Imod og imod…

Jaleh Tavakoli fra Enhedslisten stemmer blankt til moskéen. Så hun går ikke imod moskéen, som du skriver. Ret beset tager hun ikke (parlamentarisk) stilling.

Det første der falder mig ind ved lyden af Henzes musæk (ikke musak og ikke musik) er malerier af Wassily Kandinsky og fortællingen Døden i Venedig af Thomas Mann og derefter følger sangen “Melodien der blev væk”… Næh, vi får ikke lov til at hvile i nogen melodi, refræn eller romantisk forestilling eller erfaring. Tværtimod så kommer Hitchcock forbi og det gør Edgar Allan Poe – og David Lynch – også. Musikstykket vil mere end bare musik, hvile og ynde, men hvad? Det er skønt at fantasere og lege med – det er meget drømmeagtigt – ligesom undervejs konstant – og pragtfuldt at det spilles i en katedral.

Det er aldrig ligegyldigt at kigge forbi Snaphanen.

I København erkender politikere nu at der er problemer med den globale (u)landsby. Og derfor skal danske børn nu flytte skole.

“Målet er at sætte fagligt svage børn sammen med fagligt stærke børn for at opnå ”klassekammerateffekt”. Det betyder, at det er lige så relevant at flytte etnisk danske som ikke-etnisk danske elever.”

h t t p://jp.dk/opinion/breve/article2038368.ece

Hvorfor skal danske børn og familier bøde for politikeres grelle ulands romantik?

Det velkendte eksempel om at råbe brand i et fyldt teater forudsætter netop, at brandaedvarslen er urigtig. Altså er forbuddet mod at råbe brand i et fyldt teater unikt derved, at nogen ophidser til panik ved at udbrede en falsk advarsel.
At forbyde besiddelse af en ytring, fordi den kan bruges til at planlægge og fuldbyrde kriminalitet er modsætningsvis begrundet i, at det som ytringen beskriver kan lade sig gøre – altså at en formodet bombeopskrift faktiskindeholder sandfærdig information om hvordan man begår kriminalitet.
Hvis man vil bruge den analogi, er det altid hensigtsmæssigt at gengive den korrekt. Et forbud mod at råbe brand i et fyldt teater er således betinget af ytringens urigtighed, og ikke kun af ytringens mulige panikskabende konsekvenser.

I modsat fald kunne man ligeledes hævde, at krænkende tale om en vis religionsstifter var et unikt grænsetilfælde, fordi det sagte var egnet til at fremkalde uroligheder.

Din dybtfølte bekymring for Margrethe Aukens ve og vel er meget rørende, Pk

Beträffande dom 349 i riksdagen önskar jag dem allt ont här i världen. Om en katastrof hade inträffat skulle jag inte lyft ett enda finger för att hjälpa nån av dem, inte ens om jag hade kunnat. Möjligtvis hade jag vinkat byeeeee medan dom försvann ned i avgrundens ändlösa hål

Ja, og medierne bruger også den om huspriserne år de skal forklare hvorfor Danskerne flytter tilbage til Danmark fra Malmø og omegn, dog bare med modsat fortegn. I Malmø-tilfældet er det de faldende huspriser i Københavns-området der gør at folk flytter tilbage over Øresund.

http://www.dailymail.co.uk/news/article-1265965/White-supremacist-Nick y-Davison-plotted-overthrow-government.html

Det virker da som et angreb på trykkefriheden?

En af de største løgne er den om huspriserne som årsag til, at bla. lærere og sygeplejersker ikke vil arbejde i København. Busdækningen og S-togsnettet giver København de fineste forhold for pendlere. Man kan komme til byens centrum fra en hvilken som helst omegnskommune på under 1 time.

Det er kulturberigelsen, der er årsag til, at folk flygter fra byen. Hvem vil arbejde på en indvandrerbelastet skole? Rigshospitalet, hvor der er vanvittige optrin hver dag? Hvem vil tage et S-tog, hvor der er røverier, chikane, vold og hvad ved jeg? Busserne er også risikable i mange byområder. Hvem vil bo i en by, hvor ens børn ikke kan gå sikkert på gaden eller bruge offentlige transportmidler? Og hvor de knap nok taler dansk i skolen?

Det er klart, at årsagen til, at mange ikke vil arbejde i København, er de fremmede. I gamle dage havde folk ikke noget imod at tage bus eller tog fra forstæderne, for det var ufarligt. Og arbejdspladerserne var ikke præget af kulturberigere. Det er det, der har ændret sig.

København er godt på vej til Brysselske tilstande. Det kan ikke undgås.

En sådan foragt for svaghed, kendte vi ellers kun fra nazister og de japanske barbares hærgen i Kina og Sydøstasien. Men Sverige gengælder renlivet ondskab med blidhed, nåde og “åldersrabatt”. Det er en pervertering af kristelighed og et forrrædderi mod enhver værdi, Sverige påstår sig at stå for.

- Den er ikke enestående. Vi har set megen ondskab før dette, alle ofrene er stuvet af vejen som collateral damage i den gode sags tjeneste.

Det er svært at forstå, at Sverige ikke reagerer politisk. Der er små 100.000 ofre for grov vold om året. Der er anslået 50.000 ofre for voldtægter, alt inklusive. Læg dertil venner og familie. Så mange berørte hvert år, det er helt ubegribeligt, at befolkningen har rejst sig for år tilbage. Hvad er det for en tranquilizer I er på ? “Så længe det bare rammer naboens datter” ?

Nå ja, dumt spørgsmål. Jeg ved jo godt hvem der kan formidle sådanne historier her, så skånsomt og temperamentsløst, at ingen bliver mærkbart ophidsede. Men det går ikke i længden. Selv i Sverige er der vel en grænse ?

Instämmer.

Den enda trösten i Bryssels bedrövelse är att detta händer mitt i EU-byråkratins hjärta, högborgen för den guldkantade bourgeoisie som lever sina liv på andras bekostnad. Verkligheten blir uppenbarligen inte trovärdig förrän man själv konfronteras med den.

Skadeglädje anses vara en låg och tabubelagd känsla som ska hänvisas till skamvrån. Men den är relevant. Jag tror att många kan känna en viss skadeglädje över utvecklingen i Bryssel – om man är ärlig. Skadeglädjen är ett mått på den vrede och vanmakt som många människor känner över att tvingas leva med mångkulturens våldsyttringar i sin vardag utan att någonsin ha blivit tillfrågade om det är någonting man vill ha, medan beslutsfattarna själva har satt sig i säkerhet i skyddade reservat långt från invandrarghettona.

Det finns många uttryck för vad som kan kallas en gudomlig rättvisa. Våldet i Bryssel är ett. Verkligheten hinner alltid ifatt även den som springer fort och har guldskor på fötterna.

Helt enig. Uden blogsfæren og det store arbejde der bliver gjort herinde, så havde man overgivet til de Danske journalisternes sortering af hvilke nyheder de finder “relevante”.

Det tog Politiken et år at opdage Malmøs jøder, 2o km borte. Der er 900 kilometer til Bryssel. Så kan man måske regne det ud ?

Men man kan også sidde i Danmark med en laptop på mobilt internet, uden at rejse til Bryssel og få 500.000 om året af DR.