17
maj
Seneste opdatering: 17/5-10 kl. 1129
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

I muld for længe siden, kong Valdemar er lagt, men sælsomt gennem tiden, går sagnet om hans jagt.Tit korser arme bonde, sig end på natlig sti,hvor jægere og hunde, ham suse vildt forbi.

Jeg må havde sunget den sang 500 gange i min skoletid, og jeg elskede Niels W. Gades fejende flotte medlodi omgående, der næsten får en til at se en galopperende hest, og den måde hver sidste verselinje dykker fra dur ned i mol og skal illustrere, at det er et genfærd der rider. Jeg havde det sværere med forstå teksten, men det tager børn sig ikke tungt, bare de får lov at synge. Mærkelige, nye (gamle) ord gør heller ikke noget. Men linjerne betyder altså at Kong Valdemar elskede Gurre fra midten af 1100 tallet højere end Paradiset og som evig straf herfor blev han ifølge fortællingen dømt til hver nat at ride fra Vordingborg til Gurre. Enlige nattevandrere kan stadig møde Valdemar når han i vildt ridt farer af sted over Sjælland fulgt af sine jagthunde, siger sagnet. Jeg tog for nogle år siden en meget tidlig sommermorgen dette foto af Valdemars elskede Gurre. Jeg hører at et lokalt bryggeri har planket mit foto, så går det til en godt formål, og da det er godt at være nyttig og jeg lader nåde gå for ret. De kan jo sende en kasse øl. (Man kan se Gurre i rigtigt dagslys her. For besøgende til Helsingør, er der kun seks kilometer derud.(klik. f. helbillede.)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Billedet i videoen er nok en huskefejl mellem Dutch og Danish. Den har jeg set mange gange før. Jeg var lige ved at skrive amerikanerfejl for de er slemme til at lave sådan noget. 😆

  • polinos

    -> Steen

    Forstår godt bryggeriet. Det billede giver også mig lyst til en dugperlende specialøl, mens jeg iagttager solen stå op.

  • JensH

    OT

    LFPC

    Vi har tidligere herinde talt om, at måske var et økonomisk sammenbrud for de Vest-Europæiske velfærdsstater et scenarie der var at fortrække frem for det nuværende, hvor (vest)Europa nærmest søvngænger-agtigt går mod Eurobia-tilstande. Måske dette ‘kollaps’-scenarie ikke er helt så urealistisk idag som da vi først talte om det herinde på Snaphanen:

    http://epn.dk/okonomi2/global/europa/article2070019.ece

  • Ja, jeg kan jo ikke lade være med at prøve at se det i sammenhæng med de emner der optager bloggen her. Man må i det mindste nok kunne fastslå, at tabuiseringen af omkostningerne ved indvandringen ikke vil kunne fastholdes i længden. X antal mennesker på overførselsindkomster og med forhøjet sygelighed og kriminalitetsfrekvens koster Y antal milliarder årligt, og kan disse omkostninger ikke erholdes, får det konsekvenserne Z1, Z2, Z3 …. for samfundet.

    Hvad konsekvenserne i denne sammenhæng ville blive, og hvorvidt det i et større perspektiv er ‘bedre’, er så det store ubesvarede spørgsmål.

  • Emeritus

    ‘På Sjølunds fagre Sletter’ er én sang, men hvad er det for en sang, der synges for tiden i taxaen? To sange: den om askeskyen og den anden om Mette og Helle, der vælger Folkeskolen fra. Mon ikke de skråler samme sange i skurvognen.

    BT beskæftiger sig med god grund også med emnet:

    http://www.bt.dk/politik/mette-frederiksen-taaler-ikke-sandheden

    Tilhængere af globalisering, multikulti og indvandring har dog erkendt, at man ikke i tilstrækkelig grad havde gjort sig klart, hvor stor en rolle religion stadig spiller.

    Men det er jo ikke Mettes og Helles problem. De har mig bekendt aldrig stigmatiseret nogen, og at antallet af indvandrerbørn skulle være årsagen til, at de foretrækker Hareskovens lilleskole og Ingrid Jespersens. Folkeskolen er generelt bare for dårlig.

    Man sagde i sin tid nok at Jeppe drak, men heller ikke i Herredet, hvorfor Jeppe drak.

    Med venlig hilsen

  • Mette

    Det billede fra Gurre husker jeg og kommenterede det også for to år siden. Det er mættet med stemning og meget, meget smukt. Sangen kan jeg stadig udenad, den sang vi tit i skolen og sommeraftener ved lejrbål.

    Mytisk, og det gør ikke noget, at Valdemar I og Valdemar Atterdag med tiden blev blandet sammen, for det er altsammen længe siden. Og alligevel tæt på og meget dansk.