27
mar
Seneste opdatering: 14/5-14 kl. 0159
33 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Man kan roligt springe direkte til Erik Meier Carlsens analyse. Som sædvanligt slår han hovedet på sømmet. Svenske journalister kan folde ørerne ud fra minut 5:30. Helle Thorning ved ligesom Meier Carlsen, at der er splittelse i baglandet, men overvejende enighed i befolkningen. Hun skal favne  begge dele, for nu at bruge Jelved-lyrik. Thorning er “kontroversiel”. Dertil er kun at sige, at i fremtiden vil vi alle være kontroversielle, om så bare i 15 minutter, det var måske Thornings 15 minutter. Måske endda også kunstnerne og SF. Det har SF ellers ikke været siden 1958, det skulle da lige være da vi opdagede at stifteren, eks. kommunisten Aksel Larsen var CIA agent til sin død, og sov med en pistol under hovedpuden med en velbegrundet paranoia ved navnene Sachsenhausen og Kreml. Jens Otto Krag vidste det, men holdt tæt. Kamal Qureshi prøver at lægge sin egen kontroversialitet bag sig. Spring ham over. Adam Holm er mister Deadline, som tidligere Martin Krasnik var det og Meier Carlsen har det forkromede overblik.   Hele DR 2 Debatten her. (tak til uploaderen.)

I Sverige fortsætter pressekampagnen mod SD: ”Främlingsfientlighet måste bekämpas på lokalplanet”. Vi kan ikke følge den i detaljer, men vi må igen anholde svenske mediers halve sandheder og hele løgne. Artiklen omtaler fire gange “den racistiske hob, der jog flygtinge ud af den nordlandske by Vännäs”. Jovist, men tre irakere havde forinden kidnappet og voldtaget en lokal pige. Det er en uhæderlig udeladelse. Det er trist at se, at Dilsa Demirbag-Sten låner sit ellers gode navn til dette foretagende af “tok-liberalister”, der kalder sig “en grön och liberal tankesmedja.

“Fri(are) invandring bra för ekonomin.” Javel, hvad så med den hidtidige, der nu koster et trecifret miliardbeløb hvert år ? “Grønne og liberale”, det må DN godt beholde det for sig selv. Avisen er endnu idag et refugium for gamle kommunister, jvf. den ellers udmærkede Olof Lagercrantz, men nu er det de “grønne Khmerér”, som Medelsvensson kalder dem, der står på tapetet. Nå ja, og så Carsten Jensen, kosmopolit, Marstal og så Hanne Vibeke Holst, Nordjylland et eller andet sted at dømme efter accenten. Selv ville jeg have det svært med at kunne skrive priviligerede kronikker i Folkets Dagblad i Kina, hvis jeg vidste at en mia. kinesere ikke kunne udtrykke sig frit og efter behag. Men Jensen og Holst forstyrrer det øjensynligt ikke det mindste at få et fortrin, mængder af svenskere er udelukket fra. De vil opponere imod denne beskrivelse, men de ved ikke hvad de taler om, og de er – hvad værre er for en intellektuel – antagelig ligeglade. Vil man vide, hvad vilkårerne er for offentlig samtale i Sverige, er det bare at bladre baglæns i denne blog. Der er seks år at trække på. Svensk net er så tilkommet i mellemtiden, og det vil antagelig slå delvis igennem i det kommende valg, men det vil være aldeles uden DN´s medvirken og gode vilje.

Er Sverige et demokrati ? Det korte svar er: “Nej”. Det lidt længere svar: “Jovist, men ikke rigtigt.” Det lidt længere endnu er: “Sverige er et demokrati på papiret og mange måder, det fungerer bare anderledes end det danske fordi man i tre generationer ikke har haft brug for det som instrument, og nu hvor det behøves, et det slemt rustent og dets nu meget forskellige stemmer vækker anstød blandt de toneangivende æstetikere, som kun har kendt til næsten total enighed. De skyr derfor uenighed som pesten.” Uenighed er en Orwellsk tankeforbrydelse, en uanstændighed der ikke skal administreres, men forkastes. Det er provinsiel indskrænkethed, der poserer i verdensmandsskikkelse. Her er skåningene nærmere verden, og Stockholm nærmere Sibirien, eller Petersborg i bedste fald. Svaret er derfor indtil videre: Sverige er et teaterdemokrati, der skal revitaliseres og kaldes op på scenen efter at have siddet i teater-kantinen og fuldet sig i generationer. Intet egentligt, levende demokrati kunne uforstyrret påføre sig selv sådanne ulykker, som nu har været manifeste i 15-20 år. Resultatet vi ser i dag, er uigenkaldeligt og kun i sin første vorden. Norge er mere Europa og sin historie, end det beskyttede værksted Sverige, hvor meget jeg end elskede det. Jeg afstår fra at spå om dets fremtid, det ville forstyrre min nattesøvn. Nok er døde og nok  er skadede. De må selv rede det ud. Dette er bare når Danmark kigger mod nordøst. Vi foreslår ikke løsninger på deres selvpåførte problemer, vi fører bare nogle til protokols. Vil man se flere er det her, det foregår. Man kan ikke blogge så megen “elende”, uden at løbe tør for livsmod. Ham der døde sidste uge, forrige uge, alle de unge der døde i Sverige i januar og februar i år ?  For fem og for ti år siden, som vi stadig husker. De er knapt til at finde i Sydsvenskans arkiv.Vita brevis. Det lader sig ikke gøre, en kniv i maven og de var bare væk. Snak om indignation, Mikael Wiehe. Pseudo! Undersøg selv dødelig vold i Skåne, hvis du har nogen skam i livet. Sjællænderne ville forfærdes, hvis de kendte detaljerne om alle de unge døde i det sydligste Sverige.. (Mord i Skåne Län, bare i 2009: 21.)

Fransk TV: Islamiseringen af Sverige

France 3 – Avenue de l’Europe, fransk, utekstet. Også om Laïcité i Tyrkiet.

I det multikulturelle foregangsland: Dokumentarisme er “inflammatory”

Her er i hvert fald et klart eksempel på en forskel i politisk kultur. Kunne man forestille sig en afslørende undercover-dokumentar om en moské på dansk grund blive mødt med en fælleserklæring fra ikke bare den velkendte anstændighedselite og dens islamiske kæledægger, men også adelige, folketingsmedlemmer, litteraturprofessorer og rabbinere? Jeg kan i hvert fald ikke. Det er let at angribe ubekvemme sandheder når de kommer fra politisk hold, som med Wilders’ Fitna, men jeg vil påstå at man herhjemme nok skulle afholde sig fra denne åbenlyst groteske sammenkædning af dokumentarprogrammer i landsdækkende tv, og alskens “fascisme”. Storbritannien er et land med tradition for hårde politiske modsætninger, men fronterne i dag følger ikke umiddelbart gamle skel.

We are concerned by the rise of Islamophobia, the negative coverage of Muslims in the media, the violent street mobilisations of extreme rightwing organisations like the English Defence League, and the rising electoral support for the British National party (The battle for Barking, Weekend, 13 March). Following Channel 4’s recent inflammatory documentary, Britain’s Islamic Republic, which saw concentrated attacks on the East London Mosque, the English Defence League marched through central London with placards including the demand “Close the East London Mosque now”.

The East End of London is not new to having its communities attacked by fascists and the media. The 1930s saw the Battle of Cable Street when Oswald Mosley’s blackshirts attempted to march into the Jewish community in the area. […] Islamophobia is a threat to democracy

Blandt medunderskriverne er navne som Ken Livingstone, Diane Abbott MP, professor Eric Hobsbawm, rabbi Lee Wax, professor Avi Shlaim, George Galloway MP og Lord Nazir Ahmed. Se hele listen hos the Guardian. Via Gates of Vienna – I Canada har en imam lavet en dokumentar om alle de kætterske tegnere, der fortjener at dø: First Muslim’s P.O.V Documentary, “The Blastphemy” Releases as Protest to Danish Cartoons of Prophet Muhammad (Pbuh). Den hedder “The Blastphemy”, enhver kan vælge “blast” efter behag.Traileren er her. (LFPC & Steen)

Hvad er et folk ?

“Hvad er det forøvrigt for en national – ja, man kan sige mange grimme ord om den forestilling, at vi er et folk. Det er i sig selv utroligt hindrende for at man kan føle sig tilpas i samfundet, især når vi hæfter “folk” op på etnicitet, hudfarve, øh, alle mulige ting, som vi faktisk gør.” (Svend Brinkman, cand. psyk. professor Ålborg Universitet med speciale i etik og moralfilosofi, mennesker og kulturer.)
Elsebeth Gerner Nielsen: Alle danskere burde omgås to indvandrere. Netværket. P 1 Fra ‘dem og os’ – til ‘vi’. min. 44:06

Et tu, Polonia

Dozens of people are protesting plans by the country’s Muslim community to build a second mosque in Warsaw.The protesters gathered Saturday at the mosque’s construction site in the city’s outskirts. They chanted “Radical Islam, no thanks” and held up banners saying “Stop the Radicals” and “Political Islam is threat to Europe.”A tiny group of counter-protesters turned out carrying banners reading: “Warsaw is for everybody” and “Stop Islamophobia.” – So far Poland has been spared the tensions over Islam that Western Europe has experienced in recent years. Dozens rally in Warsaw to protest plans for mosque. (Muslims intensify rallies vs. anti-Islam acts in Europe,United Kingdom, Switzerland, Sweden, France, Germany, France, Norway.)

Selvmordsparadigmet

af Ole Jørgen Anfindsen, PhD, redaktør, Honest Thinking, Norge, Et forord til bogen “Selvmordsparadigmet – hvordan politisk korrekhet ødelegger samfunnet” skrevet med støtte fra Fritt Ord.

Den vestlige sivilisasjon er i ferd med å begå selvmord. Å leve innebærer å forsone seg med at verden ikke alltid er slik man kanskje skulle ønske at den var. Individer eller samfunn som nekter å forholde seg til virkeligheten, er ikke liv laga. Dette er en universell erfaring, uavhengig av tid og sted. De vestlige elitene har imidlertid bestemt seg for å utfordre denne erfaringen, og har lagt ut på ett av de dristigste eksperimentene i menneskehetens historie. Man har bestemt seg for at noen av de erkjennelsene som det har vært bred enighet gjennom hundrevis eller tusenvis av år, skal forkastes til fordel for dogmer som sier at virkeligheten er annerledes enn slik alle kan se at den er. To av de viktigste stikkordene her er kjønn og rase. Enhver oppegående person kan både se og forstå at det nødvendigvis må finnes systematiske forskjeller mellom kvinner og menn. Det samme gjelder raser. Og i begget tilfeller bekrefter vitenskapen at det forholder seg omtrent slik som sunn fornuft tilsier. Vi er ikke like.

Men et samfunn, en nasjon eller en sivilisasjon som – av politiske eller andre hensyn – velger å ty til systematisk løgn og virkelighetsfornektelse på noen områder, vil ha store problemer med å snakke ærlig og sant på alle andre områder. Slike samfunn blir etter hvert gjennomsyret av intellektuell uredelighet, noe som tapper dem for livskraft. Holder man på lenge nok, graver man sin egen grav. Den vestlige sivilisasjon har nå holdt på med dette såpass lenge at bare det å komme seg opp av graven, om vi nå skulle få lyst til å avbryte selvmordsforsøket, vil vise seg å være vanskelig. Og ikke minst har vi gjort oss sårbare overfor eventuelle fiender som måtte dukke opp. Skulle noen komme forbi som er tilstrekkelig godt utstyrt med graveredskaper, er det bare å skuffe jord og sand tilbake over dem som virrer omkring i dypet, og deretter reise en gravstøtte over en sivilisasjon som mistet troen på seg selv, og som derfor mistet viljen til å leve og evnen til å videreføre sine egne verdier.

Hva dette essayet handler om
Dette essayet handler ikke primært om rase- eller kjønnsproblematikk, men om hvordan intellektuell uredelighet ødelegger samfunnet. Likevel vil de vestlige elitenes forhold til kjønn og rase, samt til demokrati, skolevesen, islam, lov og orden, innvandrings- og integreringspolitikk, og litt til, bli brukt både for å illustrere hvor mye løgn, hykleri og virkelighetsfornektelse som etter hvert finnes rundt omkring, og dessuten for å vise hvilken destruktiv innflytelse dette får på samfunnet. Og det viktigste av de temaene som vil bli brukt for å illustrere det overordnede poenget om intellektuell uredelighet, er rase. Det er to grunner til dette. Dels er det innen raseproblematikk at uærligheten stikker dypest, og dels er det på dette området at konsekvensene av å nekte å se sannheten i øynene, blir størst.

Rasisme?
Så dette er altså et rasistisk essay, vil noen utvilsomt tenke. Vel, det spørs hva slags rasismedefinisjon du ønsker å legge til grunn. Dersom du mener at alle som ikke deler de såkalte antirasistenes verdenbilde, per definisjon er å betrakte som rasister, ja da hører essayet og dets forfatter selvsagt hjemme i den kategorien. Men allerede her rører vi ved noe av kjernen i hele problemkomplekset. Antirasister og multikulturalister har tilranet seg en definisjonsmakt som setter dem i stand til å utelukke fra samfunnsdebatten alle som ikke er enige med dem. Og dette er altså en del av det bildet som trer frem når man undersøker vestlige samfunn; oppfatninger om hva som er rett eller galt, sant eller usant, styres ikke lenger av hvordan virkeligheten faktisk er, men etter hvordan noen har bestemt at den bør være. Slik kan vi ikke ha det i et demokratisk samfunn.

Raseskille?
Som vi snart skal se nærmere på, har vestlige lands myndigheter generelt, og FN-organet UNESCO spesielt, i hele etterkrigstiden foret oss med en jevn strøm av propaganda for å få oss til å tro at det ikke eksisterer noen vesentlige forskjeller mellom rasene, samt at raser egentlig ikke finnes. Dette viser seg ved nærmere undersøkeler å være ønsketenkning. Det hadde vært fint om verden var slik, men det er den altså ikke. At noe slikt var for godt til å være sant, burde man ha skjønt hele tiden. Av grunner vi bare kan spekulere i, valgte man likevel å bygge politikken på virkelighetsflukt, og konsekvensene kommer til å bli deretter.

Betyr dette at jeg går inn for en fullstendig raseskillepolitikk? Mener jeg at det i Norge kun bør bo etniske nordmenn, at det i Sverige kun bør bo etniske svensker, og så videre? Samt at Europa kun bør befolkes av europeere? Nei, det mener jeg ikke. Denslags visjoner er like utopiske som de vi i dag styrer etter. Vi lever i en internasjonal verden, og det bør vi fortsette med. Den globaliserende eliten har i og for seg helt rett når den påpeker at vi ikke kan sitte på hver vår lille, nasjonalstatlige tue og ha nok med oss selv. Men derav følger det altså ikke at vi bør gå til den motsatte ytterlighet, hvilket er hva vi nå er i ferd med å gjøre.

Min holdning kan, litt spissformulert, oppsummeres som følger. Så sant lov og orden opprettholdes, og så sant samfunnet ikke ødelegges, kan vi gjerne holde oss med et så stort etnisk/rasemessig mangfold som mulig. Men altså ikke mer enn det. Det er med en helt spesiell forventning jeg imøteser protestene fra dem som er uenige i dette siste.

Så hvor stort mangfold kan vi tillate før samfunnet går i oppløsning eller blir dysfunksjonelt? Jeg vet ikke, og den som leter etter klare svar i dette essayet, vil bli skuffet. Mitt anliggende på akkurat dette punktet, er ganske enkelt å påpeke at ett eller annet sted finnes det en øvre grense for hvor stort etnisk/rasemessig mangfold vi kan tillate før det går galt. Dette er selvsagt en smertelig erkjennelse, men jeg tror ikke det finnes noen vei utenom. Skal vi overleve i det lange løp, kan vi ikke fortsette å late som om menneskets natur er annerledes enn hva den faktisk er.

Skrivestil
Dette essayet er et kampskrift. Her forsøker jeg å slå alarm om en utvikling som ikke er bærekraftig, og da passer det ikke å bruke en tørr og akademisk stil. I den engelskspråklige verden er det vanlig å skrive både polemisk og spissformulert i visse sammenhenger, og jeg mener vi trenger mer av dette også i Norge. Dessuten trenger vi mindre wishful thinking, og mer riskful thinking (Støvring 2010). Dette essayet er mitt forsøk på å gi et lite bidrag i så måte. Jeg håper du som leser vil bli både provosert og engasjert.

Norsk Wikipedia sier: ”Et essay er en tekst som stiller spørsmål ved kjente forestillinger eller aktuelle saker. Essay kommer fra det franske «essai» (forsøk) eller «essayer» (forsøke).” På nettet finnes det en rekke artikler som sier noe om hvordan et essay bør eller ikke bør skrives. Jeg påstår ikke at min bok oppfyller alle kravene, men synes likevel det er på sin plass å bruke dette begrepet. For det første viser det seg at temaet politisk korrekthet er enormt, og jeg vil på ingen måte late som om jeg har gitt en fyldestgjørende, boklig fremstilling av de mange emnene jeg er innom. Min bok er et forsøk på å få frem de viktigste momentene, samtidig som jeg er vel vitende om at svært mye mer kunne ha vært sagt om dem alle. For det andre tillater jeg meg altså å bruke en både uformell og konfronterende stil, samt ta med en del digresjoner eller personlige avsnitt her og der, noe essaysjangeren gir rom for. Leseren vil se at jeg uttaler meg nokså kategorisk om en del naturvitenskapelige spørsmål der jeg mener at det ikke er så veldig mye rom for tvil. Noen vil kanskje hevde at boken derfor ikke kan kalles et essay, men mitt svar til dette er at det som blir stående som åpne eller bare delvis besvarte spørsmål i denne boken, slik det gjerne forventes av et essay, er de praktiske og politiske konsekvensene som bør følge av nevnte naturfaglige erkjennelse. Merk forøvrig at et essay ikke behøver å være kort.

La det også være nevnt at jeg har anstrengt meg for å skrive om de ulike emnene på en slik måte at folk flest skal ha mulighet for å henge med. Snobbete akademikere vil utvilsomt rynke på nesen over essayets folkelige stil, men skal vi redde demokratiet fra den politiske korrekthets kvelertak, er det nødvendig med et bredt, folkelig engasjement. Da må det skrives på en måte folk flest forstår. Jeg innser at noen avsnitt nok vil være tunge å komme gjennom for den som ikke er kjent med det aktuelle problemområdet fra før, men i det store og hele bør essayet kunne leses og forstås av vanlige, samfunnsengasjerte mennesker.

Dette essayet er altså skrevet for den avislesende mannen og kvinnen i gata. Samtidig henvender jeg meg til journalister, redaktører, politikere, forskere, byråkrater og ulike typer eksperter som er blitt virvlet inn i den politisk korrekte runddansen, og som derfor, slik jeg vurderer det hele, trenger noen velrettede spark bak, samt å bli fortalt, in no uncertain terms, at de medvirker til et opplegg der uærlighet er satt i system. Å skrive for begge de nevnte hovedgruppene er en vanskelig balansegang, og det gjenstår å se i hvilken grad jeg har lykkes.

Essayets struktur
Essayet er delt inn i to hoveddeler. Del I inneholder det mest sentrale stoffet, og kapitlene der er ment å skulle leses i rekkefølge. Del II inneholder en rekke appendikser, og disse kan leses i vilkårlig rekkefølge. Lesere som synes essayet er litt vel omfattende, kan nøye seg med å lese del I, uten å gå glipp av hovedbudskapet. Lesere som har tenkt å ytre seg offentlig om essayets innhold, gjør imidlertid klokt i å lese det i sin helhet. Særlig Appendiks F, som drøfter forholdet mellom etikk, religion og naturvitenskap, og som dessuten beskriver det moralfilosofiske fundamentet essayet bygger på, vil være essensielt for den som ønsker å forstå hvorfor jeg har de holdningene jeg har. Del II inneholder forøvrig bidrag fra forskerne Henry Harpending, Frank Salter og Roger Scruton, samt fra den norske bloggeren Fjordman.

Essayets sentrale tema er politisk korrekthet, med dertil hørende intellektuell uredelighet og samfunnsødeleggende konsekvenser. Mitt viktigste eksempel for å illustrere dette er raseproblematikk, men også islam, feminisme og en rekke andre emner vil bli drøftet.

Etter en generell innledning, samt en popularisert innføring i dette med paradigmer,[1] kommer tre kapitler som belyser problematiske sider ved den rasetenkningen som har hatt hegemoni i Vesten de siste 60 år eller så. Deretter kommer et kapittel om islam, samt et om feminisme, relativisme og postmodernisme. Så kommer et kapittel jeg har valgt å kalle Hummer og kanari, der diverse emner av betydning for essayets hovedbudskap berøres mer kortfattet. Så kommer et kapittel der jeg drøfter hvilke betingelser som må være oppfylt for at det skal være mulig å opprettholde et bærekraftig demokrati. Del I avsluttes med et konkluderende kapittel og et etterord.

Referanser og fotnoter
Jeg har forsøkt å være raus med referansene. Jeg håper dette vil bidra til å overbevise leseren om at essayets budskap ikke er tatt ut av løse luften, samtidig som det blir enkelt å gå videre med temaer man fatter interesse for. Som et konkret tiltak for å gjøre dette siste så lett som mulig, vil hele referanselisten bli gjort tilgjengelig i elektronisk format på nettstedene HonestThinking.org og Selvmordsparadigmet.no. De aller fleste artiklene jeg henviser til, finnes på nettet, så her skal det bare være å klikke seg rett inn på disse, uten å måtte skrive inn lange og krøkkete nettadresser for hånd, og forhåpentlig med færre lenkeråterelaterte frustrasjoner.

I en rekke fotnoter henviser jeg til Wikipedia. Dette nettleksikonet er et fascinerende eksempel på hva det er mulig å få til gjennom samhandling på nettet, men, som enhver ansvarlig bruker av Wikipedia må ha klart for seg, er hele konseptet også beheftet med visse innebygde svakheter. La meg derfor understreke at jeg aldri bruker Wikipedia som eneste kilde for å påstå noe som helst. Som oftest er disse fotnotene kun ment som en kjapp henvisning til en nettside der leseren kan finne mer informasjon om en person eller et emne, og Wikipedia viser seg altså ofte å være et utmerket sted å begynne. Stoff fra Wikipedia siteres kun i tilfeller der jeg vet at den aktuelle teksten harmonerer med andre kilder.

Noen av de artiklene som refereres er skrevet av min bror Jens Tomas, eventuelt av ham og meg i fellesskap. Henvisninger til disse artiklene vil alltid inneholde hans initialer. I henvisninger til innlegg og artikler jeg har skrevet alene, nøyer jeg meg med å bruke etternavn og årstall (pluss bokstavkoder a, b, c, etc for å skille referanser utgitt samme år).

Rasebegrepet
De siste årene er det i norsk samfunnsdebatt blitt hevdet at vi bør slutte å bruke ordet rase (jf Åmås 2008). Jeg begynte skrivingen av essayet med en ambisjon om å erstatte dette ordet med begrepet kontinentgruppe,[2] men fant snart ut at det var lettere sagt enn gjort. En av grunnene er at det finnes en rekke ordsammenstillinger som ikke er helt enkle å erstatte, for eksempel hovedrase, underrase, rasemessig, raseproblematikk, rasepolitikk, rasebegrep, raseblandet, raseskille og rasedebatt. En annen grunn er at kampanjen for å fjerne ordet rase fra språket ser ut til å bunne i en forestilling om at rase ikke er et meningsfylt, biologisk begrep, hvilket er et mildt sagt problematisk standpunkt (jf Sesardic 2010). Jeg har derfor valgt å bruke begrepet rase på samme måte som de fleste aktører i rasedebatten i den engelskspråklige verden gjør det, nemlig som en nøytral betegnelse på en kontinentgruppe eller etnisk gruppe. Jeg henviser i den sammenheng særlig til interjuet i American Scientist med vitenskapsjournalist Nicholas Wade fra New York Times, der han gir uttrykk for tilsvarende synspunkter (Esty 2006).

Mens jeg forberedte meg på å skrive dette essayet, var det flere som rådet meg til å unngå raseproblematikk. Dette essayet tar imidlertid sikte på å overbevise leseren om følgende:

Deler av den verdensanskuelsen som ligger til grunn for politikk og forvaltning i den vestlige verden, er vitenskapelig uholdbar.
Våre samfunn og vår sivilisasjon vil bli ødelagt dersom vi ikke snart tar et oppgjør med disse tendensene.
Med utgangpunkt i en slik målsetting blir raseproblematikk et viktig emne. Ønsket om å utrydde all rasetenkning har tilsynelatende vært et av de mest sentrale elementene i det generelle paradigmet som har dominert den vestlige verden siden 1945. Den politiske utviklingen i etterkrigstiden kan ikke forstås uten dette perspektivet, og jeg bruker begrepet etterkrigsparadigmet for å betegne hele det settet med politiske, filosofiske og vitenskapelige forestillinger som har preget våre samfunn i nevnte periode. Utviklingen viser dessverre at etterkrigsparadigmet er i ferd med å bli et selvmordsparadigme; dette paradigmet er ikke bare i full gang med å ødelegge den vestlige sivilisasjon, det kommer også til å ta livet av tusenvis, kanskje millioner, av mennesker av europeisk herkomst om vi ikke snart tar til vettet. Våre barns og barnebarns fremtid avhenger av at dagens selvmordsparadigme byttes ut med noe annet. Det kommer ikke til å skje før tilstrekkelig mange mennesker gjør opprør mot et intellektuelt og politisk rammeverk som er falskt og hyklerisk, og derfor også destruktivt og inhumant. Få steder stikker falskheten og hykleriet dypere enn i rasespørsmål, og nettopp derfor forsøker dette essayet å ta et grundig oppgjør med etterkrigsparadigmet akkurat på dette punktet.

Ytringsfrihet og hjernevask
Vi som er så heldige å bo i den vestlige verden, har stor grad av ytringsfrihet og trosfrihet. De fleste mennesker jeg har møtt opp gjennom årene, ser da også – i større eller mindre grad – ut til å kunne tenke selvstendig. Likevel har jeg utallige ganger sett og hørt mennesker snakke på en måte som røper at de, i hvert fall i visse spørsmål, egentlig ikke tenker så veldig selvstendig når det kommer til stykket (jf Åmås 2007, side 47 ff).

Et av mine siktemål er å overbevise leserne om at vi alle sammen er utsatt for en viss grad av hjernevasking hele tiden. Meningsdannelsen er ikke så fri og ubundet som vi kanskje tror, for samfunnet ønsker at vi skal tenke på en bestemt måte i en rekke spørsmål. Dette er ikke nødvendigvis et problem, siden det nå engang er slik at alle samfunn har behov for å sette et visst preg på hvordan innbyggerne tenker. For dersom det ikke finnes et visst minimum av fellesverdier knyttet til språk, kultur, religion, etnisitet eller andre slike ting, vil samfunnet mangle den nødvendige sammenhengskraften. Spørsmålet er altså om den hjernevasken som foregår er av det gode eller dårlige slaget. Handler det om å formidle sanne og gode verdier og holdninger til befolkningen, eller handler det om noe helt annet?

Dramatiske forandringer
Dette essayet argumenterer for at forandringer – med logisk nødvendighet – vil tvinge seg frem. Spørsmålet er om vi klarer å gjennomføre forandringene på en slik måte at vår kunst, kultur og vitenskap, samt vårt demokrati og våre øvrige verdier, blir videreført, eller om vi venter så lenge med å ta grep at hele vår sivilisasjon går nedenom og hjem. Et annet spørsmål er om de som har gitt opphav til den vestlige sivilisasjon, nemlig folk av europeisk herkomst, vil overleve i det lange løp, og eventuelt på hvilken måte. Dette høres kanskje litt voldsomt ut, men det er ufattelige verdier som nå står på spill. Innen du har lest ferdig, håper jeg å ha overbevist deg om at dette ikke er å ta for hardt i.

Ærlighet varer lengst
En verden der rase, kultur, religion og alle andre forskjeller mellom mennesker er uten betydning, er utopi. Dersom man lenge nok, intenst nok og i tilstrekkelig stor skala arbeider for å sette utopiske visjoner ut i livet, vil det til slutt gå galt. Den som ønsker å bidra til en bedre verden, må derfor passe nøye på ikke å bygge på utopi og ønsketenkning, og i stedet jobbe innenfor de rammer som virkeligheten setter for oss. Av den enkle grunn at ærlighet varer lengst. Det er derfor vi alle har en moralsk forpliktelse til å vende ryggen til antirasismen; den vil i det lange løp bare føre til død og ødeleggelse (mer om dette senere). Det er derfor vi på nytt trenger å besinne oss på forkjellen mellom moralisme og skinnhellighet på den ene siden, og sannferdig moralfilosofi på den andre siden (jf Appendiks F). Jeg oppfordrer alle mennesker av god vilje, alle som oppriktig bryr seg om sine medmennesker, alle som vil bidra til større utbredelse av kunnskap og filosofi, alle som ønsker å fremme demokrati og menneskerettigheter, til å gjøre opprør mot den politiske korrektheten som er i ferd med å ødelegge den vestlige verden.

Takk
Mange mennesker har på ulikt vis hjulpet meg i forbindelse med skrivingen av dette essayet. Bidragene er gitt som viktige innspill, som velvillig hjelp med en rekke problemstillinger, som svar på konkrete spørsmål, som samtaler om aktuelle temaer, eller som gjennomlesning og konstruktiv kritikk av tidligere utgaver av manus. Mange av dem som generøst har bidratt, har gjort dette til tross for at de er uenige med meg på ett eller flere områder. Derfor må ingen av dem bli tatt til inntekt for mine synspunkter; på samme måte som jeg ikke ønsker å bli det for deres. Jeg vil herved rette en varm takk til Abdul Aziz Ahmed, Arild Broch, Asghar Ali, Athar Akram, Basim Ghozlan, Eystein Halle, Farhat Khan, Farrukh Abbas Chaudhry, Ferdinand Næshagen, Frank Salter, Hans Rustad, Henry Harpending, Iver Mysterud, Jared Taylor, Jarl Giske, Jason Malloy, Lena Larsen, Linda Noor, Mohammad Usman Rana, Morten Groven, Nils Reinton, Nils Roll-Hansen, Nina Hjerpset-Østlie, Phil Rushton, Shoaib Sultan, Sigurd Skirbekk, Steve Sailer, Sunnev Gran, Terje Bongard, Vincent Sarich, Zorica Mitic og Øivind Østberg. I tillegg til disse har jeg fått tildels svært god hjelp av enkelte som av ulike grunner har følt behov for anonymitet; en varm takk også til dere.

Noen av mine nærmeste må også nevnes i denne sammenheng. En spesiell takk til min eldste sønn Ole Jakob for grundig gjennomlesning av manus, og ditto kommentarer og konstruktiv kritikk. Takk til mine brødre Jens Tomas og Per Anders for utallige diskusjoner både før og etter at dette prosjektet ble igangsatt. Takk til mine foreldre Astri og Knut som skapte et hjem der samfunnsdebatt var en del av kulturen, og der kunnskap og læring alltid sto høyt i kurs. Takk til min far for mange språklige kommentarer til manus.

Og særlig ønsker jeg å takke min kjæreste, og etter hvert også forlovede, Anne Margrethe. Takk for all støtte og oppmuntring, takk for motstand og meningsbrytning, takk for de mange timene du brukte på å ta en kritisk gjennomgang av manus. La meg også benytte anledningen til å sende noen varme tanker til den herlige vennegjengen jeg har fått anledning til å bli (bedre) kjent med etter at Anne Margrethe kom inn i livet mitt. Takk for rause holdninger i møte med synspunkter mange av dere er fremmede for, og takk spesielt til de av dere som to vinterferier på rad har båret over med min noe asosiale fokus på skrivevirksomhet.

Takk til forlagssjef Alf Egil Bergli, som har trodd på dette prosjektet hele veien. Og takk til Stiftelsen Fritt Ord for stipend som satte meg i stand til å arbeide fulltid med bokprosjektet i tilsammen fem måneder i 2008 og 2009. Jeg er dessuten takknemlig overfor alle dere som gjennom støtteerklæringer bidro til at jeg fikk nevnte stipend.

Håp
Som vi etter hvert skal se, finnes det sterke krefter hvis motivasjon for å støtte det multikulturelle prosjektet er at man ønsker å ødelegge den vestlige sivilisasjon, samt sørge for at hvite mennesker blir utryddet eller redusert til minoriteter over alt der de finnes. Det er dette fullblods antirasisme egentlig handler om. Det er imidlertid noe som heter at det onde kan bli vendt til det gode. Mitt håp er at Vesten også i fortsettelsen vil berikes av verdifulle impulser fra innvandrere som har evne og vilje til å la seg integrere i vår kultur og vår samfunnsform. Og ikke minst er det mitt håp at mennesker i andre deler av verden etter hvert skal få del i Vestens umistelige idealer og verdier. Jeg håper med andre ord at Vesten i det 21. århundre skal få være en nettoeksportør av demokrati og menneskerettigheter, av frihet og rasjonalitet; ikke en nettoimportør av den mangel på nevnte verdier som preger mange av de landene vi henter våre innvandrere fra.

Vi har arvet en sivilisajon som – til tross for tildels alvorlig feilskjær og sykdomstegn – på en rekke områder representerer noe av det ypperste menneskeheten har frembragt. Denne arven må vi, i ydmyk takknemlighet til alle dem som har gått foran oss, kjempe for å bevare og videreutvikle. Jeg ønsker ikke med dette å oppmuntre til sjåvinisme og hovmod. Tvert imot tror jeg vi lettere vil kunne bøte på noen av Vestens mest himmelropende tåpeligheter dersom vi blir flinkere til å lytte til andre sivilisasjoners livsvisdom. Så lenge kaoskreftene gis anledning til stadig sterkere å feste sitt grimme grep, ser det dessverre mørkt ut. La oss likevel bevare håpet om at lyset vil seire til slutt.

Antirasistene styrer oss mot et samfunn preget av etniske motsetninger, organisert kriminalitet, religiøs ekstremisme, økonomisk sammenbrudd, vold, utrygghet og ymist anna. De mener dette er en nødvendig pris å betale dersom deres langsiktige og utopiske mål skal nås. Jeg nekter å tro at denslags har bred oppslutning hos nordmenn, eller hos andre, hvite majoritetsgrupper som antirasistene arbeider for å ’dekonstruere’. De fleste av oss foretrekker å leve i stabile og velfungerende demokratier, og vi ønsker – så langt det er mulig – fredelig og harmonisk sameksistens mellom folk av alle raser, kulturer og religioner. Dette er imidlertid uforenlig med antirasismen, som ved nærmere ettersyn viser seg å være en destruktiv hatideologi, primært rettet mot Vesten og mot hvite mennesker.

Denne ondskapen må stoppes, før det er for sent. Situasjonen bringer tankene hen til den gamle gospel- og protestsangen We shall overcome (der jeg tillater meg å slå sammen to vers til ett):

The truth shall set us free, the truth shall set us free,
The truth shall set us free some day;
Oh, deep in my heart, I do believe,
That we shall overcome some day.

Antirasistene skal ikke få lov til å utrydde oss eller ødelegge vår sivilisasjon.

Oslo, mars 2010.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • morlille

    Kamel Oliver , Var det af religiøse eller kulturelle årsager, du forsøgte at snyde dig gennem lægestudiet ved at stjæle dine medstuderendes eksamensopgave? Jeg spørger fordi jeg “gerne vil prøve at forstå”. Hvorfor udgav du dig som boligudlejer ved navn Oliver? Var det af religiøse eller kulturelle årsager? Jeg spørger, fordi jeg “gerne vil prøve at forstå”! Du er godt nok vred, der i TV-studiet. Du sitrer jo. Er det af kulturelle eller religiøse årsager? Jeg spørger, fordi jeg “gerne vil prøve at forstå”!

    • Adam Holm er ikke dårlig. Jeg tror han ved en del om islam.
      Denne debat vil blive særdeles vigtig i fremtiden. Og nu begynder Deadline så småt at stille de rigtige spørgsmål.

      Hvorfor går de med tørklæde? Bor i det – find ud af det. Lad dem ikke slippe afsted med floskler. Det er her der skal sættes ind. Nu er soc.dem. på den rigtige side – det må udnyttes optimalt!

  • Mon Kamal lægger op til endnu en “kammeratlig samtale” med Ole Sohn! ;-))

  • PeterK

    I england har man ikke tradition for at lægge finbgrene imellem i konflikter. Tænk på de mange hårde arbejdskonflikter i 1970’erne og tidligere. “Slaget på fælleden” herhjemme, ligner en søndagsudflugt i sammenligning. Hvornår kommer de væbnede opgør, eller det væbnede oprør. 5 år?

    Bittert for os der er gamle nok til at huske England og Sverige – eller for den sags skyld Danmark – for 40 år siden. “Vi” er den første generation, der med helt åbne øjne efterlader et ringere samfund til vores børn. Nogen af os gør dog det lidet vi kan mod en overvældende modpart: Hele det politiske establishment med DF som en lidt svingende undtagelse, pressen, den akademiske verden, store dele af den offentlige sektor.

    Kamel “jeg er læge” Quershi , hvad han ikke er, a.k.a. boligudlejer Oliver, er udenfor pædagogisk rækkevidde. Han tror han stadig er i muslimistan, hvor det er ærefuldt at snyde hinanden.

  • Victor
  • @ Victor: Tak for dine Condell-tips. Du er hurtigere end vi er. Hvor får du det fra ? Selvom jeg er en trofast hedning, der går i kirke og er folkekirke-medlem, synes jeg Condell slår åbne døre ind med sin kritik af kristendommen. Derfor blogger vi dem ikke. Men tak alligevel. Han er jo “eloquent” selv om kristendommen. Og han er gammel nok, til at have gået i en god skole. Derfor er det også værd at høre.

  • Nielsen

    Øj hvor er han dog en klam stodder. -Kan ikke lade være med at fundere over om han ikke ville praktisere som Rafiq Abu Ramadan, hvis han praktiserede i dag. Det er i al fald ikke hans hjerne, som trykker ham platfodet

  • Kurt Thorning

    Da Qureshi som alle socialister/kommunister er “gode” mennesker, undrer det mig, at han ikke praktiserer som læge i sit fattige hjemland fremfor at lege politiker i DK. Kan det måske skyldes, at det er mere givtigt at lege politiker her?

  • Pk

    I årevis lod “Toppen” af SF Kamel Qureshi håne og på det nærmeste hudflette
    danskere, som ikke fandt at fornuftigt, at vi blev udsat for så megen muslimsk vold.
    Steen Gades og andres rolle i dette svinske politiske spil må aldrig glemmes, når
    navnet Kamel Qureshi popper op.
    Ledelsen tillod denne muslims svinske opførelse.
    Hr. Steen Gade, jeg følte mig sat udenfor….jeg følte mig ikke inkluderet.

  • Emeritus

    ‘Hvad er et folk ?’

    Jeg ved ikke, hvad der kendetegner andre folk, men jeg ved, hvad der præger mit folk. Spaltningen. Den spaltning satte Morten Uhrskov projektør på, da han skrev sin bog, ‘ET DELT FOLK’. Jeg ved også, hvordan det er fat med den del af mit folk, hvis grundlæggende verdenssyn jeg ikke deler.

    I sit nye one-man stand-up show spørger Niels Hausgaard en kende usikkert, om man ikke længere må være romantiker. Jo, men er det klogt? Romantikken dækker over, at vi alle er lige gode, bare vi kommer hinanden i møde og kommer vi hinanden ved.

    Han betror hvert år sit publikum, at han skam går ind for de rigtige meninger og holder med de svage i samfundet. Det rigtige publikum strømmer derfor til hans show og applauderer. Jeg sidder dér og iagttager uden at være én af dem. Jeg kan høre, at han siger det rigtige, for de klapper, og han får smør på brødet. Hvad er galt? Det er den romantiske drøm, som ikke duer, når konsekvenserne i ét nu møder drømmen. Publikum er kommet i drømmeland og sidder lige så stille og hallucinerer.

    Et eksempel.
    Min datter har været så uforsigtig at købe en muskelhund. Det er godt nok en slatten lille hvalp, men i princippet er det altså en muskelhund. Den blev i tidernes morgen skabt som kamphund, men racen duede ikke rigtigt til sit formål. Den blev ganske enkelt alt for rar, kvik og godtroende. Det er ikke kun, fordi det lille kræ, som jeg nødtvungent passer i nogle dagtimer, selv er rar. Den bliver uafladligt bekræftet i, at alle levende væsener er rare. For den befinder sig i et centrum, der bilder den ind, at den er kærlighedens arnested. Derfor løber den tillidsfuldt og ejerforglemmende – logrende alle i møde – også hunde, med enormt meget større tandsæt, end den selv har i munden. Det lille kræ’s kampvægt er ikke mange gram over to kg., vi håber hele tiden, at det går godt, for tilliden fejler ikke noget. Det er problemet.

    Indtil nu er alt gået efter planen. Hvalpen lever lykkeligt med uvirkeligheden. Det er nøjagtigt sådan, halvdelen af mit folk inklusive Niels Hausgaard har det med uvirkeligheden – romantikken og multi-kulti. Alt er jo gået godt hidtil, synes de, for de er som hvalpen skabt i samme troskyldige ånd og løber derfor glade alle imøde, som viser sig. Håbet har man lov at have. Og drømmen om en bedre verden.

    I forgårs ville jeg så lære hvalpen at gå tur i uvirkelighedens verden. Den skulle have lov at stifte bekendtskab med moder natur i form af hækkene på en sædvanligvis meget lidt trafikeret og ualmindelig fredelig villavej. Jeg er skam mit ansvar for uvirkeligheden bevidst. Men virkeligheden tog hverken hensyn til uvirkeligheden, mig, hvalpen eller godhedens arnested. Pludselig kom den sorte satan selv, en kæmpestor hankat fræsende ud af buskene med hårene strittende til alle sider og for løs på min stakkels to kilogram tunge hundehvalp. I et nu var hundesnoren fem meter lang, og jeg havde det største besvær med at hale hunden hjem, kyse katten og genoprette roen, romantikken og uvirkeligheden udelukkende af hensyn til familiens vidskræmte hundehvalp og de mulige ydre og indre blødninger. – Den var uskadt! Uvirkeligheden var takket være min resolutte indgriben og størrelse opretholdt.

    Mit eget romantiske folk derimod er ikke for enden af min snor, og det har ikke mig til at opretholde uvirkeligheden for dem, når virkelighedens sorte SATAN kommer farende ud af busken og spolerer det hele for dem.
    Men folket opfører sig ikke desto mindre på samme måde som min families lille, forkælede boston-terrier, fordi romantikkens udgangspunkt er det samme – mit folk har fra barnsben lært at leve livet som slagger fra godhedens arnested…’

    Med venlig hilsen

  • Julia Caesar

    Nu sprider sig panikångesten i vida kretsar inför det svenska riksdagsvalet i september.
    Ett mycket obehagligt tecken på det är artikeln från “tankesmedjan” Fores på dagens DN Debatt.

    Här handlar det om anbefalld åsiktslikriktning och hjärntvätt. Människor ska inte ha rätt att tänka fritt och ha egna åsikter längre. Svenska medborgare åläggs att uppmärksamma “rasistiska” och “främlingsfientliga” åsikter bland släkt och vänner och att få dem att ÄNDRA SINA ÅSIKTER till förmån för den välsignelsebringande invandringspolitiken.

    Något så motbjudande har inte publicerats på ett tag ens i Dagens Nyheter, och det vill inte säga lite. Under en liberal täckmantel driver tidningen, liksom övriga svenska media en synnerligen oetisk och odemokratisk förföljelsekampanj mot Sverigedemokraterna som bara kommer att trappas upp och vulgariseras ju närmare valet vi kommer.

    All journalistisk heder och anständighet är för länge sedan nedgrävda. Nu försöker journalisterna inte ens dölja att de ser sin roll som propagandamegafoner för de sju riksdagspartierna och deras ansvarslösa invandringspolitik.

    Steget från artikelns budskap är svindlande kort till det system av spionage och angiveri som Stasi ägnade sig åt i diktaturen DDR med hjälp av sina IM (Inoffizelle Mitarbeiter). De infiltrerade hela samhället. Vem som helst kunde bli avlyssnad och angiven som “folkfiende”.
    I Nazityskland kunde ungdomar som hjärntvättats i Hitlerjugend ange sina egna föräldrar.

    Jag är en av de högutbildade medelålders kvinnor som enligt artikeln är “mest benägna att ta strid mot främlingsfientliga åsikter i sin närhet”.
    Det kan kanske vara av intresse för de unga latteliberalerna på Fores att jag gör precis tvärtom. Jag kommer att med alla till buds stående medel sprida “främlingsfientliga” åsikter till alla människor i min närhet, det vill säga med fakta informera om massinvandringens konsekvenser för Sverige och svenskarna.

    Svenska folket håller på att vakna. Trots massmedias ansträngningar att censurera och ljuga om verkligeheten går det inte längre att dölja invandringspolitikens följder – skenande kostnader, kraftigt ökande och alltmer brutal kriminalitet, framväxande etniska enklaver, ökad otrygghet och minskad social tillit, hot mot hela det västerländska samhället genom islamisering och inom en inte avlägsen framtid en total kollaps för det välfärdssamhälle som har byggts upp av den arbetande svenska befolkningen.

    • Gunnar Biering

      JC, held og lykke med dit forehavende. Du oplever i dag det samme, som vi oplevede i Danmark i 90’erne.

      Til opmuntring: Husk det tjekkiske statsmotto: Pravda vitezi – sandheden vil sejre til sidst!

  • Julia Caesar

    Tack för det, Gunnar Biering.
    Jag är också övertygad om att sanningen segrar till sist. Den kan bara ta lite tid på sig ibland. Men i längden är lögnen chanslös.

    I Sverige har vi uttrycket “Hut går hem till sist”. Det betyder ungefär samma sak.
    Det svenska hutet får stor kraft och inspiration från Danmark. Ni betyder mycket för oss som förebild och inspirationskälla.

  • Gunnar Biering

    Ja, vi håber, at I får opmuntring af at se på udviklingen i Danmark siden valget i 2001. Før det valg så det jo lige så håbløst ud her.

    Og angående dem, der siger, at løbet er kørt i Sverige: Det er aldrig for sent. I hvert fald går der rigtig mange år, før der bliver fremmed flertal hos jer. I er dog stadig 8-9 millioner svenskere mod ca.1-1,5 million tilvandrede. Men det bliver svært og dyrt at standse den nuværende udvikling, det er klart.

  • li

    Jeg forstår ikke Kamelen”jeg er kvaksalver” Oliver, for hvad er det han sammenligner den islamiske kvindehovedaffaldssæk med, forskellige tøjstykker som man bærer, men det ved kamelen udmærket godt ikke er tilfældet, fordi den ekstremistiske hovedaffaldssæk er jo ikke kun et simpelt stykke tøj som kan smides, der er sandelig forpligtigelser forbundet med at være stramt hovedindbundet, for deltagelse eller ophold i svømmehaller kan ikke lade sig gøre eller aftage affaldssækken hvis arbejdsgiveren heller vil have firmaet egen kasket på de ansattes hoveder, der ikke dække hovedhåret totalt eller halsen for den sags skyld osv af hæmmende sager, som de hovedaffaldssække fængslede islamist underkastede kvinde ikke må/kan efterkomme.
    Så hvorfor “svindler” kamelen”jeg er kvaksalver” Oliver så igen-igen-igen, det mest oplagte vil nok være at tro, han taler taqiyya løgn og er islamist.
    Det muligt der er mange årsager til kællingerne trækker i den bogstavstro islamistiske kvindeundertrykker “uniform” men fritager det dem for ansvaret for bogstavstro islam udbreddelse? Nej, de er måske blondine-dumme og ikke selv klar over hvilke vestlige kvinderettigheder de er med til at afskaffe, men så skal de oplyses om, hvad konsekvenser det har for alle os kvinder hvis idelogien islam får magt, er det forhold som kvinderne i iran, saudi-barbarien, syrien osv af modbydelige islamlande lider under, som disse “danske” hovedaffaldssække kællinger higer efter?
    Og hvor meget mere abnormt foregår der i disse affaldssække islamist kvinders hoveder, læser de også skodranen bogstaveligt når det kommer til ægteskab med vantro, stening af utro kvinder, henrettelse af bøsser osv af modbydligheder, det syntes jeg vi godt kan forlange de står til ansvar for, fordi de er med til at støtte op om alle disse urimeligheder.
    Derfor er det helt ude i sandørknen, at Kamelen “jeg er kvaksalver” Oliver påstår, at bogstavstro underkastelse for idelogien islam kan forenes med demokrati, fordi bogstavstro efterlevelse af islam simpelthen er underkastelse for diktatur islam som har “alle svar på spørgsmål her i livet” som skal efterkommes uden afstemning! Derfor kan blondine-dumme affaldssække kællinger ikke også være demokrati indstillet, når skodranen og alle dens krav skal opfyldes, før de demokratiske menneskeskabte love.
    Det klart ekstremister som Kamelen”jeg er kvaksalver” Oliver ønsker kvinderne i affaldssække og mumie gjorde, fordi skal de ekstremistiske islamister også til at kæmpe imod kvinderne, jamen så tager det tid og for meget ballade, før deres ummah kan gennemføres.
    Nej, tro aldrig på den taqiyya løgnagtige Kamel”jeg er ikke bundet af lægeløftet, fordi jeg er underkastet totalitær idelogien islam” Oliver.
    Det lyser ud af den underlige mandslinge kvaksalver, at han ikke tilhører den vestlige verden, men befinder sig i døds kulten islam.
    Ved snart ikke vor det værst islamisten Quaksalver Oliver befinder sig, i folketinget eller som islam underkastet kvaksalver på vores hospitaler!!!

  • Pk

    Det AFA kæmper for er så absurd, at man tror det er løgn.
    F.eks.
    I Frankrig satte unge mandlige muslimer ild til en pige, som ikke gik klædt efter
    muslimske forskrifter. KAN ikke huske om hun døede.
    Da gerningsmændene kom med politiet til gerningstedet, for at domstolem kunne se hvor
    det var foregået, så blev de skyldeige mødt med klapsalver og hyldest råb.
    Ja , dette og meget andet ved islam er en stor inspiration for AFA.
    Man tror der er løgn.
    AFA kæmper for retten til at smadre andre menneskers liv.

    • PeterK

      Det er ikke ualmindeligt. Der er en post om det på Dansk Kulturs Debatforum her:

      http://www.danskkultur-debat.dk/?p=12

      Her handlede om en kristen mand der – efter hvad rygter sagde – var kæreste med en muslimsk pige. Familien brændte ham af – i bogstaveligste forstand.

  • Liva

    Rigtig godt at den kvindelige socialdemokratiske leder nu klart tager afstand fra det islamiske tørklæde. Men hvor længe holder det? Og hvis Helle T. ender med at blive statsminister, havner hun så i islamisk kønsuniform tørklæde når hun rejser til ikke-vestlige lande – åbenbart ikke for at repræsentere os og vores samfund og kultur – men tilsyneladende for at lave knæfald for ikke-vestlige normer. Som det nu er sket med Lene Espersen. Føj. Der skal en del til at overbevise mig om at socialdemokraterne virkelig vil af med religiøse uniformer til kvinder og særhensyn til islam. Og hvad med SF? De forsvarer rigidt burka, niqab og hijab til kvinder og socialdemokraterne kommer vel aldrig til magten uden SF og R – eller gør de?

    I programmet sammenlignes hanekam med hijab. Har imamer hævdet at kvinder der ikke har hanekam på de er råt kød? Har imamer hævdet at kvinder der ikke har hanekam på, de er selv ude om det hvis de bliver overfaldet? Står hanekam for kønsapartheid? Er der religiøse fanatikere der har hanekam? Nej, nej, nej og nej. Symboliserer hanekam opdeling i rent og urent, troende og såkaldt vantro? Missionerer hanekam for sharia og halal? Nej og nej. Det er absurd at sammenligne hanekam og hijab.

    SF har fået mange meget unge kvindelige politikere nu. Ender de med islamisk tørklæde, hvis de rejser til ikke-vestlige lande for at være vores (vestlige) stemme? Det bør disse kvinder – og partiet SF – svare på før næste valg. Vi lever i en vestlige kultur nu – men kun så længe vestlig kultur får lov til at være her. Og kun så længe der er politikere der vil forsvare vores vestlige kultur og kvinders frihedsrettigheder – også når der rejses rundt i verden.

  • Emeritus

    Til Liva.
    ‘…Rigtig godt at den kvindelige socialdemokratiske leder nu klart tager afstand fra det islamiske tørklæde. Men hvor længe holder det? Og hvis Helle T. ender med at blive statsminister, havner hun så i islamisk kønsuniform tørklæde når hun rejser til ikke-vestlige lande…’

    Jeg har altid været tilhænger af pendulet i det demokratiske ur. At pendulet kan svinge politisk frit til begge sider. Jeg frygter imidlertid den lille mands og kvindes følsomme og undertrykte romantiske revolutionsdrømmeri, som svulmer i alle ægte socialisters blødende hjerter. For de følsomme sad der jo – den aften i Merkurteatret, Bremen og klappede i trofast selskab med troubaduren, Niels Hausgaard – og Gud, hvor de sjælede, når han tog parti.

    Ole Sohn og Anne-Grethe Holmsgaard, gamle betonkommunister og ideologiske fjender af det nationale skal formentlig betros ministerposter som tak for støtten, hvis Helle Thorning blive statsminister. De to SF’er er folk, der hellere synger med på ‘Internationale’ og ‘Når jeg ser et rødt flag smælde’, end de synger med på ‘Der er et yndigt land’.

    Jeg tror i øvrigt, at man skal lægge mindre til det tørklæde, Lene Espersen påførte sig i Kabul og lytte til, hvad hun sagde i forbindelse med tørklædet! – Skik følge eller land fly. Det var indrepolitisk ment og direkte henvendt til herboende muslimer, der ikke bryder sig om os, men vil tvinge os til at leve efter deres regler. JP’s leder pegede på en højst interessant reaktion fra Hamid Kharzai. Han mente nemlig, at hun ikke behøvede at bære tørklæde for hans skyld. At det nærmest var et misforstået hensyn fra Lenes side. Politisk mødtes de jo på lige fod (ikke som mand og kvinde!).

    Med venlig hilsen

    • Liva

      Jeg er enig med dig langt hen ad vejen, MEN det islamiske tørklæde – uanset hvor det findes i verden – er noget l…. møg.

  • Pk

    Kære Hr. Snaphane.
    Din analyse af det Sveriges demokrati eller mangel på samme, er bare purt guld på
    mit følsomme sind også fylt med kærlighed til Sverige.
    Må de svenskere, som elsker deres land vinde.

  • li

    Nej, stem aldrig på de bedrager-griske! efterløns-løgnere socialdemokraterne, hvis de alligevel får kaglet og klaget sig til magten,ja, så ved vi af erfaring at hyle-tonen straks får en anden lyd og socialbedragerne/demonerne igen-igen vil vende på en tallerken og straks iværksætte endnu mere invation af islamiske menneske horder til mere “berigelse” på bekostning af os”stue” urene vantro.

    Glem alt om, den nyreligiøse omvendte underkastede vensterfløj vil kæmpe for vestlige friheds værdier eller ytringsfriheden, nej, de vil med EU-togekspressens “strafferamme, med op til 3års fængsel” straks begynde at afstraffe os vantro kritikere af islam idiotien/idelogien.

    Stem socialdemokratisk og bliv beriget med milliard millioner af omkostningstunge byrder af islamiske taberflygtninge!!!

  • Henrik Petersen

    Qureshi siger på et tidspunkt, at nogle muslimske kvinder har tørklæde på: “……..som protest.”

    Øh, som protest mod hvad? Nogen der har et bud?

    • Johansen

      Bl. a. som protest mod alle os “vantro”, utilslørede kvinder, der åbenbart med vores frie hovedhår ifølge islam vækker mandens lyster. Det må man ikke. Det er haram. Gud forbyde dette tilbagestående islamiske påbud om tilsløring af kvinder.

      • Liva

        Helt enig.

        • Liva

          Det påbud er ikke bare tilbagestående, det er også hamrende intolerant.

    • Det er det der er min pointe. Hvorfor spørges der ikke til hvori protesten ligger?

      Hvis de svarer Pia Kjærsgaard, så spørg hvad det er, de er uenige i.
      Hvis de svarer “tonen”, så kræv eksempler.
      Hvis de indrager Hedegaard eller Langballe, så vis statistik.
      Hvis de taler om vestlig imperialisme, så brug historien – osv…

      Tilsidst vil de afslører islams påbud og målsætning – eller endnu bedre – sige de gør det af frygt/respekt for deres muslimske brødre!!!

  • Pk

    ” nogle muslimske kvinder har tørklæde på…..som protest.
    Et bud kan være, at disse kvinder protestere mod, at Danmark IKKE er muslimsk nok.

  • Pingback: Hetsa för Stasimetoder « Aktualia()

  • Emeritus

    Til Liva.
    Ja, selvfølgelig er tørklædet noget møg, fordi det lille stykke stof er fuldt af forrædderi og dækker over så meget andet end håret.

    Med venlig hilsen

  • Emeritus

    Til Liva, 3.
    Jeg kommer i tanker om en primitiv fidusleg, der minder lidt om den udvidede muslimske tørklædegemmeleg.

    Spørgsmål: Hvad ligger midt i Paris?

    Hvis man svarer: Eiffelltårnet!

    Siger man snedigt: Nej, det gør da (bogstavet) – r -.

    Hvis man derimod svarer: Det gør r!

    siger man: nej, det gør da Eiffeltårnet.

    på den måde kan ingen gætte, hvad der ligger midt i Paris, og ingen heller, hvorfor musimske kvinder vælger at gå med tørklæde, for
    der er altid mindst to grunde, når hun er under pres – én til dig, og en anden til familien.

    Med venlig hilsen

    • Liva

      Du er dejligt spidsfindig. 🙂

  • taitort

    En liten kommentar fra Norge;
    Har for tiden mitt barnebern på besøk og har derfor sett på diverse barneTV og videofilmer for barn. Det forundrer meg hvor meget av dette som nå er av en slik karakter at jeg vil kalle det skjult Islam-propaganda!
    Det er faktisk skremmende når en ser hvor mye av dette som nå inneholder sener der man ber til Allah o.l.
    En annen ting, som også skremmer meg, er at man i skolekjøkkentimene i barneskolen ikke lenger kan lære om norsk tradisjonsmat i f. eks. Julen. Man kan jo ikke bruke råstoff av gris (svin), da dette ikke tåles av hverken Muslimer eller Jøder. Da får heller landets tradisjoner gå til grunne.

    Er det dette samfunnet vi vil skape for våre etterkommere?

    Hva er et folk? Et folk er en nasjon. Et selvstendig land med tradisjoner og vilje til å holde på disse. De som motarbeider dette er landssvikere, eller Quislinger som vi kalte dem under krigen, etter en kjent, nettopp, landssviker!