruktivt, för att uppnå en utveckling till något bättre.
    Mikael Wiehe är ett tragiskt exempel på motsatsen. Hans indignation slirar i samma gamla ofruktbara spår, som en sliten 78-varvs grammofonskiva. Här begår han ett lustmord på sig själv och sin samhällsvision. Resultatet blir en icke avsedd lyteskomik.

    Mikael Wiehe och Jan Guillou är samma andas barn. Två kommunister av 1940-talsmodell som aldrig har insett det fruktansvärda och ohållbara i den ideologi de förespråkar, som aldrig har omprövat någonting, som aldrig har tänkt djupare än till slagordsnivå. År efter år fortsätter de att predika sin politiska agenda och hör inte hur tom, falsk och vedervärdig den låter.
    Törs man påpeka att verkligheten har förändrats. Världskommunismen kollapsade för 20 år sedan. Men det har inte Wiehe och Guillou noterat. De är alltför inlindade i sina heltäckande illusioner, som psykiska burqor.

    Ännu på äldreboendet kommer de att sitta och dra sina gamla kampsånger och kommunistiska floskler. Som hängivna propagandister för det mångkulturella samhället kommer de att ha all anledning att trivas och känna sig hemma. Mer än 80 % av personalen i den svenska äldreomsorgen är nämligen numera invandrare.

  • Alt, hvad Wiehe gennem årtier har lavet karriere på, blev sagt på 3 minutter og 23 sekunder allerede i 1956:

    http://www.youtube.com/watch?v=ZxRP4ORDdZg&feature=PlayList&p=103F5033 F0405022&index=83&playnext=3&playnext_from=PL

    Wiehes nutidige version er forløjet, dum og grim. Så tilbage til originalen, listen and enjoy!

  • I anledning af 50års dagen for sharpeville.massakren, kunne jeg ikke lade være at tænke på, at apartheid findes i bedste velgående i den arabiske verden, ud fr aden mere moderne fortolkning: Forskelsbehandlng på baggrund af køn, seksualitet og relgion. Er det ikke det vi i vesten har kæmpet imod i århundreder?

    Det er en udemærket brochure her http://www.standwithus.com/Apartheid/, der kommer ind på, at forskelsbehandling foregår især i de arabiske lande, mens det derimod er Israel man kritiserer, der har vestlig standard vedr. rettigheder og demokrati og yderligere en gennemgang af israel kontra de omgivende lande findes her, hvorfor man kan undre sig over at det ikke er Saudierne, Ægypten, Jordan etc men kritiserer, men det er måske fordi de ikke lytter anyway http://www.standwithus.com/ONLINE_BOOKLETS/?BID=5

  • “Vi kan försvare Arlanda flygplats – och kanske regeringskancelliet”.

    Og FN har i mange år krævet, at medlemslandene skulle føre lister over, hvem der har våbentilladelse. Og krævet, at en kopi afleveres til FN. De lister har islamiske regeringer og ekstreme grupper sikkert haft kopier af længe. Vi ved, hvor du bor. Betjente, hjemmeværnsfolk og andre. Det gælder for hele Europa.

    Under cover udsendinge fra islamiske regeringer som, – lad os sige Iran, Syrien og et antal lande med kalifatlignende drømme har længe været udstationeret i Vesten. Knallertbude med pizzaer kører uhindret ind og ud af alle militære anlæg. Ved præcis, hvordan der ser ud. Hvor våben og ammunition er. Hvor soldaterne sover. Nogle af dem er ikke bare bude. De har andre talenter. Kender svaghederne i vores infrastruktur.

    Og politistationerne? Jamen, nogle af dem tilbringer masser af tid der. Har været hentet ind et utal af gange. Ved præcis hvordan man sætter stationen med indhold ud af spillet.

    Jo, det kan lade sig gøre. Man behøver ikke mange mand for at lamme et vestligt land. Eller hele Europa på en gang. Og brødrene i den 5. kolonne vil plyndre butikker, ordne ildspåsættelser, være chauffører, gå til hånde imens de militærtrænede myrder de få sovende, våbenføre europæere.

    Civilbefolkningen underholdes imens på tv, hvor studieværter torteres, halshugges. Der klippes til folkeskoler hvorfra Beslan-lignende scener udspilles. Der sendes fra gaden. Man ser sagesløse bilister blive standset og dræbt. Brandstation, ambulancer – alt er ophørt med at fungere. Personalet er myrdet. Ringer du, er det de fremmede, der tager telefonen og råber allahu akhbar. Find selv på mere. Den slags skal nok holde den almindelige borger inden døre.

    Hvad skal man med moderne våben i større stil, når man har barbariet? Et kamera og en machete kan også gøre det, hvis det skulle knibe. Men selvfølgelig: våbenimporten har fundet sted. Maskingeværer og så videre. Fjenden har invaderet landet for længe siden.

    Jojo som sagt: det kan lade sig gøre. På en nat…

  • Robin Shadowes

    Ett mardröms-scenario som jag redan har varnat för på olika bloggar. I princip beskriver du exakt så som det kommer gå till. Blott en sak förbisåg du, dom som här går under benämningen ensamkommande skäggbarn. Jag anser dom vara fullt militär-utbildade sleeper cells och fler av dem väller in i landet dagligen. Det är förmodligen dom som kommer stå för en stor del av mördandet vad gäller nyckelpersoner. Dom kommer säkert vara inblandade i utslagningen av elektricitet- och vattenförsörjning. Vad polisen beträffar så är det inte bara dom som blivit intagna. Idag är många poliser dessutom inkvoterade muslimer, precis som inom brandkåren. Det finns med stor säkerhet muslimer även inom SÄPO och FRA. Så alla väsentliga bloggare och blogg-kommentatörer kommer avrättas strax efter maktövertagandet. Som kan ske precis vilken dag som helst. Vi är helt maktlösa och kan inte göra något alls åt det.

  • Bjovulf

    Tv-instruktør til danskerne: Jeg synes, I har tabt

    http://politiken.dk/kultur/film/article929799.ece

    Forståelse. Najdat Anzour mener, at dialog er en nødvendighed, og at man må forsøge at forstå hinanden. Og det bidrager
    kritik af religionerne ikke til, siger han.

    Den syriske tv-instruktør Najdat Anzour fortæller, hvorfor Muhammed-tegningerne sårede.

    ….

    Politiken mødte den storrygende gråhårede instruktør tirsdag eftermiddag i Hotel Kong Arthurs gård til en kop kaffe i en solstribe og en snak om Muhammedkrisen og dens betydning set med instruktørens øjne.

    Hvorfor lavede du ’Verdens tag’?

    »Det var min måde at gøre klart for publikum på, at Muhammed er en meget stor mand, og at trykningen af tegningerne var forkert. Jeg tror ikke på, at man skal slås eller brænde ambassader af. Jeg tror på dialog. Og målet for tv-serien var ikke blot de arabiske seere, de ved jo godt, at profeten Muhammed er stor, men også at få den ud i andre lande, så vi måske forstår hinanden bedre. Det var også et forsøg på bedre at forstå den nordiske tankegang«.

    [ Måske var det nemmere, at hypersensitive muslimer bare blev hjemme i Abullihstan i stedet for at komme væltende her for konstant at stille vanvittige krav, pisse på os og belære os, om hvad de ikke kan tåle at høre, og hvad vi ikke må for dem? ]

    Israel har en finger med i spillet [!!!!!!!! Dette punkt siger vist alt om , hvad han er for en fætter :D]
    Kendte du noget til Danmark, før du gik i gang?

    »Kun fra internettet. Og da vi kom til landet for at optage nogle af scenerne, ændrede vi fuldstændig opfattelse af folk i Danmark. De var meget hjælpsomme og gav os alt, hvad vi behøvede. Vi brugte også danske skuespillere. Under opholdet blev vi overbeviste om, at det, der skete med Muhammedtegningerne ikke var en del af det danske samfund. Det måtte være kommet udefra. Det er vores klare fornemmelse. Min manuskriptforfatter er overbevist om, at Israel [!] på en eller anden måde har en finger med i spillet«, forklarer Najdat Anzour og ligner en mand, der er fuldstændig enig.

    »Jeg synes, I har tabt«
    Med dit kendskab til Norden og vores måde at tænke på, har du så nået en eller anden form for forståelse eller accept af, at Muhammedtegningerne blev trykt?

    »Nej. Vi accepterer det overhovedet ikke. Men jeg er nødt til at tro på, at I kan forstå vores holdning og vores måde at se tingene på, så I ikke gentager det i fremtiden. I er nødt til at spørge jer selv: Hvorfor have det her opgør med en milliard muslimer rundt om i verden. Hvorfor gøre det? Vil I vinde eller tabe på det. Jeg synes, I har tabt. Frihed er godt, det er godt, at man kan gøre alting og diskutere, hvad man vil. Men når man begynder at begrænse eller såre andre menneskers frihed, må man stoppe«.
    [ Det er ikke noget opgør – vi siger bare sandheden uden filter. Derudover vil vi skam helst have så lidt med jer at gøre som overhovedet muligt – vi har set mere end rigeligt ballade her i DK fra dine uforskammede og uintegrebare trosfæller 😀 ]

    Grænser
    Bliver muslimers frihed begrænset af, at man gør grin med deres tro?

    »Ja. Som kunstner forsøger jeg at forklare, at Muhammed ikke er et mål for satiriske tegninger«.
    [ Og hvem har så lige udnævnt dig til at bestemme det? Fis af, hvis du ikke kan tåle vores måde at tænke og tale frit ud på.
    Muslimer siger og gør masser af ting hver eneste uge, der sårer og forarger os her i DK, uden at nogen truer dem eller
    brænder deres flag, ambassader eller figurer og billeder af deres ledere. Hvad har du tænkt dig at gøre ved det? ]

    Er der en grænse for ytringsfriheden, når det gælder Muhammed og islam?

    »Selvfølgelig er der en grænse. Det er der i alting. Man kan ikke leve alene i verden og gøre præcis, hvad man vil, uden at tage hensyn til andre. Selvfølgelig er man nødt til at tænke på relationerne mellem lande, kultur og mange andre ting, når man bruger sin ytringsfrihed«. [!!!!! Fint! – Muslimer bliver bare hjemme i sandkassen, når de er så ømskinnede ]

  • Robin Shadowes

    Jag håller inte alls med gubben. Pedofeten mohammed var inte alls en stor man, snarare en liten lort som Astrid Lindgren skulle ha uttryckt det.

    • Bjovulf

      Just precis 😉

  • wandering

    En kendt dansk forfatter kaldte allerede i halvfemserne masseindvandringen fra mellemøsten for Danmarkhistoriens største sociale eksperiment. Et eksperiment, som vi her 10 år senere godt kan kalde overvejende mislykket. Engang cirkulerede en vits i Danmark om, at magthaverne i DDR gerne ville udskifte folket modsat den normale demokratiske procedure. Denne vits er nu på vej til at blive blodig alvor i Europas lande. Der er vel kun en forklaring på miséren. Vi er stærkt på vej ind i en ny “folkevandringstid”. Europa går langsomt i opløsning ligesom det gamle romerske imperium og kulturfremmede folkerige områder ekspanderer helt naturligt ind i gamle svage kulturers domæne. Det skete dengang med blodige invasioner af store hærstyrker; idag sker det mere subtilt i form af kolonisering med arméer af “flygtninge”. Når kolonisternes antal når en grænse må europæerne dog også påregne blodige sammenstød i en eller anden form. Sikke noget at aflevere til sine børn og børnebørn !

    • Jeg betragter den som totalt mislykket. Det eneste, der bidrages med fra indvandrere fra muslimske lande, er den underlødige religion islam og kriminalitet. De er en nettoudgift. Indvandrebyrden koster desuden menneskeliv. Antallet af mord og voldsepisoder er uacceptabelt.

  • Tom Eivind

    Jeg kan bare si meg hjertens enig med Nina. Kan dog ikke holde meg fra å spørre: Hvilken stemmeseddel har Nina og alle de andre på siden her lagt i stemmurnen ved de siste 6 – 8 riksvalgene tro?

    I Norge hadde vi for en del år siden en forening med en forgrunnsfigur som sterkt advarte mot masseinnvandringens langsiktige konsekvenser. De ble alle demoniserte og til dels forfulgt både av venstreekstremister og av våre myndigheter i nært samarbeid. Snart skal vi få se hvem som hadde rett.

    • Svenskerne har ikke frie valg. I stemmelokalet er der et bord med mange små kasser med forskellige stemmesedler. Hvert parti har sin egen stemmeseddel. Der skal man tage partiets stemmeseddel i fuld offentlighed. Allerede her går der noget galt. Begrebet hemmelige valg eksisterer således ikke. Mange fortæller desuden, at når de når frem til bordet, er der ingen stemmeseddel til deres parti, – eksempelvis Sverigedemokraterne. Enten er de simpelthen brugt op eller mere sandsynligt: nogen har saboteret valghandlingen. Øjenvidner beretter, at det finder sted over hele Sverige.

      Hemmelige valg karakteriserer demokratier. I Danmarks grundlov hedder det: “Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg”. Det er selvsagt, at der også bør eksistere en stemmeseddel til alle stemmeberettigede.