14
maj
Seneste opdatering: 15/5-10 kl. 0602
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Islamic taboos, the struggle for control of Islam and a hard look and modern Islamic thinkers were just some of the topics covered in the panel discussion, Independent Voices of the Middle East, co-hosted by St. Francis College and the Manhattan Institute . On the panel were: Judith Miller, former New York Times reporter, Adjunct Fellow at the Manhattan Institute and Contributing Editor to the City Journal; Paul Berman, Lee Smith, Author of The Strong Horse: Power Politics and the Clash of Arab Civilization and Visiting Scholar at the Hudson Institute and Ibn Warraq, Author of Virgins? What Virgins? and Other Essays. (April 2010.lyden veklser lidt gennem videoen) Der er en alternativ weekendfilm, et nyt interview med Wafa Sultan, 90 minutter. (N.Y.T. anmelder  Bermans bog her 6 maj.)

En dansk skalle mot demokratin

Överfallet på Lars Vilks i Uppsala på tisdagen förskräcker. Men upprördheten hos många som i vanliga fall brukar ropa högt om nödvändigheten med att försvara yttrandefriheten är måttlig. Den svenska kulturelitens dubbelmoral har åter visat sig. Att attentatsmannen själv beskrev anfallet som en ”dansk skalle” antyder nämligen att han mycket väl visste vad han gjorde. Och att det var planerat i förväg, snarare än en affekthandling. Vilket gör att händelsen kvalar in inte bara som grov våldsbrottslighet utan också som ett brott mot yttrandefriheten, det vill säga ett grundlagsbrott.Detta till trots så verkar många inte ta det inträffade alltför allvarligt. SVT:s Rapport valde till exempel på tisdagskvällen att toppa sin 19.30-sändning med den mindre eggande nyheten om utvisningen av en syrisk diplomat.Leder. NWT.SE

Medierne er ikke glade for Vilks. Stats TV allermindst. Deres indslag varede godt 30 sekunder. Politikerne er endnu mindre glade. Lige fra toppen ned til bunden – ingen har følt trang til at ytre sig om den varme kartoffel. Sagen kunne gavne “de forkerte,”  de “mørke, grumsede” og så videre and so forth. Derfor fortjener denne  leder at blive citeret. (Stifter af Facebook-gruppe, der opfordrede til mord på Lars Vilks: – Svenskerne fik et fejlagtigt billede af muslimer.)

Journalisterne er ikke røde, de er blodrøde

Fordelingen svarer meget godt til min uvidenskabelige erindring om tilsvarende danske og svenske undersøgelser, svenske scorer endda en anelse rødere på denne. Jeg vil gætte det i høj grad er fulgt med akademiseringen af erhvervet efter 1970, nu man skal være cand.publ. for at oversætte et telegram og underskrive det Ritzau. De siger, det ikke kan mærkes på dem, og Erik Albæk siger endda det slet ikke passer, men så er han også fra Syddansk Universitet og var så rød i sin ungdom, at der går rygter om det endnu.

Professor Frank Aarebrot og Respons har foretatt et utvalg i sfæren til Mediebedriftenes Landsforening/Norsk Journalistlag, som viser at journalistenes politiske holdninger er noe helt annet enn hva folket de skriver for har.Mens Frp er Norges nest største parti, hadde ikke partiet fått én eneste kandidat på Stortinget dersom journalistene fikk bestemme. Ikke én.

Til sammenligning ville det ytterste venstrepartiet, Rødt, fått ni representanter. Heller ikke KrF har noen støtte blant journalistene, mens Sp ville fått én plass. Den helrøde dominansen blant journalistene blir enda mer iøynefallende, ved at Ap ville fått 72 representanter på «Journalistenes storting», mens regjeringspartneren SV ville fått 39 representanter.Dersom journalistene fikk bestemme, så ville altså Stortinget bestått av nesten tre fjerdedeler fra det rødgrønne-regjeringsalternativet, påplusset de ni representantene fra partiet Rødt.Journalisters drøm: Blodrødt Storting, Siv kommer ikke inn på Stortinget. Hvis det var opp til norske journalister

Mishra og gåden ‘De Renes Land’

Jeg har ingen som helst insiderviden om de trakasserier der førte til Mrutyuanjai Mishras afgang fra Trykkefrihedsselskabets bestyrelse. Jeg husker ham først og fremmest fra en fremragende kronik i Berlingske om Indiens blodige erfaringer under den muslimske invasion. Med baggrund i netop dette land skulle han have alle forudsætninger for at forstå netop den dynamik der gør problemet med den muslimske indvandring i Vesten til et umuligt problem at tackle: At der ingen måde er at udskille samfundsundergravende elementer fra ægte demokrater der aktivt samarbejder med deres nye værtsland. Om ikke andet skulle han have opsnappet en eller flere vigtige pointer fra bestyrelseskollegerne i Selskabet, pointer som han på sin blog på JP.dk uden fortsat tilknytning til den organisation der sætter så voldsomme følelser i kog hos nogen, måske endda kunne få ud til et større publikum.

Sådan er det imidlertid ikke gået. Blogindlæggene har udvist en besynderlig overfladiskhed, og lad her gå med den lidt pinlige form ‘åbent brev til Præsident Obama’. Værre er det der kan iagttages i dagens indlæg – en ubehjælpsom statisk betragtning af problemet med de farlige “jihadister og islamister” (og endnu en gang bliver ikke-“islamistisk” islam ikke nærmere defineret og eksemplificeret). Hvor mange er der mon? Formen hvor bloggeren causerer over denne gåde, minder en del om den øjeblikkeligt fastlagte mainstreamvinkling på sagerne om Nidal Malik Hasan og Faisal Shahzad i USA, hvor selve mysteriet om deres motiver bliver hele kernepunktet.

Man leder således forgæves hos Mishra efter perspektivering ud fra supremacistisk (dvs. herrefolks-) dogmatik, der umuliggør et moderat alternativ med fuldgyldigt belæg i tekster og traditioner. Et alternativ der kunne marginalisere hans “jihadister og islamister”. Der kommer derfor ingen fremlægning af den måske vigtigste problematik: At den store passive pakistanske befolkning reelt er enablers der ikke kan mobiliseres i handlekraftig moderat retning. Problemet gøres til at der “produceres” “jihadister og islamister”, men det nævnes ikke at dette er et envejsfænomen der er hardwired i islam. Mishra burde have reflekteret over det faktum at der ikke “produceres” militante moderate der på koranisk grundlag bekæmper “jihadisterne og islamisterne”. Han kunne passende have startet med at spørge sig om hvorfor delingen af Indien medførte dannelsen af et land hvis navn betyder “de renes land” – Pakistan. Hardwiringen ligger såmænd allerede i navnet. Man anbefales at læse Mishra i Berlingeren fra 2006, og gå let hen over bloggen på JP.

Med en kliche og i politisk korrekte vendinger siges det ofte af de fleste, der beskæftiger sig med Islam og islamisme, at ikke alle muslimer er islamister, og at der kun er få jihadister blandt muslimer. Det er da også svært at sætte tal på, og hverken forskere eller organisationer som Danmarks Statistik kan formentlig gøre det. Det er en politisk varm kartoffel. […]

Tilbage står fortsat spørgsmålet om, hvor mange der er ialt. Hvad med dem fra Mellemøsten? Og hvad med Home Grown Terrorists som Faisal Shahzad, der angiveligt placerede en bilbombe på Times Square? Han har slet ikke gået på koranskole men på en eliteskole i Vesten? Hvor mange tæller de, og hvad får dem til at blive terrorister? […] Mrutyuanjai Mishra: Hvor mange jihadister og islamister findes der?

Et bedre spørgsmål at stille ville være: Hvor mange muslimer kan ikke mobiliseres til “jihadisme og islamisme”, og hvordan udskiller vi dem? (LFPC)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Victor

    Et spørgsmål – jeg kan se, at regeringen har gennemført en “Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.”, som bl.a. betyder, at man – endnu en gang – skal melde sig for at beholde sit ventelistenummer.

    Har en nagende mistanke om, at det her er endnu et af de tiltag (der har været flere af dem siden starten af 90´erne), og som alle har gået ud på at fjerne danskerne fra ventelisterne til de almene boliger. I hvert falt er det tydeligt, at flygtninge og indvandrere er de eneste, som får lov til at hoppe ventelisten over.

    Er der nogen, som har samme oplevelse her?

    • Jeg tror ikke specifikt de har nogen skummel hensigt om at få færre danskere ind. Hvis ventelisterne er blevet uoverkommelige, så vil de vel forsøge at filtrere folk fra for at forkorte listen. Det er et tegn på et presset system, men det siger ikke direkte noget om årsagen. (Årsagen: siden 1960’erne har man puttet indvandrere og flygtninge ind i almene boliger i Europa, uden om køen, for det var jo synd for de nyankomne der ikke havde et sted at bo. Derved er mange områder forandret til ghettoer, og der er typisk mangel på boliger).

      Da jeg søgte kollegieværelse for nogle år siden skulle man ringe op hver måned for at “forny” sin ansøgning. En regel for at tilgodese systemets behov, ikke brugerne. Det er simpelt benspænd – en måde hvor skrankepaverne kan strege nogle ansøgere ud.

      Et andet eksempel på krav om gentagent tilsagn: når et parti skal samle 20.000 underskrifter for at stille op. Blanketten skal godkendes, vælgeren skal udfylde alverdens personlige oplysninger, blanketten skal stemples af kommunen, der sender den hjem til vælgeren igen, som sender den ind til partiet, som afleverer den til ministeriet, som gennemfører kontrol af blanketterne. Det skal ske inden for 18 måneder. Danmark har de strengeste regler for opstilling af nye partier, faktisk mener jeg internationale organer burde se på det, ligesom på svindel ved det svenske valg.

  • Victor

    Nå – nu er der, vist, endnu en muslim, som er blevet krænket. Dét endte med en kniv i maven på en MP fra Labour:

    http://www.dailymail.co.uk/news/article-1278459/Stephen-Timms-stabbed. html?ito=feeds-newsxml

    Men den “moderate” – Daily Mails ord, ikke mine – organisation Minhaj-ul-Quran, har allerede fordømt angrebet.

  • Liva

    Vedr. Vilks og tegningen af en religiøs figur og fotografier af forskellige religiøse symboler:

    Den gamle foto kunstner Duane Michals er atter ved at komme i vælten – også på kunstmuseer. Han lavede selv som ung fotografier forestillende jesus’ genkomst. Disse billeder blev udstillet i NY i sin tid. Nogle fotograf kolleger udvandrede i protest. (ikke nogen skalde eller vold der)

    Nu laver samme mandlige kunstner som ældre mand parodier på unge kunstneres billeder, som han mener er alt for overfladiske. Dele af museumsverdenen er begyndt at få øjnene op for sin egen tapet industri. Det er godt at opleve. Lars Vilks er helt på rette vej. Og det er Uwe Max også – og Trykkefrihedsselskabet også. En skøn og nødvendig kombination af kunst, kunstkritik og religion og kritik af religion.

    I forbindelse med en udstilling af Michals fotos skrives der bl.a. på museets hjemmeside:

    “I de senere år er han begyndt at kommentere den unge samtidskunst, som f.eks. i serien On Contemporary Art, 2001, hvor han parodierer værker af berømte kunstnere som Cindy Sherman og Andreas Serrano. Han kombinerer disse fotografier med satiriske tekster, hvor kunstkritikkens ‘officielle’ stemme lovpriser deres kreativitet i kryptiske sætninger. Gennem disse på én gang satiriske og kritiske serier angriber han kunstmarkedets forløjethed, overfladiskhed og forræderi ud fra sit budskab: ”Forsøg aldrig at være kunstner. Gør bare dit arbejde. Hvis værket er sandt, så bliver det til kunst.””

    h t t p://www.brandts.dk/page.asp?objectid=1460&zcs=contentsection.dk

    Satire er ikke det værste vi – Vesten – har. 🙂

    Og hvis værket er sandt bliver det til kunst……apropos Vilks f.eks. De voldelige elementer under foredraget er også med til at gøre Vilks til kunstner. Religiøse fanatikere skaber også kunst. Hvor ironisk. De er med til at vi husker en religiøs figur som en hund. Men hvad er der nu også galt med hunde.

    Bortset fra det så håber jeg virkelig at der bliver støttet godt op om Vilks!! Både holdningsmæssigt og af hensyn til hans fysiske sikkerhed.

  • Liva

    “…burde have reflekteret over det faktum at der ikke “produceres” militante moderate der på koranisk grundlag bekæmper “jihadisterne og islamisterne”.”

    Rigtig godt spørgsmål.

  • Per N

    Ang. Video

    Ibn. er den eneste jeg kender og kvinden lyder fornuftig.
    Men ingen taler om at dette har foregået i 1600 år, der er meget Pen over det som Paul også siger, alt for meget intellektuelt debat eller hvad?

    Per N.

    • Liva

      Ja, det er godt nok noget speakers corner-agtigt noget. Men de tackler det der sker på deres facon og med de redskaber de har. OG de har tilsyneladende set hvad der er ved at ske. Og det er godt.